Gershøj sogn

(Sæby-G. kom.) omgives af Roskilde fjord, Sæby so. samt Fr.borg amt (Skibby so. i Horns hrd.) Amtsgrænsen dannes af Hønepilsgrøft. Det lille so., herredets mindste, har ret jævne terrænformer med højeste punkt 30 m (Sofiehøj). Den smalle bræmme af hævet havbund langs Roskilde fjord strækker sig mod n. lidt længere ind i land, og her ligger Kohave eng. Jorderne er af afvekslende beskaffenhed, dels lermuldede omkr. Krabbesholm og dels sandede. Langs v.grænsen af det skovløse so. løber landevejen gennem Horns hrd. til Frederikssund.

Areal i alt 1955: 421 ha. Befolkning 1/10 1955: 196 indb. fordelt på 65 husstande (1801: 128, 1850: 203, 1901: 138, 1930: 203).

I sognet byen: Gershøj (*1253 Gæshowæ, 1341 Gyæshøgh; u. 1798) m. kirke, kro og bådehavn, hvorfra der om sommeren er bådforbindelse til Roskilde. – Gårde: hovedgd. Krabbesholm (1688 Krabbis Holm; m. Vissegård og Lindegård i Skibby so. i alt 95,7 tdr. hartk., 496 ha, hvoraf 45 skov; ejdsk. 2495, grv. 899, heraf under hovedgården 57,5 tdr. hartk., 285 ha; ejdsk. 1760, grv. 519, og under Vissegård 17,5 tdr. hartk., 97 ha; ejdsk. 323, grv. 181).

Gershøj so., der sa.m. Sæby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som K. Såby so. So. udgør sa.m. Sæby so. 2. udskrivningskr., 392. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den rødkalkede, teglhængte kirke, fordum viet til Skt. Laurentius, har tårn i v., skib, fladt afsluttet kor og et våbenhus mod s. De ældste dele af bygn., koret og skibets to østl. hvælvingsfag, er fra romansk tid, opf. af frådsten. S.døren m. indvendige skråsmige og et romansk vindue i skibets n.væg er stadig i brug; der er yderligere spor af to tilmurede romanske vinduer. Kirken var opr. fladloftet og dens vægge dækket af senromanske kalkmalerier, der endnu kan spores over de sen. indbyggede hvælvinger. Af disse hvælv er korets ældst (1300t.), skibets noget yngre. Efter skibets overhvælving blev kirken forlænget mod v.; fra den sen. middelalder stammer våbenhuset og klokketårnet, mens et kapel ved n.siden er forsvundet og nu kun kan spores ved en tilmuret arkade. Tårnets underste rum er overhvælvet og ved en spidsbuet arkade inddraget i kirkerummet. Gavlblændingerne står m. hvidtet bund. – På det murede alterbord står to høje sengotiske malmstager. Altertavlen er et maleri (Kristus og børnene), sign. A. Thomsen 1846, i samtidig ramme. En gl. sølvalterkalk bærer lat. indskr., der meddeler, at den er gjort til Skt. Laurentii kirke i Gershøj i året 1377. Foran alteret et knæfald m. udsavede balustre fra 1700t. Den romanske font af granit i skibets nø.hjørne står på et gulv af middelald., glaserede fliser. Kirken ejer et røgelsekar fra 1200t. og et stort antal stolestadegavle fra 1500t., flere forsynet m. bomærker. Prædikestolen m. malet årstal 1625 stammer fra Brix Snedkers værksted og har 4 relieffelter indrammet af hermer; samtidig himmel. Alt kirkens træværk blev rest. og nymalet 1925, delvis efter de opr. farver. Jernbundet pengeblok fra 1600t. I tårnet 2 klokker, 1) 1655 (Claus van Dam) og 2) 1732 (Holtzmann). – I den nyeste tid er der i blændingen ind mod det nedrevne kapel indsat et glasmaleri af J. Th. Skovgaard (1941). Nyt orgel (Frobenius) 1957. – Ø.f. kirken ligger en helligkilde, der blev brugt endnu i 1800t., og som ligesom kirken var viet til Skt. Laurentius. (Schmidt. DH. 116).

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 945–57.

Krabbesholm er opret. 1673 af baron Oluf Rosenkrantz til Egholm († 1685) af landsbyen Vinderup (1310 Windæthorp), hvis gde skal være blevet lagt øde under svenskekrigene 1658–60 (1664 omtales to gde i byen). K. er opkaldt efter hans hustru fru Birgitte Krabbe († 1685). 1688 havde gden 43,28 tdr. hartk. med et dyrket areal af 192,3 tdr. land. K. havde i den flg. tid til 1806 samme ejere som Egholm (s.d.). 1804 købtes de to herregde af sen. amtmand Chr. Danneskiold-Samsøe og kammerråd Lars Larsen i fællesskab. Førstn. erhvervede 1806 K. alene for 94.666 2/3 rdl., men solgte den (52 tdr. hartk. fri hovedgdstakst, 44 tdr. hartk. kirketiender og 317 tdr. hartk. bøndergods) endnu s.å. til birkedommer Peder Nørgaard († 1845) og inspektør Poulsen for 126.200 rdl. 1810 købtes K. af mægler, sen dir. f. Øresunds Toldkammer og gehejmekonferensråd Nicolai Abraham Holten, der personlig var interesseret i godsets drift. Efter hans død 1850 blev godset solgt på auktion 1852 og købtes af justitsråd Lars Trolle († 1875), der 1853 lod den nuv. toetages hovedbygn. opføre i gotisk stil. Han solgte 1871 gden til sen. hofjægerm., cand. jur. Fr. Vilh. Treschow († 1876), hvis datter Clara Anna Sophie Treschow († 1936) siden ved ægteskab bragte K. til sen. hofjægerm. og kmh., cand. jur. Niels Joachim Chr. Gregers Juel til Mejlgård († 1938), hvis dødsbo 1939 solgte godset for 935.000 kr. til De forenede Kulimportøtet A/S, der endnu (1959) ejer det. Hovedbygn. til avlsgden er opført 1901.

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 302–07. DLandbr. I. 1930. 345.

I Gershøj lå i middelalderen en adelig sædegd., hvortil væbn. Saxe Ødgersen (el. Odgersen), der førte et ubestemmeligt mærke i sit våben (Thiset.AS. M92), 1421 skrev sig.

Fredede oldtidsminder: Højen Sofiehøj ved Krabbesholm. – Sløjfet: På Krabbesholm mark har der ligget en anselig tokamret langdysse og nær denne 2 dyssekamre.