Læborg sogn

(L. kom.) omgives af Lindknud, Brørup, Malt og Vejen so. samt Anst hrd. (Gesten og Bække so.). Ø.grænsen dannes delvis af Vejen å og dens tilløb Drostrup å. Største delen af so. ligger på Lindknud bakkeø og har et ret højtliggende (Fru Mettes Bjerg 91, L. Bavnehøj 88 m o.h.), bølget, sandet terræn. Den østligste del af so. optages af smeltevandsdalen langs Drostrup å, dannet af en istidsflod, der fra isranden mod n. nær Randbøl løb ned til Kongeådalen. Grænsen ml. dette lave, sandede terræn og bakkeøen dannes af en sine steder ret markeret erosionsskrænt. Der er ikke hede mere i so., men en del plantage (Hundsbæk plantage). Gennem so. går landevejene Vejle-Foldingbro og Asbo-Vejen.

Areal i alt 1960: 3251 ha. Befolkning 26/9 1960: 829 indb. fordelt på 231 husstande (1801: 321, 1850: 574, 1901: 837, 1930: 909, 1955: 853). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 557 levede af landbr. m.v., 131 af håndv. og industri, 22 af handel og omsætning i øvrigt, 19 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 65 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Læborg (1330–48 Læburgh) m. kirke, centralskole (opf. 1955, arkt. G. Kjølby), bibl. (i skolen; opret. 1880; 1950 bd.) og sportsplads; Gammelby (1578 Gamelby) m. telf.central (Læborg); Nyby (1664 Nybye; u. 1793) m. forskole m. afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1914) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Drostrup (1392 Drusdorpe, 1468 Drøsdrup; u. 1785); Keldbjerg (1579 Kielberg Mark); Nyby Mark. – Gårde: hovedgd. Hundsbæk (*1390 Hundsbeck, 1392 Hunzbeke; 8,1 tdr. hartk., 114 ha, hvoraf 40 skov; ejdv. 290, grv. 107); Keldbjerggd.; Keldbjerglund; Skovdrupgd.; Nordenskov (1392 Norschow, 1664 Niordenschoff); s. 1003 Vesterholm; Østerholm; Murholm; Mosetoft; Stavlundgd. (1578 Staaverlund, 1664 Stafflund); Gravengd.; Mølholm; Nybygd.; Bryderupgd.; Benborg; Engesvang; Ulvborg; Aggersgd.; Mundbjerg; Damgd.; Hedevigsminde; Vidbjerggd.; Vigd.; Gejlgd.; Skovkrog; Mølbjerggd.; Damsgd.; Edelsborg; Drostrupgd.; Fønsgd.; Granhøjgd.; Mølgd.; Revsgd.

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Vejen so. ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lindknud so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 22. lægd og har sessionssted i Holsted.

Kirkens opr., romanske del udgøres af apsis, kor og skib af granitkvadre på dobbeltsokkel (hulkant over skråkant). Det nu lave tårn i v. m. trappetårn og våbenhuset foran skibets udvidede n.dør er senmiddelald. tilføjelser af teglsten. Af de opr. vinduer er skibets to n.vinduer samt korets n.- og ø.vindue endnu i brug; skibets s.dør og præstedøren i korets s.mur er bev. i s. 1004 tilmuret stand. Under en storm 1818 faldt den øverste del af tårnet ned, og det mistede sin hvælving (på tårnets v.side m. jernankre 1756 FL ML, 1818 LFL). Kirken er blytækket, bortset fra tårnets n.side samt den vestligste del af skibets ndr. side, der er teglhængt. I det indre, hvor der er bjælkeloft, står kor og apsisbue, begge m. vederlagsbånd af granit, i blanke kvadre. Kirken hovedistandsat 1950–51 (arkt. Rud. Gram). Ved den lejlighed afdækkedes på apsisrundingen senromanske kalkmalerier, Kristus i mandorla over en frise m. apostle; nu overkalket. – På alteret et senmiddelald. krucifiks. Den tidl. altertavle, der 1868 kom fra Vejen, hvor den har hørt til et apitafium (Eggert Abildgaards og Mette Juels?), har nyere malerier af Hans Jessen; nu i tårnrummet. Prædikestol fra 1951, den gl., der 1783 istandsattes af H.H. Chr. Lautrup, er nu på Koldinghus. Fragmenter af en jernbunden, antagelig middelald. dørfløj indgår i korets tagværk. Portræt af præsten H. Sveistrup, † 1893, i ramme i skønvirkestil (malet 1894 af N. Termansen); i tårnrummet. Kirkeskib, fregatten »Jylland«, ophængt 1952. Klokken fra 1482 har minuskelindskr.

På kgd. er begr. politikeren N. J. Termansen, † 1892.

Hundsbæk tilhørte 1390 Mattis Christiernsen (Dyre?), som 1392 solgte den til Henneke Limbek († 1404), hvis søn Claus Limbek 1407 afhændede den til dronn. Margrethe. 1501 var Asser Brok forlenet m. H., og 1517 fik Hans Breide ventebrev på H. og Skodborghus, men allr. 1519 var Hans Johansen (Lindenov) lensmand. Derefter lagdes gden under Skodborghus. Kong Hans opholdt sig ofte på H. for jagtens skyld, ligesom de flg. konger har været på gden, men da Fr. II samlede kronens gods omkr. Kolding og Vejle, mageskiftede han 1578 H. m. 1 ml. og 32 gde og bol for Damsgd. i Starup til Peder Galskyts enke fru Bege Clausdatter (Emmiksen, † 1613), der efter datteren Johanne Galskyts død 1607 udløste hendes mand Chrf. Rosenkrantz til Høgsbro af gden. Ved skiftet efter hende 1614 købtes H. (1638: 40 tdr. hartk.) af sen. rigsråd Erik Juel († 1657), hvis søn Peder J. († 1656) også skrev sig til H. Efter Erik Juels død udlagdes H. til kreditorerne, men blev kort efter ødelagt i svenskekrigen. Af hovedgårdens hartk. tilfaldt ca. 25 tdr. arvingerne efter Maren Madsdatter i Vejle: Mads Jensen i Vejle og Bertel Jensen Dons i Viborg, af hvilke sidstn. sen. forgæves udbød H. (25 tdr. hartk.), der var øde, til salg. Hans enke Anne Tornsdatter solgte 1680 10 tdr. hartk. til oberst Herman Frans v. Schwanewede til Sdr. Vosborg, der s.å. havde købt en mindre part af borgmester i Vejle Claus Svane, hvis »forfædre« havde fået denne part udlagt 1657. 1663 skødede Jørgen Juel til Agersbøl 10 tdr. hartk. til oberst Poul Beenfeldt, hvis svigersøn Mathias Lime i Fredericia arvede denne part. Endv. må en part være tilfaldet admiral Niels Juel, en anden sandsynligvis Jørgen Skeel Due til Sønderskov, der 1676 købte en part fra Niels Steffensen Krag og fra 1679 synes at have ejet H. (1664: 44 tdr. hartk., 1688: 20 tdr. hartk.) sa. m. oberst Schwanewede, mens Mathias Lime havde en mindre part. Schwanewede overdrog sin andel til kongen, der 1695 solgte den (12 tdr. hartk.) for 10 rdl. pr. td. hartk. til Jørgen Skeel Due († 1701), som derefter var eneejer og lod opføre bygninger på gden, der havde ligget øde siden krigen. Hans sønners formyndere skødede 1707 H. m. gods (20 1/2 og 33 tdr. hartk.) for 2651 rdl. til forp. Palle Christensen, som ved skøde tinglæst 1714 overdrog den til Peder Christensen Tonboe (tidl. til Skerrildgd., † 1756), der 1747 skødede den til Johan Adolf Poulsen († 1752), efter hvis død den (20 tdr. hartk.) købtes ved auktion m. gods (38) for 2759 rdl. af Peder Poder til Skovgd. i Tørrild hrd. († 1790). Han skødede den (20 1/2 og 29 tdr. hartk.) 1764 for 3990 rdl. til Jens Lassen fra Sneumgd., som 1769 m. kgl. bevilling for 1000 rdl. solgte 6 tdr. hartk. af hovedgårdsjorden til beboerne i Gammelby. O. 1770 overdrog han den til sin broder Salomon Lassen, som 1791 afstod den til sine sønner, der delte den (i alt 12 tdr. hartk.) i 2 halvgårde, som begge var i slægtens eje, til Salomon Lassens enke 1838 solgte sin part til gæstgiver Anker Lorentzen, mens den anden halvpart 1842 solgtes til Niels Henriksen. Af disse to ejere købte H. H. C. Lautrup til Estrup og kroejer Niels Villumsen i fællesskab H. (ny matr.: 13 1/2 tdr. hartk.), som de solgte samlet 1863 for 28.000 rdl. til Niels Fr. Emil Hansen, Kbh., der 1878 skødede den (12 tdr. hartk.) for 78.000 kr. til kommissionær Mathias Hansen, Kolding. 1879 blev den ved tvangsauktion for 100.000 kr. udlagt til P. Brødsgaard Hansen, Vranderup, der 1885 mageskiftede den til detaillist A. Andersen, Odense, som 1888 solgte den for 104.000 kr. til Harald Schultz, men s.å. måtte tage den tilbage, og 1893 solgte den til Knud Andersen. 1897 blev den (11 tdr. hartk.) overtaget af kreditforeningen i Ringkøbing for 41.000 kr. og s.å. solgt for 60.000 kr. til Hans M. Frydendahl, der 1936 frasolgte 2 ejendomme. Efter hans død 1937 kom den (9 tdr. hartk.) til Harald Bøgedal. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 495–500. DLandbr. VIII. 1936. 470–72.

Den gl. hovedbygning lå noget ø.f. den nuv. på et firesidet, af vandfyldte grave omgivet voldsted, der helt udslettedes o. 1855. Borggården, hvorpå der udførtes arbejder 1574–75, beskrives 1578 som et beskedent, teglhængt bindingsværksanlæg, bestående af en seks fags fløj i én etage m. kælder, styrterum, udskud og kvist over tre fag, samt en fem fags fløj; uden for gravene bestod den stråtækte, til dels lerklinede og til dels murede bindingsværksladegård af en sytten fags folke- og staldbygning, to stalde på hver nitten fag og en ny lade på syv store gulve. Under svenskekrigene blev gården »nedbrudt og forødt«, og først 1696–97 genopf., dog kun som »en god Selveier-Bondegaard« af amtmand Jørgen Skeel Due. Den nuv., grundmurede, hvidkalkede hovedbygn. består af et midterparti i én og fremspringende sidepartier i to etager. Bygn., der har tjæret grund og afvalmet skifer-tag, er kvaderfuget og har tidl. haft en fronton på gårdfaçaden. Den er opf. 1877 og har fritliggende sidefløje.

På en høj n.f. Drostrup står en kgl. vildtbanesten m. årst. 1768.

I kirkegårdens s.side har der været en hellig kilde, omtalt 1638; den jævnedes i 1870erne (Schmidt.DH. 155).

Ø.f. Læborg lå en bebyggelse Skovbølling (1392 Schowbullingh, 1468 Skowbil). I so. nævnes endv. tidl. gdene Læborggd. (1688 Leboriggaard) og Ålbæk (1606 Aaelbeck).

Skove: En del plantager. Hundsbæk plantage, 124 ha, hvoraf bevokset 116 ha, er anl. 1889 men sen. udv. ved tilkøb af 15 ha. Den er anl. på hede og i gl. egekrat. Ejer: et aktieselskab. Ratzeburg plantage, 60 ha, hvoraf bevokset 55 ha (løvtræ 5 ha og nåletræ 50 ha). Den er anl. på hede, mager agermark og i krat 1906. Ejer: Det danske Hedeselskab. Weitemeyers plantage, 27 ha (bevokset 24 ha), anl. 1899, ligeledes i egekrat og på hede, er en smuk plantage, der tilh. Hedeselskabet. Endelig findes der enkelte mindre plantager i so.

Fredede oldtidsminder. Ved Gammelby et dyssekammer uden dæksten, m. mindesten for N. J. Termansen; dernæst 10 høje, hvoraf Ulhøj ved Nyby er ret stor, men forgravet. – Sløjfet el. ødelagt: 115 høje, der hovedsagelig lå i et bælte fra so.s nv.hjørne over Nordenskov, Mølholm, Hundsbæk og Gammelby til sø.hjørnet. Dernæst har der været en dysse ved Drostrup og en lille jættestue ø.f. Keldbjerggård. I en grav ved Stagelund er fundet 10 flintpilespidser og et lerkar. – På en muret sokkel på kgd. står en anselig runesten, som efter Worm skal være fundet på en mark n.f. kirken sa. m. en anden, glat, dobbelt så stor sten. En sprængning af stenen er forsøgt, men et afsprængt stykke, der blev fundet i kirkegårdsdiget, er atter muret fast. Indskriften lyder: Tue, Ravns ætling, huggede disse runer efter Thyre, sin dronning (jf. indskr. på Bækkestenen).

Litt.: DRun. 50–53. Leo Novrup i AarbRibe. 1961. 108–17.

Læborg so. var indtil 1909 i kommunal henseende forenet m. hovedso. Vejen.

I L. so. fødtes 1623 diplomaten Peder Juel.

Litt.: Poul Bjerge. Kristen Madsen i Gammelby, AarbRibe. 1919–22. 369–404. Vald. Andersen. Hærvejssognet Læborg. 1961. Se i øvrigt Vejen so.