Syv sogn

(Gadstrup-S. kom.) omgives af Gadstrup, Ørsted, Dåstrup og Rorup so. samt Sømme hrd. (Glim so.). Det svagt bølgede og frugtbare lermuldede land når i Bavnehøj 50 m (trig.stat.). Ved skellet til Glim strækker der sig fra ø. til v. et ret markeret dalstrøg (Akselmose), muligvis en del af en i istiden anlagt tunneldal. Gennem so. går Vestbanen (Viby stat.).

Areal i alt 1955: 1203 ha. Befolkning 1/10 1955: 1155 indb. fordelt på 366 husstande (1801: 444, 1850: 723, 1901: 855, 1930: 1355).

I sognet byerne: Syv (*1253 Syuheughee, 1283 Syuøøhæ; u. 1785), ved jernbanen delt i Kirke Syv og Øster Syv, m. kirke; Gl. Viby (1257 Wicby, 1315 Vigby; u. 1797) m. skole (ombyg. 1940), kom.kontor og sognebibl. (opret. 1935, 2400 bd.); Viby stat.by – bymæssig bebyggelse m. 1955 i alt 728 indb. fordelt på 249 husstande; indb. i de 2 bymæssige bebyggelser i Gadstrup-Syv. kom., Gadstrup stationsby og Viby stationsby, i 1950 tilsammen 914 indb. (325 husstande), fordelte sig efter erhverv således: Landbrug m.v. 55, håndværk og industri 417, handel 117, transportvirksomhed 78, administration og liberale erhverv 45, aldersrente, formue, pension olgn. 197, medens 5 ikke havde opgivet erhverv – m. privatskole, teknisk skole, sportsplads, kro, bankfilialer, andelsmejeri, privatmejeriet Tofthøj (ostemejeri, grl. 1901, udv. 1952–55), maskinfabr., metalvarefabr., Skandinavisk Akrylindustri, jernbanestat., posteksp., telf.central. – Saml. af gde og hse: Syv Holme. – Gårde: hovedgd. Vibygård (1664 Wibyegaard) (63,6 tdr. hartk., 296 ha; ejdsk. 1292, grv. 611); hovedgd. Skovsbogård (19 tdr. hartk., 134 ha, hvoraf 33 skov; ejdsk. 495, grv. 229); Syvgård (131 ha) købtes 1936 af jordlovsudvalget og udstykkedes.

Syv so., der sa.m. Gadstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rorup so. So. udgør under 2. udskrivningskr., lægderne nr. 395a og 395b og har sessionssted i Roskilde.

Kirken er i sin nuv. skikkelse en sengotisk langhusbygn. med samtidigt våbenhus i s. og lidt ældre tårn i v., men dens bygningshistorie, der er oplyst ved en udgravning 1943, er ret kompliceret, idet der på stedet først har stået en lille †romansk kridtkvaderkirke med apsis, s. 1195 kor og skib, der havde sidealternicher i ø.væggen. Denne bygn., af hvilken kun en lille murstump ved tårnbuens n.vange er synlig, blev i slutn. af 1300t. dækket med krydshvælv, hvorfra der er fundet et konsolhoved, og lidt sen. udvidedes den med et langhuskor, hvis gavl delvis er bev. i den nuv. med et dobbeltfalset spidsbuevindue, nu tilmuret. Medens denne bygn. stod, tilføjedes i v. det nuv. tårn, der har hvælvet underrum, trappehus i s. og bloktandgesims. Af gavlene er den i v. helt ommuret, mens ø.gavlen med højblændinger er nedskåret. Kort efter tårnets opførelse blev største parten af det eksisterende langhus nedrevet og erstattet med det nuv. bredere af munkesten og kridtkvadre, som har bloktandgesims og fladrundbuede, falsede vinduer og dør i s. Rummet overdækkes af tre fag krydshvælv. Korgavlen fik en kamtakgavl med smalle højblændinger, og i s. lagdes våbenhuset, der ligeledes har en blændingsgavl, men fladt, nu gipset loft. Tårn og langhus har senmiddelald. tagværker af dragerstolstype. – 1943 afdækkedes rundt om i kirken seks kalkmalede indvielseskors. – Alterbordspanelet fra o. 1600 har portalfelter flankeret og adskilt af livfulde hermer. Altertavlen fra samme tid, men ikke samme værksted, har søjlebåren baldakin, og hele storfeltet er fornyet 1860 med maleri af den velsignende Kristus. Alterkalk fra slutn. af 1500t. med nyere bæger. Alterstager dateret 1636. Fonten har stærkt ophugget romansk kumme og er vistnok hidført 1893. Glat tinfad fra 1600t. Prædikestol i renæssance fra 1602, sa. værksted som alterbordspanelet. Stoleværket er fornyet 1943 efter de gl. renæssancestader (P. Borre) Herskabsstolene fra 1586 og 1588 har indskrifter og våben henvisende til Emmike Sparre og Bente Hjul og senere malede våben fra 1655 for Otthe Kragh og Ane Rosenkrants. Jernbeslået pengeblok fra 1600t. Klokker: 1) 1515 af Johannes Fastenowe (Uldall. 260); 2) 1626, Felix Fuchs. – En trapezformet, formentlig romansk gravsten er fundet i tårnrummets gulv. En gravsten fra 1655 er lagt over Peder Olufsen og Anna Mortensdaater, vistnok Peder Syvs forældre, med mindevers. På kgd. sandstensmonument over Anders Hansen, † 1805, m.fl., samt familiegravsted for slægten Quistgaard. Kgd.s omsatte munkestens- og kampestensmure skærer mod n. over en anselig gravhøj.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1137–50.

Skovsbogård (Skovsbo) er opret. i slutn. af 1700t. af Vibygårds ejer kancelliråd Jørgen Pedersen Qvistgaard, der 1802 opf. hovedbygn.; gden er dannet i forb. m. udskiftningen 1798 af to fæstegdes lodder. 1805 tog Q. selv ophold på S., hvortil han henlagde mere jord. Efter hans død 1814 solgte dødsboet S. på auktion til forp., cand. jur. Hans Tønnesen († 1837) for 44.650 rdl. sedler. Denne måtte allr. 1819 sætte gden til auktion, hvor den erhvervedes for 22.310 rdl. sølv af renteskriver Chr. Lindemand Walsøe, som 1832 solgte den for 23.000 rdl. sedler til propr. Chr. Vilh. August Bang. Efter hans død 1876 solgtes S. på auktion for 185.000 kr. til enkefru Caroline Høyer, enke efter møller Rudolf Høyer († 1872), fra hvem gden o. 1893 kom til sønnen propr. Harald Chr. Høyer. 1896 købte jægerm. J. Dinesen den, men solgte den s.å. til landbrugskandidat J. A. Lemming, der tilkøbte mere jord og ejede gden til sin død 1937. Siden har den været ejet af ingeniør Th. Gjerstrup og derefter af dennes dødsbo, der fra 1/1 1941 overdrog S. til grossererne Julius Peter Justesen og Hubert Poul Otto Justesen, som nu (1959) ejer den.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 457–59. Gadstrup og Syv sogne. 1953. 192–98.

I so. gden Immerlund (*1184 Ingelslund, 1475 Ingerslunde), som biskop Absalon senest 1184 skænkede til Roskilde domkapitel, hvorunder den anselige enestegd. hørte til 1622. 1722 lagdes I. ved kgl. bev. under Vibygårds hovedgårdstakst; dens jord overgik o. 1730 til at være uprivilegeret, men blev fortsat drevet som marker under herregden. Et hus Immerlundshuset opførtes siden på gdens grund; det brændte o. 1904. – De 4 Immerlundsmarker solgtes 1917 fra Vibygård sa.m. Syvgården, men købtes 1936 af Statens Jordlovsudvalg, der herpå oprettede 11 nye statshuse (Vester-Syv), mens 4 andre huse fik tillægsparceller.

Litt.: Gadstrup og Syv sogne. 1953. 239–42.

Vibygård fører sin historie tilbage til tiden o. 1300. 1291 omtales, at Christiern Kaas af Hessel har solgt Peder Bijszere i Viby sit gods sst., mul. er 1291 fejlskrift for 1391 og Peder B. er identisk med nedenn. Peder Mortensen (Sparre af Sjælland). I så fald er Morten Truelsen (Sparre af Sjælland) og hans søn Peder Mortensen (Sparre af Sjælland), der 1315 skrev sig af Viby, hvori vel da har ligget en væbnergd., de ældste kendte ejere. 1397–1429 skrev væbn. Peder Mortensen (Sparre af Sjælland), utvivlsomt sidstnævntes sønnesøn, sig ligeledes af Viby. Hans datter Sophie Pedersdatter Sparre (af Sjælland) bragte ved ægteskab V. til s. 1196 ægtefællen rigskansler og rigsråd hr. Jens Thorbernsen (Sparre af Sjælland) († tidligst 1471). Deres søn hr. Jep Jensen (Sparre af Sjælland) († tidligst 1472), der som faderen var rigsråd og rigskansler, arvede gden, der siden kom til hans søn Thorbern Jepsen († tidligst 1511). Det er uvist, om hans søn Jep Thorbernsen til Torkilstrup (Falster) († 1557) har ejet V., men hans søn Emmike Jepsen Sparre († 1613) skrives 1577 til denne gd. og havde retstrætte der 1589–90 (jf. i øvrigt ovf. under kirken); han afstod den til sin søn Emmike Emmikesen Sparre (vist død senest 1638), der endnu 1608 skrev sig til V. Hans søn sen. oberstløjtn. Claus Sparre († tidligst 1657) må – antagelig før 1621 – have skødet gden til rentemester og kannik i Roskilde Sivert Beck til Førslev. Ved hans død 1623 arvedes V. af sønnen, sen. rentemester Steen Beck til Førslev m.v. († 1648). Hans enke fru Ide Lindenov til Vrå og Gettrup (begge i Kær hrd.) († 1656) solgte 1650 gden til rigsråd og rigsadmiral Ove Gjedde († 1660), som 1655 videresolgte den til rigsråd Otte Krag til Voldbjerg († 1666). Hans datter Sofie Amalie Krag († 1710) arvede V.; hun var g. 1. m. Christoffer Ulfeldt til Svenstrup († 1670) og 2. m. Otto greve Rantzau til Boller m.v., som 1681 skødede gden til prof., dr. theol. Christian Nold († 1683), som n.å. på V. ægtede Marie Elliger, enke efter hofjuveler Paul Kurtz († 1676). Han testamenterede den (1688: 20,35 tdr. hartk. m. 66,6 tdr. land under plov) til sin stedsøn, præsten, mag. Christian Nold (født Kurtz) efter enkens Marie Elligers død (1695). Nold solgte da 1704 V. (med godt 20 tdr. hartk. og 222 tdr. hartk. bøndergods) for 12.000 rdl. kur. til oberst Ditlev Reusch (Ruesch) († 1711), som 1707 videresolgte den m. gods for 18.000 rdl. kur. til etatsråd Hans Bøfke, hvis enke Anna Maria v. Ehrenschild 1709 for 16.090 rdl. skødede gd. og gods til kongen. 1717 blev V. m. gods udlagt som ryttergods, men 1719 bortmageskiftedes den mod Tryggevælde og Alslev hovedgde m. tilliggende gods til etatsråd Peder Benzon til Aggersvold († 1735), der nedlagde Immerlundsgden (s.d.). Hans dødsbo, der var konkurs, solgte V. (gd. og gods i alt 275 3/4 tdr. hartk.) 1737 for 12.005 rdl. til kancelliråd Thomas Johansen Neergaard († 1742), hvis enke Barbara Holgersdatter Olivarius († 1789) ægtede apoteker i Odense Johan Christopher v. Westen til Løjtved m.fl. gde; han skødede 1757 V. til amtmand, kmh. Adam Christopher sen. baron v. Holsten til Holstenshus († 1801), som n.å. solgte den for 31.000 rdl. til Peder Mikkelsen Qvistgaard, der tidl. havde ejet bl.a. Basnæs, men nu boede på V. til sin død 1775. Hans søn kancelliråd Jørgen Pedersen Qvistgaard († 1814) oprettede gden Skovsbo (s.d.) og overdrog 1805 V. til sin ældste søn Peder Qvistgaard, som dog 1827 måtte sælge gd. og gods på tvangsauktion for 85.400 rdl. til kaptajnløjnt., sen. stænderdeputeret Claus Hendrik Munk Sandholt († 1848). Denne solgte V. 1846 for 232.000 rdl. til forp. på Førslevgård, Jacob Jacobsen, som allr. 1852 videresolgte den for 255.000 rdl. til silke- og klædekræmmer Josias Daniel Hansen Schmidt, der 1857 opførte en ny hovedbygn. Efter hans død 1872 kom gden til sønnen Josias Daniel Chr. Schmidt, der døde 1883. V. solgtes nu til godsejer Ernst Voss for 735.000 kr. Efter hans død 1915 beholdt enken Marie Voss en årrække godset, men solgte 1929 gden til mejeriejer Vilh. Pedersen, der frasolgte skoven og 1931 for 630.000 kr. videresolgte V. til godsejer J. B. Berthelsen, tidl. Sohngaardsholm, der lod udbygningerne modernisere efter brand 1936 og hovedbygn. omdanne (arkt. Michael Stigaard). 1940 tilkøbtes 50 tdr. land.

Litt.: P. Sloth Carlsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 316–20. DLandbr. I. 1930. 460–62. PersonalhistT. 2. Rk. I. 1886. 31–53. 81–105. Erh. Qvistgaard. Stamtavle over Slægten Qvistgaard fra Veirum, 2. udg. 1923. 37–40. Gadstrup og Syv sogne. 1953. 155–70.

Hovedbygningen, hvidkalket i to stokv. m. skifertag og lav frontispice over hovedindgangen er opf. 1857 i ital. villastil. I Otte Krags tid stod her en grundmuret bygn. på to stokv. m. tårn; men Peder Benzon siges at have ombygget den i to enstokværks fløje af mur og bindingsværk. Som minde om den ældre gård findes endnu en sandstenskamin med Krag’ernes våben.

Skove: Ved Skovsbogård ligger den lille hertil hørende skov Nyskov (10 ha) med flg. omtrentlige træartsfordeling: bøg 50%, eg 20%, andet løvtræ 10% og nåletræ 20%.

Fredede oldtidsminder: Ved Viby en langdysse; omkring Kirke og Øster Syv 5 høje, hvoraf flere, navnlig Bavnehøj, er anselige. – Sløjfet: En langdysse ved Viby og 2 høje.

Mindesten for sprogmanden Peder Syv, f. her 1631, ved opkørslen til kirken 1937 med indskrift af Th. Gravlund. – Mindelund for befrielsen i Viby 1920.

Litt.: se under Gadstrup. Om Forældrene, som flyttede ind fra Syv Holme til Roskilde. Af den ældste Søn. 1932.