Nordboruiner kendes ikke fra distriktet; men at nordboerne har færdedes her på fangstrejser, er der ikke tvivl om; der nævnes da også en del fjorde, som kan være nogle af de mange store fjorde i distriktet. Disse blev i øvrigt delvis kortlagt og navngivet af James Hall, der dels som lods for de af Chr. IV udsendte, af Cunningham og Lindenow ledede ekspeditioner, dels som leder af en af eng. købmænd udsendt ekspedition berejste distriktet i årene 1605-12; på den sidste rejse blev han dræbt af grønlænderne. For de holl. hvalfangere var Sydbay, n. f. Nordre Isortoqs munding, et vigtigt samlingssted.
På sin rejse n.på 1723 hørte Hans Egede om et sted, Nipisat (»Nepisene«), hvor der blev drevet stor hvalfangst, og 1724 oprettedes på dette sted, der ligger på en ø en snes km s. f. det nuv. Holsteinsborg, en »loge«; men året efter blev den afbrændt af hollænderne. Efter at den da. regering havde overtaget handelen og missionen, sendtes 1728 guvernør C. E. Paars m. to armerede skibe og to transportskibe til G. til den nyoprettede koloni ved Godthåb, og året efter blev Nipisat genopbygget m. et våningshus, et provianthus og to batterier m. kanoner. Guvernøren flyttede til det nye anlæg, men ved efterretningen om Fr. IV’s død 1731 blev han hjemkaldt og stedet forladt, hvorefter hollænderne igen brændte bygningerne.
1756 oprettedes ved Sydbay en koloni under navnet Holsteinsborg, opkaldt efter missionskollegiets præses, grev Johan Ludvig Holstein til Ledreborg. 1759 havde Niels Egede opf. et hus for missionen ved Asungmiut på n.siden af Amerdloq ved foden af Præstefjeldet. 1764 flyttede kolonien fra Sydbay til sin nuv. plads, og 1767 fulgte missionen efter.
Ruinerne fra Niels Egedes ældre anlæg ved foden af Præstefjeldet (F.: B. Vienberg).
Distriktet blev slemt hærget af epidemier: 1773 døde mange, og koppeepidemien 1800 bortrev ikke mindre end 357 af distriktets 400 beboere. Distriktet blev efterhånden atter befolket s.fra, men i vinteren 1856-57 omkom 150 af kulde og sult og 1860 døde o. 100 af en forkølelsesepidemi og 1864 yderligere 50.
Holsteinsborg er som ovf. nævnt flyttet til sin nuv. plads 1764, 1775 rejstes en kirke, delvis betalt af befolkningen m. spæk og barder; den eksisterer endnu (se ill. s. 355 og 493), men benyttes til andet formål. 1850 var der af bygninger kirke, skole, missionærbol., et gl. og et nyt våningshus, provianthus, bryghus, gl. spækhus og proviantbod.
Befolkningstallet var 1918 293.
Af bestyrere skal nævnes: Niels Egede 1767-76 (han havde bestyret Sydbay 1761-64), J. F. Egede 1776-85, M. Grønvold 1811-27, J. N. Møller 1841-54 og H. Elberg 1854-73.
Af præster kan nævnes J. Kjer 1857-68 og V. C. Frederiksen 1903-22.
Qerrortussoq (Avssaqutaq) anlagdes 1778 på n.siden af Amerdloq Fjord som hvalfangerloge, men nedlagdes 1801, da næsten hele befolkningen var død af koppeepidemien. 1805-76 var den vinterudsted; 1909-10 flyttedes KGH’s bygn. til øen Avssaqutaq, i slutn. af 1920’rne fulgte befolkningen efter. 1918 var her 135 indb.
Sarfánguaq blev 1847 opret. som anlæg for torskefiskeri, og 1850 blev det udsted m. våningshus, mandskabshus og spækhus. 1918 var her 122 indb.
Itivdleq blev 1847 udsted, og huset ved Sydbay, hvor der havde været garnsted, blev flyttet hertil.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.