Sejerslev sogn

(S.-Ejerslev-Jørsby kom.) omgives af Limfjorden (Thisted bredning, Feggesund og Løgstør bredning), Ejerslev, Jørsby og Sdr. Dråby so. Ved Thisted bredning ligger det fremspringende punkt Skarrehage med de indenfor liggende strandsøer Skarresøerne. Mens den sydvestl. del af so. er jævnt og lavtliggende, er den midterste del et kuperet bakkeland med flere ret høje punkter som Bavnehøj (51 m), Brunhøj (1638 Broenhøj), Mortenshøj (1638 Morthenshøy), Lisbjerghøj i Skærbæk Bjerge og Skarrehøj (1638 Skaarshøy). Bakkelandet danner fl. st. bratte klinter ned mod Limfjorden el. mod det marine forland, der som en flad slette med strandvolde breder sig ud neden for istidslandskabet. En sådan hævnings- og strandvoldsdannelse er også det smalle drag Feggeklit Hals, der forbinder den ejendommelige Feggeklit (1638 Feggi klitte) med resten af so. Denne rejser sig stejlt over det marine forland, og på den beskyttede side mod v. har der dannet sig de meget karakteristiske »fårestier«. Derimod har havet ædt sig ind i ø.siden, som derfor står frem som en stejlklint, hvori de farvede lag af moler med vulkanske askelag er blottet. Overfladen af Feggeklit er ganske jævn bortset fra nogle dybe, grubeformede indsænkninger med en overordentlig frodig vegetation. Det tertiære moler danner underlaget for istidsdannelserne i det meste af so. og brydes fl. st., mest kendt er brudet ved Skarrehage molerværk. Til so. hører også den 5,5 ha store, lave Feggerøn for enden af det lavvandede flak, der danner fortsættelse af Feggeklit. Der er en del plantninger i so., dels ved Skarrehage og dels på de lave arealer ved Hanstholm. Gennem so. går landevejen Nykøbing-Feggesund.

Areal i alt 1955: 2071 ha. Befolkning 1/10 1955: 1217 indb. fordelt på 318 husstande (1801: 350, 1850: 668, 1901: 916, 1930: 1131).

I so. byerne: Sejerslev (*1297 Sogorsflos, 1415 Seyærsløff; u. 1796) m. kirke, præstegd., s. 750 skole, forsamlingshus (opf. 1905), missionshus (opf. 1905), Sejerslev-Ejerslev-Jørsby alderdomshjem (opf. 1953, arkt. Erling Sejersen, Nykøbing M., 23 pl.) m. kom.kontor, sportsplads, andelsmejeri (opret. 1896, ombyg. 1906 og 1958), maskinstat., postkontor og telf.central; Nr. Dråby (*1474 Nørdroby; u. 1805) m. skole; Hesselbjerg (*1420 Heselbergh; u. 1797) m. skole, maskinstat., Skarrehage molerværk m. molerbrud og udskibningshavn. – Saml. af gde og hse: Hanstholm (1559 Halsholm, 1638 Handstholm; u. efter 1805); Skærbæk (*1429 Skørbech; u. 1796); Skrandrup (*1400t. Skrandropp; u. 1796); Feggesund m. færgekro. Færgeriet ophørte 1952; Søgde. – Gårde: hovedgden Sø (*1486 Søø) (13,2 tdr. hartk., 94 ha; ejdv. 320, grv. 143); Mølhave; Dybdal (*1469 Dybdall); Søndergd. (1541 Szøndergord); Skarregd. (1406 Skarwe, 1487 Skaregard) (9,5 tdr. hartk., 185 ha, hvoraf 28 skov; ejdv. 227, grv. 121); Feggeklitgd.; Sø mølle.

S. so., der sa. m. Ejerslev so. og Jørsby so. udgør én sognekom. og alene ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tødsø so. So. udgør 5. udskrivningskr., 243. lægd og har sessionssted i Nykøbing M.

Kirken, der 1297 angives viet til Skt. Nikolaus, består af romansk skib og kor med apsis samt, fra sengotisk tid, et tårn mod v. og et våbenhus mod s. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, kor og skib er lige høje, apsis ét skifte lavere. Tre romanske vinduer er bev. og i brug (1 i apsis, 1 i koret og 1 i skibet); desuden findes, til dels indmuret i kirken, otte romanske vinduesoverliggere, hvoraf flere med indhuggede »falske« fuger. Et lille vindue vestl. på skibets n.side er samtidigt med herskabsstolen (o. 1750). Den meget store, retkantede s.dør er i brug, mens n.døren er tilmuret og omtr. udslettet. Indvendig er koret og triumfvæggen af granitkvadre; den store triumfbue er omsat midt i 1800t., en på sdr. kragbånd indhugget, romaniserende bølgeranke er næppe gammel. O. 1400 er apsis omdannet til sakristi ved opførelse s. 751 førelse af en munkestensmur i apsisbuen, samtidig er apsishvælvet fornyet. Kor og skib har bjælkeloft. Våbenhuset er ligesom tårnets underdel af genanvendte granitkvadre over skråkantsokkel. I tårnet to kvadre med reliefhugget mandshoved. Den store mængde romanske kvadre kan ikke alene stamme fra skibets v.gavl, hvorfor det er tænkeligt, at kirken tidl. har haft et romansk tårn, mul. med v.portal (herpå tyder de mange hjørnesokkelkvadre og en bev. stump af et søjleskaft). I det nuv. tårn er det øverste parti, med gavle i ø. og v., af munkesten. Tårnet var tidl. højere, men 5/7 1746 tillodes det at gøre tårnet lavere mod at anvende tegltag og murede gavle i st. f. fjælletag og trægavle. Tårummet, der åbner sig mod skibet med en stor spidsbue, er dækket af en krydshvælving; vestl. på n.væggen fører en fladbuet dor ind til tårntrappen. Kvadermurene står overvejende blanke, dog er våbenhuset hvidkalket ligesom tårnets overdel og enkelte partier på den romanske kirke, Tagene er tækket med bly (skib, kor og apsis) og tegl (tårn og våbenhus). – På den gotiske indskudsmur i apsisbuen fandtes 1905 kalkmalerier fra tre perioder, ældst er et par figurer fra o. 1400, yngst et dommedagsbillede fra reformationstiden. Billederne har efter tur tjent som alterudsmykning, det yngste, som aldrig har været overkalket, indtil den nuv. altertavle opstilledes. – Romansk granitalterbord. Den store, lutheranske fløjaltertavle er ved en 1904 genfremdragen staffering dat. til 1601. Midtfeltet har et maleri af Kristus på korset; tre brystbilleder af skæggede mænd derover er rester af en i øvrigt fjernet staffering fra 1698. Alterkalk fra o. 1650. Alterstager i renæssance fra o. 1625. Romansk granitfont med rankeslyng og rundbuefrise på kummen (Mackeprang. D. 183f.). Dåbsfad af kobber fra 1600t., 1931 forsynet med en ny, bred rand. Et krucifiks på n.væggen synes skåret o. 1700 efter middelald. forbillede. Prædikestol i renæssancestil fra o. 1640, af Niels Snedker i Selde; broget staffering fra 1905, indskr. fra 1933. Stoleværket er 1933 fornyet i renæssancestil, dog med bibeholdelse af enkelte gl. dele, bl.a. to gavle med Maren Lykkes fædrene og mødrene våben (Lykke og Krabbe) samt årst. 1587. Herskabsstolen i skibets nv.hjørne (sml. ovf.) har malede rokokodekorationer; en kalkmalet dek. på muren er overkalket. Som brudestole tjener to eng. barokstole fra o. 1660. I tårnrummet et orgel på 5 stemmer. Klokken er støbt af Borchart Gelgiesser 1685. – I skibet et epitafium over præsten Knud Olufsen Thisted, † 1685, med portrætmaleri af ham, hustru og datter, udf. af H. Westerholdt 1675. Til minde om sa. familie, svigersønnen hr. Jens Ibsen indbefattet, er på v.væggen opsat en kalkstenstavle i træramme. I sakristiet (apsis) mindetavle s. 752 over præstekonen Hansine Haugaard, † 1851 (gravsten over sa. på kgd.). En mul. romansk gravsten af granit er nu i præstegården. På kgd. et ligkapel.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 1013–25.

På kgd. er begr. den landbopolitiske forf., provst J. D. W. Westenholz, † 1794 (sgpr. i S.-E.-J. fra 1776), og filosoffen, prof. K. K. Kortsen, † 1939.

Sø (Siøø) menes at have tilhørt Poul Mattissen, der 1433 blev adlet med slægten Dyres våben, og ejedes i hvert fald 1486 af hans svigersøn Jep Andersen (af slægten Grubbe af Særslev), hvis fader Anders Jepsen 1470 nævnes til S., som han dog næppe ejede. 1488 tilhørte gården Jep Andersens enke Anne Poulsdatter, der siden ægtede Iver Clausen Dyre, som ejede S. 1507 og 1539. Sidstn. år fik han kvittering fra Sidsel Pedersdatter, mul. datter af Peder Clausen til Rolstrup, og enke efter Lasse Rekhals, for hendes arvepart i S. Siden ejedes den af Iver Clausens søn Claus Iversen Dyre († 1547), og af hans søn Mogens Clausen Dyre, der ejede den 1556 og døde barnløs ca. 1559. Den overgik så til sidstnævntes broder Jens Clausen Dyre († 1587), hvis søn Iver Dyre 1632 solgte den til Mourids Brun, der s.å. solgte den til Claus Kaas (af slægten med en sparre i skjoldet). Hans søn Enevold Kaas ejede den 1646, men solgte den 1654 til sin søster Agnete Kaas, g. m. Peder Henriksen Mylting († 1663). Han pantsatte den til Henrik Linderot, men ejede dog endnu 1662 S. (46 tdr. hartk.), men hans enke Agnete Kaas († 1688) skødede den (24 tdr. hartk.) 1675 til sin søstersøn Claus Unger, som 1687 solgte den (36 tdr. hartk.) til kammerjunker Peder Rodsteen. 1691 blev den af Jørgen Jørgensen i Kbh. solgt til Evert Weinman sst., som 1695 solgte den til provst Chr. Stistrup i Ullits. Denne afhændede 1696 S. til Gunde Jensen, forp. på Nandrup († 1731), af hvis dødsbo Jesper Andersen af Todbøl på auktion 1731 købte S. (21 tdr. hartk.) med tiende (20 tdr.) og seks huse for 1177 rdl. Købet transporteredes dog straks til forp. Søren Nielsen Nandrup, som 1749 solgte gården til Thomas Poulsen Momtoft, der 1763 skødede den for 800 rdl. til Laurits Ammitzbøll, som 1768 afhændede den med tiende og bondeskyld (henh. 20, 22 og 5 tdr. hartk.) for 3100 rdl. til Jens Peter Woydemann. Denne solgte 1772 S. for 2750 rdl. til Jens Stadel (1778: 20 tdr. hartk., tiender 76 og bøndergods 256 tdr.), efter hvis død 1820 den ejedes af hans enke Sigbrit Illum til 1831, da den overtoges af sønnen justitsråd Fr. Hauch Stadel til Ullerup († 1860). Han synes 1841 at have solgt S. til sønnen Jens Stadel, men 1860 kom den til dennes søster Sigbrith Illum Stadel, enke efter pastor Knud Ville Sonnesen. Fra hende overgik den 1881 til svigersønnen premierløjtn. Charles Christian Mansa, der gjorde et stort arbejde med at dræne jorderne etc. Efter hans død 1911 tilh. den bl.a. hans enke, hans søn F. Mansa og N. Basballe, fra hvem den kom til et konsortium, der udstykkede den. Fra 1919 ejedes hovedparcellen af Niels Riis, efter hvis død 1955 den overtoges af Johannes Nørhave Riis. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Fra Mors. II. 1958. 97–101.

Skarregård var 1406 en sædegård, der ejedes af Niels Eriksen (Banner). Den arvedes formentlig af hans søn Eskild Nielsen Høeg (Banner), hvis søn Niels Eskildsen Høeg ejede den 1468–1507. Hans broder Thomas Eskildsen skrev sig også til den fra omkr. 1500, det sa. gjorde siden hans enke Anne Olufsdatter (Glob) og deres børn Søren Høg og Kirsten Høg, g. m. den ufri Erik Sall, der 1535 nævnes »y Skarregardh«. Han blev s.å. stævnet af svigermoderen, fordi han skulle have taget hendes barn, gods og gård fra hende. Sagens udfald kendes ikke, men S. gled i hvert fald ud af slægten, idet nævnte Søren Høeg (Banner) solgte gården til Otte Krumpen († 1569), der ejede den 1568. I slutn. af 1500t. tilh. den Vincents Rosenkrantz’ enke Maren Lykke (levede endnu 1590), og 1615 skrev Albert Vinds enke Ellen Glambek sig til S. Siden skattede den som en bondegård indtil ca. 1650, men 1662 var den en hovedgård (31 tdr. hartk.) og tilh. da Sivert Brockenhuus. Den kom derefter til kronen og blev 1688 udlagt til ryttergods, men 1715 solgtes den (16 tdr. hartk.) ved auktion for 355 rdl. til byfoged Rasmus Jørgensen i Nykøbing, der lagde den under Frøslevgård. 1833 blev den af Fr. Hauch Stadel til Ullerup solgt for 2200 rbdl. til Jørgen Chr. Overgaard. Han udførte et stort jordforbedringsarbejde, anlagde en stor have og opbyggede gården to gange fra grunden. Den næste ejer var Karl Chr. Overgaard, der 1901 overdrog S. til sønnen Jørgen Chr. Overgaard († 1958), hvorefter gården arvedes af sønnen Karl Overgaard.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Fra Mors. II. 1958. 101–05. Sa. Fra Sejerslev Sogn, AarbMors. 1927. 111. 122f. Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 315–25.

Paa en isoleret Bakkeknude, Skarrehøj, umiddelbart ø.f. Skarresøerne og med prægtig Udsigt over Limfjorden ligger Skarreborg Voldsted. Borganlægget findes paa den nordl. Ende af s. 753 Bakkens Topflade umiddelbart ned til den stejle, ca. 35 m høje Skrænt ud mod Strandengene. Voldstedet bestaar af en uregelmæssigt firkantet Plads (ca. 1225 m²) omgivet af en ganske lav Randvold, som dog ganske mangler i det vestre Hjørne, maaske fordi den her er gravet bort. Mod s. er Anlægget begrænset af to tørre Tværgrave med en mellemliggende Vold. Gravene er dog ikke ført igennem paa Midten, men afbrydes af en tværgaaende Dæmning el. Vold, der antager Karakter af en lille Høj. Der er paa selve Borgpladsen konstateret Bygningsspor, der dog meget vel kan stamme fra en senere Periode i Anlæggets Historie. Det er vanskeligt at gisne om Voldstedets Alder, da dets Anlægsplan paa nuv. Tidspunkt vanskeligt lader sig indordne ml. mere kendte Voldstedstyper.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 315–25.

Bondegården Hanstholm (nu nedl.), som Chr. III havde henlagt til Nykøbing skole, blev 1559 mageskiftet fra denne til Inger Høeg (af slægten Banner) til Sø, enke efter Mogens Clausen Dyre. 1662 ejedes den (16 tdr. hartk.) af Sivert Brockenhuus til Skarregård. Fra hans bo udlagdes den 1685 til Helle Gyldenstierne. Den ejedes 1697 af Niels Unger († 1731), som 1699 solgte den (9 tdr. hartk.) for 190 rdl. til sin fætter Ole Krabbe til Nandrup (af slægten K. af Damsgård). 1772 blev den solgt fra Nandrup til Jens Stadel, der lagde en del af dens jorder under Sø.

Hyldgård i Sejerslev skænkedes 1420 til Dueholm Kloster, men måtte 1492 indværges på ny af klosteret, og 1495 erklærede Jes og Per Svenningsen m.fl., at de ingen del el. rettighed havde i H.

Gården Feggeklit ved foden af Feggeklit bakke, på hvilken en del af dens jorder ligger, blev 1661 udlagt fra kronen til Albert Balthasar Berns arvinger. Den var da på 24 tdr. hartk., men uden bygn. Den tilfaldt siden Berns svigersøn Poul v. Klingenberg († 1690), som 1674 havde overladt den til Agnete Kaas, der døde her 1688. Året efter solgte Klingenberg den til Laurids s. 754 Jensen Koch på Vesløsgård, hvis enke og arvinger havde den til 1715, da hans svigerson Jens Hurtigkarl solgte den (6 tdr. hartk.) for 200 rdl. til Hans Hansen til Frøslevgård.

Skove: S.f. Skarresøerne ligger en del plantager, således Skarregårds plantage, 28 ha, der er anl. 1898.

Skarrehage Molerværk er opret. 1912 af et interessentskab bestående af borgere i Nykøbing, 1922 omdannet til et Akts. 1944 overtog civilingeniør, dir., dr. C. A. Møller samtlige aktier. Aktiekapitalen er stadig i familiens besiddelse (kr. 1.250.000).

I tidens løb har Skarrehage Molerværk overtaget også Ejerslev Molerværk, og gennem gentagne udvidelser og moderniseringer er værkets samlede kapacitet bragt op til ca. 36 mill. sten årligt. Den samlede arbejdsstyrke er ca. 150 mand. – Moleret, en blanding af diatomeer og ler, er særlig velegnet til fremstilling af isolationsmateriale, der især finder anvendelse inden for stålindustrien olgn. Ca. 75% af produktionen eksporteres til Vesteuropa og Nordamerika.

Om gden Hyldgård (*1420 Hyllgord) se ovf. I so. nævnes endv. Kibhavehuset (1688 Kibbhauge Huuset).

Fredede oldtidsminder: 18 høje, deribl. den store Lisbjerghøj. – Sløjfet el. ødelagt: Et dyssekammer, der er flyttet til museet i Nykøbing, en hellekiste, hvori er fundet en flintdolk og en benod; 95 høje, hvoraf 9 dannede gruppen Kirkehøje ø.f. Skærbæk.

I Sejerslev kær og ved Hesselbjerg findes køkkenmøddinger. I Sejerslev kær er fundet et depot af 490 ravperler og 60 hundetænder. I Ilkær mose er fundet to halsringe fra yngre bronzealder.

To store sten, Den røde Galt i fjorden ud for Skærbæk og Funsstenen på Funsbakke, skal være kastet af kæmper i Thy efter Sejerslev kirke. Den sidste blev benyttet ved anlægget af Thybanen 1879–82.

Sejerslev so. havde indtil 1905 Ejerslev og Jørsby so. som annekser.

Feggesund nævnes som færgested fra 1400t. Postvæsenet nedlagde færgefarten 1940, hvorefter den dreves af et privat selskab til 1952, er nu helt ophørt. (O. Bang. Da Færgen sank i Fæggesund, AarbThisted. 1919. 71 f. Anders Sørensen. Lidt om Feggesund Færgested, sst. 1949. 311–44).

På Feggeklit afsløredes 2/7 1929 mindesten for Hamlet (Aug. F. Schmidt. Morsingboere i gamle Dage. III. 1936. 54–63).

Litt.: Videbrev 1688, Vider. III. 1913–20. 494–98. AarbThisted. 1925. 96–101 (om degne). A. C. Skyum. Et gammelt morsingsk Bondehus, AarbMors. 1921. 69–81. Aug. F. Schmidt. Fra Sejerslev Sogn, sst. 1927. 109–28.