Avernakø sogn

(A. kom.) består af den egl. Avernakø mod v. og Korshavn mod ø., indbyrdes forbundne ved det lave, smalle Drejet, som først 1937 er blevet omdannet til en solid vejbane. Det ujævnt bakkede so. har på kun 599 ha en længdeudstrækning på ikke mindre end 8 km og et højst uregelmæssigt kystomrids, resultatet af en gennem årtusinder foregået landsænkning, som stadig har givet havet og bølgerne nye angrebspunkter i istidslandskabet. Nedbrydning finder sted mange steder, fx. på s.kysten af Avernakø og på ø.kysten af Korshavn. Sidstn. sted når klinten en højde af 18 m. Det nedbrudte materiale har aflejret sig som i havet udragende odder, Revtrille på Korshavn, el. som strandvolde foran tidl. bugter, Søen på Korshavn og Rørmose på Avernakø. Anderledes storslåede er kystdannelserne dog på v.spidsen af Avernakø, hvor guirlander af strandvolde ml. hovedøen og de to små holme Avernakø Hoved og Gulager banke har resulteret i dannelsen af et stort kompleks af strandsøer (Holmesø, Hovedsø, Skanodde sø samt den tørlagte Kongesø). Det indre af øen er et småkuperet bakkeland, der i Vældsbjerge når 24 m, og som fortrinsvis består af lermuldet moræne, sv.f. Munke dog noget sandet. Sandjorderne er derimod hyppigere på Korshavn, især i den østl. del, hvor Ravnebjerg hæver sig til 32,5 m.

Areal i alt 1950: 599 ha. Befolkning 7/11 1950: 296 indb. fordelt på 88 husstande (1801: 234, 1850: 333, 1901: 339, 1930: 338). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 197 levede af landbrug m.v., 28 af håndværk og industri, 8 af handel og omsætning, 6 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 40 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

På den vestl. side af øen (* 1200t. Wæstræ Draghø, *1453 Arnacke) ligger Avernak By (u. 1801) m. kirke, præstegård, skole m. stadion (anl. 1942) og sognebibl. (opret. 1940, 700 bd.), forsamlingshus (opf. 1910), kro, andelsmejeri (opret. 1889), fryseboks (opf. 1945), posthus, samtalestat. og anlægsbro (dybde 2,8 m); Munke (1536 Mwnckeøø; u. 1824) m. kro, toldsted, mindre bådebro og fyr (opf. 1925; flammens højde o.h. 10 m; hvidt, rødt, grønt med formørkelse). – På øens østl. del byen Korshavn (*1453 Korsshaffn; u. 1824) m. skole, forsamlingshus (opf. 1903), andelsmejeri (opf. 1914), samtalestat. og anlægsbro (dybde 2,2 m); Nakkenshuse m. Nakkeodde fyr (opf. 1916; flammens højde o.h. 9 m; hvidt-rødt-grønt med formørkelser). – Desuden findes sommerpension »Munkegården«.

A. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Diernæs so. So. udgør 3. udskrivningskr., 29. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Kirken, der ligger ø.f. landsbyen, er en langhusbygn., helt præget af en hovedrest. 1876, hvor den dækkedes af cementpuds ud- og indvendig, således at bygningshistorien ikke fremgår s. 818 af murværket. Den opførtes først efter reformationen, da Chr. III 31/10 1536 tillod beboerne af »Mwnckeøø, Arnack og Korszhaffun«, der før havde søgt til Fåborg, at få egen præst. Denne ældste kirke var af tømmer el. bindingsværk »som et ringe købstadshus« på elleve fag (KirkehistSaml. 2. Rk. V. 1869–71. 639). O. 1630 forlængedes den næsten ni alen med grundmur og hvælving, og if. Pont.Atlas. repareredes den 1686. Skibet var da af rå kamp, korpartiet af røde mursten. Ved ombygn. 1876 (arkt. Ove Petersen) tilføjedes et slankt tårn i v. med gavle i n.-s. og trappehus ved n.siden, og der indsattes overalt store rundbuede vinduer. Ved murene rejstes der stræbepiller, og alle murflader stænkpudsedes. I det indre er der fire ensartede ottedelte krydshvælv af ubestemmelig alder. En spids korbue skal være fjernet ved en tidl. reparation, men har ikke efterladt sig noget spor. – Altertavlen er en kopi efter Tizian »Skattens mønt« i rammeværk, delvis fra renæssancetiden. Kalk og disk 1778, givet af hr. L. H. T. [Hyltoft] »og kierreste M. H. T.«. Sygekalken er et smukt højgotisk sølvarbejde fra slutn. af 1300t. med majuskelindskr.: »Matias Brun et Katerina dant ecc-(lesi)e calicem«. Den stammer formentlig fra en fynsk købstads- el. klosterkirke. Balusterformede malmstager o. 1575. Støbejernsfont, sikkert fra 1876. Enkel prædikestol i renæssance. Klokke 1878, B. Løw og Søn, med Rosenørn-Lehn-våben. Den tidl. †klokke fra 1575 var af Michel Dibler.

Skove: Hist og her lidt småplantninger (ca. 7 ha).

Avernakø kaldes i ValdJb. Wæstræ Draghø, men senere Arnakke. Øen var i middelalderen ligesom de andre omliggende øer bevokset m. skov og rig på vildt (i ValdJb. nævnes hjorte og dådyr). M. undt. af Munke var øen krongods til langt op i nyere tid, da den hørte under Nyborg len. Øen var 1453 og endnu 1474 sa.m. Korshavn og Bjørnø af Chr. I pantsat til rigsråden Peder Hogenskild (†tidligst 1467) og hans frue Cecilie Bernikesdatter (Skinkel) (†tidligst 1482). Munke hørte 1541 og utvivlsomt allr. i middelalderen under Holme kloster. 1667 skødede kronen afgiften af øen til enken og arvingerne efter rigsråd Otte Krag til Voldbjerg († 1666), som allr. 1653 havde fået godset i pant, og som tillige efter Kaj Lykkes fald 1661 havde fået de 5 gde i Munke som pant. Hele A. kom derved under Egeskov. Genindløsningsretten til pantet erhvervedes 1718 fra kronen. 1766 skødedes A. fra Egeskov til stamhuset Hvedholm, det sen. grevskab Brahesminde, hvorunder øen derefter hørte.

Før stormfloden 13/11 1872, da øen mistede en del af sit areal, var A. ansat til 100 tdr. hartk., der siden nedsattes til o. 98 1/2 tdr.

Litt.: N. Rasmussen Søkilde. Holstenshus og Nakkebølle. IV. 1878. 411–48.

Fredede oldtidsminder: Lige s.f. Avernak By et dyssekammer m. dæksten. Ved Munke en langdysse, forgravet, m. kammer uden dæksten og et sammenskredet dyssekammer. – Sløjfet: En dysse og på Korshavn skibssætningen Højestene. – På ø.siden af Syltemose ved Munke blev 1685 fundet 6 guldkar fra yngre bronzealder; de blev af øens ejer, rigsråd Niels Krag skænket til Chr. V og overgik til Kunstkamret i Kbh. 1812 blev et af dem skænket til den franske minister Alquir; de andre 5 opbevares i Nationalmuseet. På Korshavn en yngre stenalders boplads.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 275. – Om Højestene: Schmidt. DK. 208f. FynskHj. I. 1933–34.

På østkysten af Korshavn ligger Kappelsodden, hvor der før har stået et kapel, hvori drejøboerne holdt gudstjeneste, inden de fik en egen kirke. Kapellets tomt skylledes bort ved stormfloden 1872; men der findes endnu hist og her ved stranden murstensbrokker.

Øens klokkefrøer er fredede 1956.

Øen har tidl. været et eget birk med tingsted i Munke.

Ved Drejets vestl. afslutn. er rejst en natursten med indskr.: Ved fælles Virke blev Drejet Vej 1937.

I Avernak By og Munke står som et sjældent minde om ældre tiders folkeskikke majtræer (ca. 23 m høje); de pyntes endnu hver pinselørdag med kranse og grønt.

Litt.: Vedtægt ca. 1700 trykt i Vider. I. 1904–06. 425–36. KirkehistSaml. 2. Rk. V. 1869–71. 639–47; 3. Rk. IV. 1882–84. 51–63; 4. Rk. I. 1889–91. 621–37. Achton Friis. DØ. I. 1926. 271–306. FynskHj. 1936. 65–70, 81–87, 102–06, 129–40, 145–58, 161–70, 177–86. Fyns Tidende 7/12 1956. – Efterladt ms. af Chr. Knudsen, sgpr. her 1871–1900, i privat eje. – Jf. ovf. s. 533.