Gevninge sogn

(Herslev-G. kom.) omgives af Sømme hrd. (Herslev og Kornerup so.), Allerslev, Kirke Såby og Lyngby so. samt af Lejre vig, en gren af Roskilde fjord. Det jævnt bakkede terræn når i s. højder på omkr. 60 m, og ned gennem denne noget ujævne moræneflade har vandløbene skåret sig dybe erosionsdale, dels nutidens åer, men i højere grad istidens smeltevandsfloder. Mod ø. løber Lejre å således i en dybt nedskåret dal, og mod v. i so. fortsætter Lejre vig sig som et forgrenet, fladbundet dalsystem et par kilometer ind i land. Dalen er udformet under isafsmeltningstiden, men i stenalderen har Roskilde fjord strakt sig et lille stykke ind i den. Resterne af den smeltevandsflod, der har løbet på Lejre ås sted, giver sig til kende i de efterladte sand- og grusaflejringer langs ådalen. Gruset jordbund findes også i Borrevejle skov, men derudover er den mere lermuldede moræne fremherskende. Skovene er koncentreret til den vestl. del. Her ligger Rødskov, Overdrevsskov, s. 1153 Iskælderskov og Borrevejle skov. Gennem so. går hovedvej 4, der i Borrevejle skov afgrener en landevej til Frederikssund og Horns herred. Til so. hører også de små Skovholme i Borrevejle vig.

Areal i alt 1955: 913 ha. Befolkning 1/10 1955: 573 indb. fordelt på 170 husstande (1801: 312, 1850: 429, 1901: 458, 1930: 471).

I sognet byen: Gevninge (*1244 Giæfning, 1364 Gæfningæ; u. 1783) m. kirke, kom.kontor og kom.bibl. (opret. 1940, 1700 bd.) i den nedlagte hovedskole, forsamlingshus (1904), andelsfrysehus (1952) og telf.central (Lindenborg). Ved landevejen ligger Lindenborg kro (bygn. fra 1700t.) og ved Borrevejle vig el. Lejre vig lejrpladsen Borrevejle vig (anl. 1931 på initiativ af mejeriejer Vald. Hansen) m. idrætsanlæg, vandrehjem og Lindenborg roklubs bådehus. – Saml. af gde og hse: Gevninge Overdrev; Gevninge Old. – Gårde: hovedgd. Lindholm (1333 Lyndholm), tidl. fideikommisgods, hvortil hører det tidl. stamhus Selsø i Horns hrd. (i alt 187,6 tdr. hartk., 1673 ha, hvoraf 548 skov; ejdsk. 4104, grv. 1819; heraf under hovedgården 61,5 tdr. hartk., 278 ha; ejdsk. 1185, grv. 714); Borrevejle skovridergd.

G. so., der sa.m. Herslev so. i Sømme hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kirke Såby so. So. udgør 2. udskrivningskr., 387. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den lille, hvidkalkede og teglhængte kirke, som hører under stamhuset Lindholm, ligger nordl. i byen tæt ved Lejre å og består i sin nuv. skikkelse af tårn mod v., skib og kor samt to udbygn., et våbenhus mod s. og et kapel mod n. På kgd., der i nyere tid et udvidet mod v., ligger et ligkapel, opf. 1896. Den middelald. kerne i kirken er skib og kor, opf. i senromansk s. 1154 tid, antagelig i 1200t., af røde teglsten, der opr. stod i blank mur. Over de fremspringende syldsten ses en profileret teglstenssokkel, bedst bev. ved koret. Af de ældre små rundbuede vinduer er der bev. spor af to i koret (i ø.muren bag alteret og i n.muren) samt to i skibet (på begge langsider), alle tilmuret. Gavlene står glatte uden kamme; under korgavlen en buefrise. I koret synes der opr. at have været et senromansk hvælv, som i 1400t. er nedbrudt, da hele kirken fik gotiske krydshvælv, ét i koret, to i skibet. Det lave, sengotiske tårn, mul. opf. 1514, har forneden overhvælvet rum, der åbner sig mod skibet m. spidsbuet arkade; derover et mellemstokv., mens det egl. klokkestokv. aldrig blev fuldført. Klokkerne, hvoraf den ene er fra 1300t. (Uldall. 53), hænger i tagværket; tårnets gavle er opf. i 1800t. Våbenhuset af munkesten i munkeskifte er opf. ud for den gl. s.portal. Ved den modsvarende n.dør er 1698 opf. et gravkapel for Lindholms ejere, bestående af en tøndehvælvet gravkrypt og derover et krydshvælvet rum, nu anvendt som sakristi. Inventaret er for største delen præget af empirestilen fra beg. af 1800t., således alteret, prædikestol, stolestader og den lukkede herskabsstol (i skibets nø.hjørne). Romansk granitfont. Ml. skib og våbenhus en gl. dørfløj fra 1600t. I sakristiet en nyere skriftestol. I kapellets tilmurede krypt findes kister fra stamhuset Lindholm, bl.a. overkrigskommissær Gothart Braem, † 1702, og etatsråd Severin Wildschütz, † 1726. I våbenhusets n.væg er indmuret en gravsten over Dorte Bredal, † 1734, g.m. forpagter K. Lerche på Lindholm.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 873–80.

Lindholm nævnes første gang 1333, da Johs. Hviding pantsatte sit gods der til Skt. Klara kloster i Roskilde. I 1400t. var her to gde tilhørende Roskilde Vor Frue kloster, som formentlig havde dem bortforlenet til Erik Jensen (Godov) († tidligst 1486). Hans søn Hans Eriksen (Godov) († tidligst 1531) overtog utvivlsomt forleningen efter ham, men afstod 1522 den af hans broder Morten Eriksens hustru beboede Kornerupgård og Lindholm til klosteret. S.å. fik hun dog dettes gods i »Gødersløff« eller i L. efter eget valg i st.f. Kornerupgård; hun har formentlig valgt L. og er da vel identisk med den fru Mette Mortensdatter, som 1568 beboede den ene af de to gde. S.å. forlenedes de to L.-gde til hendes søn Erik Mortensen Godov til Nørgård (Nørre hrd., Salling) og Urup (Bjerge hrd., Fyn), som 1570 yderligere forlenedes uden afgift med 10 gde i Gevninge. Erik Mortensen, i hvis forleningstid de to L.-gde må være blevet sammenlagt til én, er formentlig død kort før 1588, da L. gd. m.a. gods lagdes under Roskildegårds len, for dog endnu s.å. at forlenes til jægerm. Adam Normand. Efter hans død 1595 på L. kom gård og gods atter under Roskildegård, og L. var i den flg. tid bolig for lenets skovfoged. 1616 ønskede statholderen i Kbh., rigsråden Breide Rantzau at erhverve L., og dette skete s.å. ved mageskifte. Ved hans død 1618 bragte datteren Lisbeth Sophie Rantzau († 1652) L. til sin ægtefælle rigsråden Hans Lindenov († 1659), der 1633 bortmageskiftede godset til kansleren Christen Friis til Kragerup, sen. stiftamtmand. Gden havde 1638 60 tdr. hartk. Efter Chr. Friis’ død 1639 besad enken Barbara Wittrup til Engestofte († 1653) den i nogle år, hvorefter sønnen sen. stiftamtmand Jørgen Friis til Kragerup († 1680) arvede L.; han skødede den 1664 til prof. Hans Zoëga († 1673), der dog allr. s.å. videresolgte den til prof., assessor i højesteret Rasmus Bartholin († 1698), som også 1675 ved skøde fra moderen Anne Fincke erhvervede en anpart i gden. (L. havde 1688: 43,82 tdr. hartk. m. 114,2 tdr. land under plov). Sen. blev svigersønnen politimester i Kbh. Ole Rømer († 1710) medejer af gden. De solgte den 1690 til overkrigskommissær Gothard (Gødert) Braem († 1702), der fra 1695 tog bopæl her. Han udvidede 1694 ved mageskifte med kongen godsets tilliggende bøndergods, ligesom han fik kaldsret til Herslev og Gevninge kirker; overleveringen skildrer ham som en hård godsejer. Hans enke (af 2. ægteskab) Anne Cathrine Werdelmann beholdt L. og ægtede 1704 højesteretsassessor, justitsråd Severin Wildschütz († 1726). Efter hendes død solgte arvingerne gd. (hovedgdstakst 43 7/8 tdr. hartk.) og gods på auktion for 28.600 rdl. til gehejmeråd, stiftsbefalingsmand og sen. statsmin. Chr. Ludv. Scheel v. Plessen til Glorup m.v., som opførte den nuv. hovedbygn. (se ndf.); han oprettede 1737 for at fremme studierne især blandt gl. da. adelsslægter et legat på 14.000 rdl. kur., perpetueret i L., men sen. (testamente 1749) oprettedes L. sa.m. Bognæs (s.d.) til et fideikommis, der altid herefter skulle følge det 1750 erigerede, 1753 konfirmerede stamhus Selsø (se III, 283). Efter hans død 1752 overgik L. derfor til sønnesønnen, kammerjunker, sen. gehejmekonferensråd Chr. Ludvig Scheel v. Plessen († 1801) og siden til dennes søn Mogens Scheel v. Plessen. Da han døde barnløs 1819 tilfaldt L. og andet fideikommissarisk båndlagt gods hans fætter Mogens Joachim (fra 1830 greve) Scheel Plessen. Efter hans testamente af 30/8 1838, konfirmeret 19/9 s.å., skulle stamhuset Selsø med fideikommisgodserne Saltø og Harrested (som secondgenitur) tilfalde s. 1155 hans 2. søn, den sen. som min. og overpræsident i provinsen Schleswig-Holstein kendte Carl Theodor August Scheel-Plessen, der tiltrådte fideikommisserne ved faderens død og besad dem til sin egen død 1892. De overgik derefter til sønnen preussisk kmh. Carl Gabriel Joachim Vilhelm greve Scheel-Plessen, som opførte ny avlsgd. 1908 efter brand 1907 og sen. (1910) restaurerede hovedbygn. (arkt. Viggo Dahl); i hans besiddelsestid overgik stamhuset Selsø med fideikommisgodset L. og Bognæs 1921 i h.t. lensloven af 1919 til fri ejendom; der afgaves kun 8 ha af gdens jorder til staten. L. forblev som fri ejendom i C. G. J. V. greve Scheel-Plessens besiddelse, og kom ved hans død til den yngre søn Magnus Carl August Wilhelm Otto baron Plessen. Efter hans død 1948 arvede brodersønnen Victor Friedrich Carl baron von Plessen godset, der stadig er forbundet med Selsø og Bognæsgård. – Godsarkiv i LAS.

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. I. 1944. 432–39. DLandbr. I. 1930. 331–34. F. Krogh. De da. Majorater. 1868. 288–300.

Den rige C. L. v. Plessen havde som ejer af Selsø, Glorup og et palæ i Kbh. ikke brug for en egl. hovedbygning på Lindholm. Den bygning, han opførte o. 1730, er derfor at betragte som et »maison de plaisance«, beregnet væsentligst på jagtmiddage og kortere ophold. Bygningen består af tre partier: et kort syvfags hovedhus og to lavere femfags sidefløje. Hovedhuset har en høj kælder under et stokv., der dækkes af et dybt mansardtag, gennembrudt af pyntelige kviste. De hvid- og gulkalkede façader opdeles af en høj sokkel, trefags, rustikmurede midtpartier og tilsvarende hjørnelisener. Midtaksen markeres til haven af en kort terrasse foran en enkel havedør og til gården af en rig sandstensportal, kronet af en fronton, som brydes af Plessens navnecartouche. Sidepartierne dækkes af saddeltage, og deres midte betones af højt rejste gavlkviste med festligt svungne afslutninger. Bygningen tilskrives J. C. Krieger. Avlsgården lå opr. s.f. hovedbygningen, men flyttedes efter en brand 1907 til sin nuv. plads (arkt. V. Dahl).

Litt.: V. Lorenzen. Dansk Herregaardsarkitektur fra Baroktiden. Meddelelser fra Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. II. Rk. VI. 1933. 8 ff.

Voldstedet Gammel Lindholm er en naturlig langagtig Banke, der omgives af Sænkninger s. 1156 paa alle Sider. Opr. har disse Sænkninger været sumpede el. vandfyldte, men nu er de afvandede. Banken strækker sig i nordøstl. sydvestl. Retning, og paa den nordøstl. Ende rejser den egl. Borgbanke, Motten, sig med ret stejle Sider. Ogsaa denne er en naturlig Aflejring, men dens Sider synes at være tildannede ved Kunst. Paa Toppen er Kampestensfundamenter for en aflang Bygning 23 × 12 m med samme Længderetning som hele Voldstedet. Paa det lavere Plateau sydvest for Motten er Fundamenter for en 31 × 8 m lang Bygning liggende vinkelret paa den føromtalte. Den har været opdelt ved adskillige Tværskillerum. Der er konstateret Spor af andre mindre Bygninger paa Voldstedet. En af Nationalmuseet 1940 foretaget Undersøgelse har ikke ydet nyt Bidrag til Løsningen af Borganlæggets Dateringsproblem. Efter Typen at dømme gaar Borgens Oprindelse sandsynligvis ret langt tilbage i Middelalderen, men der er ikke gjort Enkeltfund for denne Periode. Derimod fremgik det, at Borgen har været beboet i Slutningen af Middelalderen. Voldstedet er nu tæt tilgroet Granskov.

1347 pantsatte hr. Peder Jensen Pilegrim af Hagested til hr. Sakse Pedersen (Uldsaks) til Skullerupholm bl.a. alt sit gods i Volborg hrd., nemlig Legerupsmøllen (*1347 Legæthorp møllen) i Borrevejle. 1356 pantsatte hr. Sakse sa. gods til kong Valdemar IV (Atterdag). Landsbyen Legerup (*1458 Legrop, 1466 Legerup) nævnes flere gange i 1400t. og 1500t. Sen. var her en større bondegd., Legerupsgård, som 1563 af kronen bortmageskiftedes til Peder Eskesen Bille til Svanholm († 1580); den hørte da til K. Såby so. – Sagn fortæller om røverkællingen Thyre, med tilnavnet Boløkse, og hendes 12 sønner, der boede i en jordhule i Borrevejle skov; de blev alle henrettet og sat på stejle i skoven. Thiele oplyser i Folkesagn I. 1843. 361 f., at denne bande blev pågrebet 1716.

Skove: Omkring herregården Lindholm, ligger den hertil hørende Lindholm skov (177 ha), der består af delene Borrevejle skov (1453 Bordhwædhle skow) med navn efter et gl. voldsted (*1356 Boordhæwætlæ), Overdrevsskov, Klarskov (1464 Clare skow), Iskælderskov og ø.f. hovedgården Rødskov. Skovene, der gennemgående står på bølget terræn, er overvejende bevokset med bøg.

Fredede oldtidsminder: En runddysse og 26 høje, hvoraf flere, deriblandt de 2 Lådnehøje, er anselige og velbevarede; de fleste ligger på Lindholms marker. – Sløjfet: En dysse og 22 høje, de fleste på Lindholms marker, hvor der har ligget en meget stor højgruppe. – Ved kysten flere mindre køkkenmøddinger. Ved Gevninge en bronzealders boplads.

På Åbjerggårdens mark har der været en hellig kilde (Schmidt. DH. 115).

Befrielsessten på lejrpladsen Borrevejle vig rejst 1946 (billedhugger K. Hansen Glem). Sst. Povl Søndergaard: Mand og pige i kunststen.

Litt.: AarbKbhAmt. 1914. 99–138. (Christian Tobiassen: Gjevningebogen ved Gunnar Knudsen). – Arthur Fang i Roskilde Dagblad 17/5 1958. Jf. i øvrigt Herslev so. i Sømme hrd.