Skovlænge sogn

(S.-Gurreby kom.), det mindste i hrd., omgives af Søllested, Gurreby, Avnede og Halsted so. Den jævne moræneflade, der sv.f. Skovlænge kirke når til 9 m (trig. stat.), er overordentlig frugtbar og ganske skovløs. Ved s.grænsen strømmer Tasebæk mod v. Jernbanen Nykøbing-Nakskov passerer so.s sv.hjørne.

Areal i alt 1950: 548 ha. Befolkning 7/11 1950: 241 indb. fordelt på 70 husstande. (1801: 181, 1850: 238, 1901: 226, 1930: 243).

I sognet byen: Skovlænge (*1388 Schoulenge, 1468 Skowlenghe; u. 1803) m. kirke, præstegd. og telf.central. – Langager Huse, en del i Søllested so. – Gårde: Frisenlund; Skovløkkegd.; Arvegd.

S. so., der sa.m. Gurreby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestenskov so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 260. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den lille, hvidkalkede, kullede kirke (mul. viet Jomfru Maria) består af senromansk kor og skib m. gotisk våbenhus i s., alt af tegl. Koret, der er lidt ældre end skibet, har hjørnelisener s. 743 og gesimser, på langmurene rige rundbuefriser over savskifte. Ø.gavlen har over rundbuede tvillingvinduer (tilmuret i lysning) dobbelt savskifte og spærstikfrise. Taggavlen er muret med stående siksak og har øverst trappefrise og savskifter. I gavlen er 1854 hugget en glug for kirkeklokken. På korets s.side en smuk tilmuret præstedør, uregelmæssigt rundbuet, falset i lille fremspring. Over døren er der prydstik i savskifte samt dobbelt blændarkade m. rundet midtsøjle. Foroven på fremspringet sidder en primitivt formet menneskefigur. Skibets ø.gavl har over savskifte stående siksakmuring. Langmurene har hjørnelisener og tandsnitgesimser, og s.portalens fremspring, der når til taget, har fem savskifter. Døråbningen er udvidet. Den tilsvarende n.portal er tilmuret og forstyrret af sen. vindue. Midt i hver langmur er bev. romanske vinduer, tilmuret i lysningen. V.gavlen har i rejsehøjde et savskifte, og herover er gavlfeltet ved savskifter delt i fire ligebenede trekanter. Koret har mul. opr. haft en tøndehvælving af træ, men i sengotisk tid er dette og skibet overhvælvet. Det gotiske våbenhus har en udvidet, fladbuet dør og i gavlen tre spidsbueblændinger. Alle bygn.s nu åbne vinduer er spidsbuede fra midt i 1800t. Over korhvælvet ses i et pudset buefelt på ø.muren kalkmalerispor vistnok fra 1300t., vinger af engle el. evangelisttegn. – Det middelald., murede alterbord s. 744 dækkes af enkle renæssancepaneler. Altertavlen er et anseligt senrenæssancearb. fra o. 1630 skåret af sa. mester som prædikestolen i Græshave og bekostet af sgpr. Jens Jacobsen Riber. Den har stærkt rest. malerier. Alterkalken fra 1692 har våben og initialer for Holger Wind og Magr. Giedde. Sengotiske stager af forsølvet malm. Romansk granitfont, cylinderformet, på muret fod. Et smukt og særpræget korbuekrucifiks fra o. 1325–50 af sa. type som det i Elmelunde på Møn er nu i Maribo Stiftsmus. Prædikestolen, 1633, fra overgang ml. senrenæssance og bruskbarok er af sa. mester som altertavlen m. sa. giverindskrifter. En renæssancelysekrone fra beg. af 1600t. er givet 1709 af sgpr. Mogens Rahr og hustru, Barbara Ane Myller, som begge er begr. under alteret. Klokke fra 1400t., vistnok støbt af Hans Ghyse el. Jacob Jode (Uldall 184). – Epitaf over sgpr. Jens Jacobsøn Riber, † 1634, og hustru Anna Due, opmalet 1708 af Fr. Lützow »romerske kayserlig mayestets fordum Artillerioberst«. Kgd. hegnes af et træstakit og har fra gl. tid haft plankeværker.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 417–28.

I Skovlænge har i middelalderen ligget en hovedgd., hvortil 1466–81 nævnes væbn. Niels Brun, der 1475 var foged i Sønder hrd. 1492 bortskødede Erik Brun en gd. i S. 1503 og 1505 omtales en Niels Pors’ gd. i S. Om de to sidstn. har boet i byen, er dog uvist. 1519 nævnes til S. Henning Brand, der førte adelsvåben.

Ved Skovlænge ligger et voldsted bestående af en af grave omgivet nu nærmest oval borgbanke (diam. 18–20 m), hvis plane topflade hæver sig godt en m over vandet i de omgivende grave. Mod v. er over graven en opfyldning, ad hvilken der er adgang til banken. Den opr. adgang synes at have været på dette sted. Gravens bredde er ca. 9 m undtagen mod s., hvor der opr. har været en nu næsten helt opfyldt dam, der har haft hele voldstedets bredde. På banken er der i tidens løb opgravet munkesten. Ca. 25 m v.f. voldstedet skal være fundet grundsten af en bygn., der var inddelt i flere rum. Til stedet knytter sig det alm. sagn om to søstre, der trættedes om forrangen i Skovlænge kirke. Den ene flyttede til Gurreby og byggede kirken der. Sagnet vil også vide, at den sv. general Magnus Stenbock skulle være født på stedet, da moderen opholdt sig her, medens hendes ægtefælle belejrede Nakskov.

1682 nævnes i so. Fichegaarden og Rømmersgaard.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men nv.f. byen har ligget en høj, antagelig med stenkammer.

Ved en bro ml. S. og Gurreby skal være fundet den runesten, der går under navn af Skovlænge-stenen, og som nu er rejst uden for Stiftsmuseet i Maribo. Indskr. lyder: »Astrad rejste denne sten efter sin fader Jyde, en meget velbyrdig thegn.« (DRun. 258 ff.).

S. og Gurreby dannede eet pastorat til 1634; da blev S. anneks til Søllested, Gurreby til Ryde. 1688 blev Søllested og Gurreby annekser til S. 1842 udskiltes Søllested.

I S. fødtes 1823 lægen Andr. Brünniche, 1824 præsten J. C. Holck.