Der kendes ruiner af eskimoiske vinterhuse på omkr. 40 steder; men området er arkæologisk set lidet undersøgt. Talrigest synes ruinerne at være i norddistriktet, n. f. byen Frederikshåb, og i Arsuk Fjord. Førstn. sted, i mundingen af fjorden Kangerdluarssuk, ligger Umîvik m. 9 ruiner, hvoraf 3-4 synes at være af Inugsuk-type. Qeqertarssuaq (Storøen) nedlagdes 1955, Kangilineq (Kvaneøen) 1964 og Iluilârssuk 1963. Kangârssuk i Sermiligârssuk Fjord er et gl. udsted og har 5 hustomter fra 1800t. Også Tigssaluk i fjorden af sa. navn var udsted, nedlagt 1905.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Grønland. 1921. II. 324–25.