Hadbjerg sogn

(Ødum-H. kom.) omgives af Ødum so., Århus a. (Hadsten so. i Sabro hrd.) samt Galten og Rud so. Grænsen til Århus a. følger Lilleå, mens Alling å danner skel til Rud so. Det mest bølgede morænelandskab har jævnt gode jorder og kulminerer i Tinghøj og Tvillinghøje, begge 84 m. Der er kun lidt skov. Gennem so. går den østjy. længdebane og hovedvej A 10 (Randers-Århus); den sidste fører nu på viadukter over å, vej og jernbane gennem Hadsten by.

Areal i alt 1961: 1080 ha. Befolkning 26/9 1960: 475 indb. fordelt på 134 husstande (1801: 262, 1850: 372, 1901: 413, 1930: 588, 1955: 696).

I so. byen: Hadbjerg (*1448 Hadberff, 1456 Hadberuff; u. 1804) m. kirke, skole (centralskole for Ødum-Hadbjerg kom. påbegyndt 1961), forsamlingshus; den tidl. i H. so. beliggende del af Hadsten stationsby m. et areal af 36 ha og i 1957 197 indb. er i 1960 indlemmet i Galten so. (se s. 804). – Gårde: hovedgd. Kollerup (*1313 Koltorp, 1410 Culdorp) m. betonvarefabr. og lerværk (i Hadsten so., Århus a.) (i alt 40,5 tdr. hartk., 288 ha, hvoraf 28 skov; ejdv. 1402, grv. 553, heraf under hgd. 24,7 tdr. hartk., 202 ha; ejdv. 800, grv. 410); Bonnesholm; Bredgårdsminde; Hadbjerggd.; Hadbjerg Hedegd.; Bakkeby; Godthåb mejeri (opret. 1887 som andelsmejeri; fællesmejeri fra 1962); Kollerup gæstgiveri (i gl. vandml.).

H. so., der sa. m. Ødum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Voldum so. So. udgør 4. udskrivningskr., 372. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken, der if. Erik Pontoppidan (Marm. Dan. II. 169) skal være bygget af »Skt. Simon Yde«, o: indv. til Skt. Simon og Judas, er en romansk kvaderstensbygn., bestående af kor og skib på skråkantsokkel samt et sen. tilføjet våbenhus foran s.døren. Af de romanske vinduer ses to tilmuret i korets ø.- og n.side samt to andre i skibets ndr. sidemur. Begge døre er bev., anbragt påfaldende langt mod ø., vistnok fordi skibet tidligt er forlænget mod v., af sa. materiale og på sa. sokkel som den øvr. kirke. Den tilmurede n.dør har høje monolitkarme m. rundstave; s.døren, der stadig er i funktion, har to svære søjler m. terningbaser og -kapitæler samt reliefkors i tympanonfeltet (Mackeprang.JG. 127). I det indre er den romanske korbue m. fremtrædende, svære kragsten bev.; dens let tilspidsede form har tidl. fremkaldt en teori om, at kirken skulle være unggotisk fra beg. af 1200t. (Aarb. 1894. 235, 1896. 282). I gotisk tid blev kirken forsynet m. indbyggede hvælv, et i koret, fire i skibet. Ligeledes i den sen. middelalder byggedes våbenhuset, m. faste bænke langs siderne, men fremtræder nu i nyere skikkelse fra slutn. af 1800t., idet kirken er rest. 1881 og flg. år. På et muret alterbord står en tidlig renæssancetavle m. tre arkadefelter (rest. 1900); i midtfeltet et nyere maleri, Kristus vandrende på søen, af A. Dorph. Romansk granitfont m. tovsnoninger og terningformet fod; messingdåbsfad fra 1869. Prædikestolen er et barokt snedkerarb.; i hjørnerne er udsk. Kristus og evangelisterne som ramme om apostelmalerier i bølgelistefelter, m. malede årst. 1663 og 64, jf. stolen i Ørum (s. 796). Samtidig opgang. Himlen, der har skåret årst. 1635, er rest. 1905. De øverste stole m. låger og gavle er fra 1600t. Orgel 1958. Klokken, ophængt i v.gavlen, er fra 1742. Et træepitafium på skibets n.væg, skåret 1664 af sa. mester som prædikestolen, over Niels Knudsen, † 1680, og hustru. I våbenhuset to ligsten, 1) en romansk, m. tagformet overdel, og 2) over forp. på Kollerup Christen Jensen Brun, † 1704, og hustru.

Kollerup tilhørte 1424 Lage Jensen (Udsen), 1455–57 søstersønnen hr. Jens Madsen (Munk m. vinranke), 1486–92 dennes svigersøn Laurids Lunov († o. 1500). 1532 tilhørte K. en dattersøn af ovenn. Jens Madsen Munk, Mikkel Nielsen (Tornekrands), 1536–58 hans bror Erik Nielsen (Tornekrands) († 1561). Dennes svigersøn Hartvig Juel († 1572) ejede K. 1568; den kom derpå til datteren Ingeborg Juel († 1615), g. m. Manderup Parsberg († 1625), men da hun døde barnløs, kom gden (1638: 42 tdr. hartk.) til hendes fætter Thomas Juel († barnløs 1647), derefter til hans søsterdatter Dorthe Abildgaard, der besad den 1656. 1662 blev den (38 og 388 tdr. hartk.) af Mogens Friis solgt til kronen, der straks udlagde den til hr. Ove Gjeddes arvinger, som imidlertid mageskiftede den til Mogens Friis, som nu solgte den til landsretsnotar Marcus Kohlblatt i Hamborg. Af ham købtes den 1666 af Hans Nielsen Drostrup til Skovsgd., hvis søn kancellisekr. Niels Drostrup († 1675) bestemte, at K. skulle deles lige ml. hans enke Anne Eriksdatter Grave, g. 1678 m. Hans Brochmand, og datter Karen, der ægtede mag. Ejler Jacobsen Ejlertz († 1720), som 1689 købte Hans Brochmands halvpart og 1692 solgte K. (25 tdr. hartk.) m. gods til grev Conrad Reventlow, hvis uægte søn oberst Ditlev Revenfeldt 1715 solgte gden (25, i alt 76 tdr. hartk.) til Erik Baggesen Giørup († 1746), som 1745 testamenterede K. til sin niece Erica Cathrine Sommer, 1747 g. m. Jacob Tryde († 1751) og 1752 g. m. Christen True til Baggesvogn. 1754 solgtes K. (25 og 76 tdr. hartk.) til grev Christian Friis, som 1760 i sit testamente bestemte, at K. skulle følge Frijsenborg, men 1802 solgtes K. dog ved auktion (25 og 226 tdr. hartk.) for 66.850 rdl. til kbmd. i Randers Hans Chr. Hansen til Haraldslund, der 1803 skødede den (25 og 116 tdr. hartk.) for 46.314 rdl. til forp. Anders Sjelle († 1822), der 1804 fik tilladelse til at udstykke den i 14 parceller. Fra o. 1812 tilhørte K. generalkrigskommissær Johannes Dahl († 1820), som 1819 solgte den til forv. på Clausholm Anders Bay († 1820), fra hvis enke Anne Cathrine Thoersen den ved auktion (skøde 1826) kom til Bagge Lihme († 1844) for 5300 rbdl. sølv. 1836 tilhørte den (18 1/2 tdr. hartk.) en kort tid Hans Tørsleff, kom s.å. til Christian Hollesen († 1853) og o. 1848 igen til landvæsenskommissær, kammerråd Hans Tørsleff († 1876), hvis søn Andreas Christian Tørsleff († 1912) 1889 solgte den (23 tdr. hartk.) for 160.000 kr. til amtsfuldmægtig Math. Juel Hviid († 1923). Gden ejedes derefter af brorsønnen P. A. Fabricius Hviid, indtil Landhypothekforeningen 1931 overtog den og solgte den til C. G. Mark, hvis broder, løjtn. Harald Mark 1942 overtog den; dennes søn kapt. Niels Å. Selchau Mark overtog gden 1953. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 321–25. Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 47–53. Th. Søegaard. Bøndernes Kaar paa Frisenvold, Løjstrup og Kollerup Gods i Tidsrummet 1670–1702, JySaml. 3. Rk. II. 1899–1900. 26–50.

En ældre trefløjet bindingsværksbygn. i to stokv., antagelig opf. på tomten af et hus fra 1536-40, blev 1786 ændret således, at øverste etage nedtoges og hovedfløjen grundmuredes. Heraf står havesiden m. sin brede gavlkvist i midten og sine halvvalmede gavle tilbage, resten er omb. af Christian Hollesen i fuld mur 1838, men respekterende de gl. byggelinier. Sidefløjenes gavle, s. 822 såvel som gavlkvisten over indgangsdøren i gårdsidens midtakse, er glatte, bortset fra afsatser ved foden og på toppen. 1942–49 tilføjedes på hovedfløjen to hjørnetårne, ligesom der i den nordøstl. fløj indrettedes et kapel, hvori der holdes gudstjeneste 8 gange årlig. Hovedbygn. ligger på et betydeligt, delvis af grave omgivet voldsted.

Skove: Kollerup skov, 22 ha, hvoraf bøg 5, andet løvtræ 10 og nåletræ 7 ha, tilh. godsejer N. Åge Selchau Mark, Kollerup hovedgd. Skoven takseredes 1683 til 72 svins olden.

V.f. Kollerup mølledam, i eng ml. to bække, ligger voldstedet Elverhøj, antagelig af det middelald. Kollerup. Det er en oval banke, ca. 35 × 25 m, ca. 6 m høj, hvorpå er fundet murbrokker. En lavere, lidt større holm, skilt derfra ved en vandfyldt grav, hører antagelig med til anlægget.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 19 høje, hvoribl. Bavnehøj sv.f. Hadbjerg og Tinghøj nordligst i so.

H. var før anneks til Galten-Vissing. I slutn. af 1500t. søgte præsten i Ødum om at få H. til anneks; det skete dog først 27/8 1823.