Kærby sogn

(Hald-K. kom.) omgives af Gjerlev so., Nørhald hrd. (Hald og Gassum so.) samt Onsild hrd. (Hem so.). Grænsen til Onsild hrd. dannes af Kastbjerg å, der løber mod nø. i en tidl. tunneldal, som fra Mariager fjords ydre del har retning mod sv. gennem Glenstrup sø. Overfladen er i øvrigt et storformet bakkelund, der ved Stolsbjerg høje når 76 m, og som må opfattes som dele af en randmoræne, der forløber fra Mariager mod sø. til Mellerup. De noget lette jorder bærer kun lidt skov.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1961: 779 ha. Befolkning 26/9 1960: 238 indb. fordelt på 71 husstande (1801: 150, 1850: 192, 1901: 209, 1930: 256, 1955: 260).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byen: Kærby (*1456 Kierby, 1490 Kiærby; u. 1790) m. kirke, skole (opf. 1876), afdelingsbibl. (i skolen), forsamlingshus (omb. og udv. 1952) og sportspl.– Saml. af gde og hse: Østendal. – Gårde: Kærbygd.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

K. so., der sa. m. Hald so. i Nørhald hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vindblæs so., bortset fra at so. hører under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Borup). So. udgør 4. udskrivningskr., 415. lægd og har sessionssted i Mariager.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken, der er bygget over en gårdtomt, hvoraf der ved istandsættelsen 1952 fandtes pæle- og stolpehuller (Nationalmus A. 1961. 38), består af romansk kor og skib m. sengotiske tilbygninger – et tårn, der mod sædvane er anbragt ved korets ø.side, og et våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre, koret på en kraftigt profileret sokkel, formet som en omvendt karnis, skibet på skråkantsokkel. Begge de opr. døre er bev., n.døren, der er i brug, har korsmærket tympanon, profilerede kragsten og trekvartrundstav langs karmene. Dens udvendige åbning smalner til opefter, ligesom det er tilfældet med s.døren, der har profileret, retkantet overligger. Ved s.døren er indsat en billedkvader m. en ubestemmelig dyrefigur. Et rundbuevindue i korets ø.mur ses tilmuret som indvendig niche, og både kor og skib har hver ét romansk vindue i brug. Yderligere tre vinduesmonolitter er indmuret i bygn., to i tårnets n.mur, en i våbenhuset. Indvendig står den smalle korbue, der har kraftigt profilerede kragsten. I koret er der i sengotisk tid indsat et krydshvælv, mens skibet stadig har fladt bjælkeloft. Det sengotiske tårn af røde munkesten har mod ø. et højt, smalt spidsbuefelt, der tyder på, at det opr. har stået åbent. Det anselige våbenhus, hvis rum er krydshvælvet, har halvvalmet tag, men i gavlen ses rester af en blændingsdekoration. Bygn. blev istandsat 1893 (arkt. Ahlmann), da bl.a. s.sidens kvadre blev omsat, og 1952 (arkt. Edv. Thomsen). – I korets nv.hjørne kalkmalet indskr. på latin om en istandsættelse 1624, da Søren Fabricius var sgpr. – På alterbordet fra slutn. af 1930erne (tegnet af provst J. Exner) står en altertavle i rokoko fra 1788, skænket af Dorthea Pedersdatter i Randers, m. maleri fra slutn. af 1800t., Jesus velsignende et barn, af Anker Lund. Alterstagerne fra 1640 stammer if. deres indskr. fra Christianshavns (Vor Frelsers) kirke i Kbh. Romansk granitfont m. glat kumme på firkantet fod. Sengotisk korbuekrucifiks, istandsat 1952 efter at have henligget på loftet. Prædikestol i elegant senrenæssance o. 1640 m. korintiske hjørnesøjler og figurer, stammer også fra Christianshavns kirke. Klokke 1622 af Rolf Borchardsen. Et vievandskar, mul. fra kirken, står ved Hvidsten kro. Kirkeskib: Bark fra 1936. – I våbenhuset er indmuret en romansk gravsten m. kors, og der er en del små gravfliser fra 1700t.

Erik Horskjær redaktør

En hellig kilde findes i Engedals østl. skrænt ø.f. K. – En genforeningssten (smal, høj sten, tidl. over en stenkiste) er 1920 rejst midt i K.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, deribl. Bavnehøjene og en, der hører til Stolsbjerg høje i Gjerlev so. – Sløjfet el. ødelagt: To langhøje og 12 høje. – Ved Kærby er der fundet stensatte grave fra ældre romersk jernalder.

K. var i ældre tid anneks til Gjerlev-Enslev, men forenedes 6/10 1626 med kapellaniet i Mariager; 12/3 1630 blev det anneks til Falslev, indtil det 1//10 1816 annekteredes Hald.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Chr. Wammen. Kjærbygd., AarbRanders. 1922. 32–54. Sa. Bidrag til K. So.s Historie, smst. 1922. 5–46, 1924. 6–40, 1926. 94–123, 1929. 32–72, 1931. 102–29. 1934. 54–87, 1936. 44–80 og 1939. 37–133.