Hjerk sogn

(H.-Harre kom.) omgives af Roslev so., Nørre hrd. (Jebjerg og Lyby so.), Hindborg hrd. (Oddense so.), Hjerk nor og Lysen Bredning samt Harre vig og Harre so. De noget bakkede jorder er af jævnt god beskaffenhed, og fra Hjerk by er der glimrende udsigt over den ejendommelige, cirkelrunde Harre vig og det lange, smalle Hjerk nor, hvorimellem Hjerk Bjerg strækker sig frem. Ved det sydl. so.skel løber Viummølle å til Hjerk nor. Bortset fra nogle mindre plantager er so. skovløst. Gennem det går landevejen Skive-Glyngøre, hvorfra en vej fører til Roslev.

Areal i alt 1955: 1624 ha. Befolkning 26/9 1960: 554 indb. fordelt på 143 husstande (1801: 297, 1850: 421, 1901: 510, 1930: 514, 1955: 567).

I so. byerne: Over Hjerk (*1375 Hernick, 1488 Hyerk, 1494 Offuerhierck; u. 1786) m. kirke, præstegd., forskole (opf. 1915), missionshus (opf. 1948), forsamlingshus (opf. 1930), Saugstrup Mejerikreds’ Sparekasse, telf.central og maskinstat.; s. 184 Neder Hjerk (1494 Neyræhierck; u. 1786); Vium (*1400 Vyvm; u. 1784); Bajlum (*1420 Bodum, 1474 Balum, 1546 Baylom; u. 1786) m. centralskole (for Hjerk-Harre kom., opf. 1954, arktr. E. V. Lind og Tage Hansen, Skive), bibl. (opret. 1945; 1700 bd.) og kom.kontor (i skolen). – Saml. af gde og hse: Gedeløkke (1546 Giedeløche). – Gårde: svineavlscentret Bajlumgd. (1524 Balom(m)-gardt); Viumgd. (*1500t. Wium gard); Vium vandml. (*1463 Viiummøll).

H. so., der sa. m. Harre so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Åsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 297. lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken består af kor og skib, tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er fra romansk tid, af granitkvadre på skråkantsokkel. På n.siden er bev. to tilmurede vinduer samt spor af et tredie. N.døren, med korsprydet tympanon, er tilmuret. S.siden er omsat, men s.døren bev. omend overpudset. Den meget høje, romanske korbue har profilerede kragsten. Kor og skib har bjælkeloft. Tårnet og våbenhuset er sengotiske tilføjelser, begge for en stor del af kvadre, som kan tænkes at stamme enten fra et romansk tårn eller fra en af egnens nedlagte kirker. En del kvadre, flere krumhugne, fra bueslag, henligger på kgd. Tårnets overdel, med gavle mod n. og s., er af munkesten. Tårnrummet har krydshvælving og åbner sig mod skibet med en rundbue, Den delvis hvidkalkede kirke er overalt tækket med bly. En restaurering har fundet sted 1953–54 (arkt. S. Vig-Nielsen). – I tårnrummet har der været fremdraget kalkmalerier, bl.a. to store helgenbilleder (Skt. Jørgen og Skt. Morten) fra tiden tæt op mod reformationen (Magn-Pet. K. 38). – Det murede alterbord omgives af et panel fra slutn. af 1500t. Altertavle i renæssance med to udskårne våben tilh. Jacob Høeg til Trudsholm (lensmand på Skivehus 1596–1602) og hustru Lisbeth Sehested. Tavlen, i hvis midtfelt et maleri (den korsfæstede), er istandsat med ny staffering 1954 (J. Th. Madsen). Et alterbillede fra o.1850 hænger nu i tårnrummet. Alterkalk fra 1691 med hofsølvsmed Marcus Resenhofs stempel og Wilh. Marselius baron af Gyldenkrones våben. Alterstager fra 1. halvdel af 1600t. Romansk granitdøbefont med mange tæt sammenstillede rundstave på kummen (Mackeprang. D. 34. 196). På loftet et stærkt ødelagt sengotisk krucifiks. Prædikestol i renæssance med staffering fra 1954. Nye, lukkede stolestader. Orgel på fire stemmer (M. Sørensen, Horsens). Klokke fra 1507, støbt af Peder Hansen i Flensborg »Gud til lov og hæder og alle Guds helgen og Skt. Johannes« (Uldall. K. 235). – Under koret har der været en begravelse. En romansk gravsten med to kors ligger foran våbenhusdøren.

Bajlumgård ejedes 1524 af Niels Høeg (Banner) til Eskær. 1594 mageskiftede Steen Brahe halvdelen af B. til Ludvig Munk og Erik Lykke. Sidstn.s datter Johanne Lykke († 1635) ejede den 1623, men 1637 solgte Gunde Rostrup B. til Jørgen Høeg (Banner) til Todbøl († 1656). 1663 ejedes den (17 tdr. hartk.) af Erik Blik til Holmgd., som 1664 skødede den til Andreas Rhode, hvis bror Rudolph Rhode i 1670erne beboede gden. Den kom (17 tdr. hartk., gods 76) sen. til deres søsters svigersøn landsdommer Christoffer Bartholin († 1714); 1688 betegnes B. som »ikkun et ringe sted og hartad som en bondegd.«; 1689–91 var den forpagtet til Chr. Gjedde til Skivehus. Chrf. Bartholin kompletterede 1700 gden, og hans arvinger solgte den 1727 (12 tdr. hartk., gods 146) for 3800 rdl. til deres svoger kapt. Peter Fürst († 1732), hvorefter den s.å. (12 tdr. hartk.) med Hostrup (16) og gods (221) blev solgt for 5550 rdl. til hans svoger etatsråd Selio Müller til Lønborggd., der 1740 solgte begge gde til Peder Panderup (sen. til Søndervang) for 5800 rdl. kur. Han solgte den 1744 til Niels Bang, der 1755 afhændede den uden gods for 630 rdl. til Niels Stefansen Tang († 1789), hvis søn Stefan Tang ejede den til sin død 1827. På auktion efter ham købtes den 1830 for 3095 rbdl. sølv af kbmd. Chr. Gjørup i Skive, men 1836 tilhørte den Jens Nielsen Ladefoged, 1841 hans søn Jens Tang († 1865), derpå dennes søn Christian Tang († 1904), hvis søn Niels Tang 1909 solgte B. til et konsortium, der 1911 afhændede den til Peter Hansen Knudsen, hvis søn Henning Knudsen overtog den 1959.

Litt.: DLandbr. VI. 457. JySaml. 4. Rk. VI. 38–40, 68–69 m.fl.

Vium mølle skødede hr. Niels Nielsen 1400 til Stig Munk.

I so. har ligget nogle gde Lanbjerg (*1429 Lannæri, 1664 Lanbierig).

Fredede oldtidsminder: 6 høje, hvoriblandt Store Tophøj ø.f. Bajlum og en høj sv.f. kirken, begge anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 35 høje. – I Hjerk nor er fundet en betydelig boplads fra ertebøllekulturen og i strandkanten en køkkenmødding.

Litt.: Ejnar Poulsen. Lidt Degnehistorie fra Hjerk-Harre, AarbSkive. 1955. 33–50.