Vorbasse sogn

(V. kom.) omgives af Hejnsvig og Grene so., Vejle a. (Randbøl so. i Tørrild hrd. og Egtved so. i Jerlev hrd.), Anst hrd. (Verst og Bække so.) og Malt hrd. (Lindknud so.). N.grænsen dannes delvis af Grene å og Nebel Nørrebæk, s.grænsen for en del af Holme å. Fra n. til s. midt igennem so. ligger grænsen for s. 919 den sidste istids yderste fremstød, hvad der dog ikke gør sig særlig stærkt gældende i terrænet, da israndens hovedopholdslinie lå længere ø.på; men det kendes på jordbunden, der ø.f. denne linie indeholder meget moræneler, selv om dette ofte er dækket af flyvesand, medens den v.f. denne linie er mere sandet; på selve israndslinien ligger bakkerne Storebavn (84 m o.h.) og Lillebavn. So.s vestl. del består hovedsagelig af bakkeøterræn, også her m. meget flyvesand; Trindhøj når her 96, Jægerhøj 94 og Lundebanke 87 m o.h. Denne bakkeø falder m. en ret stejl skrænt mod Holme ås dal, hvis bund er dækket m. smeltevandssand, og hvorigennem en stor smeltevandsflod førte vandet fra isranden ved Torsted til hedesletten omkr. Hovborg og Baldersbæk, der længere mod v. forener sig m. Grindsted hedeslette. Mod n. og nø. går so. ud på den hedeslette, der som en fortsættelse af Grindsted hedeslette strækker sig ned til L. Almstok og Slavgård plantage; mod bakkeøen danner den en erosionsskrænt, der navnlig ved Skjoldbjerg er tydelig. So.s østl. del har ret jævnt terræn og består som nævnt af ungmoræne, stedvis dækket af flyvesand. Her findes den store, nu delvis kultiverede Østermose og flere småsøer (Knoldsø, Nørresø, Søndersø m. fl.). Der findes endnu i so. noget hede, således en del af den fredede Randbøl hede og også en del længst mod n., ved Nebel. Men navnlig er so. karakteristisk ved sine mange store plantager: Fromsejer, Slavgård, Dalagergård og Høllund Søgård plantager. Gennem so. går banen Kolding-Grindsted-Troldhede (Vorbasse og Fitting stat.) og landevejen Lunderskov-Hejnsvig.

Areal i alt 1960: 9215 ha. Befolkning 26/9 1960: 1984 indb. fordelt på 607 husstande (1801: 453, 1850: 662, 1901: 1161, 1930: 1645, 1955: 2001). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 960 levede af landbr. m.v., 425 af håndv. og industri, 130 af handel og omsætning i øvrigt, 122 af transportvirksomhed, 74 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed og 225 af formue, rente, understøttelse olgn.; 241 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vorbasse (1330–48 Worbas, *1456 Wordtbasszy) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 797 indb. fordelt på 253 husstande (1930: 429, 1955: 680); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 109 levede af landbr. m.v., 330 af håndv. og industri, 85 af handel og omsætning i øvrigt, 60 af transportvirksomhed, 51 af administration og liberale erhverv, 20 af anden erhvervsvirksomhed og 128 af formue, rente, understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., skole (opf. 1941, arkt. Bertelsen), bibl., missionshus (opf. 1893, omb. 1926), forsamlingshus (opf. 1919, udv. 1957), kom.kontor (opf. 1963, arkt. I. Simonsen), alderdomshjem (opf. 1951, arkt. Schiørring og Falck), feriekoloni (P. Grubes anlæg m. svømmebassin blev 1962 skænket til Blå Kors), sportsplads (anl. 1960), missionshotel, Spare- og Laanekassen for Vorbasse og Hejnsvig Sogne (grl. 1873 i Nebel, 1962 flyttet til ny bygn. i Vorbasse; 31/12 1963 var indskuddene 5,2 mill. kr., reserverne 359.000 kr.), filialer af Handelsbanken og Vejle Bank, andelsmejeri (anl. 1922), filial af vejmaterialefabr. »Phønix« i Vejen, cementvarefabr., kartoffelcentral, 3 savværker, grusgrav, jernbanestat., posteksp. og telf.central; der er marked den 3. torsdag i juli; Fitting (*1400t. Fytting, Fitting, Fyttig, 1580 Fitting) m. skole (opf. 1953, arkt. Schiørring og Falck), kartoffelcentral, grusgrav og jernbanehpl.; Skjoldbjerg (Neder Moltkenberg, 1579 Øster Skioldbierg; u. 1790) m. filialkirke og skole (for Skjoldbjerg og Almstok i Randbøl so., Vejle a.; opf. 1955, arkt. Schiørring og Falck). – Saml. af gde og hse: Nebel s. 920 (*1456 Nebøll, 1484 Vorbassy Nybil) m. missionshus; Høllund (1524 Hyllet, 1610 Høllødt) m. minkfarm; L. Almstok (1330–48 Almstok, 1688 Lille Almstock) m. savværk; Frederiksnåde (Knurborg, 1579 Knurborg; u. 1793); Rankenberg (1572 Ranckenberg); Gejlvang; Østervig (1610 Østeruig); Fitting Krat; Vorbasse Sønderhede. – Gårde: Skødebjerggd. (1610 Skødebierigh); Østerviggd.; Højgd.; Vejgd.; Vilhelmsgd.; Sporonsgd.; Vormskjoldsdal; Rønhojgd.; Hulkærgd.; Colbjørnsensfejde; Skovgd.; Vesterholm; Jægersborg; Bindingsbjerggd.; Tradsborg. Plantageejendommene Fromsejer (6,7 tdr. hartk., 712 ha; ejdv. 860, grv. 238), Dalagergd. (3,2 tdr. hartk., 236 ha; ejdv. 340, grv. 86), Høllund Søgd. og Slavgd. (1579 Vester Slau, 1610 Slaug) m. Hedeselskabets skovridergd. Ved Holme å et større dambrug.

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grindsted so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 72. lægd og har sessionssted i Grindsted.

Den ret anselige kirke har været kaldt »Hellig Legems kirke« og var et søgt valfartssted p.gr. af en nu forsv. helligkilde på kgd. Det er en romansk granitkvaderbygn., som i gotisk tid er en del omb. og udv. m. et tværskib placeret helt mod v. og yderligere m. et tårn v. derfor og et nyere våbenhus ved tværskibets s.side. Den romanske bygn., hvoraf kun koret og de nedre dele af skibet er bev., hviler på en skråkantsokkel, på koret ret vag og udvisket. Af opr. enkeltheder spores n.døren svagt indvendig, og et par rundbuevinduer i skibets n.side må være overført til det sen. murværk, der snarest må henføres til midten af 1400t. ligesom det ejendommelige tværskib – en lidet pladsgivende udvidelse, der har opslugt det gl. skibs v.parti. Tværskibet s. 921 har mod n. bev. sit gl. munkestensmurværk, der ligesom skibets overmur mod n. har åbne bomhuller og i gavlen syv foroven afskårne højblændinger. Det tilsvarende parti mod s. er helt skalmuret 1885 m. små, røde mursten ligesom overdelen af skibets s.side. Den sa. skalmuring har helt præget det kraftige v.tårn, som kun fremviser et ubetydeligt parti i gl. munkesten men ellers er omformet i nyromansk smag m. rundbuede, delvis dobbelte blændinger i taggavlene, der vender ø.-v. Indvendig har tværskibet spidsbuer mod skib og tårn og ligesom disse bjælkelofter. Våbenhuset er snarest fra beg. af 1800t., men har som eneste karakteristiske detalje mod v. et vindue i provinsiel klassicisme. De øvre dele af skibets s.side og hele n.siden er hvidkalkede, resten af bygn. står i blank mur. I tårnbuen er der fremdraget et kalkmalet Jesusmonogram m. prikkede linier og i buen mod skibet en religiøs indskrift m. røde frakturbogstaver. – På alterbordet, der helt er dækket af vistnok nyere panelværk, står en ganske statelig altertavle i noget hjemmegjort højrenæssance fra 1599, en firesøjlet opbygning m. ejendommelige, næsten helt kartouchedækkede hermer foroven. Tavlen bærer våben for Christen Juel til Donslund og fru Karen Strangesen. Maleriet i storfeltet er en ubehjælpsom kopi efter Leonardos nadverbillede, fra midten af 1800t. De svære, gnidret profilerede stager er sandsynligvis fra slutn. af 1500t. Glatkummet, romansk granitfont på ny cementfod. Prædikestolen, hvis himmel har det malede årst. 1594, har korintiske hjørnesøjler og usædvanlig naive fremstillinger af Verdens Frelser og apostle i felterne. Stoleværket er hovedsagelig fra 1880erne, men der er dog bev. en degnestol og andet stoleværk fra 1701 samt en enkelt ungrenæssance-gavl i Ribe-egnens stil. Kirkeskib: barken »Mette Marie« fra 1932. Klokken »Anna« med lang minuskelindskrift, støbt 1507 ved biskop Iver Munk, Ribe, af Peder Hanssen fra Flensborg (Uldall. 235–36). – En senromansk el. unggotisk, trapezformet gravsten af granit, der 1908 blev fundet ved alterbordet og nu står i tårnrummet, har tre latinske kors og indskriften »Auti« (vel et navn). Tre 1600t.s gravsten, de to fra henh. 1621 og 1654, er stærkt slidt og skjules nu af løbere. I våbenhuset mindetavle over Jachob Hansen Lind, faldet 1849. Det fremgår af kongebreve af 21/2 1554, 5/1 1567 og 25/5 1596, at kirken da var meget brøstfældig.

Den ejendommelige og noget egnsfremmede filialkirke i Skjoldbjerg (Neder Moltkenberg) er opf. 1921 ved arkt. H. Lønborg-Jensen for en byggesum af 61.000 kr., hvoraf staten ydede de 40.000. Bygn., der er et meget typisk eksempel på arkitektens forkærlighed for gennemført pastiche over middelald. arkitektur, består af apsis, kor og skib m. tårn i v. og våbenhus mod s., alt sammensat af elementer fra forsk. da. kirkebygn. fra romansk tid. Den teglhængte bygn. er hovedsagelig opført af kløvet granit uden markeret sokkel, og murværket er overalt hvidkalket. Til apsis er klosterkirken i Veng (VIII. 544–46) brugt som forbillede, idet den har denne kirkes aftrappede gesims af »roll-billets« og dens rundbuevindue, flankeret af snoede søjler m. terningkapitæler. Kor og skib har mod n. små, romanske vinduer, mod s. affladet spidsbuede, som de brugtes på reformationstiden. Tårnet er tydeligt inspireret af tårnene på Tveje Merløse kirke (III. 335–36) m. indfældede småsøjler i hjørnerne og bikubeformet, muret spir, der udvendig er cementpudset. Indvendig har apsis halvkuppel, kor og skib bjælkelofter. Apsisbuen og den meget dybe korbue flankeres af romanske søjler og ledsages af rundstave; i triumfmuren er der rundbuede, dobbelte, »tilmurede« vinduer m. søjler. Alterprydelsen er et forgyldt trækrucifiks m. sidefigurer over et retabel m. Kristus og apostlene. Den kugleformede granitfont på terningfod er fra kirkens opførelsestid ligesom det øvr. inventar, hvoraf prædikestolen kan fremhæves som en ret nøje kopi af egnens typiske ungrenæssance-stole. Klokken er støbt 1920 af B. Löw & Søn.

Der var i middelalderen yderligere to kirker i so. Den ene, der vistnok allr. var nedlagt i beg. af 1300t., lå mod sø. ved Fitting og var bygget af granit og tuf, den anden kaldet »Røde kirke« mod nø. i Almstok, af granit og røde munkesten, hvoraf en enkelt er indsat i Skjoldbjerg kirkes våbenhus. Den nævnes o. 1340 i »Ribe Oldemoder« som øde. En mindesten er 1912 rejst på tomten. En del helgenbilleder fra den sidstn. kirke fandtes endnu i slutn. af 1800t. i en gård i so., men brændte m. den. En del skeletter, fundet i en grusgrav ved Fitting, stammer antagelig fra den gl. kirkegård.

Skødebjerggd. købtes 1847 af grev Moltke Huitfeldt til Glorup († 1876), der straks efter købet som den første i herredet anlagde en granplantage. 1874 solgte han den til landstingsmand A. Simonsen, der 1879 solgte den til J. J. Straarup, som fortsatte tilplantningen af jorden. Efter hans død 1906 overtoges den (5 tdr. hartk.) af hans enke Agathe Straarup, der sen. delte den ml. sine tre sønner.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 325–26.

Ved Slavgård, der har givet herredet navn, holdtes herredstinget, antagelig i nærheden af Tvillinghøje, hvor der tidl. i heden kunne påvises en mængde vejspor.

1760 indkaldte regeringen tyske kolonister – ligesom i nabosognet Randbøl – til at opdyrke heden; de fik anvist de øde byer Knurborg, kaldet Frederiksnåde, og Skjoldbjerg, kaldet Moltkenberg; til den første kom de katolske, til den sidste de lutheranske kolonister. Det gik godt i begyndelsen; der oprettedes skoler, den katolske gudstjeneste besørgedes af præsten i Fredericia, den lutheranske af præsten i Vorbasse; der anlagdes en kgd. ved Frederiksnåde (vejen til Vorbasse går nu hen over den). Imidlertid drog de fleste kolonister bort allr. 1765, og i stedet kom da. kolonister, som fik 20 års skattefrihed. Da der klagedes over gårdenes beliggenhed, blev der 1766 udflyttet to gde, Ny el. Neder Moltkenberg (alm. kaldet Skjoldbjerg) og Gl. el. Over Moltkenberg (oftest kaldet Banken). 1793 udflyttedes fra Frederiksnåde gdene Vormskjoldsdal og Fromsejer (opkaldt efter Peder Wormskjold, † 1824, og amtsforv. Joh. From) og 1794 husene Colbjørnsensfejde (der sigter til Colbjørnsens strid m. de jyske godsejere om landboreformerne). I årene 1838–43 fik kolonisterne i Vorbasse so. tilskødet ejendommene for i alt 800 rdl.

Fromsejer. Etatsråd Jacob Moresco, der indledte ejendommens beplantning, lod o. 1906 ved arkt. Bernh. Ingemann i plantagens sydvestl. udkant nær den firlængede plantørbol. opføre en grundmuret, bræddebeklædt jagthytte, hvortil der 1941 (ved arkt. J. K. Schmidt, Århus) er bygget en anselig, toetages, herskabelig helårsbeboelse m. grundmuret underetage og en af egetømmer bygget, til dels på stolper hvilende overetage. 1963 opførtes en tilbygning (domestikfløj). Bygningerne er spåntækket.

I sv.hjørnet af Vorbasse kgd. lå Hellig Legems kilde (Schmidt. DH. 154), som endnu i beg. af 1600t. søgtes af syge, og hvor der holdtes marked Valborg aften (30. april) og Hellig Legems aften (19. juni). P.gr.af uordner blev markedet ved kgl. brev af 23/7 1653 forbudt og henlagt til Kolding, men dette blev ikke overholdt. Det holdtes 1. maj, men var i beg. af 170t. henlagt til 28. aug. 1734 hedder det, at det i nogle år har været holdt i Grindsted dal, men nu atter holdes i V. 1791 blev det bestemt til at holdes i september, fra 1805 til 5. aug. Det har været meget stærkt besøgt af folk fra hele Jylland, og der handledes m. hjemlige produkter og kramvarer s.fra. Om et marked kort efter 1864 meddeles, at der fandtes 127 skænketelte. »Mødes vi ikke før, så mødes vi på Vorbasse marked«, hed det i Sydjylland. 1869 oprettedes et forårsmarked.

Flere stednavne viser, at so. i ældre tid har været rigt på skov (if. sagnet skal der i Fitting krat være hugget bjælker til V. kirke), og det har også været langt mere beboet, idet det har bestået af 3 so., se om kirkerne ovf. Sagnet siger, at hele so. uddøde undt. en gl. kone og hendes datter, som ægtede en vejfarende, ung karl, der kom n.fra, og fra dem skal den nuv. befolkning stamme. Også under svenskekrigene led so. meget, og mange ejendomme lagdes øde; folk søgte tilflugt i skjulesteder i heden, »findholler«.

Ved V. stod 29/2 1864 en fægtning ml. da. dragoner under løjtn. V. Saurbrey og westfalske husarer, hvoraf 34 toges til fange. En mindesten derom rejstes 1880 i Skødebjerg plantage.

I Fitting krat fandtes tidl. en hesteskoformet skanse, antagelig fra svenskekrigene.

I V. by rejstes 1896 en to m høj granitsten til minde om Dalgas, og ved Høllund Søgd. er der rejst en bronzebuste (billedhugger L. Brandstrup; bekostet af gross. Holger Petersen). I Frederiksnåde rejstes 1960 en mindesten på kolonisternes gl. kgd.

Skove: So. er dækket af betydelige plantager. Fromsejer og Nørsøgård plantage, 712 ha, hvoraf bevokset 495 ha (bøg og eg 10 ha, andet løvtræ 31 ha og nåletræ 454 ha) er anl. henh. 1892 og 1910. Af det bevoksede areal er ca. 170 ha plantet på gl. agermark. Resten på hede. Jordbunden er i øvrigt meget vekslende. Siden 1940 ejes plantagen af dir. Johs. Moresco, Kbh. Slavgård plantage, 433 ha, hvoraf 280 ha bevokset (bøg 10 ha, andet løvtræ 8 ha og nåletræ 415 ha). En del af det ubevoksede areal er fredet. Jordbunden i plantagen, der er en af de bedre hedeplantager, er ret uensartet. Den er anl. 1894 på privat initiativ, men efter enkelte ejerskifter overtaget af Det danske Hedeselskab 1934. Høllund Søgård plantage, 501 ha, hvoraf beplantet 400 ha (bøg og eg 9 ha, nåletræ 391 ha). En mindre del af plantagen har opr. været egekrat. Tilplantningen har fundet sted fra 1877 til ca. 1910. Plantagen ejes af et interessentskab, bestående af arvingerne efter en af Hedeselskabets tidl. direktører, dir. Chr. Dalgas. Gejlvang plantage, 430 ha, hvoraf 103 ha bevokset. Et hedeareal på ca. 310 ha indgår i den siden 1932 fredede Randbøl hede, som i alt er på ca. 720 ha, og som det er hensigten at bevare som hede for efterslægten. s. 923 Arealet må »ingensinde bebygges, beplantes, drænes, grøftes, opdyrkes eller indhegnes, ligesom lyngen ejheller må slås eller afbrændes«. Gejlvang plantage tilh. Det Grønske Fideikommis. Stengård og Høllund plantage, 106 ha, hvoraf bevokset 93 ha, ejes af Ribe amtskommune. Frederiksnåde plantage, 99 ha, hvoraf bevokset 83 ha, er tilplantet 1897–1905. Den tilh. gdr. Johs. Øhlenschlæger. Ravnhøj og Hjortebjerg plantage, 72 ha (bevokset 25 ha) er anl. henh. 1898 og 1904. Ejer: tandlæge Else Schmidt m. fl., Hellerup. Søndersøgård plantage, 65 ha, hvoraf bevokset 52 ha, er anl. 1912. Ejer: dir. Johs. Jørgensen, »Thelma«, Vorbasse. Resenshus plantage, 73 ha (bevokset 48 ha), anl. 1906. Ejer: Frost A/S, Børkop. Stenbjerghus plantage, 26 ha (bevokset 24 ha), anl. 1898. Ejer: skovrider Kr. Fromsejer. Dalagergård plantage, 237 ha (bevokset 189 ha), anl. 1906. Ejer siden 1962 C. C. Schultz. Foruden de nævnte, større plantager findes der et stort antal mindre.

Egnen omkr. Vorbasse har opr. været dækket m. skove, hvad rester af egekrat og flere stednavne endnu vidner om. Også Randbøl hede, der er af meget tarvelig jordbundsbeskaffenhed, menes at have været dækket m. skov, men rovdrift og kreaturgræsning fortrængte skoven til fordel for lyngen. Skovenes genopståen begyndte først m. hedens opdyrkning 1759–60, da staten fik 265 ty. familier til at bosætte sig på Alheden og Randbøl hede (jf. i øvrigt ovf. og VII. 32). Tyskerne erstattedes dog snart m. da. familier, og en frugtbringende virksomhed fandt sted på egnen, især i løbet af de sidste ca. 100 år, som bl.a. er resulteret i de ovenn. betydelige plantageanlæg.

Litt.: VII. Nordiske Skovkongres. 1951. 146ff. Vald. Andersen. Vorbasse – et hedesogns historie. 1964. Fra den sydøstl. Del af Ribe Amt, Hedeselskabets Tidsskrift. 1909. 257–68. J. C. Sørensen. Nogle Meddelelser om Plantningssagen i Vorbasse og omliggende Sogne, smst. 1930. 101–16.

Der har i so. ligget en bebyggelse Vestervig (1579 Westeruiig), som endnu nævnes i midten af 1600t.

Ved gravning på en mark i Fitting fandtes 1923 resterne af en skindpung m. sølvsnørelidse, hvori 39 mønter fra Chr. IV og Fr. III, den yngste fra 1654.

Litt.: Num.For.Mbl. 1924. 136.

Fredede oldtidsminder: 3 langdysser, et dyssekammer og 73 høje. Sydl. i so. ligger en 64 m lang langdysse m. 3 kamre, hvoraf det ene har en kløvet dæksten, og ikke langt derfra et dyssekammer af 5 bæresten og en nedskredet dæksten. I Fromsejer plantage ligger en 42 m lang langdysse, der har haft 4 kamre, men kun de 3 er delvis bevaret. Ved Rankenberg ligger en langdysse m. sprængt kammer. Disse dysser er de eneste stenalders stengrave, der kendes fra Slavs hrd. De fleste af højene er stenalders enkeltgravshøje. Der er dog også enkelte store høje: Kongenshøj i skel mod Randbøl og Trindhøj sv.f. Vorbasse. På bakken Storebavn n.f. Vorbasse ligger en tæt gruppe på 7 høje. I Slavgård plantage ligger en gruppe på 5 høje; men der har været yderligere 16, alle enkeltgravshøje, udgravet af Nationalmuseet. – Sløjfet el. ødelagt: 184 høje. – Ved Vorbasse er undersøgt nogle lave høje med grave fra yngre romersk jernalder.

Litt.: Sophus Müller i Aarb. 1898. 179–85.

I V. so. fødtes 1807 præsten E. A. Wandall, 1856 politidirektøren og borgmesteren Theodor Dybdal.

Litt.: P. N. Frost. Statistisk-oeconomisk Beskrivelse over Waarbasse og Hejnsvig Sogne. 1819. J. M. Møller. Til V. So.s Hist. 1819–36, Kirkehist.Saml. 5. Rk. VI. O. F. Gedde. Rytterfægtningen ved V. den 25. Febr. 1864, AarbRibe. 1904. 139–49. P. S. Vig. Peder Vig i Fitting, smst. 1915–18. 137–91. Tage-Jensen. Minder fra en tiaarig Præstegerning i V. og Hejnsvig So. 1890–1900, Ribe Stifts Aarbog. 1944. 43–98.