Sæby sogn

(S.-Gershøj kom.) omgives af Gershøj so. Lejre vig, Lyndby og K. Hyllinge so., Vellerup vig, en gren af Inderbredning, samt Fr.borg amt (Vellerup, Ferslev og Skibby so. i Horns hrd.). Det ret jævnt bakkede, men dog pletvis småkuperede terræn, der i Stejlebjerg (trig.-stat.) når 33 m, sænker sig mod n. ved amtsgrænsen ned mod et dalstrøg, der gennemstrømmes af Vejlemølle å. Denne var i stenalderen en vig af Isefjord, sen. en sø (Vejlemølle sø), der nu er udtørret og omdannet til eng. Kysten mod Lejre vig er lav og med en smal bræmme hævet havbund. Jorderne er i den østl. del relativt gode og lerede, men rige på vandhuller. Andre steder som v.f. Sæby er sandjorderne mere udbredte. So. gennemskæres af landevejen fra Frederikssund til henh. Holbæk og hovedvej 4 ved Lindenborgdalen.

Areal i alt 1955: 1588 ha. Befolkning 1/10 1955: 648 indb. fordelt på 190 husstande (1801: 514, 1850: 703, 1901: 589, 1930: 713).

I sognet byerne: Sæby (*1253 Sæby; u. 1804) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1937, arkt. R. Rasmussen) m. bibl. (opret. 1941, 1900 bd.) og forskole; Biltris (*1257 Bylzriss; u. 1804) m. forskole og børnehjemmet Eventyrhuset. – Saml. af gde og hse: Egholmsmark; Holtensminde. – Gårde: hovedgd. Egholm (1400 Ekholme) (38,5 tdr. hartk., 187 ha; ejdsk. 640, grv. 348); Egholm Møllegård (20,3 tdr. hartk., 98 ha; ejdsk. 379, grv. 195); Egholm Skovgård (17,7 tdr. hartk., 141 ha (skov); ejdsk. 336, grv. 136); Ørbækgård.

Sæby so., der sa.m. Gershøj so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som K. Såby so. So. udgør sa.m. Gershøj so. 2. udskrivningskr., 392. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken er i sin nuv. skikkelse i det ydre og indre opf. 1824 efter tegn. af arkt. Jørgen Hansen Koch som en korskirke m. apsis mod ø. og tårn mod v., af små gule sten i en let tillempet nygotisk stil m. spidsbuede vinduer og glatte, kamtakkede gavle. Efter en sandsynlig, men ukontrollabel efterretning skal dele af den gl. kirke være styrtet ned juleaften 1823. Af det ældre anlæg står endnu tårnet, skibet og ndr. korsarm, blot helt skalmuret m. nyere sten. Kernen er skibet, en opr. romansk bygn., hvis bev. sidemure er af frådsten, og som dækkes af to fag krydshvælv, antagelig fra 1400t. Den ndr. korsarm, lidt skævt anbragt, gemmer i sine mure en sengotisk tilbygn., enten kapel el. sakristi; ligeledes står det sengotiske tårn intakt inden for den nyere skalmuring. Også i det indre er kirken helt præget af nyordningen 1824: altertavlen m. maleri af Eckersberg (1823), font efter tegn. af G. F. Hetsch, cylindrisk prædikestol i sen klassicisme, lukkede stolestader og orgelpulpitur af eg. Af ældre oprindelse er kirkens smukke altersølv; på n.siden af triumfbuen hænger et maleri, brystbillede 1773 af sgpr. Jens Rasmussen Hassing. Blandt gravminderne nævnes en sten over sgpr. Hans Pedersen, † 1666. Egholms gravkrypt under ndr. korsarm blev undersøgt 1928; kistepladerne herfra hænger indrammet i kirken. To epitafiumsmalerier fra 1685, forestillende Oluf Rosenkrantz og Birgitte Krabbe er 1891 deponeret på Krabbesholm. I tårnet to klokker: 1) 1688 og 2) 1858 (Gamst).

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 933–44.

Egholm var allr i senmiddelalderen en herregd. 1405 skrev hr. Predbjørn (Pritbern) van Podebusk († tidligst 1419) sig til E. Hans brodersøn hr. Henning Podebusk til Skjern († senest 1442) afstod 1435 gden (el. en del af den) til ovenn. hr. Predbjørns søn Claus Podebusk til Vosborg († før 20/4 1477), men allr. 1436 og sen. indtil 1443 skrev Hans Grubendal sig til E., han har mul. været g.m.hr. Predbjørns datter Gisele Podebusk, som siden var g.m. rigsråden hr. Jens Due (Thott) til Krogholm († tidligst 1487); han skrev sig 1460 til E. og ægtede efter fru Giseles død Anna Andersdatter Banner († tidligst 1492). Ægteskaberne var barnløse, og E. kom – mul. som arv efter fru Gisele – til brødrene Eiler og Niels Mogensen Hak, der 1492 omtalte hr. Jens og fru Gisele som deres »forældre«. Niels Hak († 1508) afstod 1484 sin part i gden til Eiler Hak († 1501), der var g.m. Anne Nielsdatter (Present) († tidligst 1534); hun nævnes 1511 til E. Deres søn Christoffer Hak skrev sig ligeledes til E., men døde 1539 som slægtens sidste mand. Hans søster Lene Hak († 1564), der 1520 havde ægtet rigsråden hr. Hans Krafse til Basnæs († 1530), arvede derefter E., der siden tilfaldt deres søn Eiler Krafse, som 1581 efter et ulykkeligt drab måtte rømme landet. Efter hans død 1599 og hans ægtefælle Hilleborg Billes død 1602 arvedes gden af deres søn Christoffer Krafse († senest 1620), g. m. Dorte Andersdatter Banner († senest 1657), som endnu 1627 skrev sig til E., hvor datteren Hilleborg Krafse n.å. holdt bryllup m. Henrik rigsgreve Holck til Ravnholt († 1633). Sidstnævnte erhvervede 1633 E. af svogeren Otte Krafse († 1670 som slægtens sidste mand). Fru Hilleborg måtte efter ægtefællens død p.gr.af stor gæld med kgl. bev. 1639 sælge gden til broderen Otte Krafse, som dog allr. n.å. videresolgte den til Holger Axelsen Rosenkrantz (»den Rige«) til Glimminge († 1647), g. 2. n.å. med Karen Tagesdatter Krabbe († 1662). Hans søn af 1. ægteskab Oluf Rosenkrantz arvede E. og optoges 1671 i den friherrelige stand (men gav afkald på oprettelsen af et baroni). 1671 bevilgedes det ham at indrette et frit birk til E. for alle gdens tjenere på Sjælland. For udgivelsen 1681 af sit forsvarsskrift for den gl. da. adel (»Apologia nobilitatis Danicæ«) idømtes han ved højesteret 1682 forbrydelse af charger og hovedlod. Dommen mildnedes dog af kongen, således at der af hovedlodden s. 1167 skulle betales 20.000 rdl. til oprettelse af et ridderakademi i Kbh., mens resten skulle tilfalde hans svigersøn Holger Thott for dennes fortjenester under krigen 1675–79. Ruineret ved dommen måtte Oluf Rosenkrantz 1684 for i alt 30.546 rdl. sælge E., den af ham oprettede sædegd. Krabbesholm (s.d.) og den 1653 af Frantz Pogwisch til Ravnholt købte ladegd. Vellerup (se III. 296) og Enggård på Fyn samt hele sit omfattende bibliotek til svigersønnen, gehejmeråd Mogens Skeel til Fussingø († 1694), g.m. datteren Helle Helene Rosenkrantz († 1698). (1688 havde E. 71,58 tdr. hartk. m. 363,1 tdr. land under plov). Efter Oluf Rosenkrantz’s og hans ægtefælle Birgitte Krabbes død på E. 1685 solgte Mogens Skeel E. og Krabbesholm til broderen Otte Skeel til Vallø m.v. († 1695), der 1687 fik kgl. bev. at lægge Vellerup ladegd.s jord ind under E., som manglede hoveribønder. Fra ham kom E. og Krabbesholm til datteren Birgitte Skeel og hendes ægtefælle Otte Krabbe til Holmgård († på E. 1719). Da hun ved sin død 1737 ikke efterlod sig livsarvinger, kom E. m.v. ved testamente til gehejmeråd, præsident i højesteret m.m. Iver Rosenkrantz til Rosenholm († 1745) og hans hustru Charlotte Amalie Skeel, ved hvis død 1763 deres søn Fr. Chr. Rosenkrantz arvede E., Krabbesholm, Ryegård, ved ægteskab erhvervede Barritskov og ved køb 1777 Trudsholm. Efter sin hustru Dorte Reedtz’ død 1801 indsatte han – da der ikke var livsarvinger i ægteskabet – ved testamente af 7/5 1802 sin slægtning, gesandt, sen. gehejmestatsmin. Niels Rosenkrantz til universalarving med pligt til at oprette et stamhus af de nævnte godser, hvoraf dog to måtte udelukkes. Niels Rosenkrantz bortsolgte da 1804 for 282.025 rdl. E. og Krabbesholm til sin broder, kmh., amtmand, sen. no. statsråd Marcus Gjøe Rosenkrantz; denne videresolgte to måneder sen. de to gde for 284.000 rdl. til sen. amtmand Chr. Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe og kammerråd Lars Larsen i fællesskab. Sidstn. erhvervede 1806 E. alene for 189.333 rdl., men videresolgte gden 1809 for 330.000 rdl. til premierløjtn., sen. generalmajor Harald Rothe († 1848) og kammerråd, sen. rentekammerdeputeret Chr. Rothe († 1852). De afhændede 1812 E. for 300.000 rdl. til generalkvartermester, sen. generalløjtn. Joh. Wolfgang Haffner. Ved hans død 1829 arvedes godset af sønnen, den sen. som politiker (bl.a. indenrigs-, krigs- og marinemin.) kendte general og kmh. Wolfgang Haffner, der i h.t. testamentariske bestemmelser af 29/5 1824 og 6/6 1829 ved erektionspatent af 21/9 1831 (kgl. konfirmation af 16/11 s.å.) af godset oprettede et stamhus; han opførte også den nuv. toetages hovedbygn. og var i høj grad interesseret i godsets drift, udvidede skovarealet og bortsolgte af fæstegodset. Ved hans død 1887 overgik besiddelsen af stamhuset til datteren Amalie Haffner, enke efter østrigsk general, gehejmeråd, kmh. Ferdinand von Langenau. Da hun døde 1902, tilfaldt stamhuset hendes yngre søster Ebba Wilhelmine Haffner, g.m. svensk overhofstaldmester Erik Carl Alfred greve Piper; efter hendes død 1914 kom E. til sønnen Erik Alfred Wolfgang Haffner greve Piper.

Stamhuset overgik 25/4 1921 til fri ejendom i h.t. lensloven af 1919; det bestod da af hovedgden E. med Egholm Møllegård, afbyggergden Fagerholt og gden Nakkedam (begge sidstn. i Ferslev so., Horns hrd., se III. 294), i alt ca. 165 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord ca. 103 tdr., indtaget til skov ca. 11 tdr., bøndergods ca. 15 tdr., desuden hørte til stamhuset kirketiender (ca. 29 tdr. byg i årlig afgift), bankaktier 6600 kr., fideikommiskapitaler 1.226.220 kr. Skovarealet udgjorde 132 ha. Med stamhuset var forbundet 3 legater på tilsammen ca. 72.000 kr. Ved afløsningen betaltes i afgift til staten 587.493,81 kr.; til successorerne hensattes 939.990 kr. Til udstykning afgaves fra E. hovedgd. ca. 44 tdr. hartk. (227,2 ha jord), der betaltes med 251.705 kr. og derefter udstykkedes i 34 selvstændige husmandsbrug og 2 tillægsparceller. Denne udstykning var den første, der fandt sted efter reglerne i lov af 4/10 1919.

1920 solgte grev Piper hovedbygn. m. parken til kmh., oberst Axel Kauffmann, fra hvem den 1938 gik over til Henny Caroline baronesse Wedell-Neergaard, f. komtesse Moltke († 1954), mens avlsgården med ca. 200 ha solgtes til den hidtidige forp. Oskar Rasmus Bay. S.å. solgte greven Egholm Møllegd. (ca. 111 ha) til dennes hidtidige forp. V. Brix, Fagerholt (m. ca. 98 ha) til forp. S. Winding, og Nakkedam (m. ca. 21 ha) til forp. O. H. Larsen. De dele af skovene, der ikke medfulgte landbrugsejendommen, i alt ca. 90 ha, solgtes sa.m. den tidl. skovfogedbolig til stamhusets hidtidige godsforv., overretssagfører Lars Tønnes Pedersen.

Egholm hovedgd. (den tidl. avlsgd.) solgtes 1924 til propr. P. Davidsen, fra hvem den 1930 kom til propr. K. Süberg. 1933 købtes den af propr. A. Tuxen, der 1943 afstod den til propr. H. J. Baden, der 1959 solgte den til fabr. Marinus Sørensen, Kbh., for ca. 1,6 mill. kr.

Litt.: Gunnar Olsen. DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 296–301. DLandbr. I. 1930. 339–41.

En gl. tofløjet hovedbygn. i to stokv. med fire tårne og spir blev nedrevet af F. C. Rosenkrantz 1765. Nuv. hovedbygn. er opf. af Wolfgang v. Haffner 1841 (brandtaksation af 2/9 s. 1168 d.å.). Den er en enkel, hvidkalket, klassicistisk bygn. i to stokv. med sandstensrammer om døre og vinduer og flad tagafslutning. Havefaçaden domineres af et fremspringende, rundt midtparti, som bringer Bernstorff slot i erindring.

Egholm Skovgård er opstået ved stamhuset Egholms (s.d.) overgang til fri ejendom. Godsets skove blev da (1920) købt af stamhusets hidtidige godsforv. overretssagfører Lars Tønnes Pedersen sammen med et areal ager- og engjord fra Egholm Møllegård. Den hidtidige skovfogedbolig (opf. 1875) omdannedes nu (1920) til hovedbygn. Nuv. ejer er dir. H. C. Andersen.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 343.

I Sæby havde Vor Frue kloster i Roskilde gods, som Erik Nielsen (Saltensee) til Hørsholm († 1380) havde givet det for sin sjæls frelse, og som han havde i pant af Tyge Ingemarsen Grubbe til Tersløse († 1412). Dette gods pantsatte klostret 1383 til væbn. Clement Hake, som endnu 1388 skrev sig til S.

Egholm Møllegård hørte indtil 1920 under stamhuset Egholm (s.d.). D.å. købtes gden, hvoraf et areal ager og engjord dog frasolgtes til henlæggelse under Egholm Skovgård, af propr. Victor Brix, der o. 1922 solgte den til propr. Holger Wassard; denne videresolgte gden 1923 til landbrugskand. Poul Teisen. 1926 købtes E. M. af propr. Elmar Petersen, der ejede den til 1943, da den overgik til den nuv. (1959) ejer, propr. E. Hemmingsen. Den grundmurede hovedbygn. er opf. 1877.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 340 og 342.

Skove: Sognets vestl. udløber dækkes helt af Egholm skov (110 ha, hvoraf lidt i K. Hyllinge so.), der udgør en selvstændig skovejendom. Terrænet er dels fladt, dels bakket. Jordbunden er som helhed godt egnet til skovdrift. Undergrunden er lerblandet sand eller grus. Træartsfordelingen: bøg 38%, eg 5%, andet løvtræ 15% og nåletræ 42%. Østligere ligger Krabbesholm skov (31 ha), der ejes af De forenede Kulimportører A/S. Det er overvejende en bøgeskov. Egholm slots skov (19 ha) ligger delvis i Fr. amt. Den hører til Egholm slot.

Fredede oldtidsminder: Ved Sæby en rest af en jættestue; 5 høje, hvoriblandt den meget anselige Bavnehøj v.f. Sæby. – Sløjfet: 5 dysser og 7 høje. – Ved Ørbækgård en køkkenmødding.

Genforeningssten rejst på Bavnehøj 1920.

Sæby præstegård (opf. 1826) er mulig den ydre model til »Nøddebo Præstegaard« i Henrik Scharlings bog (jf. Greve, s. 1174).