Gierslev sogn

(G. kom.) omgives af Solbjerg og Havrebjerg so., Sorø amt (Kirke Stillinge so. i Slagelse hrd.) samt Drøsselbjerg, Kirke Helsinge, Gørlev og Finderup so. Det de fleste steder jævnt bakkede terræn sænker sig i vestl. retning, hvor det efterhånden flades mere og mere ud og samtidig går over i et udstrakt mosestrøg ved v.grænsen (Løvemose, Stenmose og Magle mose). Afvanding har her skabt en del s. 479 ny kulturjord. Andre moser i so. er Gierslev Råmose og Stensmose. Jordbunden er for en stor del moræneler, afløst af et parti med stenfrit ler ved Bredlænge; grus optræder dog ved Stensmose. Skovløst. Gennem so. går jernbanen Slagelse-Værslev med stat. i Løve og landevejen Slagelse-Kalundborg.

Areal i alt 1950: 2097 ha. Befolkning 7/11 1950: 1134 indb. fordelt på 329 husstande. (1801: 647, 1850: 1386, 1901: 1390, 1930: 1325). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 782 levede af landbrug, 191 af håndværk og industri, 39 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv og 89 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gierslev (*1182 Geseleue; u. 1792) med kirke, præstegd., skole og andelsmejeri (Stensbjerg); Løve (*1231 Løghæ; u. 1791) med skole, forsamlingshus (opf. 1903, udvidet 1951), missionshus (Bethesda), kommunekontor, alderdomshjem, Spare- og Laanekassen for G. Sogn (opret. 1866; indskud 31/3 1953 949.325 kr.), andelsmejeri, jernbanestat. og posteksp.; Knudstrup (*1395 Knudtztorp; u. 1783) med skole, missionshus (»Nasareth«, opf. 1895) og ml.; i so.s skoler folkebibl. (1921; 1108 bd.). – Saml. af gde og hse: Vester Løve med filialkirke og skole; Toelstang (1688 Toelstang; u. 1794) omfattende Løve Toelstang og Bøstrup Toelstang; Stenmose; Bredlænge; Engvang; Keldsømade; Kohave; Lodbjerggde; Kagsmark, delvis i Havrebjerg so. – Gårde: hovedgården Løvegd. (48,5 tdr. hartk., 224 ha; ejdsk. 600, grv. 392); Vigogd. (13,2 tdr. hartk., 60 ha; ejdsk. 185, grv. 120); Brydemosegd.

G. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sæby so. og udgør 2. udskrivningskr., 342. lægd. So. har sessionssted i Høng.

Kirken har romansk skib af kamp med tilmuret n.vindue. I gotisk tid er skibet overhvælvet. Sen. er koret nedrevet og erstattet med en gotisk ø.forlængelse med samtidigt hvælv. I gotisk tid er endv. tilbygget tårn med hvælvet tårnrum og kapeller mod n. og s. samt yderligere på s.kapellets gavl et fladloftet, gotisk våbenhus, der siden 1932 er ligkapel. Kirken er 1942 rest. af H. Lønborg-Jensen. – I n.kapellets hvælving findes kalkmalerier fra 1400t. (lidelseshistorien), der aldrig har været overkalket. – Altertavle fra o. 1600 med maleri fra 1898 af Anker Lund (den velsignende Kristus). Alterbordsforside med maleri fra 1580 (Kristi dåb). Prædikestol fra 1607, sa. med altertavlen rest. 1942 af H. Munck. Romansk font. På korets n.væg et stort krucifiks i sengotisk manér. N.kapellet havde stoleværk fra o. 1575, rester deraf nu i s.kapel sa. med stole fra 1625–40. – Filialkirken i Vester Løve er opf. 1911, arkt. Søren Lemche, på statens bekostn. (13.500 kr.). Den består af skib med apsis og et lille tårn, alt af gule mursten. Indvendig en pudset tøndehvælving. På alteret et malet trækors.

I Knudstrup har ligget en hovedgd. Sølve (latiniseret: Sylvester) Nielsen af K. nævnes 1395, han havde en spore i sit våben. Gd. kom derefter til slægten Flemming, først hr. Herman Flemming, dernæst dennes søn hr. Joachim Flemming († før 1458) og dennes søn igen Herman Flemming († før 1509). Derefter havde enken Anne Eriksdatter (Thott) gden, som gik til datteren Anne Hermandsdatter Flemming († 1530). Hendes mand Jørgen Skovgaard fik K., som i grevefejden blev plyndret af Slagelse borgere og Løve herreds bønder. Sønnen Hans Skovgaard († 1587) besad derefter K. Hans søn Jørgen Skovgaard († 1612) mageskiftede 1608 sin part i gden til kronen. Andre parter i K. var havnet hos Christen Friis til Kragerup (købt af Erik Vasspyds enke Karen Pax) og hos Frederik Reedtz. De mageskiftede begge deres parter til kronen, og gden blev derefter nedlagt.

Ved opførelsen af den nye skole i Knudstrup 1886 fandtes på en højning fundamenter og murrester af en bygning, som man har ment kan være den gl. hovedgd.

Løvegård. Løve nævnes i ValdJb. som kongelev, og der har sandsynligvis ligget en kongsgd. i byen. 1413–21 nævnes Sølve Nielsen (se ovf. under Knudstrup), foged i L., og 1483 Jep Pedersen af Løvegd. Gd. blev delt i to el. tre gde. Det er sandsynligvis Caspar Bartholin på s. 480 Bøstrup, der o. 1725 lagde de tre gde. sammen til en stor gd. Major Ventin ejede denne 1730–33, derefter de tre søstre Sophie, Margrethe og Catharine Fincke. De solgte den 1742 til Jens Rasmussen Fischer (hovedgd. 50 tdr. hartk., bøndergods 237 tdr. hartk.). Denne øgede gden.s tilliggende med Engvangen og solgte den 1745 til Jens Bremer og Hans Lauritzen. 1763 købte prokurator Niels Hansen L., som han 1766 afhændede til gehejmekonferensråd Fredrik v. Raben til Christiansholm, der 1767 solgte den til løjtn. Niels Oschats, som udskiftede gden.s jorder og øgede dem med Toelstang og Heslemosen. 1772 solgte han den til den lærde bonde Hans Jensen Bjerregaard, der efter en brand 1774 flyttede gden uden for byen. Han solgte 1778 L. til oberst Christian Frederik v. Holstein for 9.000 rdl.; denne afhændede den 1788 for 16.500 rdl. til regimentskvartermester Frederik Christian Plum, der 1793 solgte den til forv. Hans Tolderlund for 29.000 rdl. 1803 købtes L. for 58.000 rdl. af kapt. Haagen Christian Astrup til Sæbygd., der 1806 solgte begge gde. til kammerjunker Frederik Hoppe (en Niels Hemmingsen synes at have ejet L. en meget kort tid). Hoppe overdrog s.å. gden til søløjtn. Johan Christian Hoppe. 1810 købtes L. af Christian Rottbøll, der s.å. solgte den til sgpr. Frederik Christian Lassen og prof. Gregers Begtrup. 1812 erhvervede kammerjunker Reinholdt v. Jessen L. for 180.000 rdl. og solgte den s.å. til auditør Rasmus Roulund for 280.000 rdl. 1824 overtog dennes fader prop. Hans Roulund L. for 22.703 rdl.; han solgte den 1826 til Christian Ludvig Klingberg, som 1836 solgte den til Olaus Olavius Meldahl, der 1843 afhændede den til Ernst Constantin Bruun. 1847 blev landøkonomen Jørgen Henrik Theodor Hasle ejer af L. Han solgte den 1859 til Andreas Borchorst. Carl Emil Appeldorn købte den 1874, og han solgte den 1895 til mejeriforp. Trock på Kragerupgd. Denne solgte 1907 gden for 326.000 kr. til C. A. N. Lawaetz til Kalundborg Ladegd., der 1921 solgte den til H. Hasselbalch, hvis arvinger 1947 solgte den til et aktieselskab for 900.000 kr. 1952 overtoges den af enkefru W. Vedde for 1.020.500 kr.

Godsark. LAS. – Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 358–63.

Hovedbygningen, der opr. lå i byen, blev efter brand 1774 af Hans Jensen Bjerregaard flyttet ud; den nuv. bygn. med 3 længer i eet stokv. og en toetages frontispice stammer fra den tid.

På en bakke nordligt i Løve by skal der være fundet fundamenter af »en ringmur«, der mul. angiver den ældste hovedgårds plads.

Antvorskov kloster havde i 1300t. gods i Gierslev.

Brydemosegd. på Løve mark er opf. 1810 på et overdrev af herredsfoged Ekkard Beck.

Fredede oldtidsminder: Den anselige Kongehøj ved Løvegd. og en højrest ved Løve. – Sløjfet: En langdysse ved Løve og 9 høje, de fleste på Løve og Knudstrup marker; i en af disse, på Løve mark, er fundet flere ret rige grave fra yngre bronzealder. – I den under Toelstang hørende del af Maglemose, lige n.f. den store boplads i Mullerup mose (Drøsselbjerg so.), er fundet en anden boplads med ret rige fund fra sa. gl. stenalderkultur (maglemosekulturen); en mindesten er oprejst på stedet. I Løve mose er fundet 3 vredne bronzehalsringe fra yngre bronzealder.

På Løve hrd.s gl. tingsted v.f. Løve by nær udflyttergd. Juelsborg rejstes 1934 en stensætning med en bautasten med indskrift. Smst. mindesten for lægen Adolph Sell (1945) og for forf. Thorkild Gravlund (1948). (Litt. se under Løve hrd.).

Litt.: Paul Nedergaard. Af Gierslev Sogns Historie, i AarbHolbæk. 1925. 113–44.