Hørning sogn

(H. kom.) omgives af Århus a. (Kolt og Tiset so. i Ning hrd.), Blegind so., Stilling-Solbjerg sø, Skanderborg kbst. og Adslev so. Grænsen til Århus a. dannes af Århus å, der gennemstrømmer en smuk og meget besøgt dal (Edslev, Dørup og Bodil vandmøller). Største delen af so. er en ret jævn, frugtbar moræneflade, og kun mod s. bliver terrænet noget mere kuperet (Salsbjerg 71 m). Her ligger en mindre skov v.f. Fregerslev. Desuden Overskov. Gennem so. går den østjy. længdebane (Hørning stat.) og hovedvej A 10 (E3).

Areal i alt 1960: 1305 ha. Befolkning 26/9 1960: 1245 indb. fordelt på 373 husstande (1801: 417, 1850: 503, 1901: 729, 1930: 1053, 1955: 1147).

I so. byerne: Hørning (*1330 Hørning; u. 1778) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 855 indb. fordelt på 262 husstande (1930: 347 indb., 1955: 706) – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1913, arkt. Harald Lassen; nybygn. 1954 og 1963), dekoratørskole, bibl. (i skolen; opret. 1962 ved sammenslutning af Adslev-Mesing bogsaml. og Blegind-H. sognebibl.; 3700 bd.), kom.kontor, plejehjemmet Kjærsholm for kronisk syge (opf. 1962 i tilslutning til et privat plejehjem), sportspl., biograf, kro, Blegind og Hørning Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1962 var indskuddene: 448.000 kr., reserverne 20.000 kr.), filialer af Andelsbanken, Banken for Skanderborg og Omegn og Spare- og Laanekassen for Skanderborg By og Omegn, ml., A/S Skandinavisk Stanseknivefabr., springmadrasfabrikken Karina, parketfabr., kjolefabr., andelsmejeri (Engesholm, opret. 1885), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Fregerslev (*1330 Freersløff, 1544 Ffredersløff; u. 1779); Bjertrup (*1462 Biertrop, 1573 Biartrup; u. 1779); Dørup (*1508 Dørrup, 1544 Dyrvp; u. 1782). – Saml. af gde og hse: Sandagerskær; Skovsgde; Søgde. – Gårde: Agerskov (12,7 tdr. hartk., 90 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 375, grv. 191); Marielyst; Bodilmølle (1585 Buolle Mølle) og Dørupmølle (1544 Dyrvp mølle), begge m. dambrug.

H. so. udgør sa. m. Blegind so. ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, og udgjorde indtil 1/4 1962 én sognekom. sa. m. Blegind so.; fra 1/4 1962 er denne kom. sammensluttet m. Adslev-Mesing kom. til én kom. – Hørning kom. H. so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Fruering so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 197. lægd og har sessionssted i Skanderborg. På grundlag af folkeregistret er indbyggerantallet pr. 1/1 1963 i Hørning kom. (omfattende Adslev, Mesing, Blegind og Hørning so.) opgjort til 2463 indb.

Den anselige, hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib samt v.tårn og våbenhus i s. fra 1500t. Koret er opf. af kalksten over en høj skråkantsokkel. På langvæggene findes rundbuefrise under gesimsen, medens ø.gavlen er prydet m. en forfinet dek. af blændarkader, delt ved slanke pilastre, hvis kapitæler røber påvirkning fra anglo-normannisk arkitektur i 1100t.s første halvdel. Korets opr. n.- og ø.vindue, der begge er tilmurede, har bev. deres trærammer i lysningen. Den smalle korbue er i gotisk tid ændret til spidsbue. Skibet, der savner korets dekorative enkeltheder, synes hovedsagelig at være opf. af rå kamp. N.siden er uden åbninger, og der ses hverken spor af vinduer el. af n.døren i den pudsede mur. Den retkantede s.dør er næppe opr. I middelalderens slutn. er i koret indbygget ét, i skibet tre fag enkle krydshvælv m. halvstens ribber. Det svære tårn, der er bygget af kamp og munkesten, har høj, profileret sokkel; til understokværket, der mod egnens sædvane ikke står i forb. m. skibet, er der adgang ved en falset, fladbuet dør i s. If. KancBr. 15/2 1581 faldt kirketårnet »for nogen tid siden« ned og gjorde stor skade på kirken. Tårnet er et yndet tilholdssted for undvegne brevduer. Det høje våbenhus er opf. af munkesten og kamp; i gavlen er indmuret et solur m. Fr. V.s monogram. – Muret alterbord m. moderne panel. Som altertavle tjener en kopi af A. Dorphs maleri Vandringen til Emaus, udf. af Rasmus Christiansen 1888, i ramme m. bestanddele af en renæssancealtertavle fra 1593; på bagsiden er ophængt andre rester af denne tavle, bl.a. storfeltet m. staffering fra 1771 m. frakturindskrifter, hvorover et naivt nadvermaleri fra o. 1860, fri kopi af Leonardo da Vinci ved lærer Niels Jensen i Boes. De store malmalterstager bærer årst. 1598 og navnene Terckel Hansen Borumholm – Karene Hansdatter i Freersløf. Et gotisk røgelseskar er ophængt i koret. Romansk granitdøbefont m. ophugget kumme. Dåbsfad af sydty. arb. fra ca. 1550 m. bebudelsesrelief. Prædikestol 1600–10 m. smukke udskæringer i højrenæssance, if. indskr. gjort på foranledning af ovenn. Terckel Hansen Borumholm, slotsskriver på Skanderborg. Samtidigt opgangspanel. Lydhimmel fra 1800t., udf. efter ældre forbillede. Nyere stoleværk. Orgel på v.pulpitur. Støbejerns pengeblok. Kirkeskibe: 1) Katskibet s. 533 s. 534 »Eenighed«, skænket 1756 af Rasmus Kattrup på Klappergd. i Bjertrup, som i sin ungdom havde været til søs m. kinafarer; skibet, der sandsynligvis er den eneste eksisterende model af et katskib, er genophængt efter istandsættelse 1948, da det blev fundet på kirkens loft (Henningsen.KK. 125); 2) barken »Neptun« af Kolding 1946. Klokke m. årst. 1773. I våbenhuset står smukt hugget, romansk gravsten af granit m. korsstav og rebsnoning samt gravsten over 1) Jens Matzen (husfoged på Skanderborg), † 1592, m. portrætrelief og bomærkeskjold (CA-Jensen. Gr. nr. 662), 2) … Mikelsen, † 16.., 3) herredsfoged Olluf Pedersøn, † 1681, og hustru, † 1689.

I Bodilmølle fik Bertel Henrik Fischer 1740 kgl. bevilling på at indrette en høle- og knivfabr. (Chr. Heilskov i AarbAarh. 1929. 24–27, 1943. 27–28).

Hr. Stig Andersen (Hvide) gav 1330 2 gde i Fregerslev til Essenbæk kloster.

Skove: En del skov. Overskov v.f. Hørning by er opdelt i skifter, der tilh. so.s gde. Umiddelbart ved Hørning by to småskove, Sønderskov og Holmen. S. i so. 16 ha skov til Agerskov.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmørker i so., men der har været 12 høje, deribl. den anselige Møgelhøj ved Fregerslev. I Pont.Atlas nævnes, at der n.f. Hørning lå to »hedenske offersteder, kaldet jynovne«, således store stengrave; men disses plads kendes ikke.

En runesten blev 1849 fundet på en mark nær Beringbro; den står nu i runehallen på Forhistorisk Mus. i Århus. Indskr. lyder: Toke smed rejste stenen efter Troels Gudmunds søn, som gav ham guld og frelse (DRun. 96–97).

Ved klemmebrevet af 1555 blev det bestemt, at H. skulle være anneks til Blegind, men efter præstegårdens salg 1909 blev H. hovedsognet.

I H. so. fødtes 1863 maleren og tegneren Rasmus Christiansen, 1873 matematikeren Johannes Hjelmslev.