Tureby sogn

(Sdr. Dalby-T. kom.) omgives af Bjæverskov hrd. (Sædder og Vråby so. samt en enklave af Hårlev so.), Karise og Sdr. Dalby so. samt Sorø amt (en enklave af Freerslev so. og Terslev so. i Ringsted hrd.). En lille enklave (Storkevænget) på Hårlev Overdrev (Hårlev so.). Overfladen danner en næsten jævn moræneflade, der afvandes af den regulerede Stenkilde bæk og af Tryggevælde å. Landskabets flade bassiner har siden istiden været udsat for en kraftig s. 228 forsumpning, og det er først i nyeste tid, at afvandingen er blevet nogenlunde tilfredsstillende. Herved er Limensmose og Tordenmose blevet til eng. Mange lave partier er for øvrigt endnu skovbevoksede: Grevindeskov, Tollerød Orned, Dyrehave, Kohave, Nyskov, Kæderup Tykke, Børsted Hestehave og Børsted Vænge. Jorderne er jævnt gode, men noget vandlidende lerjorder. Gennem det af storgodser prægede so. går jernbanen Køge-Næstved (Tureby stat.), hovedvej 2 (Køge-Vordingborg) samt en vej herfra til Haslev.

Areal i alt 1950: 2232 ha. Befolkning 7/11 1950: 495 indb. fordelt på 131 husstande. (1801: 379, 1850: 449, 1901: 706, 1930: 629).

I sognet Tureby kirke (o. 1370 Turby, Thureby) ved Turebyholm, og ved Tureby Dyrehave et missionshus (opf. 1890) og enkestiftelsen Karolinesminde (opret. 1886); endvidere byerne: Børsted (1421 Børstwit; u. 1798); Kæderup (*1336 Ketorp, 1423 Kædorp) m. skole (opf. 1914), motorml. og andelskølehus; Nyhuse (Tureby Stationsby) m. kro, savværk, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Nyby; Teglværkshuse; Lådnehuse; Tureby Overdrev; Trondhjemshuse (1688 Trundhiems Huuse); Turebylille m. skole (opf. 1895). – Gårde: Hovedgd. Turebyholm (1664 Turreby Hgd., 1688 Turebyholms Hgd.), indtil 1948 under Bregentved (73,8 tdr. hartk., 433 ha; ejdsk. 878, grv. 633); Turebylille under Bregentved (45,8 tdr. hartk., 302 ha; ejdsk. 622, grv. 411); Rødehus, under Bregentved (25,8 tdr. hartk., 168 ha; ejdsk. 355, grv. 233); Turebylund godsforvalterbol. Tureby Møllegård.

T. so., der sa. m. Sdr. Dalby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Karise so., dog under 18. skattekreds (St. Heddinge) og amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 125. lægd og har sessionssted i Haslev.

Den hvidkalkede, korsformede kirke ligger umiddelbart v.f. herregården uden anden bebyggelse, omgivet af moderne hegnsmure. Dens romanske kerne, skib, kor og apsis, er en ret lille bygn., opf. af kridtsten m. en del kvadre af faksekalk. Apsis har en forsænket rundbuefrise og dækkes af et kvartkuglehvælv. Koret, hvis romanske vinduer er forsv., dækkes af et romansk, utvivlsomt opr., krydshvælv. Midt på hver af skibets kridtstensmure, der ved gennembrud til de sen. opf. korsarme har mistet deres romanske døre, har der været eet romansk, rundbuet vindue, begge synlige over de gotiske hvælvinger, der indbyggedes i tiden henimod 1500. Samtidig fik triumfgavlen kamtakker, korgavlen forhøjedes og står nu m. glatte kamme samt en top- og 2 sidetinder. Skibets v.gavl er derefter (o. 1500) nedbrudt og skibet forlænget m. et bredt hvælvingsfag mod v. De sidste middelald. udvidelser er sakristiet ved korets n.side og tårnet mod v., begge opf. af tegl og kridt, idet tårnets øvre dele næsten helt er af kridt. Tårnets nedre, krydshvælvede rum stod opr. i forb. m. skibet, men er i ny tid omdannet til våbenhus m. spidsbuet dør i v.muren. Tårnet har kamtakkede gavle m. højblændinger, mens sakristiets gavl har småblændinger; i det indre fik sakristiet en sengotisk dørfløj m. foldeværksmønster fra o. 1525–50. – De 2 store korsarme har fladt gipsloft, spidsbuede vinduer under valmtag og er opf. 1721–22.

Altertavlen (if. indskr. fra 1626) er i senrenæssance og tydelig beslægtet m. tavlen i Teestrup (Ringsted hrd., se III, s. 807); dens hovedfelt, tredelt ved korintiske søjler, har udsk. Moses og Johannes Døber i sidefelterne og i midtfeltet et maleri, Kristus velsigner børnene, sign. A. Hunæus 1859; topfeltet har årst. 1626 og kartouche m. kronet C4; storfeltets vinger er tilsat 1859. På kalken læses: »Denne Kalck er giort til Toreby Kircke Aar 1658 da den met flere samt det gandske Land var blefven røfvit. Gud som boer udi Himmelen styre dennem som udstrecke deris Hender til at røfve hans Hus oc forderve hans Meenighed«. Et korbuekrucifiks fra beg. af 1500t., tidl. opbev. i sakristiet, er 1936 rest., forsynet m. nyt korstræ og ophængt i kirken. Fonten af sandsten m. ottekantet kumme er et renæssancearb. fra o. 1625. Prædikestol fra o. 1800. Stoleværket fornyedes 1859 m. bibeholdelse af de øverste stoles s. 229 gavle m. Moltkernes, Billernes, Lerchernes og Bassernes våben. Ligeledes fra 1859 er korskranken og orgelpulpituret; nyt orgel 1939. 2 klokker, fra 1836 og 1850 (Gamst). I tårnet er opstillet en stor figursten over Mads Eriksen Bølle, † 1539, og hustru Birgitte Daa, † 1512; hun er fremstillet m. stort hovedtøj, han m. rustning og lukket hjelm; (CAJensen. Gr. nr. 148); i søndre korsarms gulv en sten over skovfoged ved Turebyholm Jens Andersøn, † 1709. Desuden en sten over kmh. H. Fr. v. d. Maase, † 1866.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 585–92.

Ved kirken ligger en gl. kirkelade, hvor der nu er indrettet forsamlingslokale, kaldet Kirkestuen, samt bol. for graveren.

Turebyholm hed opr. Turebygård. I middelalderen nævnes Tureby som et len under Roskilde bispestol, og den Jens Jensen af Tureby, der nævnes 1375, var formentlig lensmand der, Aghe Bosøn var 1407 foged på T., Karl Saxstrup 1480–94 lensmand. Fra o. 1500 var Mads Eriksen (Bølle) († 1539) forlenet med T., og 1505 fik han, hans hustru Birgitte Clausdatter (Daa) († 1512) og søn Erik Madsen (Bølle) livsbrev derpå (DMag. 4. Rk. IV. 317–19). Sidstn., der døde 1562 som slægtens sidste mand, måtte 1556 afstå lenet. Dette, der nu var kronlen, havde derefter flg. lensmænd: rigsråden Peder Eskesen Bille til Svanholm († 1580) 1556–80 og sønnen Oluf Bille til Ø. Vallø († 1602) 1580–88, Jørgen Ernst Worm 1588–92, regeringsråd Jørgen Rosenkrantz († 1596) 1592–96, Sten Bille til Billesholm († 1629) 1596–1601, Mogens Gøye til Gunderslevholm († 1615) 1601–04. Sidstn. år kom Henrik Gøye († 1611) i besiddelse af T. som privatgods (med fri birkeret og ret til at lægge et birketing ved gden) ved mageskifte m. kronen, der fik Skørringe på Falster i stedet; hans enke Birgitte Brahe Axelsdatter døde 1619 på T., der derefter arvedes af sønnerne Otto og Eskild Gøye. 1631 erhvervede Otto G. broderens part deri ved mageskifte med Brandholm (Nørvang hrd.). Efter Otto G.s død på T. 1642 skrev Eskild G. († 1647) sig allr. til T., ligesom hans søn Henrik G. († ugift 1668), der i hvert fald fik en part i gden. Otto G.s enke, den lærde oversætter og samler fru Birgitte Thott († 1662 i Sorø), der var barnløs, boede dog på T., indtil gdens plyndring under svenskekrigene. Gden kom derefter i kansler Peder Reedtz’ eje, idet han 1667 af ovenn. Henrik Gøye købte hans part i T. (ca. 59 tdr. hartk.) og s.å. s. 230 den part (ca. 74 tdr. hartk.), der var tilfalden den 1653 afdøde Falk Gøyes børn. – Reedtz havde allr. inden dette køb erhvervet sig adsk. andet gods på egnen, og i hans tid blev landsbyen Tureby, der 1651 havde haft 10 gde, afbrudt og henlagt under gdens avling, men regnedes dog endnu 1720 ikke med til hovedgdstaksten). Gden fik også i hans tid sit nuv. navn. 1672 overdrog Peder Reedtz sin hustru fru Anne Ramel Henriksdatter T. med 800 tdr. hartk., sålænge hun forblev ugift. Efter hans død 1674 kæmpede enken med hans store gæld, men beholdt dog T. (1688: 198 1/2 tdr. hartk. med 351 tdr. land under plov) til sin død 1702. Gden tilfaldt nu børnene, og endnu s.å. gjordes der indførsel i sønnen Chr. R.’s († 1704) part. Det blev svigersønnen gehejmeråd og amtmand Tage Thott († 1707), der overtog T., idet han købte en halvpart af gden af svogeren Holger Reedtz til Palsgård († 1707); hans enke Petra Sophie Reedtz sad så med godset indtil 1720, da hun kort før sin død mageskiftede T. med kongen og i stedet fik Næsbyholm og Bavelse. T. lagdes nu af kongen under det tryggevældeske ryttergods, ligesom T. birk nedlagdes, og distriktet kom under rytterdistriktets birk. – 1747 købtes T. af Adam Gottlob Moltke for 35.000 rdl. kur.; s.å. fik han birkeret til sine 3 gde Bregentved, Eskilstrup og T., og 1750 indlemmedes T. i hans nyopret. grevskab, hvoraf godset var en del indtil grevskabets overgang til fri ejendom 1922. Gden, der ofte benyttedes som enkesæde, var en af landets største, med sine 198 1/2 tdr. hartk. ager og eng drevet under eet. Efter landboreformernes gennemførelse og hoveriets afløsning reduceredes hovedgårdens areal ved udskillelse af avlsgårdene Turebylille, Rødehus og Tureby Møllegård. I h.t. lensloven afgaves fra T. 1925 33,1 ha jord, der udstykkedes i 5 statshusmandsbrug. 1948 overdrog Chr. greve Moltke til Bregentved T. til sin yngste søn Hans Hemming greve Moltke. – Godsark. på Bregentved og LAS.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. II. 1943. 91–95. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 241 ff. DLandbr. II. 682 f.

Den nuv. hovedbygn. er opf. for A. G. Moltke ved arkt. Eigtved 1750, og den står uforandret i dag såvel i det ydre som i det indre. Den består af een fløj på 13 fag i eet stokv. med kælder. Murene er glatte og hvidkalkede, og på n. og s.siden fører brede trapper m. smukke svungne smedejernsgelændere op til den store gennemgående havesal midt i bygn. Midterpartiet markeres yderligere ved et frontonkronet fremspring, som omfatter trappen og de to nærmeste vinduer, og som er udfyldt med rokokodekorationer. En lignende trappe findes på ø.gavlen men uden gavltrekant. I parken, som er anlagt samtidig med hovedbygningens opførelse, fandtes stamtræet for de bekendte »Grev Moltke« pærer.

Forsv. bebyggelser: 1596 nævnes Thuolrødt, 2 gde, jf. skovnavnet Tollerød Orned. – 1688 nævnes Kaald Husene.

Skove: Henved 1/4 af so. er dækket af skov. Hele den nordvestl. del indtages af den betydelige Grevindeskov (425 ha) m. partiet Tollerød Orned mod s. Den nordvestl. del af denne skov har forholdsvis højt og bølget terræn, mens det mod sø. overvejende er fladt. Gennem skovens sydl. del strækker sig et lavt engdrag. Jorden er af noget lettere natur end i de østligere liggende skove. Bøg, eg og rødgran forekommer alm. Den første er den hyppigste, men egen udvikler sig bedst. Rødgran trives nogenlunde. Skoven gennemskæres af jernbanelinien Køge-Næstved. Lidt sydligere umiddelbart ø.f. hovedvej 2 ligger Tureby Dyrehave (76 ha), der for en del henligger som lystskov m. mægtige bredkronede gl. bøge og ege. Nyskov (76 ha) på fladt terræn, der gennemskæres af Tryggevælde å, har gunstige jordbundsforhold og mange smukke bøgebevoksninger. Ved Nyskovhus mærkes en usædvanlig smuk bevoksning af Abies grandis, plantet 1926. I Nyskov er begr. skovrider på Bregentved gods Chr. Bøgvad († 1821). Endvidere er der skovene Kæderup Tykke (24 ha) og Børsted skov (92 ha), som deles i partierne Børsted Hestehave og Børsted Vænge med det sædvanlige flade el. svagt bølgede terræn og den lerede jordbund, samt endelig Kohave (27 ha) og en mindre del af Tureby Hestehave. Alle skovene hører under Bregentved gods.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i sognet, men der har været en dysse i Børsted Hestehave.

På Turebyholm fødtes 1609 bogsamleren Anne Gøye, 1703 bogsamleren, statsminister Otto lensgreve Thott, 1803 landmanden og politikeren C. Nyholm, 1810 hans halvbroder, købmanden Carl Nyholm og 1854 Frederik lensgreve Moltke til Bregentved, på Rødehus 1835 købmanden Carl J. Ulrich og 1869 landmanden og politikeren Johs. Ulrich, i so. i øvrigt 1871 arkt. Harald Lønborg-Jensen.

Litt.: se under Dalby so.