(Ørslev-S. kom.) omgives af Sorø amt (Sønderup so. i Slagelse hrd.) samt Havrebjerg, Gierslev, Finderup og Ørslev so. Langs s.grænsen løber Tude å. Det jævnt bakkede og lerede moræneland kulminerer ved landsbyen Solbjerg med 44 m. I s. falder terrænet ret stejlt af mod Tude å, mens det i n. sænker sig ned mod Råmose Løb, der gennemstrømmer Råmose. Det skovløse so. domineres i bebyggelsen af landsbyen Solbjerg og de herfra udflyttede gårde og huse.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 747 ha. Befolkning 7/11 1950: 397 indb. fordelt på 108 husstande. (1801: 200, 1850: 474, 1901: 456, 1930: 477).
I sognet byen: Solbjerg (*1228 Solbyarghæ; u. 1803) med kirke, skole (opf. 1908) med sognebibl. (u. Ørslev, s.d.), missionshus, forsamlingshus, ml. (elektr.), mejeri og telf.-central. – Saml. af gde og hse: Hedebogårde; Solbjerg Råmose. – Gårde: Hovedgd. Solbjerggd. (21,6 tdr. hartk., 104 ha; ejdsk. 290, grv. 184); Hammeldrupgd. (*1387 Hamendorp; 15,4 tdr. hartk., 70 ha; ejdsk. 212, grv. 138).
Peter Skautrup professor, dr. phil.
S. so., der sa.m. Ørslev so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sæby so. og udgør 2. udskrivningskr., 344. lægd. So. har sessionssted i Høng.
Kirken har romansk kor og skib af kamp. To romanske vinduer findes endnu i skibet, n.døren er tilmuret, s.døren udvidet. I gotisk tid er den overhvælvet, og der er tilbygget et tårn med hvælvet tårnrum og våbenhuse mod s. og n. – Altertavle fra 1595 med billede (gravlæggelsen) malet 1931 af Stefan Viggo Petersen, et noget ældre alterbillede (Kristus i Getsemane) er nu ophængt i tårnrummet. Font af cement med fad skænket af Wald. og Marianne Hvidt til Frihedslund 1871.
Aage Roussell overinspektør, arkitekt, dr. phil.
Solbjerggård synes at være en meget gl. hovedgd. 1269 gav Trugils Arnketilsen gods i Solbjerg til Sorø kloster, i hvilket han samtidig tog broderskab. Hans svigersøn Othbern Tolfsen og sønnen Ingemar Trugilssen generhvervede 1310 ved mageskifte med klosteret samme gods (Katebool, Wæstrebool, Ornummebool og Wimannebool, den sidste gd. også nævnt 1269: Wimundebool). På skiftet efter Ingemars søn Johannes Kalv 1339 fik dennes svoger Johannes Jensen gods i Solbjerg, medens broderen Trugils Ingemarsen fik selve hovedgd. i s. 477 Solbjerg; denne Trugils førte slægten Drefelds våben. 1356 boede i S. væbneren Jens Andersen samt brødrene Jon og Esbern Nielsen af slægten Bille. Af Jons sønner skrev Niels (el. Jens) Jonsen Bille sig til 1398 til S., og Bent Jonsen Bille skrev sig til gden 1401–18. Dennes søn Erik Bille († før 1456) skrev sig til S. 1433, og hans broder Peder Bille 1460. Derefter fulgte Eriks sønner Jørgen († før 1486) og Jens, som 1483 solgte sin part i S. til svogeren Peder Lang, hvis datter fru Anne Niels Brahes endnu ejede gods her 1537. 1471 og 1489 nævnes Peder Lykke til S., han var også af Billeslægten. Hovedgd. blev omsider nedlagt. o. 1770 samledes S. gde. u. Skaftelevgd. 1784 købtes de af landinspektør Hans Herman Bistrup († 1816), der genoprettede S. af en anneksgård og fire nedlagte bøndergde. Den fik 46 tdr. hartk., bøndergodset var på 145 tdr. hartk. Efter H. H. Bistrups død købtes S. af Carl Gustav Bistrup, der straks afhændede den til forpagter Simon Frederik Hansen, ved hvis fallit den blev overtaget af kapt. C. F. Jørgensen. De flg. ejere var brændevinsbrænder Adolf Jørgensen 1831–42, Frederik Jensen 1842–44, forp. Jacob Hjort 1844–46, tidl. avlsforv. Jacob Ludvig Jansen 1846–74, P. C. Petersen 1874–75, Hans Peder Andersen og enken Petrea Johansen f. Krause 1875–81, Johan William Gudmand Burmeister 1881–90, Sidstnævnte solgte gd. for 255.000 kr. til Aug. Plenge, der 1910 solgte den til Andreas Gorm; 1921 købtes den af S. Hansen, 1924 af P. Birch, 1925 af H. P. L. Hansen og 1927 for 180.000 kr. af den nuv. ejer E. N. Sichel.
Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.
Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 416–21.
Den lave enetages hovedbygning med høj frontispice blev opf. 1869, delvis ombygget 1919. Avlsbygn. nybyggedes 1921.
Jan Steenberg dr. phil.
I sognet har ligget en gd. Pilegd., som den ældste kendte mand af slægten Rud Niels Jacobsen fik med sin hustru, men som han 1358 mageskiftede til Sorø kloster.
Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.
Fredede oldtidsminder: Et stærkt forstyrret dyssekammer i S. by.
1782 fandtes i Råmosen 428 romerske denarer, nedlagt i slutn. af 2. årh. e. Kr. (Nord. numismat. Årsskrift. 1938. 63–69).