Drøsselbjerg sogn

(Kirke Helsinge-D. kom.) omgives af Gierslev so., Sorø amt (Kirke Stillinge so. i Slagelse hrd.), Store Bælt samt Kirke Helsinge so. So.s vestl. del optages af et bakkeland, der mod s. er storformet, står med skrænter ud mod Store Bælt og i Bavnen (trig. stat.) når 45 m. Længere mod n. bliver bakkelandet lavere og mere jævnt, og kysten ledsages her af et smalt parti med marint forland (Mullerup klint). Bakkerne er afsat af den samme Storebæltsgletsjer, som har skabt Reersø og bakkerne i Kirke Helsinge. Mod ø. begrænses de af store mosestrøg, Bøstrup mose og den berømte Mullerup mose, som efter de her gjorte arkæologiske fund har givet navn til en hel kulturform, en indlands jæger- og fiskerkultur fra ældre stenalder. Istidslandskabet er skovløst og næsten overalt leret. Gennem so. går landevejen Gørlev-Slagelse og vejen ud til Mullerup havn.

Areal i alt 1950: 1370 ha. Befolkning 7/11 1950: 670 indb. fordelt på 192 husstande. (1801: 456, 1850: 522, 1901: 772, 1930: 752).

I sognet byerne: Drøsselbjerg (o. 1370 Druslebiergh; u. 1784) med kirke, skole og folkebibl. (1902; 2262 bd.) samt forsamlingshus; Mullerup (1376 Muldorp; u. 1794) med skole, missionshus, kro, ml. (elektr.) og telf.central. – Saml. af gde og hse: ved kysten Mullerup Strand (en del af bebyggelsen i Kirke Helsinge so.) med Mullerup havn (tilhørende De forenede Sukkerfabrikker), lodseri og toldkontrolsted; Drøsselbjerglung; Venemose.– Gårde: Hovedgården Bøstrup (*1346 Boszenndorp, 1493 Bøstrop; 86,3 tdr. hartk., 472 ha; ejdsk. 1100, grv. 794); Mullerupgd. (34,3 tdr. hartk., 231 ha; ejdsk. 595, grv. 369); til gården hører øen Musholm i Kirke Helsinge so.; Strandgd. (opr. ejerlav, u. 1784).

D. so., der sa.m. Kirke Helsinge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sæby so. og udgør 2. udskrivningskr., 341. lægd. So. har sessionssted i Høng.

Kirken er en romansk kampestensbygn. stærkt omdannet i gotisk tid. Af romanske detaljer er bev. en tilmuret n.dør med korsprydet tympanon. I dørfalsen fandtes indridset en runeindskr.: Wilhelmus. Den første gotiske ændring bestod i korets nedrivning og forlængelse af skibet mod ø.; derefter er udvidelse mod s. således at der fremkom en toskibet, hvælvet kirke, nu samlet under eet tag, men opr. med to parallelle sadeltage. En del af den romanske s.mur indgår i et gotisk tårn. Mod n. er tilbygget et tøndehvælvet sakristi og et hvælvet kapel, begge gotiske. Det hvælvede tårnrum tjener nu som våbenhus. Kirken rest. 1951, arkt. V. Hardie-Fischer. – Kalkmalerier er fundet 1924 i n.kapellet bestående af et tyndt, gotisk planteværk med enkelte figurer og på undervæggene indvielseskors. På skibets piller akantusslyng og marmorering under kronetakker, over sakristidørene malet årst. 1552. – Altertavle fra 1625 med malerier af nadveren, fodvasken, kobberslangen, Golgata og Moses og Jesus; rest. 1951 af Einar V. Jensen. Alterbordsforside o. 1540 med brystbilleder af Kristus mellem et adelspar. Prædikestol fra 1588 malet 1620. Senromansk, gotlandsk kalkstensfont med stort, graveret tinfad fra 1630. I en niche i n.kapellet et gotisk alterskab med den hellige Andreas på korset, i sdr. skib en sengotisk krucifiksgruppe. I tårnrummet er ophængt en egetræsdørfløj fra 1489. Stolegavle fra ca. 1575 som i Kirke Helsinge. Den ene klokke fra 1300t., den anden fra 1547. – I n.kapellet har hvilet medl. af familierne Paasche og Svitzer til Bøstrup; i tårnrummet en ligsten, der har været anvendt som trinsten foran kirkedøren, over to forpagterdøtre fra Bøstrup, jomfruerne Karen og Martha Westergaard, † 1797; udvendig på muren et gravmæle over justitsråd H. G. Faith til Bøstrup, † 1795, og hustru. (Arch. 13/1 s. 492 1906). – På kgd. er begr. oversætteren F. L. Mynster, † 1885, og lærer M. J. Mathiassen, † 1938 (se ndf.).

Bøstrupgd. er oprettet af to bøndergde. samt af jord fra Toelstang af rentemester Henrik Müller; den fik adelige sædegårdspriv. 1689. S.å. blev Henrik Müllers datter Anna Catharine ejer af den. B. var en tid udlagt til N. Chr. Paludan, men 1701 overtog hendes søn major Caspar Bartholin († 1730) gden. P.gr.af gæld måtte Søkvæsthuset overtage B., der 1737 solgtes til generalauditør Joachim Barner Paasche, som byggede ny hovedbygn. og udvidede godset. Efter hans død 1768 købte enken Christiane Buchhalf gden for 34.050 rdl., og hun solgte den 1778 til Laurids Svitzer, der udvidede den med 29 tdr. hartk. fra Drøsselbjerg. 1791 solgte han B. til Hans Georg Faith († 1795). Enken solgte gden til kapt. Jan Christoffer v. Deurs († 1829), der byggede ny hovedbygn. Enken overdrog den 1832 til sønnen Emil v. Deurs. Efter dennes død sad enken med B., indtil broderen Herman Edvard v. Deurs († 1869) overtog den. Hans enke skødede 1871 B. til overretssagf. Julius Valentiner, som 1880 solgte gden til apoteker Christian Detlev Ammentorp Hansen († 1916), der gjorde meget for at forbedre ejendommen; efter hans død overtog sønnen, hofjægerm. Einer Hansen B., som han 1950 overlod til sine tre sønner, brødrene Bernhoft.

Godsark. LAS. Litt.: Aage Valentiner i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 446–49.

Den nuv. hovedbygn. opførtes under Jan C. van Deurs 1800; den blev stærkt ombygget 1881–82 (arkt. C. Abrahams) med tårn og frontispice. Tårnet, der havde kuppel med lanterne, blev atter nedrevet 1921.

I Drøsselbjerg boede en gren af slægten Basse med de to vædderhorn. Anders Nielsen nævnes 1377, Oluf Pedersen 1406, Anders Pedersen 1435–71, Niels el. Jens Andersen 1480–1515. Dennes datter Christine ægtede Christen Nielsen Dyre, som 1508 skrev sig til D. Han solgte 1508 gden. til Mogens Gøye, men må have fået den tilbage igen, idet han 1517 mageskiftede den med sin svoger Oluf Skinkel.

I Mullerup lå i 1300t. en større gd. Væbner Johannes Nicolai de Muldorp nævnes 1376, fem år senere boede en væbner Esbern Gjordsen på gden.

Den nuv. Mullerupgd. tilhørte i mange år slægten Petersen fra Ødemark, men solgtes 1933 til gross. Hans Lystrup for 400.000 kr.

Fredede oldtidsminder: Ved Mullerup 2 langdysser, hvoraf den ene, Lange Peders Begravelse sv.f. byen er ret anselig med 2 kamre. På bakkedraget v.f. D. 3 høje, hvoraf Bavnen er stor og anselig. På Bøstrups marker de 2 anselige høje Bavnehøj og Topshøj. Endvidere er fredet arealet med den 1900 udgravede store boplads fra ældre stenalder i den under Mullerup hørende del af Maglemose; ved undersøgelsen fandtes et stort antal oldsager af flint og navnlig af ben fra en hidtil ukendt stenalderkultur, som siden er blevet kaldt maglemose- el. mullerupkulturen; to mindesten er rejst på stedet 1935 og 1936 (M. J. Mathiassen i AarbHolbæk. 1935. 94–135. P. C. Nedergaard smst. 1936. 223–27). – Sløjfet: 4 runddysser, en langdysse, et dyssekammer, 3 ubest. dysser, en hellekiste (med et typisk fund fra dolktid) og 2 høje. – I v.kanten af Mullerup mose er fundet en tildannet rensdyrtak.

I Mullerup var Mathias Jens Mathiassen (1863–1938) lærer 1885–1926. Han gjorde sig kendt dels ved vederlagsfrit at uddele undervisningsgenstande i tusindvis landet over, dels ved som amatørarkæolog at opdage mullerupkulturen (se ovf.). (AarbHolbæk. 1939. 178–84).

I Drøsselbjerg fødtes 1866 skolemanden N. P. Kjærgaard, i Mullerup 1886 psykiateren H. J. Schou.

Litt.: se Kirke Helsinge sogn.