Oddense sogn

(O.-Otting kom.) omgives af Harre hrd. (Hjerk so.), Nørre hrd. (Lyby so.), Dølby, Hindborg og Otting so. samt Rødding hrd. (Krejbjerg so.). Ved skellet til Harre og Nørre hrdr. løber Viummølle å, reguleret 1956. De fleste steder er overfladen jævnt bakket og af ret god, lermuldet beskaffenhed, og kun længst i s. findes mere småkuperet terræn med skiftende jordbund. Her ligger det højeste punkt (50 m). Gennem det næsten skovløse so. går landevejen Holstebro-Salling.

Areal i alt 1960: 1931 ha. Befolkning 26/9 1960: 673 indb. fordelt på 189 husstande (1801: 350, 1850: 374, 1901: 511, 1930: 600, 1955: 673).

I so. byerne: Oddense (*1410 Otenssogen, 1479 Otthensæ; u. 1786) m. kirke, præstegd., centralskole (for Oddense-Otting kom., opf. 1919, udv. 1941 og 1958), bibl. (opret. 1941 i skolen; 6300 bd.), forsamlingshus (opf. 1926, udv. 1950), kom.kontor (opret. 1955 i tidl. skolebygn., der tillige rummer en del af alderdomshjemmet), alderdomshjem (opf. 1955, 18 pl.), sportspl., konditori, filial af Skive Sparekasse, møbelfabr. og telf.central; ved kirken 5.-maj sten (utilhugget granit); Frammerslev (*1464 Frammeszløff, 1524 Frammersløff; u. 1788); Næstild (*1410 Nestill, o. 1525 Nestildt; u. 1788); Kåstrup (1524 Kastrop; u. 1791); Lille Ramsing (1589 Lille Ramsing; u. 1785). – Saml. af gde og hse: Vestergde (1524 Vestergarde, -gardt); Saustrup (*1519 Saustrup) m. andelsmejeri (opret. 1892); Holmhse. – Gårde: Ramsinggd. (1664 Ramsinggaard); Torsmark (17,3 tdr. hartk., 152 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 677, grv. 342); Frammerslevgd. (11,0 tdr. hartk., 93 ha; ejdv. 385, grv. 189); Saustrupgd. (*1455 Saustrups gard); Neder Saustrup (10,8 tdr. hartk., 85 ha; ejdv. 330, grv. 161); Bligd. (*1514 Bligard); Kåstrupgd.; Bundgd.; en gård i Frammerslev (matr. nr. 3a) (11,2 tdr. hartk., 98 ha; ejdv. 359, grv. 173).

O. so., der sa. m. Otting so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, s. 142 Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skive landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 298. lægd og har sessionssted i Skive.

Den efter egnens forhold ganske anselige kirke, som ligger på en flad bakke i sognebyen, består af romansk kor og skib samt sengotisk v.tårn og våbenhus i n. Kor og skib er opf. af granitkvadre på profileret sokkel. Af opr. enkeltheder er bev. korbuen, der har profilerede kragbånd, korets ø.vindue samt to vinduer i n. (alle tilmurede) og skibets brede s.portal m. flad monolitoverligger, der bæres af to frisøjler m. grove kapitæler (Mackeprang. JG. 20f.). En kvader m. løvefigur i fordybet relief er indmuret i triumfbuens ndr. vange (smst. 244). Den enkle n.portal synes udvidet. Fra denne portal el. måske snarere fra en præstedør på korets n.side, hvis overligger endnu sidder på sin plads i det i øvrigt stærkt omsatte murværk, stammer to høje karmkvadre m. forfinede søjleornamenter, der bærer mindelser om træarkitekturen, nu indmuret på tårnets s.side (smst. 330. 334. Aarb. 1881. 276). Ved korets n.side fandtes under kirkens restaurering 1956 (arkt. Jens Foged og Poul Hansen) fundamenter fra et middelald. sakristi. I skibet er i middelalderens slutn. indbygget tre fag stjernehvælvinger på kraftigt fremspringende piller. Tårnet, der har glatte gavle i n. og s., er bygget af munkesten over udflyttede kvadre fra skibets v.gavl. Til de øvre stokv. er der adgang ad fritrappe i n. Tårnrummet, der står i forb. m. skibet ved en lav, spidsbuet arkade, har opr. krydshvælv, ommuret 1871. Det store våbenhus, af munkesten i munkeskifte, har gavl m. brede spidsbuede blændinger. I Pont. Atlas 1768 omtales to våbenhuse ved kirken. Hele kirken er blytækt, våbenhuset og tårnets øvre del hvidkalkede. – På skibets stjernehvælv findes en rig udsmykning af interessante kalkmalerier fra reformationstiden m. indskrifter på da. og latin, malet af sa. mester som kalkmalerierne i Torum kirke (Salling Nørre hrd.). Ø.faget rummer scener af Jesu liv, midtfaget gammeltestamentlige billeder samt i mindre felter bl.a. fremstillinger af folkelige legender m. djævle etc. I v.faget har kun ribber og buer middelald. dekorationer, men her findes naive evangelistbilleder, som er malet 1878, da de gamle malerier, der aldrig har været overkalkede, ved en lokal maler blev underkastet en istandsættelse, der snarest havde karakter af hensynsløs overmaling. Malerier af restauratoren findes også nederst i ø.hvælvets ø.kappe (MagnPet. K. 36). – Smukt alterbordspanel fra o. 1650 m. opr. malerier (Johannes, Kristus og Peter) i arkadefelterne. Altertavle 1602 m. korsfæstelsesbillede fra o. 1800 i storfeltet; et yngre lærredsmaleri m. sa. motiv, vistnok af A. F. Jæger, er nu ophængt på tavlens bagside. Malmalterstager fra tiden 1550–1600. Stor, romansk granitdøbefont m. rundstav om den glatte kumme. Prædikestol i landlig renæssance m. evangelistbilleder fra o. 1700 i storfelterne. Smukke bænke fra slutn. af 1800t. m. nye farver. Orgel 1957 (Frederiksborg) under tårnbuen. Jernbunden fattigblok ved døren. Series pastorum i tårnrummet. Klokke 1802, støbt af Reimer i Randers, ophængt i gl. klokkestol. I s.dørens tilmuring sidder en stor, korsprydet gravsten af romansk type. På kgd. stor, nedslidt gravsten fra 1700t. over et medlem af slægten Sadolin. Nygotisk kgd.sportal m. kørelåge i v.

Saustrup blev 1455 af Peder Nielsen pantsat til biskop Knud i Viborg. 1519 var den beboet af en bonde. 1661 var den (18 tdr. hartk.) delt i to gde, der af kronen blev udlagt til hr. Ove Gieddes arvinger. Hans oldebarn Dorte Giedde († 1743) var g. m. kapt. Niels Høeg (Banner) († 1725), der 1716 boede her, mens hun selv som enke boede her 1728. 1780 var den delt i Over S. og Neder S. (i alt 17 tdr. hartk.), der af Johs. Hansen blev solgt for 3000 rdl. til Axel Rosenkrantz Lasson til Astrup, der før 1791 solgte dem til selveje.

Litt.: DLandbr. VI. 487–89.

Bligård blev 1514 af Henrik Steen solgt til bisp Erik Kaas.

Torsmark (tidl. Torshøj) har fra o. 1850 tilhørt slægten Ladefoged; 1954 blev den overtaget af A. Wibholm.

Hindborg hrd.s tingsted har mul. før 1688 været s.f. O. kirke; i nærheden ligger Tinghøj.

I O. har der været en højskole, som 1855 flyttedes hertil fra Krejbjerg; forstander var Bertel Nørgaard. Den blev nærmest drevet som landbrugsskole og nedlagdes 1908 (N. Olesen Husted. Oddense Højskoles Historie. 1924).

Skove: Hist og her mindre skove, således ved Frammerslevgård 2 ha.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 19 høje, hvoraf flere er ganske anselige: En n.f. Næstild, to s.f. Kåstrup, en ø.f. Oddense, to v.f. Vestergde, den store Ravnshøj på Torsmark, Elsehøj n.f. Saustrup og Tinghøj s.f. Oddense. – Sløjfet el. ødelagt: 106 høje og langhøje; tættest lå de under Frammerslev og omkring Oddense og Saustrup.

I Oddense so. fødtes 1802 præsten P. T. Hald, 1858 forretningsmanden Laust Nielsen Ladefoged, 1879 agrikulturkemikeren og bakteriologen Harald R. Christensen.

Litt.: Søren S. Dath. Fra O. Degnekald, AarbSkive. 1917. 93–102. Ejnar Poulsen. Lidt Degnehistorie fra O.-Otting, smst. 1929. 40–48. Svend Aakjær. Odins Vi i Salling, smst. 1943. 33–42.