Fåborg sogn

(F. kom.), hrd.s største, omgives af Grimstrup so.s østl. del, Årre, Øse og V. Starup so., Malt hrd. (Lindknud so.) og Gørding hrd. (Åstrup og Vejrup so.). Grænsen mod Åstrup dannes delvis af Sneum å og dens tilløb Gejlbæk, mod Grimstrup af Slebsager bæk. Det meste af so. ligger på Esbjerg bakkeø, hvis sandede, svagt bølgede jorder her når 47 m (Bavnehøj ved Fåborg). Langs Sneum å findes der et bælte m. hedeslette, en forlængelse af den store Grindsted hedeslette, idet en del af det smeltevand, der har dannet denne, er løbet denne vej mod havet; navnlig s. og nø.f. Agerbæk har denne hedeslette en betydelig udstrækning; over den hæver den lille bakkeø Risbjerg sig til 43 m o.h. Der er en del moser, både mod v. (Vrenderup mose) og ø.; den eneste større plantage er Vrenderup plantage. Gennem so. går Bramminge-Silkeborg jernbane (Agerbæk stat.) og landevejen Korskro-Grindsted.

Areal i alt 1960: 6367 ha. Befolkning 26/9 1960: 2170 indb. fordelt på 615 husstande (1801: 388, 1850: 652, 1901: 1167, 1930: 1812, 1955: 2101). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1121 levede af landbr. m.v., 501 af håndv. og industri, 123 af handel og omsætning i øvrigt, 106 af transportvirksomhed, 86 af administration og liberale erhverv, 32 af anden erhvervsvirksomhed og 178 af formue, rente, understøttelse olgn.; 23 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Fåborg (1330–48 Faburgh; u. ml. 1781 og 1787) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 250 indb. fordelt på 77 husstande (1955: 222); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 16 levede af landbr. m.v., 99 af håndv. og industri, 41 af handel og omsætning i øvrigt, 24 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 35 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., missionshus (opf. 1897), afdelingsbibl. (i brugsforeningen), hotel, filialer af Varde Bank og Agerbæk Andelskasse, foderstofforening, andelsmejeri (opret. 1908) og telf.central; Agerbæk (1481 Aurbeck, 1493 Agerbeck; u. 1790) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 693 indb. fordelt på 224 husstande (1930: 359, 1955: 596); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 20 levede af landbr. m.v., 354 af håndv. og industri, 75 af handel og omsætning i øvrigt, 65 af transportvirksomhed, 47 af administration og liberale erhverv, 22 af anden erhvervsvirksomhed og 100 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, centralskole (opf. 1901, 1961 udv., arkt. Jac. E. Kjær) m. realafd., bibl. (opret. 1921; 5100 bd.), missionshus (opf. 1918), kom.kontor (opf. 1957), alderdomshjem (opf. 1933, 14 pl.), to hoteller, det ene m. mødesal, Agerbæk Andelskasse (opret. 1916), filialer af Varde Bank og Sydjydsk Landmandsbank, Ribe, stadion (ventes fuldført 1965), andelsmejeri (opf. 1926), foderstofforening, A/S Agerbæk Møbelfabr. (100 ans.), Elsteds møbelfabr. (24 ans.), Schrøders installatørforretning (12 ans.), kartoffelsorteringscentral, korntørreri, dambrug, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Vrenderup (1481 Wrandorp, 1606 Wrenderup) m. skole (opf. 1901) m. afdelingsbibl. – Saml. af gde og hse: Debel (1584 Debbil; u. 1795) m. dambrug; Over Slebsager (1510 Slebsager, -agher) m. skole (opf. 1841, omb. 1903) m. afdelingsbibl.; Neder Slebsager; Fuglsig (1510 Fog(h)elsigh); Gestlunde (1510 Gistlundh); s. 867 Rolighed; Ålunde (1606 Aalund); Rodebæk (1606 Rødickbeck); Avtrup (1493 Afftrwp; u. 1800); Kærbjerg; Bjerghuse; Nr. Agerbæk; Agerbæklund; Ø. Vrenderup. – Gårde: Fåborg Møllegd. m. dambrug; Lærkeholt; Tompmøllegd. (1664 Thump Mølle); Stensbjerggd.

F. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Årre so. ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grimstrup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 40. a og b lægd og har sessionssted i Varde.

Den ret højt beliggende kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn mod v. og våbenhus fra midten af 1800t. mod s. Den romanske bygn., der allr. tidligt er forlænget mod v., er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Der er bev. ikke mindre end fire døre: s.døren, der er i brug, er udvidet, en knap 59 cm bred præstedør i korets s.side m. indristet bladornament og dragefigurer på den rundbuede overligger er genåbnet (Mackeprang. JG. 2–4, 218), og på n.siden er der to tilmurede, påfaldende snævre døre, hvoraf den ene, der har kors i overliggeren, er foranlediget af skibets forlængelse mod v. Af opr. vinduer, hvoraf flere har svagt markerede halvsøjler (Aarb. 1894. 266), er der i skibets n.side to, i koret et mod n. m. liljeornament samt et tilmuret cirkelvindue mod ø.; et tilmuret vindue i skibets s.side står som indvendig niche. Indvendig står den runde korbue, der er usædvanlig smal, m. skråkantprofilerede kragsten og sokler. Skibet har fladt bjælkeloft, koret bræddeloft. Det sengotiske tårn, der hovedsagelig er bygget af røde munkesten, har krydshvælvet underrum m. smal, rund tårnbue og opgang ved skibets nv.hjørne m. fladbuet dør i tvilling-spidsbuet spejl under reliefkors. Dets overdel er omb. 1723 (jerncifre på s.siden m. initialerne NS) og atter 1923 (arkt. H. Lønborg-Jensen), da gavlene fik deres nuv. blændingsdekorationer. Våbenhuset ved s.døren er uden særpræg, men sandsynligvis fra midten af 1800t. Det har tegltag. – Alterbordet dækkes af panelværk i ungrenæssance fra o. 1575 m. retkantede felter og fladsnitsornamentik. Altertavlen er et ret anseligt snitværk i højrenæssance fra o. 1600 m. malerier fra 1898 af Anker Lund: Emaus og tornekronet Kristushovede. Et ældre altermaleri, Kristus og den samaritanske kvinde, er ophængt ved s.døren. De sengotisk profilerede malmstager hviler på enkle dyrefødder. Romansk granitfont m. rebsnoning; nyt, glat messingfad. Sengotisk, jævnt godt korbuekrucifiks. Prædikestolen fra 1608 har korintiske hjørnesøjler og portalfelter, som ejendommeligt nok alle tre er udfyldt m. naivt skårne krucifikser. Samtidig himmel. Stoleværket, der har foldeværk og fladsnitornamentik, er fra 1583, og de øverste bærer navnene Sevren Hansen og Jens Hansen. I koret står et skrin m. udskåren renæssance-ornamentik. Nyt orgel fra Marcussen og Søn. Skriftløs, vistnok sengotisk klokke. – I våbenhuset en udslidt barok-ligsten.

Litt.: K. Høgsbro Østergaard. Arkæologiske Undersøgelser i F. Kirke, AarbRibe. 1952–55. 454–82.

Den ret anselige, hvidkalkede og teglhængte filialkirke i Agerbæk er opf. 1928–29 ved arkt. Eilstrup Hansen m. retkantet afsluttet kor og skib. Dens ydre afspejler nærmest birgittinerordenens højgotik m. store tagflader og gavle, der er prydet af svagt markerede højblændinger. S.siden har dobbelte gotiserende vinduer, n.siden er holdt i romansk stil m. små rundbuevinduer, på koret ledsaget af snoede halvsøjler. For enderne af flankemurene er der tvilling-rundbuede blændingsfelter i lighed m. egnens tufstensarkitektur. Over v.gavlen er der en lille firkantet tagrytter m. lanterne under vælsk spir. Også interiøret er typisk for den også fra andre samtidige arkitekter kendte pastiche-stil. Den falsede, runde korbue har spinkle, murede kragbånd, og i triumfmuren n.f. buen er der et maskeret dobbelt vindue. Altertavlen er en efterligning af den alm. højrenæssance-type m. ret tarvelige malerier, kopieret efter Dorphs »Kristus med børnene« i tre felter. I koret er der gotiserende »korstole«. Fonten er hugget i granit, og prædikestolen efterligner ungrenæssance-stolen i Åstrup. Stoleværket efterligner Ribetypen, nogle af dem m. akantus-snitværk, andre m. naive symbolske relieffer. I skibet er der ophængt et maleri »Den fortabte søn vender tilbage« af Troels Trier.

Ved gravning på Vrenderup hede 1866 fandtes under en lyngtørv 431 mønter fra Erik Klipping og en lille sølvklump, antagelig gemt hen ca. 1275.

Litt.: Aarb. 1871. 398f., 1884. 270f., 274 nr. 9.

Skove: Vrenderup plantage, 108 ha, hvoraf 73 ha tilplantet, er anl. 1894, for en betydelig dels s. 868 vedk. på afføgne sande. Sommeren 1960 afbrændte ca. 17 ha af plantagen. Ejer: et aktieselskab. Spredt forekommer flere mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: 25 høje. Nv.f. Agerbæk ligger Trehøje, hvoraf den ene er en langhøj, dannet ved sammenvoksning af to rundhøje. Ret anselige er Ormhøj ø.f. Fåborg, Krophøj og Knudehøj v.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: 93 høje; mul. har der også været et par store stengrave i so., en jættestue ved Agerbæk og sø.f. Risbjerg en langdysse, Stenrøgel, der i en indberetning fra 1638 kaldes Kæmpegraven.

Om sognehist. se under V. Nykirke so.

I F. so. fødtes 1874 politikeren M. N. Slebsager.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Fra Fåborg So., AarbRibe. 1936–39. 75–89. G. Krog-Meyer. Fra F. og Aarre, Ribe Stifts Aarbog. 1941. 13–19. J. Bremer. Erindringer fra F.-Aarre (1901–14), smst. 1945. 36–51. Kr. Kristensen. Fåborg So. 1962.