Hyllested sogn

(H. kom.) cmgives af Ting Jellinge, Hårslev, Venslev, Sdr. Bjerge, Høve og Gimlinge so. Det stedvis noget ujævne terræn sænker sig i sydl. retning, hvor Bjerge å danner so.skellet. I ø. afgrænses so. af Saltø å og i v. af Marbæks Rende. Leret jordbund dominerer i det skovløse so. Gennem so. går jernbanen Slagelse-Næstved, godsbanen Dalmose-Skælskør samt længst i n. landevejen Sorø-Skælskør.

Areal i alt 1950: 1056 ha. Befolkning 7/11 1950: 563 indb. fordelt på 168 husstande. (1801: 343, 1850: 611, 1901: 726, 1930:565). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 352 levede af landbrug m.v., 88 af håndværk og industri, 9 af handel og omsætning, 7 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv og 64 af aldersrente, formue, olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hyllested (1320 Hyldæstathæ; u. 1793) m. kirke, præstegd., skole (gl. rytterskole og bygn. fra 1942, arkt. J. Knudsen Pedersen) m. folkebogsaml. (opret. 1885, 923 bd.), forskole (opf. 1900), missionshus (Arken, opf. 1893), forsamlingshus (opf. 1884), andelsmejeri (Virkelyst), andelsfrysehus (anl. 1946) og vandværk (anl. 1942); dele af Sønder Jellinge (u. 1794), resten i Hårslev so. – Saml. af gde og hse: Hyllested Enghave. – Appelsbjerggd., indtil 1908 under Gyldenholm (26,5 tdr. hartk., 127 ha; ejdsk. 335, grv. 231).

H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Venslev og Holsteinborg so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hårslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 301. lægd og har sessionssted i Skælskør.

Kirken er en romansk bygn. af rå og kløvet kamp m. hjørnekvadre. Koret har sandsynligvis haft apsis; i dets n.mur et opr. vindue, i skibet spor af to vinduer i hver langmur. S.døren er helt omdannet, n.døren tilmuret. I 1400t. overhvælvedes kor og skib, og taggavlene ommuredes. Kort efter nedreves korgavl og apsis, en kort, overhvælvet korforlængelse tilføjedes og snart efter et overhvælvet sakristi på dennes n.side. O. 1500 rejstes et lavt tårn i v. m. trappehus indbygget i sv.hjørnet samt et sen. omdannet våbenhus i s. Alle tilbygn. er af munkesten. I nyere tid er tårnets s.- og v.side skalmuret og dets gavle delvis ommurede. – Højrenæssance altertavle m. malet årst. 1594, m. fire søjler og maleri af nadveren (rest. 1948); et 1743 indsat maleri af Getreuer: Kristi gravlæggelse, kopi af et billede i Nicolai kirke i Kbh., hænger i tårnrummet. Smuk alterkalk 1555; alterstager o. 1650. Romansk s. 880 granitfont af Slagelsetype m. skjoldfelter på kummen (Mackeprang. D. 78); nederl. dåbsfad o. 1650. Korbuekrucifiks o. 1525 af »Næstved krucifiks-mester«. Højrenæssance prædikestol 1605, opr. som lektoriestol foran korbuen, m. hjørnesøjler og arkader hvori våben for lensmand over Korsør len Korfits Ulfeldt og fru Else Brockenhuus, rest. 1945. I våbenhuset series pastorum 1550–1828 på to trætavler. Klokker 1666 (Nicolaus Jurgen fra Kalundborg) og 1826 (I. C. og H. C. Gamst). – I tårnets s.mur gravsten over fru Karen Kirstin Prytz, † 1803. – † Kirkelade nævnes 1661. Om kgd.s nv. hjørne en senmiddelald. mur m. portal. – Ligkapel.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 873–81.

På kgd. er begr. T. M. B. Galskjøt, † 1828, sgpr. her fra 1784.

På Sønder Jellinge mark ved Saltø å findes Marthas (Mertes) kilde, efter sagnet opkaldt efter en bondepige; kilden udsprang, hvor hun stødte sin rivestage i jorden, og blev sen. anset for hellig (Schmidt. DH. 121). Den er 1954 undersøgt og istandsat af Nationalmus.

B.S. Ingemann, der blev viet til Lucie Mandix i H. 1822 af hendes onkel sgpr. T. M. B. Galskjøt (se ovf.), har bl.a. skrevet digtet »I Hyllested« 1813 (Saml. Skr. 4. Afd. II. 1863. 137).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 dysser, hvoraf den ene var en langdysse. Lige ved H. er fundet en gravplads fra yngre romersk jernalder.

Genforeningssten i H. 1921.

I H. fødtes 1841 smed og forf. Johannes Vedel.

Litt.: A. Jacobsen. Meddelelser om Hyllested Sogn. 1910. AarbSorø. 1919. 182–88; 1928. 30.