Serreslev sogn

(S. kom.) omgives af Vrejlev og Jerslev so., Brønderslev kbst., Tolstrup, Em og Vrå so. En lille enklave ligger i Tolstrup so., som også har en enklave i Serreslev. S.grænsen til Brønderslev og Jerslev dannes af Nørreå og dens tilløb Østerå, mens Kalum bæk danner skel til Em so. Jorderne er overvejende jævne moræneaflejringer af sandet bskaffenhed, og kun pletvis optræder der lerjorder. Højeste punkt (51 m) ligger mod ø. Ml. Serreslev og Hjelmsted findes dog aflejringer fra det senglaciale yoldiahav, mest sandede, og det sa. gælder i egnen omkr. Holt. Der er ingen egl. skov, men lidt plantage, fx. ved Libak. Gennem so. går hovedvej A 14.

Areal i alt 1955: 2413 ha. Befolkning 1/10 1955: 963 indb. fordelt på 266 husstande. (1801: 497, 1850: 739, 1901: 1128, 1930: 1120). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 746 levede af landbrug m.v., 144 af håndværk og industri, 33 af handel og omsætning, 35 af transportvirksomhed, 11 af liberale erhverv og administration og 49 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Serreslev (1335 Særæthzløøf; u. 1804) m. kirke, skole (opf. 1955, arkt. Jens Knudsen) m. bibl. (opret. 1943, 2800 bd.), stadion, forsamlingshus, S. Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1875, indskud 31/3 1959: 869.000 kr., reserver: 89.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1888), brevsamlingssted og telf.-central; Kalum (1419 Calm, 1525 Kallwm); Hjelmsted (1606 Hielmsted; u. 1808); en del af Holt (resten i Tolstrup) m. maskinstat.; Underåre (*1330 Wnderager; u. 1804). – Saml. af gde og hse: Ulhøj (1688 Vlhøy; u. 1804); Bakholm; Vesterå (*1330 Westeraa); Rævsnæs; Smersted (1662 Smørsted, 1688 Smersted); Bakken (1688 Bachen; u. 1804). – Gårde: Gl. Stadegd. (*1380 Stothu); Ny Stadegd.; Nørhave (1688 Nør haufuen); Mellemhave (1688 Mellum haufuen); Sønderhave (1606 Haffuind, 1688 Sønder haufuen); Østerå (1573 Østeraa); Skarnagergd. (*1499 Skarsager, 1606 Skarnagger); Stenstuebak; Nygd.

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Brønderslev kbst. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vrensted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 518. lægd og har sessionssted i Brønderslev.

Kirken består af romansk kor og skib m. gotisk våbenhus på n.siden. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. I koret og skibets n.side er to opr. vinduer genåbnet. S.døren er tilmuret. Skibets mure er meget uregelmæssigt sat og hælder i n.siden indv. stærkt indad. Kirken har nyt bjælkeloft. Det store våbenhus er af røde munkesten. – Granitalter med ny stenplade. Altertavlen har tidl. haft en gl. kopi efter Rubens Nadveren som midtbillede, 1959 er de gotiske figurer, som var bevarede ved tavlen, indsat i et nyt triptychon. Romansk granitfont. På skibets n.væg en gotisk krucifiksfigur på et smukt kors fra 1200t. Prædikestol, sign. Olue Lavrison i Stode, fra 1626, med himmel, rest. 1911. Klokken hænger i en stabel af jern, der er rejst på en stor, fredlyst gravhøj, over hvilken kgd.diget går. En middelald. s. 348 klokke er nu i Vends. hist. Mus. – På kgd. er mindesmærke for gdr. Ludv. Bøgeskov, † 1914, forf. og grundtvigsk lægprædikant.

Stadegård m. en ml. skødedes 1380 af hr. Jens Andersen (Brok) til Børglum kloster. I nyere tid deltes gden i V. el. Gl. S. og Ny S. (jf. DLandbr. VII. 1935. 362f.).

Hvor Børglum og Jerslev herreder mødtes, opvoksede på Galgebakkens sydside en ny bebyggelse ved Nygård; hertil flyttedes 1714 det fælles tingsted for de to herreder. En kro, Nygårds kro, opstod her (bevilling først 1741), men den sygnede hen, efter at tingstedet 1753 var flyttet til Sæby (jf. C. Klitgaard. Vendsysselske Veje. 1936. 33).

I Hjelmsted fandtes i senmiddelalderen en selvejergd., der ikke genkøbtes efter Clementsfejden. Den ejedes af præsten i Jerslev Laurids Jensen Bjørn († 1684), hvis hustru Anna Pedersdatter Hemmet i 2. ægteskab bragte den til præsten i Flade Jens Olufsen Wang († 1731), der ejede gden 1717. – O. 1680–85 boede her sen. rektor i Sæby Jens Axelsen Bjørn (jf. C. Klitgaard i AarbVends. XVIII. 1949–50. 67f.).

En gd. Piilegaard i Underåre nævnes *1487.

Fredede oldtidsminder: 7 høje, hvoraf flere er ret anselige, således en stor høj ved Vesterågård, en ved Nørregård i Holt og Klanghøj på kirkegården, bærende klokkestablen. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, to langhøje og 45 høje. Ældre romertids grave kendes fra Holt og Vesterå.

Serreslev so. var ved reformationen anneks til Vrå, blev selvstændigt 1835, fik 1859 V. Brønderslev til anneks og er fra 1887 anneks til (V.) Brønderslev.

I Serreslev so. fødtes 1860 politikeren N. C. Christensen.

Litt.: Grandebrev af 10/6 1649 tr. i Vider. V. 1938. 68 f. C. Klitgaard. Serreslev Sogn. 1957. Sa. Slægten Mørk fra Kalum, AarbVends. 1946. 399–407.