Osted sogn

(O. kom.) omgives af Ramsø hrd. (Rorup, Dåstrup og Borup so.) samt Særløse og Allerslev so. Det noget kuperede terræn gennemstrømmes af Tokkerup å, der afvander den nu afdrænede og kultiverede mose v.f. Osted Hestehave. Mod ø. løber Lavringe å i et markeret dalstrøg mod n., og heri ligger flere små åsbakker. Jorderne er gennemgående lermuldede, hist og her dog med gruspletter (Åsholm). Et særligt træk i bebyggelsen er landevejsbebyggelsen, der strækker sig over flere km langs hoved vej 1. Skovene ligger mest mod s. og v. Gennem so. går hovedvej 1.

Areal i alt 1955: 1574 ha. Befolkning 1/10 1955: 1359 indb. fordelt på 399 husstande (1801: 451, 1850: 765, 1901: 901, 1930: 1180). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 445 levede af landbrug m.v., 427 af håndværk og industri, 104 af handel, 44 af s. 1133 transportvirksomhed, 84 af administration, liberale erhverv olgn., 192 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Osted (o. 1370 Ostadhæ; u. 1793 og 1805) m. Ny Osted – bymæssig bebyggelse m. 774 indb. fordelt på 241 husstande – langs hovedvej 1 m. kirke, præstegd., skole m. kom.bibl. (opret. 1941, 4700 bd.), O. fri- og efterskole (opret. 1917), kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1928, 30 pl.), andelsmejeriet Landmandslyst (opf. 1957), bankfilial, kro, kafé, savværk og telf.central; Kirkebjerg ved hovedvejen med sygehjem (i den gl. skole), dørfabr. og telf.central; Osager (*1288 Osakar; u. 1796) m. mosteri (i den gl. skole); Bregentved (1263 Bregnethvet; u. 1794–95); Manderup (*1268 Mantorp; u. 1794); Åsholm. – Saml. af gde og hse: Borup Hse; Kastholm (*1288 Castholm; u. 1796–97); Osager Hse; Osted Hestehave. – Gårde: Jonstrupgård (8,7 tdr. hartk., 142 ha; heraf 97 skov; ejdsk. 378, grv. 144).

O. so., der udgør én sognekom. og sa.m. Allerslev so. ét pastorat, har tingsted i Roskilde og hører under Roskilde retskr., Roskilde politikr., Roskilde amtstuedistrikt med amtstue i Roskilde, Roskilde lægekr. (Roskilde), 7. skattekr. (Køge), 3. skyldkreds (Roskilde amtrkr.) og amtets 5. folketingsopstillingskr. (Lejre). So. udgør 2. udskrivningskr., 381. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den anselige, teglhængte kirke består af tårn i v., skib, smallere kor og våbenhus mod s. De ældste partier, koret og den østligste del af skibet, er fra romansk tid, opf. af kampesten m. anvendelse af kridtstenskvadre i de opr. vinduer, hvor disse er bev. (2 i koret, 2 i skibet). Den opr. fladloftede kirke er overhvælvet, i 1300t. med 2 fag i skibet og lidt sen. med ét fag i koret. I første halvdel af 1400t. blev skibet forlænget mod v.; denne forlængelse står nu i blank mur ligesom det o. 1500 opførte, m. kamtakkede blændingsgavle prydede klokketårn, mens de ældre partier står dækket af et nyere lag cementpuds. V.forlængelsens gavl ses indkapslet i tårnets ø.mur. Det krydshvælvede tårnrum åbner sig m. en spidsbuet arkade ind mod skibet. Våbenhus på s.siden, opf. 1872, har afløst et ældre af uvis alder. 1899 fremdroges kalkmalerier fra 1300t. på skibets to ældste hvælv, mest stregmønstre, skråbånd olgn., samt småfigurer og dyrebilleder, en kronet mand (Skt. Georg?), der dræber en drage; billederne restaureredes af Kornerup, der samtidig malede nye billeder i skibets v.fag. På triumfvæg og s.væg har Ole Søndergaard 1924 udført kalkmalede dekorationer m. bibelske motiver. – På alterbordet, der har panelværk fra 1632, står en udsk. altertavle m. storfelt, hvori et maleri, Maria m. barnet, udf. af Ole Søndergaard, flankeret af søjler og sidevinger. En middelalderl. kalk fra 1400t. er nu i Nationalmuseet. To gotiske malmalterstager. Ved fonten, der er en malmgryde fra o. 1520 på moderne fod, hænger et senmiddelald. korbuekrucifiks. Prædikestol i renæssance, o. 1620, i Brix Snedkers stil, m. gl. opgang. En tavle til minde om kirkens reparation 1756–57 er ophængt på tårnets n.væg. Epitaf 1693 over sgpr. Hans Rasmussen Lund, † 1692, hænger nu i våbenhuset. I kirkegulvet ligger 9 gravsten overvejende fra 1600t. Tårnets to klokker er fra 1598 (støbt af Gerhardt van Mervelt) og fra 1608, af Borchardt Quellichmeier.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 786–801.

Osted-Allerslev valgmenighed stiftedes 1924. Sognekirkerne benyttes. Præsten boede opr. i Allerslev, fra 1950 i Osted valgmenighedspræstebolig (arkt. H. Thyge Nielsen).

Byen Jonstrup (*1268, 1360 Jonstorp) solgtes 1399 af ridderen hr. Jens Eskildsen Falk til Vallø († 1408–09) til væbn. Hennekin Gyncelinsen Mule (af Falkendal). 1405 pantsatte denne J., der da omtales som en gd., til provst og kannik i Roskilde Kristjern Hemmingsen for en tid af 12 år. Ved Henneke Mules død 1437 kom J. til væbn. Niels Esbernsen Bille († 1438), men han overlod den 1437 til Henneke Mules enke Christine Nielsdatter for de flg. 6 år, hvorefter J. skulle tilfalde Skt. Karine alter i Roskilde domkirke til evig eje. 1452 tilhørte J., der da kaldtes et torp og var beboet af en fæstebonde, nævnte alter, men lejedes af alterets præst til væbn. Knud Nielsen (Dyre) til Fuglebjerggård († tidligst 1459) og hans ægtefælle s. 1134 Inger Nielsdatter Bille († tidligst 1472) for disses livstid. – 1688 var J. en enestegd. m. 4,95 tdr. hartk.

Osted kro nævnes allr. i Chr. II.s forordn. af 1521. 1748 solgtes den til gehejmeråd, statsmin. Joh. Ludv. Holstein og underlagdes derefter grevskabet Ledreborg.

Litt.: Aage Welblund og Arthur G. Hasso. Gamle Landevejskroer fra København til Korsør. 1946. 228–46.

I so.s sydl. del har ligget tre nu forsv. landsbyer. Nuv. Borupgd. (1688 lille Borup) og Borup Hse er rester af landsbyen Borup (*1397 Borup). Provstrup (1263 Proghønstorp, 1308 Proæsthorp, 1325 Prowæsthorp) nævnes flere gange i 1200t. og 1300t. i forb. m. klostrene Skt. Agnete og Skt. Klara i Roskilde; endnu 1688 var Provstrup en enestegd. med 7,14 tdr. hartk. Om Jonstrup se ovf. – I Osager nævnes *1288 to gde Curia occidentalis og Curia orientalis (ɔ: Vestergd. og Østergd.), i Kastholm ligeledes *1288 to gde Curia borealis og Curia australis (ɔ: Nørregd. og Søndergd.). Svejringhus nævnes mul. *1268 i formen Suitning fang (fejl for Suitring-?).

Paa Matr. Nr. 2a af Kastholm By blev der 1918 fremgravet betydelige Rester af et Par Teglovne af usædvanlig Type, formodentlig fra Middelalderen.

I Præstegaardens Have er 1957 afdækket en Række store Kampesten, hvis opr. Funktioner er ukendt.

Skove: Der findes tre skove i so. Mod s. under Jonstrupgård ligger de to skove Borup skov (44 ha) og Jonstrup skov (51 ha). Den omtrentlige træartsfordeling er: bøg 22%, andet løvtræ 20% og nåletræ 58%. Lidt nordligere for sig selv ligger den selvstændige skovejendom Bondeskov (39 ha), hvor den omtrentlige træartsfordeling er: bøg 26%, andet løvtræ 31% og nåletræ 43%.

Fredede oldtidsminder: Ved Osted en noget forstyrret langdysse. Ved Bregnetved en runddysse, en langdysse og Rishøj med 3 store, ikke udgravede jættestuekamre. – Sløjfet: 2 langdysser, et dyssekammer, 2 høje. – I Lavringe mose en lille boplads fra maglemosekulturen.

Genforeningssten i fri- og efterskolens gård 1920.

Litt.: A. Strange Nielsen i Jul i Roskilde. 1958. Sa. i AarbKbhAmt. 1958. 53–68. Om valgmenighedsdannelsen: AarbKbhAmt. 1940. 512–21, 522–23.