Kirke Såby sogn

(S.-Kisserup kom.) omgives af Gevninge, Kisserup, Kirke Hvalsø, Holbæk amt (Soderup so. i Merløse hrd.) samt Kirke Sonnerup, Rye og Lyndby so. Største delen af so. er en noget bølget og ret højtliggende flade, der i Tjørnehøj og Nellikehøj når 67 m, og som mod v. falder ret stejlt af mod den brede dal, der gennemstrømmes af Elverdams å. Mod ø. og især mod sø. (Bjergeskov) er landskabet som overstrøet af små, stejle bakker. Højest af disse er Egstallebjerg (94 m, trig.stat.). Bortset fra visse mosestrækninger (Løstemose, Søen) og enkelte mere grusede partier ved V. Såby og Åstrup er jorderne gennemgående lermuldede. Mod s. og v. i so. findes en næsten sammenhængende skovbræmme. Gennem so. går hovedvej 4.

Areal i alt 1955: 2482 ha. Befolkning 1/10 1955: 1274 indb. fordelt på 369 husstande (1801: 870, 1850: 1412, 1901: 1139, 1930: 1285).

I sognet byerne: Kirke Såby (o. 1370 Sauby, Sawby, Saweby, 1400 Kirkæsauæby; u. 1795) m. kirke, præstegd. (opf. 1959), centralskole (opf. 1939, arkt. Steudel s. 1147 og Knudsen Pedersen) m. bibl. (opret. 1921, 2600 bd.), missionshuset Emmaus, alderdomshjem (opf. 1953, arkt. Steudel og Knudsen Pedersen) m. kom.kontor, forsamlingshus (ombyg. 1954), sparekassefilial, lucernemelsfabr. og ved hovedvej 4 stadion (under anlæg), konditori og pakkassefabr.; V. Såby (1341 Wæstræsauhæby; u. 1794) m. forskole; Torkilstrup (*1276 Thorkelstrup; u. 1781 og 1792) m. brødfabr. og maskinstat.; Abbetved (*1356 Abbethwed, 1364 Abbethued; u. 1785) m. maskinstat. – Tadre vandmølle. – Saml. af gde og hse: Kirkeskov; Sandet; Bjergskov; Vennelyst; Såby Hse. – Gårde: hovedgd. Åstrup, tilh. Det grevelige Dannemandske Stift (1664 Aastrup Hoffuetgaard) (i alt 93,3 tdr. hartk., 598 ha, hvoraf 283 skov; ejdsk. 2188, grv. 913; heraf hovedgd. 56,7 tdr. hartk., 279 ha; ejdsk. 1125, grv. 436); Jørgenssæde (m. en nabogård 17,3 tdr. hartk., 111 ha; ejdsk. 675, grv. 179); Vennelyst; Brobjerggård; Klarskovgård; Damshøjgård (den tidl. Skomagerkro); Franciskasminde (godsforvalterbolig for Åstrup).

K. S. so., der sa.m. Kisserup so. og en del af Soderup so. (hvoraf resten ligger i Merløse hrd., Holbæk amt) udgør én sognekom. og sa. med Kisserup so. ét pastorat, har tingsted i Roskilde og hører under Roskilde retskr., Roskilde politikr., Roskilde lægekr. (Roskilde), Roskilde amtstuedistrikt m. amtstue i Roskilde, 6. skattekr. (Roskilde), 3. skyldkr. (Roskilde amtrkr.) og amtets 5. folketingsopstillingskr. (Lejre). So. udgør 2. udskrivningskr., 376. og 377. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den store hvidkalkede, teglhængte kirke, bestående af et langhus, tårn m. pyramidetag mod v. og flere udbygninger af forsk. størrelse, ligger på en anselig kgd., der hegnes af hvidkalkede, til dels middelald. mure. Kirkebygningens ældste parti er skibet, nu omfattende 4 hvælvingsfag, opf. af frådstenskvadre i romansk tid. Hertil har sluttet sig et bredt v.tårn, hvis rester 1935 er fremdraget og undersøgt (AarbKbhAmt. 1935. 119–124), og som mod skibet har haft en tredobbelt arkade, hvorover der mul. har været et herremandsgalleri. Sa.m. kirkens nu forsv. kor og apsis har bygn. således haft præg af en stormandskirke fra 1100t. ligesom Kirke Hyllinge og Fjenneslev. Dette opr. anlæg, hvori kun få enkeltheder som s.døren er bev., er sen. ved en række ombygn. helt forandret. Ældste tilbygn. er et lille våbenhus ved s.døren. O. 1400 er skibet overhvælvet m. 4 fag. Fra 1400t. er et sakristi ved det romanske kors n.væg. Derefter er kor og apsis nedrevet og kirken forlænget mod ø. i hele skibets bredde. I senmiddelalderen føjedes et s.kapel til, sammenbygget m. det ældre våbenhus, hvorefter denne tvillingbygn. fik hvælv m. kalkmalerier; i kapellets syld er bev. en sten m. helleristninger. Ligeledes i senmiddelalderen blev tvillingtårnet ombyg, og forenklet og fik 1744 sin nuv. øvre afslutning. Fra tiden o. 1600 stammer et overhvælvet n.kapel m. glat gavl. – På det af munkesten murede alterbord, hvori en helgengrav blev fremdraget 1858, står en udsk. altertavle fra 1598, i højrenæssance, opdelt ved søjler og i storfeltet et korsfæstelsesbillede fra o. 1800. Romansk font af granit. Det øvrige træinventar står egetræsmalet og er overvejende nyere, stolestaderne fra beg. af 1800t., nygotisk prædikestol af zink 1859. Den ældste klokke er fra 1519 (Uldall. 270).

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 852–62.

På kgd. er begr. provst Thomas Severin Heiberg, † 1819, sgpr. i Såby-Kisserup fra 1774.

Åstrup (*1412 Aastrup, 1484 Astrop) var i middelalderen en landsby. Bønder herfra nævnes jævnligt i 1400t. og beg. af 1500t. Hovedgdens første kendte ejer er den for sine litterære og juridiske sysler kendte rigsråd Erik Tygesen Krabbe til Bustrup († 1564), som må formodes at have ejet og beboet den allr. før 1540, da hans 1. hustru Karen Lykke døde d.å. og blev begr. i Soderup kirke. Også Erik Krabbe blev selv begr. her. Han fulgtes af sønnen Glob Krabbe († 1582) og denne af broderen Chr. Krabbe († tidligst 1612), som 1583 skrives til Å. Siden er gden kommet til Else Jørgensdatter Marsvin († 1632), som ved ægteskab 1596 bragte den til rentemester, sen. rigsråd og statholder i Norge Enevold Tygesen Kruse til Hjermeslevgd. († 1621 på Å.), der opførte gdens hovedfløj (den østre), hvor hans og hustruens navne og s. 1148 årstallet 1613 står over porten. Næste ejer var sønnen Tyge Kruse († 1629 på Å.), hvis enke Karen Clausdatter Sehested († 1672) ved nyt ægteskab 1641 bragte Å. til ritmester Jørgen Seefeld til Visborg († 1666), der 25/4 1664 skødede den til rentemester Mogens Friis til Favrskov († 1675). Han skødede den imidlertid allr. 1/5 s.å. til generalprokurør Peder Lauridsen Scavenius († 1685), der udvidede godset meget betydeligt, bl.a. ved at sælge sit omfattende bibl. til kongen for 150 tdr. hartk. bøndergods. 1673 fik han af kronen tilskødet jus patronatus til Såby og Soderup kirker og 1674 til Eskilstrup kirke. Han fulgtes både som generalprokurør og som ejer af Å. af svigersønen Niels Benzon († 1708), hvis søn, assessor i højesteret Peder Benzon († 1735) 11/6 1714 skødede Å. til generalmajor Gregers Juel til Eriksholm († 1731). Dennes søn, kmh. og højesteretsassessor Peder Juel († 1779) solgte ved købekontrakt af 20/3 1736 Å. (ca. 845 tdr. hartk.) for 42.000 rdl. da. kroner til etatsråd og borgm. i Kbh. Johan Eichel († 1736), som imidlertid døde allr. et par uger senere. I h.t. hans testamentariske dispositioner oprettede sønnen, landsdommer i Fyn, justitsråd Just Valentin Eichel († 1743) 20/5 1736 Å., på hvilken han dog først 18/6 1737 fik skøde af Peder Juel, til et stamhus. Ved hans død overgik dette til datteren Elisabeth Hedevig Eichel († 1755), som 1744 ved ægteskab bragte det til justitsråd, sen. konferensråd og justitiarius i højesteret Caspar Christopher Bartholin († 1765), som fulgtes af sønnen, sen. etatsråd Johan Bartholin Eichel († 1799), der var medlem af »den store landbokommission«. Hans søn cand. jur. Johan Bartholin Eichel († 1819) fik 13/5 1803 kgl. bevilling til at substituere stamhuset med et pengefideikommis »Bartholin Eichels Fideikommis« på 90.000 rdl. og solgte derpå ved købekontrakt 3/5 1806 gden for 312.000 rdl. d.c. og 200 holl. dukater til generalkrigskommissær Ulrik Chr. v. Schmidten († 1828). Denne solgte 1810 Å. for 400.000 rdl. d.c. til kapt. og grosserer Hans Peter Kofoed († 1812), en bornholmsk skibsfører, der ved sine mange oversøiske rejser havde erhvervet sig en stor formue. Hans enke Marie Kofoed († 1838) beholdt efter hans død begge hans efterladte godser, Å. og Holbæk Ladegård, som hun selv bestyrede med så stor sparsommelighed, at formuen betydelig forøgedes og hun kunne udfolde en udstrakt godgørenhed, bl.a. ved stiftelsen af en række store legater, hvorfor hun 1818 udnævntes til etatsrådinde. Ved auktionen efter hendes død købtes Å. 1838 for 161.200 rdl. af Siegfred Victor greve Raben († 1866), der 1842 afhændede den for 195.000 rdl. til kmh. Fr. Vilh. lensgreve Dannemand († 1888), uægte søn af Frederik VI. Sa. m. sin hustru Christiane Louise komtesse Schulin († 1884) oprettede han ved testamente af 20/7 1857 (konf. 11/4 1858) af Å. og avlsgden Nyrupgård i Sonnerup so. Det grevelige Dannemandske Stift (Åstrup Kloster) (se ndf.). På trods heraf solgte grev D. 1884 Å. til sin slægtning godsejer Fr. Brockdorff, men ved højesteretsdom af 1890 blev salget kendt ugyldigt. Da der hvilede en betydelig gæld på godset, blev stiftet fra 1891 administreret af en af justitsministeriet udpeget administrator. Først 1928 trådte det i kraft i h.t. fundatsen. – Å. hører i h.t. kancelliresol. af 18/8 1810 i kirkelig henseende til Soderup so. (Merløse hrd., Holbæk amt). – Godsarkiv LAS og LAF (Hverringe godsarkiv).

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 270–77. Georg Oppermann. Opt. om Aastrup paa Sjælland. 1918.

På den vestl. halvdel af et rektangulært dobbeltvoldsted, anlagt i midten af 1500t. af Erik Krabbe, står den nuv. hovedbygnings tre rødkalkede murstensfløje, endnu delvis omgivet af grave. Af de tre fløje i to stokv. er ø.fløjen den betydeligste. Den er opf. 1613 af Enevold Kruse, hvis våben sa.m. hustruens, Else Marsvins, er anbragt på en sandstenstavle over den hvælvede portgennembrydning i voldstedets akse. Fløjen har hvælvede kældre, ornamenterede sandstensrammer om vinduerne og høje, nye kviste på taget. N.fløjen angives at være bygget af Erik Krabbe, hvilken antagelse er blevet betvivlet. Den er kraftigt ombygget, noget forhøjet, har flade, nye sandstensrammer om vinduerne og nye kviste. S.fløjen er opf. 1856 af grev Dannemand. Gården blev underkastet en omfattende restaurering 1922–28 ved arkt. V. Holck. Broen over voldgraven bevogtes af to statelige, grundmurede hundehuse. I dyrehaven ligger den charmerende tepavillon, Louisenlund, mul. opf. i 1860erne i sammenhæng med grevinde Louise Dannemands omlægning af den store have. Avlsgården, der nu ligger uden for voldstedet, er opf. i 1870erne.

Det grevelige Dannemandske Stift (Åstrup Kloster). Om oprettelse og jordformue se ovf.; kapitalformue ca. 2.200.000 kr. Giver fri bolig og underhold foruden en årlig hævning for en priorinde og fem frøkner, uformuende, ugifte slægtninge af lensgreve F. V. Dannemand og hans tre børns fruer el., for så vidt sådanne ikke findes, uformuende døtre af afdøde officerer i den da. s. 1149 hær. Der ydes endv. understøttelse til et antal damer af sa. kvalifikationer samt til 21 studerende.

År 1400 nævnes Siunde Nielsen og Troels Nielsen i Torkilstrup i et skøde. 1430 omtales en Lasse Pedersen af T.; det er uvist, om disse var adelsmænd.

Paa Matr. Nr. 9 af Vester Saaby er der ved Gravning i Marken fundet store Grundsten og Brokker af Mursten.

I Kirke Såby fandtes 1786–1806 en kgl. privilegeret plet- og knapfabrik (jf. A. Strange Nielsen. Plet- og Knapfabrikken i Kirke Saaby, i AarbKbhAmt. 1943. 77–86).

Skove: Mod s. ligger Åstrup skov under Åstrup Kloster (ejer: Det grevelige Dannemandske Stift), der består af skovdelene Hestehaven (37 ha), Indelukket (51 ha), Koskov (73 ha), Jydeskov (13 ha), Plantagen (23 ha), Fredskoven (7 ha), Balleskov (26 ha) og Torpeskov (47 ha). Terrænet kan være bakket, men fladere strækninger forekommer også. Jorden er leret og muldtilstanden ofte god. Træartsfordelingen er bøg 57%, eg 7%, ask og ær 9% og nåletræ 27%. Skovene kom sikkert først under rationel behandling efter 1838, da der blev udarbejdet en driftsplan for perioden 1841–1901. Den østligere liggende Bjergskov (ca. 65 ha), der hører under Ledreborg gods (i Allerslev so.), står på bakket terræn og lerblandet sandet undergrund. Bevoksningen er overvejende bøg. N. i so. ligger den til Ryegård (i Rye so.) hørende skov Torkilstrup Indelukke (37 ha).

Litt.: G. Oppermann. Optegnelser om Aastrup paa Sjælland. 1918. Aastrup Skove. 15–17.

Om den forsv. landsby Legerup se ndf. under Gevninge so.

Fredede oldtidsminder: Nv.f. Torkilstrup en langdysse, ø.f. K. Såby en langdysse og et dyssekammer. Af høje er der 15, hvoriblandt den store Eghøj, de 4 anselige Præstehøje, Tjørnehøj s. 1150 n.f. V. Såby og Sneglehøj i Åstrup skov. – Sløjfet el. ødelagt: 8 dysser, hvoraf de 2 har været runddysser og én langdysse, en hellekiste og 23 høje, hvoraf flere har indeholdt grave fra ældre bronzealder. – Ved Abbetved en betydelig bronzealders boplads, undersøgt af Nationalmuseet. I kirkens våbenhus er indmuret en sten med helleristninger, en skibsfigur og en mængde skålgruber.

Volborg herredsting flyttedes 1610 til en slette ø.f. Abbetved.

Nederste Tadre Mølle er efter restaurationen 1958 en af de to sjæll. vandmøller, der endnu drives af vandkraft (AarbKbhAmt. 1958. 37–51, 75–79).

I Torkilstrup har der været en hellig kilde (Schmidt. DH. 115).

Befrielsessten ved hovedvej A4 rejst 1947 (billedhugger K. Hansen Glem).

Ved hovedvej A4 uden for Frihedsgårdens have står en af etatsråd J. Bartholin Eichel 1794 rejst mindesten for stavnsbåndets løsning, udført af J. Wiedewelt. Lige over for Eghøjgård er 1879 rejst en mindestøtte for Fr. VII (bronzebuste på sandstenssokkel).

På Åstrup fødtes 1552 den lærde adelsdame Anne Krabbe, 1813 præsten Hans Peter Kofoed-Hansen.

Litt.: Skrå formentlig fra 1700t. trykt i Vider. I. 1904–06. 91–110. AarbKbhAmt. 1951. 39–44 (S. K. Risbjerg Thomsen. Træk af Såby og Kisserup sognes historie); 1954. 83–89 (sa. Thomas Severin Heiberg). Holbæk Amts Venstreblad 22/11 1947.