Købstad: Holbæk (se s. 329; heri 1918 indlemmet Tveje Merløse sogn). Sognene: Butterup, Nr. Jernløse, Kvanløse, Sdr. Jernløse, Søstrup, Sdr. Asmindrup, Grandløse, Tølløse, Ågerup, Soderup, Kirke Eskilstrup, Store Tåstrup, Ugerløse, Undløse, Søndersted, Niløse, Tersløse, Stenlille.
Merløse herred er det sydøstligste i amtet. Det strækker sig i n.-s. fra Holbæk fjord til Gyrstinge sø (i v. til Munke Bjergby) og i ø.-v. fra Bramsnæs bugt og Elverdamsåen til Tuse å og bakkerne ved Frydendal.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Herredets areal udgør 1951 36.120 ha (inkl. købst.); deraf var 28.819 ha landbrugsareal, 2806 ha skov og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 446 ha gartnerier og frugtplantager, 719 ha bebygget grund og gårdsplads, 864 ha private haver, 519 ha gader, veje, jernbaner olgn., 137 ha byggegrunde, sommerhusgrunde, kirkegårde, sportspladser m.v., 1597 ha moser til tørveskær. 61 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 152 ha vandarealer. Folketallet var 1950: 34.606 fordelt på 10.027 husstande (1801: 10.901, 1850: 17.842, 1901: 23.346, 1930: 32.532). Kreaturholdet var i juli 1951: 4430 heste, 26.258 stk. hornkvæg (heraf 14.795 malkekøer), 36.676 svin og 208.034 høns.
M. hrd., undt. Niløse, Tersløse og Stenlille so., der hører til Ars-Løve hrdr.s provsti, udgør sa.m. Tuse hrd. eet provsti, hvortil også Holmstrup so. af Skippinge hrd. samt Åstrupgård af Volborg hrd., Roskilde amtr.kr., hører. I alt 21 pastorater.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Merløse hrd. (i ValdJb. Myærløs- og Miarlosæhæreth), hørte i middelalderen til Sjællands Vestersyssel, sen. under Holbæk len og fra 1660 til gl. Holbæk amt (se videre s. 328).
Litt.: J. H. Larsen. Merløse Herred. 1842. Ms. i Nationalmus. J. Kornerup. Merløse Herreds Fortidsminder. Kirkehist. Saml. 5, R. III. 1905–07. 591–605. H. V. Clausen i Aarb. 1916. 16 f. Lars Andersen. Folkesagn og Folkeliv i Skippinge-Tudse og Merløse Herreder. 1921. Th. Gravlund. Herredsbogen. Sjælland. 1926. 142–51. Henrik Larsen. Ejendomsforholdene i Merløse Herred i Fortiden, i AarbHolbæk. 1937. 5–20.