(Øls-Hørby-D. kom.) omgives af Vebbestrup og Hørby so. samt Gislum hrd. (Rørbæk so.). Ved grænsen til Gislum hrd. løber Simested å mod s. i s. 1155 en dybt nedskåret tunneldal, der fra ø. får tilløb af et par kraftigt udformede erosionsdale. I den betydeligste af disse løber Døstrup bæk gennem Døstrup, omgivet af smukke dalsider. Det ujævnt kuperede terræn (Vedhøj 67 m, Bredhøj 64 m) er mest af sandet beskaffenhed. Kun mod s. findes mere jævne jorder, og her var der tidl. en del hede længst mod v. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Hobro-Løgstør (Døstrup trinbræt).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 1835 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 612 indb. fordelt på 171 husstande (1801: 164, 1850: 268, 1901: 541, 1930: 604).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Døstrup (1452 Døstropp; u. 1788) m. kirke, skole (opf. 1903), forsamlingshus (opf. 1894), andelsmejeri (opret. 1898, indtil 1900 fællesmejeri, omb. 1909), ørreddambrug, jernbanestat., telegrafstat., posteksp. og telf.central; Finderup (1480 Findrvp, Findrop). – Gårde: Blushøjgd.; Skørbækgd.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
D. so., der sa. m. Øls og Hørby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti i Ålborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Øls so. So. udgør 5. udskrivningskr., 420. lægd og har sessionssted i Hobro.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken består af romansk kor og skib, våbenhus fra 1880 i s. og tårn i v. fra 1944. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. S.døren, der er bev. i brug, har høje karmsten og tympanon. Døråbningen ledsages af en rundstav, der fortsætter på tympanet, hvis flade deles af en lav, lodret rundstav (Mackeprang. Gr. 11). N.døren er tilmuret. En tærskelsten ligger ved kirken. Et vindue i korets n.side er bev. åbent, mens korets ø.vindue ses som indvendig niche. Både korets og skibets indvendige vægge divergerer stærkt opefter. Kor og skib har bjælkelofter, og af korbuen står vangerne med kragsten, hvoraf den i n. har et mandshoved i relief. Selve buen er ommuret. Våbenhuset er fra 1880, og v.tårnet er opf. 1944, skænket af uddeler Niels Hvorslev (arkt. E. Packness og A. Dall). Det er af mursten, men i underdelen er benyttet en del romansk kvadermateriale, blandt hvilket en kvader bærer en meget utydelig indskrift med majuskler: »SVEN..«. Over korbuetoppen er der afdækket en kalkmalet karvsnitstjerne fra sengotisk tid. Korbuens underflade har bladornamentik fra o. 1600 (fremdraget 1949 af E. Lind). – Alterbordet er nymuret af granitkvadre. Altertavlen er en lille renæssancetavle o. 1610–20, istandsat 1926 af Frode Nielsen, da der i storfeltet indsattes et nadverbillede, kopi efter altermaleriet i Tranebjerg, Samsø (se III. 582). Gotiske malmstager, der hviler på løver. Romansk granitfont af vestjy. type – glat, attisk profileret kumme på klokapitæl (Mackeprang. D. 165). Tinfad stemplet 1690, graveret 1702 med initialer NNSA. MIDS. (Niels Nielsen Abildgaard, Mette Johannesdatter). Klokke 1890.
Erik Horskjær redaktør
Ved Finderup har ligget en †kirke, hvis tomt endnu spores på en højning i terrænet som en rektangulær vold med afrundet ø.ende og enkelte syldsten. En del kvadermateriale er brugt i gårde og huse på stedet.
Erik Horskjær redaktør
1610 nævnes i so. en bebyggelse Tollestrup.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Skove: Spredt i so. findes flere mindre plantager.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: 12 høje, hvoriblandt den store Andhøj lige ø.f. Døstrup. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, en runddysse og 34 høje.
Ved Sterbygård er der i en mose fundet 7 hårfletninger, antagelig et offerfund fra bronzealderen. Jernalders bopladser kendes fra Røndruphus og på Rørbæk Hovgårds mark. En primitiv plov (ard) fra ældre jernalder er fundet i en lille mose n.f. Døstrup.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Aarb. 1900. 203–22.