(Holme-Tranbjerg kom.) omgives af Århus kbst., Mårslet, Tranbjerg, Holme og Viby so. Landskabeligt præges so. stærkt af Holme Bjerge og Skåde bakkers randmoræner, der er sat op af en gletscher gennem Kattegat fra sø. (Storebæltsgletscheren?). Det højeste punkt er Jelshøj (128 m, trig. stat.), hvorfra der er en storslået udsigt, og hvorfra Holme Bjerges særl., parallelbakke-struktur er anskuelig. Hele den østl. del af so. har præg af forstad til Århus, overvejende villabebyggelse i et stærkt kuperet og afvekslende terræn. Gennem so. går landevejen Århus-Odder.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
I Skåde so. var indbyggerantallet 1960: 6739 indb. (2014 husstande), 1955: 5521 indb. (1605 husstande). Se i øvrigt ovf. under Holme so.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byen: Skåde (*1341 Scothæ; u. 1783) m. kvartererne Skåde Bakker, Højbjerg, s. 281 Lyseng, Saralyst og Søsterhøj – der må betragtes som forstadsbebyggelse til Århus – m. kirke, Skåde skole (opf. 1906), Kragelundskolen (opf. 1938, arkt. O. Sahl), Unge Hjems højskole (opf. 1960–61, arkt. Aage C. Nielsen), bibl. (i Kragelundsskolen, opret. 1935, 14.750 bd.), afdelingsbibl. i Skåde skole, aldersrenteboligen Aldershvile, børnehjem (»Børnely«), behandlingshjemmet Dalgården for børn m. nervøse lidelser og adfærdsvanskeligheder (selvejende inst., opret. 1961), førertræningscentret Kløverhytten for det da. pigespejderkorps, sportsanlægget Lyseng m. hal, Kragelund stadion m. klubhus, biograf i Højbjerg, Hotel Kragelund (opret. 1952 af kom. i tidl. lystgd.), filialer af Aarhus Privatbank og Handelsbanken i Århus, begge i Højbjerg, fjernvarmecentral i Højbjerg (opf. 1956), Emiliedal og Kragelund teglværker (tilh. A/S De forenede Teglværker, Århus), Højbjerg Maskinfabr. (opf. 1961, 240 arb.), J. L. Møllers Møbelfabr. (opf. 1962, 50 arb.), gartneriet Bækkelund, Borcks gartneri, posteksp. i Højbjerg, fjernsynsspredningsanlægget Søsterhøj og telefonautomatcentral. Der er udstrakte villabebyggelser i Skåde Bakker og Højbjerg.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
S. so., der sa. m. Holme og Tranbjerg so. udgør Holme-Tranbjerg sognekom., er et selvstændigt pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift. Skåde so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Viby so. Sognet udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 240. lægd og har sessionssted i Århus.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Frederikskirken ved Hørhavevej i Skåde bakker er opf. 1942–44. Opførelsessum 290.000 kr. Den er tegnet af Harald Lønborg-Jensen m. den typiske da. landsbykirke som forbillede. Den s. 282 er et langhus, der er orienteret ø.-v., den er overhvælvet og består af et skib på tre hvælvingsfag, et kor på ét og en apsis. Over skibets vestligste fag står et tårn, der har sa. bredde som skibet. Indgangen til kirken er gennem et våbenhus m. bjælkeloft på tårnets s.side. Under koret er der ligrum. Kirkens længde er 34 m, dens bredde 8,7 m. Tårnets højde er 21 m, hvælvingshøjden i skibet 7,5 m. Kirken, der har faste, malede stolestader, har ca. 260 siddepladser. Dens murflader er hvidtede ud- og indvendig. Tagene er tækket m. røde vingeteglsten. Orgelet, der er i renæssancestil, står på et pulpitur i tårnrummet. Det har 18 stemmer og er bygget af A. C. Zachariasen. Alterbordet er muret af munkesten og dækket m. et stofantependium. Altertavlen er i renæssancestil og forsynet m. et bill, af hyrderne julenat. Det er malet af Wilfred Glud. Prædikestolen er ligeledes i renæssancestil og malet. Døbefonten er i romansk stil og af granit.
Omkr. kirken er der anlagt en ca. tre ha stor kgd., der 1963 er udv. efter tegninger af havearkt. K Mejer Jensen. Ved kirken er ansat en sgp. og en hjælpepræst.
Aksel Skov arkitekt, m.a.a.
Århus domkapitel fik 1341 tilskødet en gd. i Skåde af biskop Jens i Ribe.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Fredede oldtidsminder: Den anselige Jelshøj (1623 Jelshøye) beliggende på egnens højeste punkt; de nærmeste omgivelser er naturfredede. – Sløjfet el. ødelagt: 2 høje. – Ved Saralyst er udgravet et par rige grave fra ældre romersk jernalder, den ene m. ragekniv, saks, guldfingerring og et smukt sæt lerkar.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
I so. fødtes 1874 borgmesteren Peder Christensen.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.