Værløse kommune

Værløse kommune omgives af Sokkelund hrd. (Lyngby-Tårbæk, Gladsakse og Herlev kom.) og Ballerup-Måløv kom. samt Frederiksborg a. (Ganløse og Farum so. i Ølstykke hrd.). Ved det sydl. kom.skel løber Værebro å, der på sin vej gennemstrømmer Søndersø, mens grænsen til Frederiksborg a. dannes af det store tunneldalstrøg, hvori Farum sø og Furesø ligger, og som forbindes af Mølleå. En anden tunneldal med en meget ujævn bund strækker sig s. om Hareskoven og indbefatter også Søndersø (1585 Sønder Sø), ligesom også Værløse flyveplads og Ryget er dele af disse store dalsystemer, der præger landskabet i højere grad end det noget mere jævne eller småkuperede bakkeland mellem dalene. Det afvekslende terræn i forbindelse med søerne og de mange skove (Hareskoven, Jonstrup Vang, Nørreskov og Ryget) gør kom. til en af de mest besøgte dele af hovedstadens nærmeste omegn.

Areal i alt 1955: 3435 ha. Befolkning 1/10 1955: 5372 indb. fordelt på 1471 husstande. (1801: 978, 1850: 1431, 1901: 1341, 1930: 2252). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 435 levede af landbrug, 1771 af håndværk og industri, 442 af handel, 244 af transport, 620 af administration og liberale erhverv, 498 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 64 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. de bymæssige bebyggelser: en del af Hareskov stationsby, der ligger dels i Ballerup-Måløv kom., dels i Værløse kom. med (i den i Værløse beliggende del) i 1955 1761 indb. fordelt på 582 husstande, Kirke Værløse by med 414 indb. fordelt på 127 husstande og Lille Værløse stationsby med 1915 indb. fordelt på 584 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i disse bymæssige bebyggelser sig 1950 således: 180 levede af landbrug, 1458 af håndværk og industri, 369 af handel, 219 af transport, 423 af administration og liberale erhverv, 370 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 47 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger Kirke Værløse (1341 Withærløsæ, o. 1370 Wetherløsa maklæ, 1688 s. 1010 Kierchewerløse; u. 1780) m. kirke (se s. 144–46), børnehave, sportsplads, kro samt mørtelværker og grusgrave; Lille Værløse (*1248 Withærløse litlæ, 1688 Lillewerløese; u. o. 1776) m. kom.kontor, skole med bibl. (se s. 196 og 211), biograf, V. Stationskro, frugtplantager, jernbanestat., posteksp. og madrasfabr.; ved Søndersø ligger Kbh.s Vandforsynings Søndersøværk; Syvstjernen sommerhuse og villabebyggelse med jernbanestat; største delen af Hareskovby (resten i Gladsakse og Herlev) med skole, Hareskov Pavillon, restaurant Skovlyst og jernbanestat.; Jonstrup (o. 1370 Jonsthorp); Bringe (1451 Breedinghe, 1613 Bringe; u. 1783). Kollekolle avlsgd. (*1417 Kollekolde; u. 1776), 25 tdr. hartk., 153 ha; ejdsk. 580, grv. 357; Lundsgård; Bavnegård; Paradisgård.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II:

Rutebiler, se I, s. 699–702, Kommunalforhold, se I, s. 718–22, Sportsanlæg, se II, s. 400, Kommunale stiftelser, se II, 417, Opdragelseshjem, se II, s. 448, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 472, Brandvæsen, se II, s. 552, Flyvestation Værløse, se II, s. 620.

I kirkelig henseende udgør Værløse kom. ét so. og ét pastorat. Kom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ledøje-Smørum kom. Den udgør 1. udskrivningskr., 32. lægd og har sessionssted i København.

Værløse kirke, se s. 144–46.

I V. er begr. regimentskriver Hans Jørgen Dahl, † 1779.

Hareskov kirke, se s. 146.

Kulhus er en gl. lystgd. med hovedbygn. i 2 etager, vistnok bygget af Joh. Vilh. Colman, der 1769 havde fået 2 jorder i fæste under Frederiksdal gods. 1792 kom K. til sukkeraffinadør Rømer, der 1805 solgte den til staten; den beboedes fra nu af i en årrække af overførsteren for søndre, siden 2. overførsterdistrikt, men videresolgtes dog 1805 af staten til viceadm. William Walker Stockfleth († 1818), fra hvem den 1809 kom til købmand J. W. Salomon, og s.å. fra denne videre til gross. Meyer Seligmann Trier († 1837); denne afstod 1811 K. til den kbhske stadsmægler Abraham Holsten, som 1813 solgte ejendommen til gross. Nathanson. 1820 erhvervede staten igen K., der i 1860erne blev skovridergd. for 2. kbhske skovdistr. 1869 købte brygger Hans Jørgen Tvede († 1878) ejendommen sa.m. skoven Åsevang på auktion for 30.000 rdl. 1883 overgik K. for 62.000 rdl. til frøknerne Ostermann. 1917 solgtes den til jægerm. Hans Poul Hoffmeyer, fra hvem den 1922 kom til fru Julie Marie Seemann, enke efter arkt. Chr. Seemann († 1920). Ved hendes død 1925 arvedes K. af professorinde Karen Margrethe le Maire, f. Seemann († 1937), g.m. professor, fhv. livlæge Martin le Maire, der endnu ejer K.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 629 f.

I Kollekolle ved landevejen Kbh.-Frederikssund ejede oberstløjtn. Didrik Anton v. Diethardt († 1753) o. 1750 et lyststed, som han 1751 solgte til Philippine Rudolph, enke efter Didrik Clare. O. 1760 besades K. af regimentsskriver Hans Jørgen Dahl. I slutn. af 1800t. ejedes den af propr. N. F. Lind, som 1876 afstod den (m. 18 3/4 tdr. hartk.) til sønnen forv. J. F. Lind. Denne solgte 1892 K. for 180.000 kr. til propr. Charles Nikolai Grut Hansen, der tilkøbte mere jord til gden, således 1906 Værløsegård (m. 6 tdr. hartk.), hvorved K. fik et samlet s. 1012 jordtilliggende på 25 tdr. hartk. Gden blev nu kendt for fint kvægopdræt, og ejeren testamenterede ved sin død 1922 K. til Sjællands Stifts Kvægopdrætterforening, for at denne skulle fortsætte hans arbejde for en forbedring af dansk kvægbrug.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 626–28.

I K. have mindesmærke over Charles Grut Hansen, rejst af ovenn. kvægopdrætterforening 1925, med portrætmedaljon af billedhuggeren Carl Martin-Hansen.

Skove: Kom. er skovrig. Mod n. begrænset af Farum sø og noget fra alfarvej ligger Ryget (122 ha, 1682 Ryedt). Terrænet er bakket. Det højeste punkt er 52 m o.h. Fra nø. skærer en stor mosestrækning, Sækken, sig ind i skoven. Jordbunden er næsten overalt mulddækket. Undergrunden består af det sædvanlige lerblandede sand el. sandblandede ler, i Sækken findes mager tørv. Bevoksningen er overvejende bøg på højbundsarealet, mens mosen er bevokset med birk. Udløberen mod nv. hedder Farum Præsteskov. Den blev tilkøbt 1860. Det sydl. parti af skoven benævnes Espe skov og ligger på Dresdals bakker, hvorfor partiet tidl. hed Driisdahls skov. Det nordøstl. hjørne, der nu drives som lystskov, kaldes Tårnet (1688 Taarnskouf). I en efterretning fra svenskekrigen hedder det: »Thorned (Tårnet) er afhugget, så nær som trediedelen findes næppelig at stå. Bunden (Bonden) findes også meget afhugget.« Bonden var en skov, der lå lige v.f. Kirke Værløse. Den er senere blevet ryddet. Andre lokaliteter i Ryget er Skovriderens Vænge, Solbakken, Spisekammeret, Dammen og Djævleøen samt, i Farum Præsteskov Fuglebakkerne.

Nørreskov (219 ha, 1688 Nordskouf) begrænses langs hele nø.siden på en strækning af ca. 2,5 km af Furesøen og gennemskæres i hele sin længde af den nye Frederiksborg landevej. Terrænet er højt, højeste punkt 59 m. o.h., og bølget-bakket med til dels stejle brinker langs Furesøen. Jordbundsforholdene er gennemgående gode. Hovedtræarten er bøg, men der findes smukke egebevoksninger og mange andre, såvel løvtræ- som nåletræarter repræsenteret. En bræmme langs Furesøen er udlagt til lystskov. Mod s. i skoven findes en halv snes ædelgraner af imponerende højde og synlige på lang afstand, da de rager højt op over de omkringstående træer. Den største af dem, formentlig Danmarks højeste træ, måler i omkreds 470 cm og i højde 46, 1 m. Ædelgranerne, der er fredede, er rester af den plantage, von Langen anlagde umiddelbart efter sin ankomst til landet 1763 (I, s. 372). Af fredede træer findes i øvrigt i Tyremose (i skovens v.side) en fredet eg og lidt herfra en s.k. slangegran, i dette tilfælde en sitkagran. I Nørreskoven er bevaret tre afdelingssten, der stammer fra den skovinddeling, der blev foretaget af ovenn. v. Langen. Flg. mindestene mærkes i øvrigt: Valdemarstenen med flg. indskrift 1219–1919 – Syv Hundrede Somre svandt – siden Volmer drog – over Sø og Sejr vandt – under Dannebrog. Spejderstenen med ordene Vær beredt – 3 November 1940, og endelig Frihedskæmperstenen med navnene Ernst Rasmus Daniel Petersen – 30-7-1889 – Kaj Ernst Petersen – 9-5-1923 – Poul Verner Brandt – 3-8-1926 – Faldt her den 15-4-1945. Dybendalsrenden er en dyb vandgrøft, der løber tværs gennem Nørreskov i bunden af en slugt. Andre nævneværdige lokaliteter er Fandens mose, Caspars dam og Skolekrogen, den sydvestl. udløber.

I St. Hareskov (i alt 308 ha, hvoraf dog ca. 100 i Gladsakse so., o. 1370 Harskou) er terrænet bølget med mange magre tørvemoser. Jordbundsforholdene især i den sydl. del er mindre gunstige. Undergrunden oftest sandet. Bevoksningen domineres af bøg. Der findes flere fredede træer, således ved Højlandshuset en eg (omkreds 397 cm og højde 28,5 m). Endv. mærkes en s.k. slangegran (en rødgran). Partiet v. og nv.f. Hareskov stat. drives som lystskov. Af de mange moser, der karakteriserer skoven, mærkes Gundsekær, Rævemose, Husmandsmose, Store- og Lille Bøgemose og Grenadermose. En af de ældste veje er Gl. Jagtvej, der løber i ø.-vestl. retning. Den blev navnlig i enevældens tid benyttet stærkt, når hoffet drog på jagt, især Chr. VIII skal have færdedes her.

Mod v. skiller Ll. Værløse Fægyde, en gl. kodriftsvej fra overdrevet til Værløse (nu kørevej), St. Hareskov fra Lille Hareskov (175 ha). Terrænet her er noget mere bakket end i St. Hareskov, ligesom jordbunden er betydeligt bedre. Den er oftest mulddækket. Undergrunden er sandblandet ler. Moserne indeholder dels fed, dels mager tørv. Bevoksningen består overvejende af bøg, mellemaldrende såvel som ældre bevoksninger findes af ret god beskaffenhed. Flere af Ll. Hareskovs gl. bøge er fredet, endv. et par s.k. vrange bøge. Ønskebøgen i nærheden af vejknudepunktet Syvstjernen er nu forlængst død, men ruinen står der stadig. I tidl. tid samledes egnens folk til fest her. Af fredede ege haves Djævleegen (omkreds 510 cm, højde 13,0 m) s. 1013 ved Djævlemosen og den nu døde Gisselfeldeg (omkreds 440 cm, højde 14,7 m) samt en lind i skovens sydl. del ved højdedraget Svineryggen. Thomsens træ, en bøg, faldt for få år siden i en storm. Træet var opkaldt efter en skovfoged ved navn F. Thomsen, der her mistede livet 1866, da han ville pågribe en krybskytte. På stedet er nu anbragt en sten med indskriften: Skovfoged F. Thomsen – 16-3-1866. Den smukke Gisselfeldbro over Værebro å helt mod s. i skoven er bygget 1770 af hugne kampesten. Hejrebakken (ca. 39 m o.h.) i den nordvestl. udkant af skoven har navn efter en stor hejrekoloni, der holdt til her til ind i begyndelsen af dette årh.

Mod sv. grænser Ll. Hareskov til Jonstrup Vang (230 ha, hvoraf ca. 50, omfattende Egebjergene, ligger i Ballerup so.). Terrænet er stærkt bølgeformet og i højere grad end i de øvr. skove isprængt større og mindre lavninger og mosedrag, ligesom der her findes tre småsøer. Jordbunden er ypperlig – muldet ofte på leret el. ler-sandblandet undergrund. Bevoksningen er som sædvanlig overvejende bøg. Flere træer er fredet, dette gælder således den i Skræddermosen stående ca. 900-årige eg Skrædderen (omkreds 552 cm, højde 21,6 m), i hvis nærhed indtil for få år siden stod en stor, seksstammet bøg, Skræddermadammen, der væltede under en storm, som for øvrigt også tog den gamle Dyrelind i nærheden af Gisselfeldmosen. Her findes s. 1014 også Grenaderegen (omkreds 520 cm, højde 17,4 m). Midt i skoven ved Lille Sejben mose mærkes Jonstrupstenen, en bautasten afsløret efteråret 1917 og rejst af Jonstrup seminariums elever. Den har flg. indskrift: Jeg staar som Værn – ved den stille Sø – om Jonstrup Minder – som ei maa dø. Ud over de allr. nævnte moser findes bl.a. følgende: Store Sejben mose, Parykmagermose, Gedderygsmose, Stenholmsmose og Skallemose. Helt mod v. på lodden til skovløberstedet Studekrogshuset ligger en spejderhytte.

Bøndernes Hegn (15,5 ha) er en smal skovstrækning, der kiler sig ind ml. Frederiksdal Storskov (i Virum so.) og Østerhegn (i Gladsakse so.). Under statsbankerotten 1813 pantsattes skoven til velstående bønder i Værløse. Efter at have været i flere privatmænds hænder blev den tilbagekøbt af staten 1945.

Medens de foran omtalte skove alle tilhører staten (Kbh.s skovdistrikt) findes der desuden i kom. enkelte mindre privatskove, således Åsevang (el. Kulhus skov, 10 ha) med Kulhus, den tidl. overførsterbolig. Skoven og Kulhus var statens indtil slutn. af forrige årh., da ejendommen solgtes for 32.000 rdl. Ved Furesøen findes en næsten udtørret kilde, Carls kilde. Baunegårds skov (12 ha) og skoven ved Kollekolle er andre private skove. En skov ved Søndersø (21 ha), bevokset med forsk. træarter, tilhører Kbh.s kom. (vandforsyningen).

Litt.: Svend Fleuron. Hareskovene 1919. E. Laumann Jørgensen. Danmarks højeste Træ, Naturens Verden 29. 1945. 364–68. L. Albeck-Larsen. Skovene omkring København. 1956. Jens Østergaard. Lindene i Jonstrupvang, Dansk Skovforenings Tidsskrift 1957. 281–85.

Lige ved Søndersø har der ligget et Voldsted, hvis Udseende iøvrigt ikke kendes nøjere. Det er blevet sløjfet under de store Anlæg til Københavns Vandforsyning.

Fredede oldtidsminder: I skovene et ret stort antal store stengrave, de fleste dog mere eller mindre forstyrrede. I Jonstrup Vang en runddysse og 2 langdysser, i Lille Hareskov en rest af en langdysse, i Ryget skov et dyssekammer med dæksten og en lille runddysse (i Sækken), i Præsteskoven en runddysse og en langdysse og i Nørreskoven en smuk, nyrestaureret langdysse, en stærkt ødelagt langdysse og en rest af et dyssekammer. På bakken v.f. Ryget skov en høj; en anden n.f. K. Værløse. – Sløjfet eller ødelagt: I skovene en runddysse og 2 ubestemmelige stengrave; på markerne en langdysse (ved Bringe) og 14 høje, hovedsagelig omkring K. Værløse. – I Borup sø ud for Paradisgården er fundet et antal benredskaber fra maglemosekulturen. På Værløse flyveplads er fundet en grav fra yngre romersk jernalder, der bl.a. indeholdt en pragtbøjlenål med runeinskription (»alugod«). Ved Kirke Værløse er gjort et fund af 338 sølvmønter, hvoraf de 240 danske, fra Knud den Store og Svend Estridsen, resten engelske og tyske. I Præsteskoven findes et antal dybt nedskårne hulveje, der fører ned over et gammelt vadested over Mølleådalen ved v.enden af Farum sø.

I V. fødtes 1856 zoologen N. Chr. C. Mortensen.