Kirke Sonnerup sogn

(Rye-S. kom.) omgives af Rye og Kirke Såby so., Holbæk amt (Soderup og Ågerup so. i Merløse hrd.) samt Isefjordens inderste gren Tempelkrog. Den inderste del af denne er inddæmmet og under landindvinding 1958. Det noget bakkede terræn er ret højtliggende og når i Truntehøj 72 m. Særlig ujævnt er terrænet i nø. ved Sandvad Overdrev. Mod v. og nv. sænker det sig trappetrinagtigt ned mod Tempelkrog og Elverdamsdalen. Langs de mere stejle skrænter findes mange steder kildevæld, hvoromkring der afsættes dels okker og dels kildekalk. Det sidste har været brudt flere steder, fx. ved Vintremøller, og været anvendt som bygningssten, bl.a. til K. Sonnerup og Tveje Merløse kirker. Ved landhævningen efter stenalderen er betydelige områder af tidl. havbund blevet land og ligger nu hen som eng. Jorderne er gennemgående gode, lermuldede undt. mod nø. ved Sandvad Overdrev og enkelte andre steder. So.s skove er Ordrup skov, Holmeskov, Broskov og Trudsholm Dyrehave. Langs s.grænsen løber hovedvej 4, og gennem so. går landevejen Elverdammen-Biltris.

Areal i alt 1955: 1220 ha. Befolkning 1/10 1955: 488 indb. fordelt på 136 husstande (1801: 424, 1850: 674, 1901: 586, 1930: 474).

I sognet byerne: Kirke Sonnerup (o. 1370 Sonorp; u. 1795) m. kirke, skole, forsamlingshus, andelsmejeriet Dyvelslyst ved hovedvejen og telf.central; Ordrup (1329 Oræthorp, 1392 Grubbæ worthorp, *1417 Ordrop hoffuitzgordt; u. 1799); Vintremøller (1374 Strandqwern, 1413 Hwinæ møllær, 1481 Huinede Møller, 1664 Huindrup Mølle, 1688 De huindre Wand Møller) m. A/S Grønvirkes lejr for pigespejdere og et øl- og mineralvandsbryggeri; Englerup (1406 Englorpp; u. 1796) m. maskinstat. – Saml. af gde og hse: Sandvad Overdrev; Rye. – Gårde: hovedgd. Trudsholm (1664 Trudtzhollumbs hofuitgaar) under Ryegård (34,2 tdr. hartk., 164 ha; ejdsk. 510, grv. 288); Nyrupgård under Åstrup (18,3 tdr. hartk., 101 ha; ejdsk. 405, grv. 191); Sortkildegård.

K. S. so., der sa.m. Rye so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som K. Såby so. So. udgør 2. udskrivningskr., 375. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken har i sin opr. skikkelse været en af de ejendommeligste frådstenskirker på Sjælland. Bygningsemnet er utvivlsomt hentet fra det nærliggende, nu nedlagte frådstensbrud ved Vintremølle å. I sin nuv. skikkelse har kirken tårn i v., skib m. våbenhus og kor m. apsis, men af det tidligmiddelald. anlæg er nu kun skibet bevaret, opf. i romansk stil m. rige detaljer. Under korbuens kragbånd er der i falsen indsat dværgsøjler, og højere oppe på triumfmuren, nu dækket af sen. indføjede hvælv, sidder dobbelte blændnicher m. en dværgsøjle i midten. s. 1161 I den ndr. sidemur over den delvis bev., nu tilmurede n.dør ses et romansk vindue, flankeret af småsøjler. Til dette skib har utvivlsomt sluttet sig et lige så fint udarbejdet kor, der dog er nedrevet i den sen. middelalder og da erstattet af et firsidet kor af tegl m. sakristi mod n. Skibet, der vistnok i 1400t. fik tre spidsbuede hvælv, fik sen. en v.forlængelse af tegl (dels munke-, dels polsk skifte), og i beg. af 1500t. rejstes det anselige tårn, der m. nitakkede, blændingsprydede gavle står i blank mur. På foranledning af ejeren, grev Fr. Chr. Scheel til Ryegård, blev kirken, der da var meget brøstfældig, 1875 underkastet en grundig rest. (arkt. Georg E. W. Møller). Det senmiddelald. kor veg pladsen for et nyt m. apsis; ved s.døren rejstes et våbenhus; alle mure m. undtagelse af tårnets dækkedes af frådsten, alt holdt i romaniserende stilformer. Over skibets hvælvinger ses spor af romanske kalkmalerier fra tiden 1200–50. – Altertavle fra 1626 er et højrenæssancesnitværk, i hvis storfelt sidder et nyere maleri, Kristus i Getsemane, sign. A. C. T(homsen) 1875. Firsidet granitfont m. reliefkors i fordybede felter (Mackeprang. D. 405). Prædikestol fra 1632, rimeligvis fra Brix Snedkers værksted, m. fire store fyldingsrelieffer (gravlæggelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag), indrammet af hermer. Det velbev. stoleværk er fra forsk. perioder af 15–1600t. Af tårnets klokker er den store støbt 1435 af Henrik Nielsen (Uldall. 82), den anden fra 1570, men omstøbt 1905.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 891–904.

I Ordrup lå i middelalderen en adelig hovedgd., der efter den slægt, der ejede den gennem den længste tid, den bestod, fik navnet Grubbe-Ordrup. Dens ældste kendte ejer er hr. Johannes Syndesen, der levede på Erik Mændveds tid.

Gden omtales derefter som udstedelsessted for et brev af 2/6 1330, hvoraf hr. Peder Grubbe var medbesegler. Han har utvivlsomt allr. da ejet den og skrev sig 1349–54 hertil. Efter hans død (tidligst 1378) skiftede enken Ingeborg Saksesdatter (Uldsaks) til Skullerup 1390 med sine børn. Sønnen Johannes (Jens) Grubbe overtog O., men søsteren Ingeborg Grubbe til Skullerup († senest 1411), g. 2. m. hr. Johan Olufsen Biørn († senest 1416), havde dog part i O. indtil 1392, da hun fik andet gods i stedet. Efter Johannes Grubbes død 1403 bragte enken fru Elne Palnesdatter, der førte et delt og to gange tværdelt skjold (Thiset. AS. L. XIX. 1), da ægteskabet var barnløst, O. til sin nye ægtefælle Jep Jensen Godov († tidligst 1417); de pantsatte 1413 O. til hr. Axel Pedersen Thott som ydelse for gods og penge, ovenn. Johannes Grubbe var sin søstersøn hr. Axel skyldig, men lejede dog samtidig gden for en årlig landgildeydelse, hvorfor Jep Jensen Godov endnu 1417 skrev sig til O. Siden overtog hr. Axel Thott O., hvori efterhånden adsk. havde arveparter, hvilket forårsagede hyppige arvestridigheder, 1421 således med hr. Jørgen Rud til Skjoldenæs († 1429), hvis hustru var frugt af fru Elne Palnesdatters 1. ægteskab m. hr. Ove Hase, og rigshofmesteren hr. Anders Jakobsen Lunge, der fik indførsel i O., og med hvem der 1425 var ny strid om gden, idet han ved skøde (stadfæstet 1425) fra Claus Venstermand til Sørup (Musse hrd.) havde erhvervet dennes ægtefælles, fru Ingeborgs rettigheder i O. (Fru Ingeborg mul. datter af ovenn. Johannes Grubbe og Elne Palnesdatter). Efter Anders Lunges død 1429 kom hans rettigheder i gden til broderen rigsråden hr. Ove Jacobsen Lunge, der 1433 erhvervede nye deri. 1435 fik Axel Thott fra væbn. Niels Andersen af Tvede og hans hustru Cecilie Skytte tilskødet en andel, som havde tilhørt hendes farbroder, kannik i Århus, hr. Jens Knudsen Skytte, 1437 kom hertil en andel købt af væbn. Kristiern Bryning, også en af ovenn. kanniks arvinger, og n.å. en andel erhvervet af Ingeborg Ovesdatter Hase (Bild) til Gåsetofte, enke efter Niels Gagge til Fårebæk († senest 1438) og hendes søn hr. Mikkel Rud til Vedby († senest 1464). – Ove Lunge solgte 1447 de fra broderen arvede rettigheder til sin svoger hr. Torbern Bille. Efter Axel Thotts død o. 1446–47 skrev sønnen hr. Kjeld Axelsen Thott sig 1454 til O., men døde s.å. 1457 tilskødede Oluf, Erik og Iver Axelsen Thott al deres rettighed i O. til broderen Philip Axelsen Thott, som 1462 pantsatte Ordrupgård til en anden broder, hr. Laurens Axelsen Thott til Næsbyholm m.v. Da brødrene gjorde oprør mod kong Chr. I, inddroges O. af denne, men kom ved forlig 1472 tilbage til arvingerne efter den 1464 afdøde Philip Thott, hvis enke fru Ermegaard Eggertsdatter Frille til Sandholt († 1504) o. 1466 havde ægtet rigsråden hr. Bent Bille til Egede († 1494), en søn af ovenn. Torbern Bille, der sål. nu samlede alle arverettigheder. 1478 forlangte imidlertid Laurens Thott sin pantesum udbetalt. Under stridighederne herom døde han 1482, men hans enke fru Karen Eriksdatter Niepertz gjorde på ny kravet gældende. Ved herredagsdom 1485 tildømtes den resterende sum af pantet imidlertid kronen, hvorefter Bent Bille n.å. udbetalte pantet med 300 rhinske gylden. Endnu 1508 kaldes O. en hovedgd., da s. 1162 hr. Anders Bentsen Bille til Søholm († 1555) ved magelæg fik broderen hr. Hans Bille til Egedes († 1542) andel i gden. Snart efter er den ophørt at være en selvstændig hovedgd.

Litt.: W. Mollerup. Bille-Ættens Historie. I. 1893. 218. 237 f.

Trudsholm har mul. sin oprindelse i en fæstegd. Trustrup, som kronen 1538 bortmageskiftede til kannik i Roskilde Christoffer Jepsen Ravensberg († 1543), hvis enke Eline Sigvardsdatter Grubbe († tidligst 1547) siden ægtede Henrik Nielsen Arenfeldt til Gundetved († 1580). Hendes datter af 1. ægteskab Dorte Christoffersdatter Ravensberg var g.m. Peder Bild til Sonnerup († 1566). Det er uvist, hvem der 1551 har ladet opføre gdens hovedbygn. I årene 1608 ff må fru Margrethe Gøye til Bollerup, enke efter Erik Lykke til Skovsgård († 1593), have boet på T., men 1613 blev alt hendes gods tildømt Holger Rosenkrantz m.fl. Omkr. midten af 1600t. og endnu 1661 ejedes T. af hr. Sten Eriksen Bille til Kærsgård og Billesbølle († 1672), som 1663 skødede den til Anna Trolle († 1723), der endnu s.å. ægtede Sten Billes søn Erik Bille til Kærsgård († 1675). Han skødede 1664 gd. og gods til faderen mod vederlag i Kærsgård, hvorfor Sten Bille s.å. kunne afstå T. til generalmajor Fr. Ahlefeldt. Han videreskødede dog allr. 1665 T. m. skove og enemærker (54 tdr. hartk.) og underliggende bøndergods til kongen, som n.å. solgte gd. og gods for 22.966 rdl. til rigsråd, sen. generalløjtn. Jørgen Bielke til Avnsøgård († 1696). Denne solgte T. til Magdalena Schönbach († 1670), enke efter kansler Theodor Lente († 1668). Deres datter Anna Cathrine Lente arvede T., som hun ved ægteskab bragte til sin mand kancelliråd Conrad Hesse († 1705); denne fik 1683 udvirket, at T. (1688: 31,69 tdr. hartk. med 116,5 tdr. land under plov) ved kgl. bev. fik adelige sædegdsfriheder. Enken beholdt gd. og gods til sin død 1715. Den solgtes da på auktion for 15.020 rdl. til sønnen major Fr. Hugo Hesse, der 1725 af kronen erhvervede tilbagekøbsretten til godset. Ved hans død 1726 kom T. igen på auktion og solgtes for 18.101 rdl. kur. sølvmønt til generalmajor, sen. generalløjtn. Gregers Juel til Eriksholm m.v. († 1731), hvis enke Vibeke Juel døde 1735. Deres søn, assessor, sen. gehejmekonferensråd Peder Juel til Hverringe († 1779), overtog derefter bl.a. T., som han dog 1745 solgte til brygger i Kbh. Andreas Ottesen Schou; denne afhændede allr. 1749 gd. og gods (i alt 295 3/8 tdr. hartk.) for 18.500 rdl. kur. til assessor, sen. højesteretsjustitiarius Caspar Christoffer Bartholin (Eichel) til Åstrup. Efter hans død 1765 solgte boet 1767 T. til kancelliassessor Anders Dinesen til Gyldenholm († 1785), som 1777 (købekontrakt 1776) skødede den for 34.000 rdl. til gehejmeråd Fr. Chr. Rosenkrantz til Rosenholm. Denne døde 1802 og havde indsat sin slægtning (næstsøskendebarns sønnesøn), sen. udenrigsmin. Niels Rosenkrantz som sin universalarving med forpligtelse til af 3 af de 5 arvede godser at oprette et stamhus. Det skete 18/3 1804 under navnet stamhuset Rosenkrantz, og T. sa.m. Ryegård (se s. 1158) og Barritskov henlagdes derunder. Ved hans død 1824 tilfaldt stamhuset efter erektionspatent kaptajn i marinen, kmh. Henrik Jørgen greve Scheel († 1862) og derefter dennes søn folketingsmand, kmh. Fr. (Frits) Chr. Rosenkrantz greve Scheel († 1912) og igen hans søn Henrik Jørgen greve Scheel, der 1892–1912 havde T. i forpagtning. Ved hans død 1917 tilfaldt besiddelsen af stamhuset sen. hofjægerm. Fr. Chr. Rosenkrantz greve Scheel. 1923 afløstes stamhuset i h.t. lensloven af 1919, og Trudsholm blev den hidtidige stamhusbesidders fri ejendom. – Godsarkiv i LAS.

Litt.: F. Krogh. De danske Majorater. 1868. 105 f. DLandbr. I. 1930. 330 f.

Den høje, toetages hovedbygn., der stammer fra 1551, ligger på et stejlt voldsted, endnu delvis omgivet af grave. Kun en skal af den gl. bygn. er bevaret. Den står nu hvidkalket, med moderne vinduesgennembrydninger og skifertag. Avlsgårdens bygninger er opf. til forsk. tider.

Ø.f. K. Sonnerup kirke indrettede sognefoged Fr. Pedersen 1932 et lille anlæg, hvori en sten m. indhugget beskrivelse af sognet og dets byer, kirke m.v.

Litt.: L. P. Bigaard. Rye-Sonnerup. Træk af Sognenes Hist. 1941. 60.

I Langtved oprettede besidderen af Ryegårds stamhus ved kgl. priv. af 10/3 1783 en hestedrevet barkml. og et vanddrevet barkstampeværk. Garveriet nedlagdes omkr. 1880.

Litt.: L. P. Bigaard. Rye-Sonnerup. Træk af Sognenes Hist. 1941. 125–42.

I Jenslev by findes et gammelt ornelav (med fastelavnsgilde), hvorimod et tyrelav (med mikkelsdagsgilde) er ophørt at eksistere.

Litt.: L. P. Bigaard. Rye-Sonnerup. Træk af Sognenes Hist. 1941. 123.

Nyrupgd. er en rest af landsbyen Nyrup (1390 Nydhorp), der 1688 havde 6 gde.

Skove: Under Ryegård hører Ordrup skov (43 ha), Holmeskov (7 ha) og Trudsholm Dyrehave s. 1163 (12 ha). Broskov (7 ha) lige ved hovedvej 4 hører under Åstrup Kloster (ejer: Det grevelige Dannemandske Stift).

Fredede oldtidsminder: 2 noget forstyrrede jættestuer, en på Trudsholm mark, en ved Kirke Sonnerup, hvis høj tillige indeholder en hellekiste. 15 høje, de fleste mindre, i skovene; på Trudsholm ligger 3 store, velbevarede høje, hvoriblandt Pærehøj og Truntehøj. – Sløjfet: En hellekiste og 13 høje. – Langs stranden, navnlig ved Ordrup skov og på Egernæs, er der flere køkkenmøddinger. Ved Vintremøller er fundet en sten med solbilleder og skålgruber, nu i Holbæk Museum.

Litt.: se under Rye. – L. P. Bigaard i Jul i Roskilde. 1933. Steen Böcker. Vintremøller, AarbKbhAmt. 1943. 39–54. L. Ejby i Roskilde Dagblad Juli 1950.