Mols herred

Købstad: Ebeltoft, se s. 683. Sognene: Ebeltoft landdistrikt, Dråby, Agri, Egens, Knebel, Rolsø, Tved, Vistoft, Helgenæs.

Mols herred omfatter Ebeltoft- og Mols-halvøerne og omgives mod n. af Ø.Lisbjerg og Djurs Sønder hrdr. Landskabeligt er det et af Danmarks mest særprægede, de høje, bueformede randmoræner fra istungerne, som fra s. skød sig op i Ebeltoft og Kalø vig, hvorefter den tidl. stærkt forrevne kystlinie er blevet udglattet af marin aktivitet, især som følge af den recente landhævning siden stenalderen.

Herredets areal (inkl. Ebeltoft kbst.) udgjorde 1961: 18.712 ha; deraf var landbrugsarealet 13.075 ha og vandarealerne ca. 345 ha. – Folketallet (inkl. Ebeltoft kbst.) var 26/9 1960: 7849 indb. fordelt på 2500 husstande (1801: 4408, 1850: 6352, 1901: 7617, 1930: 8192, 1955: 8239). – Husdyrholdet var juli 1961: 489 heste, 14.363 stk. hornkvæg (heraf 6020 malkekøer), 31.288 svin og 78.449 høns.

I kirkelig henseende udgør hrd. sa. m. Øster Lisbjerg hrd. Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti (m. 13 pastorater) under Århus stift.

Mols herred (*1231 Mulnæs). Af Feldballe so. hørte Kejlstrup og Skårupgård til Mols hrd. Ang. gden Møllerup se ovf. s. 985. 17/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, blev hrd. forenet m. Djurs Sønder hrd. samt Helgenæs, Hassens, Kalø og Feldballe birker. 1690 blev Kalø birk dog genopret. Fra 1707 var herredsfogden også byfoged i Ebeltoft. 18/2 1803 henlægges Rugård birk og 7/1 1812 Høgholm birk under denne jurisdiktion. Ved kgl. resol. af 11/5 1853 bestemtes det, at so. Vejlby, Homå, Lyngby, Albøge og Hoed ved indtrædende vakance i by- og skriverembederne skulle henlægges under Djurs Nørre hrd. 1862 synes omlægningen at være gennemført. 1919 blev jurisdiktionen til retskr. nr. 58, politikr. nr. 42, der også omfattede Grenå, Djurs Nørre hrd. og den øvr. del af Djurs Sønder hrd., som udgjorde retskr. nr. 57. Ved lov af 22/12 1927 blev de to retskr. forenet. Fra 1956 har denne retskr. nr. 65.

Tinghøj findes på Handrup mark i Dråby so. Traditionen udpeger Tinghule på det sted, hvor Agri, Vistoft og Knebel so. støder sammen, som Mols herreds tingsted, men kan måske også have navn efter stenalderdyssen, der i gl. tid opfattedes både som tingsted og som alter. Ved sammenlægningen af Mols og Djurs Sønder hrdr. blev det bestemt, at tingstedet skulle være ml. Ulstrup og Hedegård. 1743 blev det holdt hos en gårdmand i Ulstrup. Ved reskr. af 7/5 1756 blev der givet tilladelse til, at det måtte flyttes til Ebeltoft, efter 1927 er der bitingsted i denne by.

Mols hrd. hørte til Åbo syssel og var fra middelalderen en del af Kalø len, fra 1660 Kalø a. Da Randers a. blev opret. i h. t. reskr. af 4/9 1793, blev det en del af dette.

Fra gl. tid lå hrd. under Århus stift. Det udgjorde et særligt provsti indtil 1812, da det blev en del af Randers a.s østre provsti. Fra 1807 havde provsten i Djurs Sønder hrd. dog også fungeret som provst i Mols hrd. Da amtsprovstiet blev delt 1832 i h. t. resol. af 8/11 1828, kom Djurs Sønder, Mols og Øster Lisbjerg hrdr. til at udgøre det ene af de to nye provstier. Ved resol. af 13/6 1917 blev det bestemt, at der fra 1/7 1917 at regne skulle oprettes et særl. provsti for Djurs Nørre og Sønder hrdr., hvorefter provstiet kun bestod af Mols og Øster Lisbjerg hrdr.

Litt.: ValdJb. II. 52. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 204, 290. Sa., smst. 88f. Thorkild Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 8ff. E. Tang Kristensen. Molbo- og Aggerbohistorier. I–II. 1892 og 1903. Arthur Christensen. Molboers vise Gerninger. 1939. L. J. Bøttiger. Æbeltoft og Omegn. 1893. Joachim Kattrup. Fordums Folkeliv paa Mols, JySaml. 3. Rk. I. 38–102. Gunnar Knudsen. Stednavne paa Mols, Fortid og Nutid. V. 1924–25. 1–18. Aug. F. Schmidt. Pastor L. J. Bøttiger til Vistoft, Æbeltoftegnens Historiker, AarbRanders. 1934. 127–38. N. Nielsen. Mols, smst. 1935. 131–44. Sa. Om Skolevæsenet paa Mols, navnlig i ældre Tid, smst. 1933. 63–70.