Kirke Hvalsø sogn

(H.-Særløse kom.) omgives af Kirke Såby, Kisserup og Særløse so. samt Sorø amt (Valsølille so. i Ringsted hrd.) og Holbæk amt (Soderup so. i Merløse hrd.). Ved skellet til Holbæk amt strømmer Elverdamsåen mod n. So. hører til Sjællands skovrigeste og mest bakkede. Især den sydl., skovdækkede del er opfyldt af en mængde stejlsidede bakker, der hæver sig 30–40 m op over omgivelserne. De højeste punkter er Æblebjerg (111 m) og Skovbakke (113 m; med fjernsynstårn 1955 (62 m)). Ml. de enkelte bakker ligger våde el. søfyldte lavninger s. 1142 (Ellesø, Avnsø). Men også so.s nordl. del, der er bebygget og opdyrket, har mest et ujævnt terræn, og her når Solhøj 75 m. Hist og her findes mere grusede områder, men største delen af so. har trods den bakkede overflade lermuldede jorder. Mange skove. Gennem so. går jernbanen Roskilde-Holbæk (Hvalsø stat.) og en landevej ml. Hvalsø og St. Merløse.

Areal i alt 1955: 1988 ha. Befolkning 1/10 1955: 1596 indb. fordelt på 508 husstande (1801: 508, 1850: 705, 1901: 1041, 1930: 1369).

I sognet byerne: Hvalsø (*1253 Hwelpsyø, o. 1376 Hwalsio syndræ, 1377 Hwalsøømaglæ, 1505 Kirkehwalsyø; u. 1793) stat.by – bymæssig bebyggelse m. 1955 1148 indb. fordelt på 374 husstande; fordelingen efter erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 103 levede af landbrug m.v., 420 af håndværk og industri, 211 af handel, 119 af transportvirksomhed, 68 af administration og liberale erhverv, 146 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (udv. 1918 og 1957) m. kom.bibl. (opret. 1940, 1800 bd.), teknisk skole, kom.kontor, aldersrenteboliger (opf. 1910), H.-Særløse alderdomshjem (opret. 1951), rekonvalescenthjemmet Den gl. Lægebolig (indret. 1927), missionshus (Zion), idrætsplads, byanlæg, (i en tidl. grusgrav), apotek, hotel (flyttet hertil fra Buske 1876), biograf, bankfilialer, 2 kølehuse (1949 og 1952), 2. savværker, maskinsnedkeri, brødfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Nr. Hvalsø (1320 Hualsyo nørræ; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Lerbjerg (*1164 Lerbearth, o. 1370 Lerbyærghe; u. 1793); Urtehuse. – Gårde: hovedgd. Sonnerupgård (1341 Sonæthorp, 1389 Lilæsonathorp; 41,2 tdr. hartk., 278 ha, hvoraf 93 skov; ejdsk. 993, grv. 397); Buske, tidl. kro, ved den gl. Roskilde-Slagelse landevej (15,3 tdr. hartk., 105 ha; ejdsk. 380, grv. 158); Valborup skovridergd. (1607 Walleborup); Dyrelundgård; Drejergård; Ellebjerggård; Skovgård.

K. H. so., der sa.m. Særløse so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Roskilde og hører under de sa. kr. som Osted so. So. udgør 2. udskrivningskr., 379. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken er en hvidkalket langhusbygn., bestående af tårn i v., skib og kor i ét samt våbenhus mod n. I murene gemmer sig rester af den romanske kirkes skib, omfattende de to midterste af det nuv. langhus’ 4 hvælvingsfag. Materialet i de ældste partier er rå og kløvet kamp m. hjørnekvadre og enkelte kridtsten. På n.siden skimtes 2 smalle, rundbuede, nu tilmurede, vinduer. Den gl. n.dør er bev.; i åbningen sidder en senmiddelald. dørfløj. Kirken er i løbet af middelalderen stærkt ombygget. Skibet fik 2 fag hvælv i 1300t. I det flg. årh. blev skibet udvidet mod v.; denne nye v.gavl ses endnu m. gotiske højblændinger, der har hvidtet bund, i det sen. tilbyggede tårns mellemstokv. Ved skibets n.side byggedes et sengotisk våbenhus; i samme periode blev det romanske kor nedrevet og kirken forlænget mod ø. i hele skibets bredde, og endelig byggedes i senmiddelalderen et klokketårn foran v.gavlen. Gavlene på kor og tårn er ensartet opbygget m. højblændinger og hængestave. I nederste tårnrum var planlagt, men ikke udført, et krydshvælv, og rummet blev ikke sat i forb. m. kirken. 1871 blev kirkens ydermure forstærket ved støttepiller. Ved en rest. 1939 (arkt. H. Lønborg Jensen) blev der brudt en arkade ml. skibet og tårnrummet, og dette sidste fik nu en muret hvælving samt en bred, rundbuet dør på s.siden. – På et nyt alterbord m. malmstager fra 1500t. står en altertavle fra o. 1600, hvis hovedparti er opdelt i 3 felter ved korintiske søjler; topstykket m. trekantgavl er tvedelt m. Chr. IV.s og Anna Cathrines malede våbenskjolde, mens der i hovedfeltet nedenunder sidder et nadverbillede fra 1700t. Sengotisk alterbordsforside m. maleri, kongernes tilbedelse, er nu ophængt i kirken. Romansk font af granit (Mackeprang. D. 405). Enkel prædikestol i højrenæssance fra 1606 (årstallet sidder i lydhimlen). Stoleværk fra o. 1650, fra Caspar Lubbekes værksted, hvorfra også stammer et par herskabsstole, der nu s. 1143 er splittet, en som ramme om dåben (m. Brahes og Parsbergs våben) og en ved opgangen til prædikestolen (m. Urnes og Marsvins våben). En jernbundet pengeblok er nylig genfundet og opstillet i tårnrummet. Lysekrone og kirkeskib, begge fra 1722, skænket af guldsmed Nic. Junge og Fr.Mohr i Kbh. I kirken findes epitafier bl.a. over sgpr. Kristoffer Mikkelsen Regnemark, † 1592 (itubrudt, nu atter samlet og ophængt i koret), over provst Peder Laurssøn Wolleire og hustru, begge døde 1659 (udf. i Caspar Lubbekes værksted og forsynet m. portrætmalerier), over sgpr. Anders Pedersen Hald, † 1725, sgpr. Søren Jacobsen, † 1744, samt over provst Villads Gamborg, † 1774. I skibets gulv en gravsten over ovenn. sgpr. Anders Pedersen Hald. I tårnet 2 klokker: 1) 1632 (støbt af Felix Fuchs) og 2) 1848 (Gamst og Lund). På den i ny tid stærkt udvidede kgd. står en stump af sdr. hegnsmur m. køreport, og tæt herved et ligkapel, opf. 1938. I hegnsmuren er for nylig fremdraget endnu en døråbning af usikker herkomst.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 825–41.

På kgd. er begr. præsten og historikeren Vilh. Bang, † 1910, og maleren Gustav Vermehren, † 1931.

Sonnerupgård var allr. i 1300t. en adelig sædegd. 1341 skrev Niels Pedersen (af ukendt adelsslægt) sig til Sonnerup. 1374 ejedes gden af Anders Pedersen (Panter) til Svanholm, Nebbe m.v. († tidligst 1408); hans datter Mette Andersdatter (Panter) († tidligst 1452) bragte gden til sin ægtefælle Peder Tuesen (Rani) til Harebjerg, som 1440 skrev sig til S. 1452 og 1455 skrev enken sig til S. Gden må dog have været delt, eftersom Otte Cernin (af slægten Serlin) 1446 skrev sig til S. Siden kom gden til hr. Torbern Bille til Søholm og tilfaldt på skiftet efter ham 1492 sønnen Peder Bille til Svanholm († 1508). I den flg. tid lader gden sig ikke følge, men har mul. en tid ikke længere været hovedgd. Ved midten af 1500t. har formentlig Peder Bild († 1566) ejet S., som hans søn Christoffer Bild vist har arvet. Siden ejedes S. af Jakob Trolle til Brudager (Gudme hrd.) († 1601), der 1598 skrev sig til gden, og hans enke Mette Jakobsdatter Høg (Banner) († 1639), der siden ægtede Franz von Mandelsloh. Hun nævnes som ejer af S. 1603–04 og har utvivlsomt ejet den endnu 1610, da datteren Anne Trolle døde på S. 1621 var gden i rigsråden hr. Manderup Parsbergs besiddelse og efter hans død 1625 ejedes den af hans enke Anne Brahe, der døde her 1633. De efterlod sig ikke livsarvinger, og hendes broder Otte Brahe til Krogholm († 1642) arvede S., men solgte 1633 gden til hr. Jørgen Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg) m.v. († 1642), efter hvem den kom til sønnen sen. major Knud Urne († 1674), der 1661 solgte den til prof. Bertil Bartholin († 1690). Han skødede den 1675 til kommerceråd Johs. Fincke til Skullerupholm og Sæbygård († 1708), der var g.m. Sophie Müller († 1718), en datter af den 1674 under navnet Rosenstiern adlede rentemester Henrik Müller († 1692). Fincke måtte 1675 for gæld udlægge S. til svogeren prof. Rasmus Poulsen Vinding (g.m. Margrete Fincke, † 1650) (1682 havde S. 29,80 tdr. hartk. m. 120 tdr. land under plov). Efter hans død 1684 solgte arvingerne 1695 S. (med 38 3/4 tdr. hartk.) for 40 rdl. pr. td. til fru Bodil Sørensdatter Hiort, der var g. 1. m. propr. Hans Haagensen til Hagestedgård, 2. 1680 m. krigskommissær Emanuel Junge († 1692 på S.), 3. m. justitsråd Hieronymus Klothack. Hendes søn dir. i Vestindisk-guinesisk Kompagni Severin Junge († 1757) overtog siden gden og adledes 1731 som de Junge. Han, der også ejede Skullerupholm, genopførte hovedbygn. efter brand s.å., men solgte gden (i alt m. bøndergods 426 5/8 tdr. hartk.) 1745 for 27.000 rdl. kur. til stiftamtmand, kmh. Adolf Andreas v. d. Lühe til Svanholm, som 1749 videresolgte den for sa. pris til landsdommer, konferenceråd Fr. Brabrand († 1799). Denne afstod den 1788 for 74.000 rdl. til den 1780 adlede kancelliråd Johan Thomas Neergaard til Ringsted kloster m.v. († 1806), som dog kun ejede S. til 1793, da gden sa.m. Søgård (Merløse hrd.) og Tølløse solgtes til assessor, sen. etatsråd Peter Chr. Zeuthen. Med S. fulgte da i hovedgdstakst 29 1/2 tdr. hartk. ager og eng, skovskyld 8 7/8 tdr. og mølleskyld 2 1/2 tdr., tiender 24 1/2 tdr. hartk. og bøndergods ager og eng 306 tdr. hartk. samt skov- og mølleskyld 20 3/4 tdr. Efter P. Chr. Zeuthens død 1823 ejede hans arvinger S. og hans andre godser i fællesskab, indtil sønnen hofjægerm. Chr. Fr. Zeuthen 1828 købte alle ejendommene. Ved kgl. resol. af 25/4 1843 ophøjedes godserne Tølløse, Søgård og S. til et baroni, og ved kgl. patent af 28/6 1843 optoges Zeuthen og kommende besiddere af baroniet af hans slægt i friherrestanden. Han døde 1850, og besiddelsen af baroniet overgik efter successionsreglerne til ægtefællen Sophie Hedvig baronesse Zeuthen, f. Schulin og efter hendes død 1866, da ægteskabet var barnløst, til hendes broder hofjægerm. Chr. Fr. greve Schulin (fra 1867 Schulin-Zeuthen). Han døde 1873, hvorefter sønnen Chr. Julius William greve Schulin-Zeuthen besad baroniet til sin død 1919. Hans brodersøn premierløjtn. William Christopher Sigismund greve Schulin-Zeuthen s. 1144 tiltrådte derefter besiddelsen. 1921 overgik baroniet i h. t. lenslovens bestemmelser til den hidtidige besidders fri ejendom; han solgte 1923 S. for 1/2 mill. kr. til et konsortium, der 1928 for 425.000 kr. videresolgte godset til godsejer, landbrugskandidat N. C. Breit, der 1954 solgte godset for 1.150.000 kr. til fabr. H. F. M. Hollesen, efter hvis død 1959 Den alm. Brandforsikring for Landbygninger, Kbh., er ejer (købesum 1.831.000 kr.).

Litt.: P. Sloth Carlsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 265–69. DLandbr. I. 1930. 313–15.

Efter en brand 1731 flyttede Severin Junge gården fra voldstedet til sin nuv. placering. Hovedbygningen, der opførtes 1879 af greve W. Schulin, er en enkel, toetages murstensbygning, med høj gavlkvist mod gården og en bred, lav kvist mod haven. Bygningen stod tidl. i blank (gul) mur med skifertag, men er nu hvidkalket og teglhængt. Den pyntelige avlsgård er opf. 1867–79.

Lille Sonnerup, nævnt 1389 og sen., er vist betegnelse for den sen. Sonnerupgd. – Helvigstruphus kaldtes i 1700t. og 1800t. Helvigstrupgd. og hed endnu tidl. Avnserup (1682 Aufnserup Torp).

I Dyrlunde (1421 Dywrlunde, nu Dyrlundsgård) lå i middelalderen en adelig sædegd., hvortil væbn. Bent Neg, der førte et kornneg i sit våben (Thiset. AS. F XI 1), 1421 skrev sig. 1688 var Dyrlund Torp en enestegd. med 6,59 tdr. hartk.

N.f. Sonnerupgaards Hovedbygning ligger omgivet af brede vandfyldte Grave et nærmest rundt Voldsted, der har Karakter af en lav Herregaardsplads. Skraaningerne ud mod Vandet er stensatte.

Skove: 1/3 af arealet er skovdækket. Sydligst ligger en større samlet skovstrækning, der dels hører under Ledreborg gods (i Allerslev so.), nemlig Lerbjerg skov (122 ha) og Helvigstrup skov (78 ha), og dels under Bistrup skovdistrikt (ejer: Kbh.s kom.), nemlig Valborup skov (178 ha), Stuelund (32 ha) og Hvalsø Storskov (150 ha). Skovene, der står på højt og bakket terræn, indeholder mange naturskønne partier, især ved søerne Avnsø og Ellesø. Jordbundsforholdene er vekslende, men dog overvejende af lettere beskaffenhed – sand og grus – i Lerbjerg skov dog ofte stivt ler. Jordbundens fysiske tilstand er mange steder mindre god med tilbøjelighed til mordannelse. Bevoksningen består overvejende af bøg. For Kbh. kom.s skoves vedkommende bliver der ved driften taget særlige hensyn med henblik på en eventuel stigende lystskovudnyttelse, hvorfor løvtræarealet i det væsentlige opretholdes. Om Bistrup gods hedder det, at Fr. III efter svenskekrigen 1658–60 forærede dette til Kbh.s borgere som belønning for troskab og tapperhed under krigen. 1861 blev der udarbejdet en salgsplan for besiddelsen, og efter gennemførelse af denne blev godset i det væsentligste en skovejendom m. areal 1016 ha, hvoraf 776 ha bevokset. Siden er skovarealet ved tilkøb, fx. 1921 af Storskoven fra baroniet Zeuthen (Tølløse), og tilplantning af ubevoksede arealer vokset en del, således at det samlede areal i dag er 1156 ha, hvoraf 1006 bevokset. Den første driftsplan for skovene blev udarbejdet af forstinspektør G. W. Brüel 1801. Taderød skov, Enghave skov og Sonnerup skov (i alt 93 ha) hører under Sonnerupgård. Det er overvejende bøgeskove på bakket terræn, men i øvrigt med udmærkede jordbundsforhold.

Litt.: VII. Nordiske Skovkongres 1950. 1951. 441 ff. Axel Linvald. Bistrup. Byens Gods 1661–1931. 1932. 115–19. 187–92. 208–09. 215–17. 237–42.

Fredede oldtidsminder: Ved Lerbjerg en langdysse, der ved en tværrække af sten er delt i to dele, hver med et kammer; dernæst et dyssekammer. I Nørre Hvalsø en stærkt forstyrret dobbelt jættestue, ved Hvalsø et dyssekammer; ved Kvandruphus en jættestue og en høj; i Hvalsø Storskov Alabasthøj. – Sløjfet: 5 runddysser, 7 høje.

Befrielsessten i Hvalsø by 1945.

Valborup skovridergård er genopbygget, efter at tyskerne havde sprængt den i luften 11/11 1944. På et stød af en ca. 150 år gl. eg, rest af et under nedkastning fældet træ, er fastgjort en kobberplade med indskrift »Til minde om våbenmodtagelserne her. »Mangen eg er for uvejret segnet««.

I Valborup skov mindesmærke for skovrider E. J. Anger († 1930), rejst 1931 af arbejdere og funktionærer.

I Kirke Hvalsø so. er 1753 født filosoffen Anders Gamborg, 1814 lægen Fr. Chr. Hempel, 1900 maleren Svend Guttorm.

Litt.: A. Strange Nielsen. Ad fortids veje i Hvalsø sogn, Jul i Roskilde. 1959. – Om Jomfrukilderne: C. E. Carlsen i Holbæk Amts Venstreblad 23. dec. 1911.