Løgsted sogn

(Kornum-L. kom.) omgives af Kornum, Vindblæs, Vilsted og Malle so., Limfjorden samt Løgstør kbst. Ved ø.grænsen løber Smakmølle å til Limfjorden i bunden af en tidl. stenalderfjord. Det jævnt bølgede terræn kulminerer i Toftebjerghøj med 43 m og er af jævnt god beskaffenhed undt. mod ø., hvor der er mere sandede jorder. Af den tidl. skibsfartskanal, Frederik VII.s kanal, hører den midterste del til so. Nogle små plantager er de eneste skove. Gennem so. går jernbanen Løgstør-Ålestrup-Hobro og landevejene Løgstør-Hobro og Løgstør-Viborg.

Areal i alt 1955: 1394 ha. Befolkning 1/10 1955: 458 indb. fordelt på 113 husstande (1801: 287, 1850: 418, 1901: 618, 1930: 706).

I sognet byerne: Ravnstrup (1466 Rawnstrup; u. 1793) m. Løgsted kirke, forskole (opf. 1900) og forsamlingshus (opf. 1909); Løgsted (1401 Lawfstæth, 1410 Løgsted; u. før 1805); Mjallerup (*1400t. Miælthorp; u. 1804); Vormstrup (*1465 Vorumstrup, 1493 Wormstrvp; u. 1788); Vester Ørbæk (1468 Ørbek, *1491 Vester Ørbeck; u. efter 1805). – Saml. af gde og hse: Løgsted Skalle; Røgilhse. – Gårde: Tollerupgd. (1482 Tolftrvp); Vormstrupgd.; Løgstedgd.; Ravnstrupgd. (1466 Rawnstrop gardh); Holmagergd.; Toftebjerggd.; Melhøjgd.

Løgsted so., der sa. m. Kornum so. udgør én sognekom. og sa. m. Løgstør kbst. ét pastorat under Slet hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kornum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 347. (b) lægd og har sessionssted i Løgstør.

Kirken består af romansk kor og skib med to gotiske tilbygninger, tårn i v. og våbenhus mod n. Det ret høje kor og skib er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og med delvis kvadersatte vægge. Af opr. vinduer har koret et tilmuret i ø., et udvidet n.vindue, mens skibet har bev. to n.vinduer m. monolitoverligger. Den høje, retkantede n.dør, som bryder soklen, er i brug, den sdr. står som indvendig blænding. Korbuen er omsat og svagt tilspidset, m. attisk profileret, mod v. omløbende kragbånd og (skjult) sokkel. Tårnet, ved hvis opførelse skibets v.gavl delvis fornyedes, er af gule munkesten i munkeskifte. Det høje, fladloftede tårnrum (fra o. 1900 materialrum) har bev. en dør i n., fladbuede vinduer i v. og s. samt til skibet en ganske lille, smukt muret, rundbuet arkade, der ved orglets opstilling her er blevet forhugget; tilmuret i v.siden. På tårnets v.mur initialer for I. C. Wibroe og hustru samt 1869. Det store våbenhus er opf. af munkesten og har i ø. en tilmuret lyssprække. – Kor, skib og tårnets underdel står i blank mur og blytækte, våbenhuset hvidtet m. rødt tegltag. Rundbuede støbejernsvinduer fra 1800t., gule munkestensgulve og gråmalede bjælkelofter fra sidste restaurering 1935 (arkt. E. Windfeld Brorsen). – Inventar: Moderne alterbord af træ m. altertavle fra o. 1870, et maleri, Kristus, af F. L. Storch. Renæssance alterkalk m. gotisk knop. Alterstager m. indslået »NNS ACD anno 1616«. Halvrund alterskranke. Romansk døbefont af granit, m. halvattisk mundingsprofil s. 1227 (Mackeprang. D. 197f.). Dåbsfad af messing, iflg. trambuleret indskr. skænket 1675 af Hans Henriksen Krøger og hustru, Løgstør; indpunslede initialer, W.N., angiver en tidligere ejer. På loftet ligger siden sidste restaurering to krucifikser, det ene et ligkistekrucifiks af tin fra 1600t., tidligere over korbuen, skænket af provst C. Claudi, det andet et naivt trækrucifiks, skænket af T I S S 1790. Udmærket, men landlig renæssance prædikestol, skænket 1608 af »Løgstørs Mænd«, på fire fag, hvori arkader m. evangelistmalerier fra 1700t. Istandsat 1935. Nyere opgang og stolestader. Præste- og degnestole var fra 1600t. To lysekroner fra 1743, den ene skænket af Chr. Larsen og hustru, Ravnstrupgård. Glaslysekrone fra 1800t. Lysearm ved prædikestolen, skænket 1745 af Margr. Christensdatter Lændrup. Kirkeskib, »Løgstør«, fregat, »bygget og givet af Chr. Christensen, Løgstør 1832« (Henningsen. KK. 153, jf. 150). To præsterækketavler fra henh. 1760 og 1914. Lille orgel i tårnbuen, lev. af I. Gregersen, Kbh. (5 stemmer). – Gravminder: Epitafier og mindetavler: 1) Herredsskriver P. C. Thorup (»den rige Per Kræmmer«), † 1771; sortmalet sandsten, i våbenhuset. 2) Thomas Chr. Iensen, Tollerupgård, † 1864; marmortavle. 3) J. Dahl Jensen, † 1915; marmortavle. På den nu – efter at Løgstør har fået egen kgd. – alt for store kgd. ligger talrige ældre gravsten (17 anbragt på række i v.enden), hvoraf adsk. »bondegravsten« af granit. Bl. stenene kan nævnes: Peder Paaske, † 1595, Lars Jensen Sundmand, † 1636, kbmd. Berthel Sand, † 1825, skipper og »restaurateur« Fr. Henneberg Sand, † 1853. I tårnrumen er indsat en romansk gravsten m. kors og en mindre sten, ligeledes m. kors. V.f. tårnet et empiremonument m. forvitret skrift over Anna Sophie Berthelsen, f. Raaschou.

Vestl. på kgd., v.f. tårnet, en stor, kampestenssat, brøndagtig helligkilde, Skt. Hans kilde, (de øverste skifter moderne omsat), omgivet af en pikstensbrolægning, hvori en sten m. stor skålformet fordybn. Moderne stentrappe ned til kildevandet (Schmidt. DH. 137).

Adelsmanden Niels Roed skrev sig 1458 af Løgsted, men 1466 i Ravnstrupgård. Sidstn. gd. skødedes 1650 af Axel Nielsen Juul til Bjørnsholm († 1664) til Vil Sørensen Orning († 1694), som 1657 skrev sig til Ravnstrup. 1865 ejedes Ravnstrupgården (8 1/2 tdr. hartk.) af propr. Søren Jensen, der 1879 byggede en ml. ved amtsvejen (nedrevet o. 1920). 1915 solgte Jens Povlsen Nøhr R. til Kr. Larsen; nuv. ejer fru G. Christoffersen. 1929 brændte udhusene (jf. HimmerlKjær. XX. 1931. 361–64, 370).

På Toftbjerg boede 1774 landmåler Ole Hall, 1776 herredsfogden Mads Nørager og siden hans efterfølger Jens Gleerup († 1786). 1827 ejedes den af prokurator Chr. Fr. Bang, sen. til Linderumgård og Gl. Vrå († 1874) (jf. HimmerlKjær. XX. 1932. 448–50).

Løgstedgården solgtes 1857 til gdens hidtidige fæster, fhv. stænderdeputeret Søren Hansen, som endnu 1865 ejede den (10 5/8 tdr. hartk.), siden ejedes den af 3 af hans børn (Peder, Mine og Kristine Hansen). 1896 købtes L. af sen. amtsrådsmedlem Jesper Larsen Jespersen († 1938), hvis søn Lars Holm Jespersen nu ejer gden (jf. M. Møller i HimmerlKjær. XIX. 1930. 149 f.).

I so. har ligget en gd. Abildgd. (*1541 Abbildgaard).

Skove: Spredt i so. flere mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, deribl. Toftbjerghøj og to andre smukt beliggende høje ved Vormstrup og den anselige Melhøj ved Mjallerup; i denne sidste er fundet en ældre bronzealders grav med dolk, bælteplade, arm- og halsringe og to guldspiralringe. – Sløjfet el. ødelagt: 11 høje. Ved Sigsgård er fundet et depot af 9 skafttungepile af flint.

Litt.: M. Møller. L. Sogn, HimmerlKjær. XIX. 1930. 147–61. XX. 1931. 359–76. XXI. 1932. 441–76. XXII. 1933. 1–36.