Godthåb kommune

Byen: Godthåb. Bygderne: Fiskenæsset, Kangeq, Kapisigdlit, Neriunaq, Qôrnoq, fiskeristationen Færingehavn og renavlsstationen Itivnera.

To hovedlandskabstyper præger Godthåb kom., en lav, gammel, hævet strandflade og et højland langs isranden. Højlandet når i den nordl. del en bredde på henved 100 km. Store bræer når enkelte steder ned til fjordbunden, fx. Bjørnesund, Sermilik og Godthåbsfjorden, af hvilke den sidstn. er produktiv. De højeste fjelde findes omkr. Sermilik (op til 1780 m) og Godthåbsfjorden (op til 1630 m).

Strandfladen karakteriseres af talr. isskurede, nøgne heller af få tital meters højde. Den største sammenhængende strandflade udgør Nordlandet (nv. f. Godthåbsfjorden), der strækker sig ind i Sukkertoppen kom.

De prækambriske bjergarter i Godthåb kom. tilh. nogle af de ældste bjergarter, som kendes i G. De antages at være dannet for mere end 3100 mill. år siden. De kan deles i to grupper: 1) Svagt og moderat metamorfoserede bjergarter, således som de metamorfoserede sedimenter og pudelavaer på Bjørneø, ved Isua og fjorden Íkátoq (n. f. Frederikshåb Isblink), og granitterne i Godthåbsfjorden. 2) Stærkt metamorfoserede bjergarter (granulitfacies), som de kendes fra området ved Fiskenæsset omkring Sermilik og på Nordlandet.

Den mest særprægede bjergart i hele kom. er måske en hvid anorthosit, der findes i kilometervidt udbredte zoner i hele området ved Fiskenæsset. Anorthositterne rummer talr. bånd af det kromholdige mineral kromit. Ved Fiskenæsset findes endv. verdenstypelokaliteten for det sjældne blå mineral safirin, der blev fundet af den ty. mineralog K. L. Giesecke 1809.

Pegmatitter m. turmalin er kendt fra Godthåbsfjorden, ligesom fedtsten optræder fl. st., fx. Godthåbsfjorden, søen Tasiussarssuaq og fjorden Íkátoq (Færingehavn), hvor lokal brydning har fundet sted.

Medens man har et fyldigt kendskab til floraen i Godthåbsfjorden og fjorden Ameralik, er egnene n.på ved Fiskefjorden og s. f. Ameralik mindre godt kendte. Som helhed har floraen lavarktisk-boreal karakter. Ligesom nordligere i Vestg. er der i fjordsystemet stor modsætning ml. kyst- og indland. Toneangivende nær havet er revlingrige heder, dværgpil-snelejer, gråmosheder, på gunstige steder også urteli og pilekrat. I indlandet, der er mere solrigt og m. lavere nedbør, har hederne mere dværgbirk, til fjelds også kantlyng og fjeldpryd. I lavlandet er der dels pilekrat, dels ellekrat el. krat m. begge slags buske. Her er pletter m. tør græs- el. starvegetation og lavheder m. timian o. fl. En del steder er fundet grønl. blåøje, en art der er beslægtet m. amer. blåøjearter, men foreløbig ikke kendt uden for G. Ved Eqaluit i Præstefjorden (Ameralik) findes det eneste kendte voksested for den pragtfulde snabeltroldurt (Pedicularis groenlandica), en art der har en stor udbredelse v.på i Nordamerika.

Litt.: Porsild i Medd. om Grønl. 93. Nr. 3 (1935). 53–74. Trapnell i Journ. Ecol. 21 (1933). Iversen i Vegetatio V–VI (1954) samt Medd. om Grønl. Bd. 148. Nr. 1.

Godthåbsfjordens og Ameraliks mange forgreninger m. de lange kyststrækninger og indlandets bærproduktion giver gode betingelser for polarræve, hvoraf henved to trediedele er blå. Haren træffes jævnligt i indlandet men ikke talrigt, s. 441 om sommeren i højfjeldet, om vinteren nærmere fjordenes kyster. Rypen kan i gode rypeår være særdeles talrig og jages da meget på Nordlandet. Vildrenens bedste områder ligger i norddistriktet ø. f. den store sø Taserssuaq, men også nunatakkerne langs Indlandsisen: Nunatarssuaq og Nunatârssuk samt områderne ø. f. Ameragdla er gode renterræner. De centrale terræner ml. Godthåbsfjorden, Kangersuneq og Ameralik er forbeholdt tamrenavlen.

Bortset fra enkelte måge- og tateratfjelde, der af økologiske årsager i nutiden mere og mere affolkes, er Godthåbsfjorden fuglefattig, hvilket udelukkende har sin årsag i overfladevandets fattigdom på føde. I den varme periode fra 1920’rne til 1940’rne var dette forhold bedre, idet overfladevandet da lettere opblandedes m. næringsrigt bundvand. Der var da både flere søfugle, og torsken gik i stor mængde ind i fjordene.

Yderkystens ynglende ederfugle udgør kun en lille rest af rigdommen fra beg. af 1800t. Tilbagegangen må tilskrives det golde overfladevand, der gennem de sidste århundreder sammen med østgrønlandsisen er trængt længere og længere n.på i Davisstrædet, hvilket også i sin tid forjog grønlandshvalen fra Davisstrædet.

Om vinteren er havet rigere på føde. Lomvier, havlitter, gråænder, ederfugle m. fl. søfugle n.fra overvintrer da langs de oftest isfrie kyster. Også ringsælen er da talrigere. Om foråret og sommeren kommer grønlandssælen (sortsider og blåsider) regelmæssigt på træk. Af hvaler er marsvin og vågehval mest jagede. Tidl. kom flokke af hvidhvaler på vintertræk n.fra. De er dog begyndt at vise sig igen.

Godthåb kom. grænser mod s. til Frederikshåb kom. N.grænsen går fra havet gennem Upernivik Ø ø.på til Taserssuaq og derfra mod ø. til grænsen ml. Østg. og Vestg.

Administrativ inddeling . Godthåb kom. er sammenfaldende med Godthåb retskreds, lægedistrikt, landsrådskreds, politidistrikt, skoledistrikt og handelsdistrikt. Dog er Færingehavn uden for handelsdistriktinddelingen. Godthåb præstegæld omfatter kom. bortset fra Fiskenæsset, der udgør et selvstændigt præstegæld. Godthåb kom. hører ind under 2. opstillingskreds til folketingsvalg. Kommunalbestyrelsen har 13 medlemmer. Der er 5 valgkredse, nemlig Fiskenæsset, Godthåb (omfattende Godthåb og Færingehavn), Kangeq, Qôrnoq og Kapisigdlit (omfattende Kapisigdlit, Itivnera og Neriunaq). Godthåb valgkreds vælger 9 medlemmer, de øvrige hver 1 medlem til kommunalbestyrelsen. Kæmneren er sekretær for kommunalbestyrelsen.

Da G.s administrative center – Godthåb – ligger i kom., og da man har sat kraftigt ind på at udbygge byen erhvervsmæssigt, er der sket en stærk stigning i kom.s befolkningstal, en stigning, som udelukkende hidrører fra befolkningstilvæksten i byen. Siden 1945 er befolkningstallet i kom. næsten 4-doblet. I 10-året 1958-67 har der været en nettovandring til kom. på næsten 1400 personer og 1968 på yderligere godt 500. Af disse er langt størsteparten – nemlig 16-1700 – kommet fra Danmark enten som udsendte arbejdere og funktionærer el. som selvstændige næringsdrivende, mens tilvandringen til kom. af grønlændere i sa. tidsrum kun er på et par hundrede, således at stigningen i den grønlandskfødte befolkning først og fremmest s. 442 stammer fra fødselsoverskuddet. Ser man i stedet alene på byen er tilvandringen af grønlandskfødte personer siden 1958 på o. 700, mens der samtidig er sket en fravandring fra næsten alle bygder, hvoraf enkelte er blevet nedlagt.

Af befolkningen levede 1965 5.246 i 1.196 private husstande, medens de resterende 535 boede i fælleshusholdninger som alderdomshjem, børnehjem, sygehuse, indkvarteringslejre m.v. Godt 50% af den samlede befolkning (58% af den grønlandskfødte befolkning) var under 20 år og 41% (47%) under 15 år.

Erhvervsforholdene i kom. er stærkt præget af, at omkring 90% af befolkningen lever i Godthåb by. Som administrationscenter og G.s største by, der er under stadig udbygning, har den foruden administrative og serviceprægede funktioner en omfattende bygge- og anlægsvirksomhed. I øvrigt har fiskeriet betydning både i byen og i bygderne. Da kom. ligger i åbentvandsområdet, så at besejling normalt er mulig året rundt, kan der drives helårsfiskeri. Fangst er af mindre betydning, dog skydes en del fugle, især alke, ederfugle og enkelte år ryper. De fugle, der ikke anvendes til eget forbrug, sælges fortrinsvis i byen. 1952 indførtes tamrenavl i kom.

Befolkningens fordeling efter erhverv 1965 (i () den grønlandskfødte befolkning): fiskeri 291 (280), fangst 30 (25), fremstillingsvirksomhed 264 (188), bygge- og anlægsvirksomhed 323 (114), off. værker 30 (2), handel og omsætning 238 (171), transportvirksomhed, teletjeneste m.v. 299 (177), administration, sundhedsvæsen, skole m.v. 761 (441). Af befolkningen var 1965 2.236 el. 38,7% (1.398 el. 31,3%) i erhverv. Inkl. familiemedlemmer var 5.158 el. 89,2% (3.858 el. 86,3%) afhængig af indtægter ved erhvervsudøvelse, mens 623 el. 10,8% (612 el. 13,7%) levede af pension, understøttelse m.v. el. var unge fra andre steder i G., der var under uddannelse i byen.

Fiskeri. Der fandtes i kom. 1968 4 fiskerfartøjer over 100 brt., 4 ml. 50 og 100 brt., 5 ml. 20 og 50 brt., 23 ml. 5 og 20 brt. og 134 under 5 brt. foruden et stort antal robåde med el. uden påhængsmotor. 1959, det sidste år for hvilket oplysninger findes, fandtes 24 kajakker. Der er nu næppe længere kajakker i brug i Godthåb kom. Foråret 1969 blev den første grønl. hæktrawler indsat i fiskeriet fra Godthåb, og efteråret 1969 det første grønl. fryseskib, en 100 tons kutter. Af de større kuttere fisker flere også til fiskerianlæg i andre kommuner.

1950 indhandledes endv. 2.517 stk. havkatteskind, der i årene efter 2. verdenskrig anvendtes til fodtøj. De i oversigten anførte tal omfatter fra 1964 ikke blot indhandlingen til Den kgl. grønlandske Handel, men også til Godthåb Fiskeindustri A/S (GFI). I ingen af årene er medregnet indhandlingen til Nordafar, det færøske aktieselskab, der har fiskeristation i Færingehavn, hvortil der indtil de seneste år næsten udelukkende har været fisket af færøske fiskere.

For enkelte steder er fangstoplysningerne visse år ufuldstændige, og der er derfor anført omtrentlige, afrundede tal. Ud over de anførte fangstdyr er et enkelt år skudt en isbjørn i kom.

Salg af fiske- og fangstprodukter indbragte 1968 fiskere og fangere 3,4 mill. kr. (1967: 4,5 mill. kr., 1966: 5,4 mill. kr., 1960: 1,0 mill. kr.). Fra 1966 omfatter indhandlingsbeløbene både KGH og GFI, men 1960 kun KGH. De største indtægter i kom. stammer fra lønmodtagerne og fra de private erhvervsdrivende. Til løstannsatte lønmodtagere under stat, kom. og GFI blev 1968 udbetalt 12,2 mill. kr. (1967: 10,8 mill. kr.). KGH’s omsætning inden for produktionsvirksomheden udgjorde 1967 0,7 mill. kr. (1966: 1,1 mill. kr., 1960: 2,6 mill. kr.). Nedgangen fra 1960 hænger sammen med etableringen af GFI. KGH’s butiksomsætning var 1967 36,2 mill. kr. (1966: 32,4 mill. kr. og 1960: 12,2 mill. kr.).

De offentlige udgifter. Ministeriets nettodriftsudgifter udgjorde 1967: 30,9 mill. kr. (1966: 27,8 mill. kr., 1960: 14,7 mill. kr.), deraf fællesudgifter 6,9 mill. kr., domstole 0,7 mill. kr., sundhedsvæsen 12,6 mill. kr., skolevæsen 8,2 mill. kr. og GTO’s virksomhed 2,5 mill. kr. 1966 udgjorde nettodriftsudgifterne til KGH’s virksomhed (inkl. produktionsvirksomhed) 1,9 mill. kr. (1960: 1,3 mill. kr.). Udgifterne til kirke og politi afholdes af henh. kirkeministeriet og justitsministeriet.

De kommunale driftsudgifter beløb sig til 3,9 mill. kr. 1967 (1966: 2,7 mill. kr., 1960: 0,7 mill. kr.), hvoraf hovedparten gik til sociale formål, nemlig 1967: 2,3 mill. kr. (1966: 1,8 mill. kr., 1960: 0,4 mill. kr.).

Til bygge- og anlægsvirksomhed anvendtes flg. (i 1000 kr.):

1951-67 har de statslige investeringer – ekskl. boligstøtte og erhvervslån – udgjort i alt 233 mill. kr., hvoraf 225 mill. kr. er investeret i byen og 8 mill. kr. i bygderne. Til sundhedsvæsen er anvendt 21,6 mill. kr., til skoler 25,8 mill. kr., industrianlæg m.v., fiskerihavne og -fartøjer 19,1 mill. kr., kirke, administration og retsvæsen 8,7 mill. kr., boliger til udsendte og indkvarteringslejre 55,6 mill. kr., elværker, vej- og kloakanlæg, vandværker, værksteder og værfter 43,7 mill. kr., telekommunikation, intern flyvning, kystfartøjer og trafikhavne 44,3 mill. kr., butikker, pakhuse og tankanlæg 11,5 mill. kr., samt til diverse arbejder 2,7 mill. kr. Endv. er 1953-67 anvendt 53,4 mill. kr. til boliger til fastboende, heraf i byen 50,2 mill. kr. og i bygderne 3,2 mill. kr., og 1953-67 26,5 mill. kr. til erhvervslån, deraf 24-25 mill. kr. i byen, 1 1/2-2 mill. kr. i bygderne.