Skibsted sogn

(S.-Lyngby kom.) omgives af Komdrup, Sdr, Kongerslev, Bælum, Lyngby og Blenstrup so. Ved v.grænsen til Blenstrup so. løber Skibsted å i en tidl. stenalderfjord, hvorfra en sidedal strækker sig ind s. om Skibsted. Ø.grænsen dannes af Haslevgård å, der løber midt i et bredt engdrag, hvori der også findes spor efter stenalderhavet. Smukke erosionsskrænter findes ved Svanfolk. Terrænet er det for det nordøstl. Himmerland karakteristiske storformede bakkeland med dets højtliggende kridtundergrund, og fra mange højdepunkter er der glimrende udsigt. Højeste punkt er 66 m. Jorderne hører til de allerbedste i hrd. såvel som i amtet. Lidt plantage på skrænterne er den eneste skov. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hadsund (Bjerregårde trinbræt).

Areal i alt 1955: 1639 ha. Befolkning 1/10 1955: 565 indb. fordelt på 153 husstande (1801: 322, 1850: 433, 1901: 514, 1930: 687).

I sognet byerne: Skibsted (*1396 Skibsted, 1478 Skibstet; u. 1796) m. kirke, præstegd., kom.skole (opf. 1956, arkt. H. Jørgensen), forsamlingshus og stadion; Svanfolk (*1465 Suanfalck, 1477 Swanfalk; u. 1793); Svanfolk Bakker. – Gårde: hovedgd. Randrup (*1396 Randrup, 1499 Randrop) (19,9 tdr. hartk., 179 ha, hvoraf 25 skov; ejdv. 550, grv. 260); Skibsted Vestergd. (17,9 tdr. hartk., 107 ha; ejdv. 330, grv. 187); Svanholmsminde (udstykket); Slotsgd.; Skibstedgd. (*1495 Skibstedgardt); Ågd.; Kærgd.; Dovergd.; Bjerregd.; Holmgd.; Seefeldtslund.

S. so., der sa. m. Lyngby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønder Kongerslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 403. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Den anselige kirke består af romansk kor og skib, våbenhus mod s. fra reformationstiden og nyt v.tårn fra 1929, rest. 1953 af arkt. E. Packness. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og den har bev. begge sine høje, rundbuede døre med profilerede kragbånd, s.døren i brug, n.døren tilmuret. Et rundbuevindue ses indvendig i korets n.væg tilmuret. En monolitoverligger med profileret rand er indsat i det nymurede alterbord. Korbuen er rund med profilerede kragbånd, og skibet har bjælkeloft, mens der i koret i sengotisk tid er indbygget et seksribbet krydshvælv med enkel, kalkmalet ornamentik – sparremønster på ribber ledsaget af krydsende rundbuer. Våbenhusets mure stammer sikkert fra reformationstiden, men det er stærkt ombygget 1858. Tårnet med stejlt pyramidespir er opført 1929 (arkt. E. Packness) på bekostning af P. A. Jensen, kaldet Per Væver. – Altertavlen i højrenæssance fra o. 1600 er i ny tid hidført fra Råsted kirke (Randers a.) og istandsat 1936 af Einar V. Jensen. Midterfeltets s. 1096 maleri fra 1800t., Kristus med kalken, er malet af Schleisner til Skibsted kirke. Romansk granitfont, glat kumme på klokkeformet fod. Nederl. fad o. 1650 med Adam og Eva, givet af Knud Sommer Jacobsen og Karen Wiingaard. Enkel prædikestol fra 1600t. med staffering fra 1700t. Klokke fra slutn. af 1200t. med fire små kors i båndet foroven (Uldall. 15). Under koret en tilmuret gravkælder.

Randrup var opr. en landsby. 1396 nævnes en gård i R. Senere ejedes halvdelen af R. af Vor Frue kloster i Ålborg, halvdelen af hr. Anders Jakobsen (Bjørn) til Vorgård, hvorunder R. sikkert har hørt som bøndergods. Efter Anders Jakobsens død 1490 arvede sønnen Jep Andersen Mus (Bjørn) faderens del af R. og søgte før 1506 forgæves at tilegne sig klosterets del. Han døde barnløs 1509, og R. tilfaldt søsteren Inger Bjørn, der efter sin første mand havde erhvervet Visborggård, med hvilken R. var forenet, indtil Enevold Seefeld fordelte sine godser mellem sine sønner. Jakob Seefeld skrives 1634 til R., men han solgte den (16 tdr. hartk., 10 bøndergårde) 1637 til Iver Krabbe til Kongstedlund, med hvilken R. fulgte til 1686, da R. tilfaldt Severin Brønsdorff ved skiftet efter moderen; 1695 fik han skøde på gården (27 tdr. hartk., 18 bøndergårde, 8 gadehuse), kompletterede den 1703, og da han 1704 købte Kongstedlund af svogeren Laurids C. Westerhof, forenedes de to gårde atter. Major Hans Georg v. Deden solgte 1772 Kongstedlund, men beholdt R. (26 tdr. hartk., tiender 13, gods 269) til sin død 1778. Efter enken Ide Elisabeth Benzons død 1786 solgtes den til kbmd. Chr. Ryberg, der 1794 solgte den for 42.000 rdl. til forpagter Frants Hvass († 1806), hvis enke Ellen Cecilie Færch († 1832) 1807 ægtede Thyge Thygesen til Dalsgård, som 1837 solgte R. til sin stedsøn Marcus Pauli Hvass, efter hvis død 1864 den (37 1/2 tdr. hartk.) ejedes af enken Eline Wandel († 1904), der 1865 solgte godset og 1889 overdrog R. for 190.000 kr. til sønnen jægermester Franciscus Hvass, der 1911 solgte den til sin søn Alexis Hvass. 1913 afhændedes den til A/S Vildmoserne, som 1919 solgte R. for 620.000 kr. til Chr. Rendbeck og J. C. Welling, der udstykkede en del af den og 1924 solgte hovedparcellen for 310.000 kr. til W. B. Hjorth. 1933 fandt ny udstykning sted. 1945 blev den overdraget til sønnen N. L. H., men 1961 overtog W. B. Hjorth den igen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Peter Riismøller i DSlHerreg. III. 1943. 623–29. DLandbr. VI. 1935. 701–04. Gunnar Foss. Randrup. En datters minder fra barndom og tidligste ungdom, HimmerlKjær. XLI. 1952. 292–308.

Hovedbygn. (fredet i klasse A), der aldrig har været omgivet af grave, er et trefløjet anlæg fra forsk. tid, et af de interessanteste i Himmerland ved sit vellykkede samspil mellem bygninger af meget forsk. stil. Ældst er v.fløjen, der står på tøndehvælvede kældre, den er af bindingsværk i ét stokv., knægtbygget med mønstermurede tavl (nu hvidkalkede); sikkert opf. af Enevold Seefeld omkr. 1550. Endnu i renæssancetid er midt på fløjens gårdside tilbygget et lavt, rundt tårn af grundmur, antagelig i Jakob Seefelds tid. Noget sen. (dog før 1735) er dette tårn flankeret af to små grundmurede korsfløje med svungne kamgavle. I det nederste tårnrum, der nu tjener som forhal, er en stjernehvælving fra opførelsestiden, hvori stukornamenter og spejlmonogrammer fra major v. Dedens tid, da gårdsiden blev omsat med grundmur. To gamle fløje i n. og s. af bindingsværk blev nedrevet af M. P. Hvass, og i stedet lod han opføre to sidefløje af grundmur i ét stokv. og forlængede s.fløjen mod v. med »den italienske fløj«, en hvid, grundmuret toetages bygn. i senempirestil med brede, verandalignende karnapper, som nu blev den egl. boligfløj. Borggården åbner mod ø., mod avlsgården, skilt herfra ved en lav mur, om hvis køreled står to milepæle af granit med Fr. VI.s monogram, angivende 1 og 2 Miil fra Ålborg. Avlsgården er ny efter brande 1912, 1926 og 1936. Betydelig have, udvidet af M. P. Hvass 1840–50. Himmerlands største lind står i borggården, den er 20 m høj, og stammen måler 4 m i omkreds. Et par møblementer fra R. fra Sev. Brønsdorffs og Thyge Thygesens tider i Ålborg Museum.

Svanholmsminde blev samlet af forv. på Viffertsholm, sen. justitsråd Poulsen, som 1842 solgte den (18 tdr. hartk.) for 12.500 rbdl. til landvæsenskommissær, kammerråd P. E. K. Wegener, efter hvis død 1856 den købtes på auktion for 36.500 rbdl. af hans svigersøn forv. E. A. A. Olsen, som 1874 solgte den (17 tdr. hartk.) for 53.000 rdl. til hofjægermesterinde E. Hvass til Randrup, der 1889 overdrog den til sin søn, cand. theol. C. N. Hvass; han solgte den 1909 med 4 huse for 84.000 kr. til kreaturhandler Søren Christensen, der 1915 afhændede den for 165.000 kr. til et konsortium. Der frasolgtes en del jord. Hovedparcellen købtes 1920 af Chr. Nielsen, 1922 af Kr. P. Kristensen, 1923 af Carl Berg, der yderligere udstykkede.

Litt.: DLandbr. VI. 1935 706.

Skibsted Vestergård tilhørte landinspektør M. A. N. Hvass († 1866), hvis enke H. C. C. Kirstein 1878 ved ægteskab bragte den til Jens Bjerregaard. Hans arvinger solgte den 1910 til Niels P. Hansen († 1946), hvis søn E. Hansen nu ejer den.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 704–05.

Skibstedgård ejedes 1495 af Jep Munk (af Kovstrup), senere af Christen Kaas (Mur-K.), der 1632 og 1637 pantsatte den til sin bror Stalder K. Christen Kaas’ søn Hartvig († efter 1689) skrev sig også til S.

Helligkilden Gudkilde ved præstegd. nævnes 1547 (Schmidt. DH. 136).

Skove: Kun lidt skov. Til Randrup hører ca. 12 ha plantage.

Fredede oldtidsminder: S.f. Svanfolk en langdysse, hvis kammer har dæksten med skålgruber; n.f. Svanfolk Vejrmøllehøj med en lille jættestue, hvori er fundet to flintdolke og en ravperle. Dernæst 8 høje, hvoraf en s.f. Svanfolk og en på Holmgård er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: En hellekiste og 18 høje.

I Skibsted so. fødtes 1835 højskoleforstanderen Chr. Nielsen.