Glud sogn

(G.-Hjarnø kom.) omgives af Horsens fjord og Hjarnø sund, Kattegat m. As vig samt As, Rårup og Skjold so. Fra Horsens fjord strækker en markant dal af formentlig subglacial oprindelse sig mod s. og derefter mod ø. til As vig og afskærer næsten den østl. del af so. Den nordl. del er en ret jævn, leret moræneflade af stor frugtbarhed, mens den sydl. del danner et mere storformet plateau (højeste punkt 38 m). Det østligste s. 990 punkt er Hundshage, mens moræneknuden Borre i Horsens fjord er landforbundet ved et drag. Ved As vig ligger Nederskov og Sønderby skov, og so. gør mange steder et skovrigt indtryk p.gr.af de mange levende hegn, haver og frugtplantager. Både klintekysten og den marine strandvoldsslette ved Sønderby er besøgte badeog udflugtssteder m. mange sommerhuse, ligesom ved Snaptun. Her findes en lille fiskerihavn m. 2,0–2,5 m vanddybde i bassinet og 3,7 m ved broens ndr. side. Gennem so. går landevejen Horsens-Juelsminde.

Areal i alt 1960: 2138 ha. Befolkning 26/9 1960: 1350 indb. fordelt på 406 husstande (1801: 673, 1850: 915, 1901: 986, 1930: 1165, 1955: 1320).

I sognet byerne: Glud (*1324 Gluut; u. 1798, 1801–2) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 409 indb., fordelt på 132 husstande (1955: 340); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 58 levede af landbr. m.v., 135 af håndv. og industri, 31 af handel og omsætning m.v., 29 af transportvirksomhed, 48 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 92 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1937, arkt. V.Norn, i stedet for den nedrevne, meget anselige bindingsværks præstegd. fra 1700t.), centralskole m. realafd. (opf. 1954, arkt. H. Ehlers), forskole, bibl. (i centralskolen; opret. 1935; 2450 bd.), kom.kontor (sammenbygget m. centralskolen), forsamlingshus (opf. 1889), privat hvilehjem (opf. 1934, udv. 1938, 14–16 pl.), museum, filial af Horsens Handelsbank, sportsplads (ved skolen), biograf (opf. 1959), café, andelsmejeri (Godthåb, opret. 1884, andelsmejeri 1894, omb. 1925, arkt. Lind), møbelfabr. (nybyg. 1963), brevsamlingssted og telf.central; Over Glud (*1493 Offuerglud; u. 1781); Øster Bisholt (1462 Bysholt, 1688 Østerbidsholt; u. 1781); Nørby (*1403 Nørrebye; u. 1781) m. en ny bebyggelse, kaldet Sahara langs landevejen til Snaptun; Østrup (*1403 Ostorp, *1405 Østrup; u. 1781) m. forskole (opf. 1925, arkt. Jensen, Horsens); Sønderby (Over og Neder S.; 1474 Søndherby, Sønderby; u. 1781) m. forskole (opf. 1900, arkt. P. Jensen), savværk, strandhotel og en del sommerhusbebyggelse; Snaptun m. Snaptun Færgegd. (hotel og restauration), havn (3,7 m vand; ny mole 1958) m. færgefart til Hjarnø og Endelave, toldsted og brevsamlingssted; en del sommerhusbebyggelse. – Saml. af gde og hse: Stenvadgde (1546 Stenvad; u. 1781); Allesgde (1664 Alliesgaaerd; u. 1781); Nørremark; Pyt. – Gårde: hovedgd. Jensgd. (o. 1300 Ynes, her? Ines, 1462 Ænsgard; 40,3 tdr. hartk., 322 ha, hvoraf 154 skov; ejdv. 1351, grv. 601, heraf under hovedgd. 36,0 tdr. hartk., 164 ha; ejdv. 900, grv. 450); Tønballegd.; Strandkærgd.; Stenegd.; Marielund.

G. so., der sa. m. Hjarnø so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Uth so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 116. lægd og har sessionssted i Horsens.

Den overvejende hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af rå granit m. tilhugne hjørnekvadre. Af opr. enkeltheder ses n.døren, der er fremdraget 1948, m. indvendige kragsten under vandret overligger (V. Wittrup i Horsens Mus. Aarsberetn. 1947–48. 7–14), og udvendig tre, indvendig to rundbuevinduer i skibets n.mur. S.døren er udv. og i brug. Den runde korbue er overpudset, og skibet har fladt, gipset loft, mens koret i sengotisk tid har fået to fag krydshvælv. Fra sengotisk tid er også våbenhuset, der har fladbuet dør i spidsbuet spejl. Dets gavl er ligesom skibets v.gavl ommuret, og skibets gavl står ukalket m. munkesten og afbanede kvadre. På korets og skibets n.side er der i ny tid opf. stræbepiller. I korgavlens top af små mursten er der en lille, spidsbuet blænding, der s. 991 mul. afspejler en gotisk gavltop. – Alterbordsforsiden har malet våben og spejlmonogram, vist for Karen Marie Hofman († 1760). Altertavlen er et ganske pompøst snitværk fra 1654 af Peder Jensen Kolding m. nadverscene flankeret af to gange to snosøjler og dydefigurer. I postamentfelterne Isaks ofring og kobberslangen og i topfeltet korsfæstelsen og himmelfarten. Den er stafferet 1665 af Hans Schütte og bærer på bagsiden en degnerække indtil 1881. Kalk og disk er efter præstegdens brand 1740 istandsat på bekostning af Marie Margrethe Dreyer, provsten Poul Gluds hustru. Balusterformede barokstager o. 1625–50 m. vaseled. Godt, men noget tørt, sengotisk korbuekrucifiks. Malmstøbt fontekumme, støbt af J. Lehmeyer i Glückstadt 1702 på granitfod, formet som en unggotisk, gotlandsk fontefod. Sydty. fad o. 1575 m. sen. graverede initialer INR CVA. Prædikestolen i tidlig barok har relieffer af skabelsen, syndefaldet, Kristi fødsel, korsfæstelsen og opstandelsen. Den er efter skåret årst. i den samtidige himmel fra 1637. Tremastet skibsmodel, »Christianshavn«, af ny dato. Svær, ottekantet, jernbeslået pengeblok, vist fra 1600t. Klingpung af malet blik, slutn. af 1700t. Kolossal præsterækketavle af umalet eg fra o. 1960 m. vidtløftige relieffer – prospekt af kirken, fiskere, sædemænd osv., opsat til minde om Johs. Ferd. Fenger. Klokken, der hænger i en stabel sø.f. koret, er støbt 1578 af Matias Benninck i Lübeck. – Epitafier: 1) Provst Niels Sørensen Glud, † 1711; 2) Poul Glud, † 1739; 3) kammerråd J. A. Glud, † 1884, og hustru. I våbenhuset gravsten over slægten Gluds stamfader, provst Søren Andersen Jelling. – I diget mod ø. er der en stor kirksgårdsportal m. falset, fladbuet låge og rundbuet køreport i rektangulært spejl, alt under tegltag.

Jensgård tilhørte Oluf Mouridsen Krognos, der testamenterede den til Pernille Oxe; hans enke Anne Hardenberg skødede hende 1573 gden. Pernille Oxe var enke efter Otte Rud til Møgelkær, og efter hendes død 1576 kom J. til sønnen Johan Rud til Møgelkær, som døde barnløs 1609. Gden arvedes af hans søstersøn Knud Gyldenstierne, hvis enke Sophie Lindenov bragte den (1638: 17 tdr. hartk.) m. Møgelkær til gehejmeråd Henrik Rantzau († 1674). Da hun døde barnløs 1666, kom J. til flere af hendes arvinger; en del fik søstersønnen Christen Skeel til Bangsbo, og da han døde ugift 1670, deltes gden yderligere. En lille part kom 1671 til s. 992 Anne Ramel, som efter sin mand kansler Peder Reedtz’ død 1676 mageskiftede J. til Jacob Arenfeldt († 1696), hvis bror Jørgen Arenfeldt til Rugd. 1690 skødede J. (26 tdr. hartk.) m. gods til rådmand i Horsens Chr. Nielsen Thonbo († 1707), hvis sønner Niels og Peder Thonbo 1708 skødede 2/3 af J. (29 tdr. hartk.) og en del gods til deres bror Matthias Fogh († 1716). Dennes enke Karen Marie Hofman († 1760) skødede 1743 gden m. skov, tiender og gods (26, 3, 54 og 217 tdr. hartk.) til sin søn kancellisekretær Thøger Hofman Fogh, efter hvis død 1748, J. m. sa. tilliggende på auktion s.å. købtes for 17.800 rdl. af Marie Margrethe Dreyer († 1754), enke efter provst P. Glud. Sønnen kancelliråd Jakob Glud († 1793) fik 1772 kgl. bevilling på at besidde J. m. adelig frihed. Hans enke Marie Cathrine Juul († 1802) skødede 1795 gden (36, tiender 100, gods 336 tdr. hartk.) for 60.000 rdl. til sin søn cand. theol., kammerråd Poul Glud († 1842), som 1830 skødede J. m. Glud, Rårup og Hjarnø kirker og komplet gods for 50.000 rbdl. sølv til sønnen, exam. jur., kammerråd J. A. Glud († 1884). Han solgte den 1867 m. Glud kirke til sønnen, cand. jur., justitsråd P. C. Glud for 121.500 rdl.; efter hans død 1913 kom den til hans brorsøn Poul Chr. Glud († 1944) og derpå til Poul Axel Glud († 1947) og dennes broder M. C. Glud. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Rasm. Mortensen i DSlHerreg. Ny S. III. 270–78. DLandbr. V. 61–62.

Hovedbygning og ladegård udgør et af vore bedst bevarede og mest storslået udformede bindingsværksanlæg fra 1700t.s midte. Hovedbygn., opf. 1753 af provst P. Gluds enke Marie Margrethe Dreyer, består af en bredere og højere hovedfløj i et stokv., over fint forarbejdet kampestenssokkel, og to lavere sidefløje, hvortil der i v. i nyere tid er tilbygget en grundmuret tværfløj. Hovedfløjen har til begge sider over midten en kvist, der dog er af sen. udformning. Over hoveddøren, hvortil fører en lav stentrappe, er 1795 indsat en sandstensplade m. versificeret indskr., i anledning af kammerråd Poul Glud og hustrus overtagelse af Jensgård. Hovedbygn. har halvt afvalmede gavle og har nu brunt bindingsværk og hvidkalket tavl, mens den tidl. stod overkalket.

Symmetrisk om hovedbygningens akse ligger den af tre fritliggende, meget anselige bindingsværksbygninger s. 993 bestående ladegård, der omslutter et nærmest trapezformet, brolagt gårdsrum af betydelige dimensioner. Bygningerne, der er jævnaldrende m. hovedbygn., blev o. 1940 forsynet m. et skæmmende zinktag.

En gl. asketræs-allé fører fra Østrup ned til gden. 1948 blev der i skoven afsløret en mindesten for slægten Gluds 200-årige besiddelse af Jensgård.

Jon Kvas skødede 1324 sit gods i Glud til degnen Niels Rampe; Lave Jensen af Holm skødede 1349 sit gods smst. til bisp Svend i Århus.

Tønballegård er dannet ved sammenlægning af skovlodder af en søn fra Jensgård, Gustav Glud, der 1887–88 ved arkt. H. Estrup lod opføre hovedbygn., smukt beliggende m. udsigt over Hjarnø sund. Den er opf. i én etage over høj, kælderlignende underetage; de fremspringende hjørnepartier løfter sig som tårnagtige pavilloner i to og tre etager. Bygn., der har lavt skifertag, står i blank, rød mur m. smukt forarbejdede enkeltheder. Gden ejes stadig af slægten Glud.

Glud Museum er opret. 1911 af folkemindesamleren Søren Knudsen, der ledede det til sin død 1955; nu er det en selvejende institution. Det består nu af en del af et bindingsværks stuehus fra en 1662 opf. bondegd. (museets første bygn.), et hus fra Hjarnø, smedier fra Jensgd. og As, fiskerhus fra Strandhuse, en stor landbrugshal og et magasin (begge opf. 1962). Museet indeholder betydelige samlinger både af oldsager og almuesager, navnlig en fortrinlig og velordnet samling af landbrugsredskaber, alt fra Bjerre hrd. (Karl Fausing. Det første Landsbymuseum og dets Skaber, AarbVejle. 1957. 47–58).

På en mark i Sønderby, kaldet Kirkeager, er der oppløjet munkesten og fundet en romansk stenlampe (Asger Kristensen i AarbVejle. 1920. 127–41).

Paa Hundshage ligger Resterne af en 1807 anl. Stjerneskanse, Store Batteri, der ind mod s. 994 Land er beskyttet af en vandfyldt Grav. Havet vil formodentlig i Løbet af en overskuelig Aarrække helt have opslugt Skansen.

Ca. 300 m v. herfor paa Hvidbjerg ligger Lille Skanseanlæg, der ligesom Lille Batteri umiddelbart n.f. Snaptun er anlagt under Svenskekrigene. Ved Hvidbjerg-skansen ligger to Jernkanoner. (AarbVejle. 1927. 254ff.).

I Snaptun ligger et Pakhus i tre Stokv. og m. høj Tagrejsning, opf. 1856–57 og forlænget 1863, alt af Kampesten, mens en Tilbygning af Mursten, hvori Butik og Beboelse, er opf. 1865 (AarbVejle. 1927. 252–304. Smst. 1928. 238–45).

Skove: Langs kysten en del skov, der hører til Jensgård (ejer: godsejer Mogens Glud), således Nederskov, 104 ha, Kæret, 15 ha, og en del, 34 ha, af Sønderby skov. Jensgård skovdistr. er på i alt 154 ha, hvoraf bøg 74, eg 5, andet løvtræ 24 og nåletræ 41 ha. I Nederskov veksler jordbunden fra sand til sandet ler, langs kysten stift ler. I Sønderby skov højtstående grundvand. En del, ca. 25 ha, af Sønderby skov er opdelt i flere parceller, ofte smalle skifter, m. hver sin ejer. Bevoksningen er her lavskov af hassel olgn. Til Tønballegård hører 20 ha skov.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en langdysse, en høj m. stenkammer, en høj og to stenkredse. Pont.Atlas nævner, at der tidl. i so. var mange gravhøje og »hedenske altere« (dysser). – Ved Snaptun er der på lavt vand fundet talr. sager fra ertebøllekulturen. Ved Marielund er fundet flere jordfæstegrave fra ældre romersk jernalder. En »avlsten«, en tud af vegsten til en blæsebælg m. en indridset ansigtsmaske fra vikingetid, er fundet ved Snaptun.

Litt.: P. V. Glob i Kuml. 1959. 69–73.

I G. so. fødtes 1621 biskoppen Søren Glud.

Litt.: Søren Knudsen. Rasmus Thomesøns Gaard i Glud. 1915. Chr. Andersen. G. Præstegd., AarbVejle. 1926. 87–107. Søren Knudsen. Handelspladsen Snaptun, smst. 1927. 252–304. Sa. Lidt om G. Præstegd., smst. 1942. 251–64. Jens P. Baungaard. G.-Hjarnø Sogns Historie. 1948.