(J.-Lyngby kom.) omgives af Harreslev so., Børglum hrd. (Sejlstrup, Vejby og Børglum so.) samt Rubjerg og Vennebjerg so. Gennem so. løber Hundelev å (1638 Fiitaae) mod s. i en stedvis meget markeret dal og med tilsvarende stærkt nedskårne tilløb. Men derudover er terrænet særdeles jævnt (hævet havbund fra senglacialtiden), og jordbunden er det typiske, fine yoldiasand, dog af ret god kvalitet, bortset fra et par pletter med flyvesand. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Hjørring-Åbybro (Jelstrup og Gølstrup stat.) og hovedvej A 11.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Arealet i alt 1955: 1657 ha. Befolkning 1/10 1955: 729 indb. fordelt på 195 husstande. (1801: 391, 1850: 541, 1901: 637, 1930: 743).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. ligger Jelstrup (*1408 Jelstrup, 1470 Jælstrvp) m. kirke, præstegd. og jernbanestat.; Gølstrup (*1400t. Guldstorp, 1486 Gølsterop) m. kom.kontor, teglværk, maskinstat., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Hundelev (1408 Hoonnæløff, 1459 Hunneløff; u. 1790) m. centralskole (opf. 1956; maleri af Johs. Hofmeister, skænket af Ny Carlsbergfondet) m. so.bibl. (opret. 1958, 750 bd.), forsamlingshus, J.-Lyngby Spare- og Laanekasse (opret. 1874, indskud 31/3 1959 2,7 mill. kr., reserver 125.000 kr.), mejeriet Bakholm (opf. 1888), H. andelsmejeri (opret. 1907) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Gølstrup Hede.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
J. so., der sa. m. Lyngby so. (Børglum hrd.) udgør én sognekom. og sa. m. Mårup so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skt. Hans so. So. udgør 5. udskrivningskr., 502. lægd og har sessionssted i Hjørring.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken består af romansk kor og skib, gotisk v.forlængelse, som har båret et † tårn, samt et gotisk våbenhus mod s. Den romanske bygning er opført af granitkvadre på profileret sokkel – skråkant over rundstav – og krumhugne kvadre tyder på, at den opr. har haft † apsis. Begge de gl. døre er bev., den mod n., som er tilmuret, har på den retkantede overligger et indhugget, ornamenteret kors og en ørn samt majuskelindskrift IOHANNES (Mackeprang. J G. 145). Over s.døren, som er i brug, er hugget et kors i et cirkelfelt, og overliggeren har på undersiden en rundstav. Den runde korbue med hulkantprofilerede kragsten er bevaret, og både kor og skib har bjælkelofter. I sengotisk tid er der af genanvendte kvadre og munkesten tilføjet et † tårn i v., hvoraf kun den nederste del står, samt et våbenhus uden karakteristiske enkeltheder. Våbenhusets gavl er helt fornyet, vist i 1800t. Tårnet forsvandt i slutn. af 1700t. (på underdelens s.side står med jerncifre 1781). Et 1922 fremdraget kalkmaleri fra 1500t.s midte, Jerikos fald, er bevaret (rest. af E. Rothe), mens andre, ringere, bevarede atter er tildækket. – Alterbordet dækkes af panelværk med portalfelter i renæssance fra o. 1600, og altertavlen med fremspringende baldakin er et godt snedkerarbejde med opr. korsfæstelsemaleri. Stager i barok på pæreformede fødder, dateret 1647, og med våben og initialer for Jens Bildt og Lisbeth Krabbe. Romansk granitfont, halvkugleformet på pyramidestub (Mackeprang. D. 151, 152). Nederlandsk dåbsfad fra 1600t. med drueklase. Et stærkt medtaget, men meget smukt korbuekrucifiks fra o. 1250 er nu i Vends. hist. Mus. Prædikestolen fra 1610 er af Niels Ibsen, og stoleværket er fra sa. tid, måske lidt yngre. Klokken fra o. 1450 med påkaldelse af Jesus, Maria og Skt. Anna (Uldall. 146; Aarb Vends. 1937. 4) er støbt på den nærliggende Klokhøj, hvor man 1922 fandt betydelige spor af støbningen (JySaml. 4. R. VI. 292). Epitafium fra 1648 med god portrætgruppe af Poul Jensen Harridslev, † 16.., og familie; gravsten over sa. ved korbuen. Et gavlkors fra et romansk gravminde er i Nationalmus., og en kvadersat romansk grav fremdroges 1942 s.f. kirken. I våbenhuset gravsten over skriver og ridefoged på Sejlstrup Anders Nielsen Magaard, † 1644.
Erik Horskjær redaktør
Giestrupgård i J. so., formentlig en gd. i den nuv. landsby Gølstrup, blev 1452 af Christen Borre mageskiftet til biskop Gert (Gerhard) af Børglum († 1452).
C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.
Skove: Spredte, mindre plantager, således de bevoksede Bjergbakker.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i sognet; men der har været 5 høje og en jernalders stengrav. Ved Gølstrup er fundet to jordgrave med mange lerkar fra ældre romertid, og ved sa. by er fundet et betydeligt depot af sølvsmykker fra sa. tid.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Acta Archaeol. 1953. 119.
Jelstrup havde indtil 1912 Lyngby: Børglum hrd. til anneks og fik da i stedet Mårup.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Litt.: S. C. Sortfeldt. Hundelev Skole, Aarb Vends. 1916. 386–89. En Soldaterbog fra 1864, sst. 1925. 54–73. Lovhævd paa Jelstrup, Gølstrup og Alstrup 1531, sst. 1947–48. 190–93.