Sneum sogn

(S. kom.) omgives af Tjæreborg, Skast og V.Nykirke so. samt Gørding hrd. (Bramminge og Darum so.), hvortil den del af so., der ligger ø.f. Sneum å, hører, og Vesterhavet; n.grænsen af Sneum ås tilløb Gummesbæk. Terrænet er lavt, fladt, sandet, dannet af den hedeslette, der har fulgt Sneum å, siden denne forlod s. 870 Grindsted hedeslette; den største højde, ved Opsneum, er 13 m o.h. Langs kysten findes et bredt bælte af enge m. marskdannelser, hyppigt udsat for oversvømmelser, indtil der efter stormfloden 1923 blev bygget et havdige fra Darum til Tjæreborg og Sneum å blev reguleret 1957–58. Gennem so. går banen Esbjerg-Lunderskov, hovedvej A 11, Varde-Ribe-Tønder, og landevejen Esbjerg-Darum-Gredstedbro.

Areal i alt 1960: 2083 ha. Befolkning 26/9 1960: 724 indb. fordelt på 198 husstande (1801: 359, 1850: 450, 1901: 664, 1930: 639, 1955: 697). – Af Sneum so. udgør en del Sneum sognekom. m. 1960 et areal på 1128 ha, og 426 indb. fordelt på 116 husstande; resten af Sneum so. udgør en del af Bramminge kom. – Befolkningen i Sneum kom. fordelte sig (1960) i flg. erhvervsgrupper: 230 levede af landbr. m.v., 87 af håndv. og industri, 30 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 37 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Sneum (1292 Snethum) kirke og byerne: Allerup (1292 Aldrup) m. præstegd. og skole (omb. og udv. 1943); Ålbæk m. forsamlingshus (moderniseret 1959), sportsplads, andelsmejeri (opret. 1885, omb. 1911 og sen.), savværk (20 ans.) og telf.central; Tømmerby (1240–1440 Tymbærby; u. 1793) m. skole; Terpager (1606 Therp Agger). – Saml. af gde og hse: Opsneum (1459 Wpsnedum; u. 1796) m. skole (omb. 1924 og 1943) m. kom.kontor og bibl. (opret. 1943; 1500 bd.); Spøttrup (1664 Spøttrup); Sneum Mark. – Gårde: Sneumgd. (1638 Sneomgaard); Torupgd.; Endrup Posthus; Nybro; Stejlgd.; Anneksgd.; Knudsgd. I so. 5 minkfarme.

S. so. udgør sa. m. Tjæreborg so. ét pastorat under Skast hrd.s provsti; af so.s 724 indb. (1960) hører de 298 indb. (82 husstande) til Bramminge kom. og 426 indb. (116 husstande) til S. kom.

S. so. hører til 97. retskr. (Esbjerg) m. tingsted i Esbjerg, 65. politikr., 63. lægekr. (Esbjerg), 25. amtstuedistr. m. amtstue i Varde, 73. skattekr. (Esbjerg), amtskyldkr.s 1. vurderingskr. (Ribe) og a.s 5. folketingsopstillingskr. (Guldager). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 31. lægd og har sessionssted i Esbjerg.

Kirken, der ligger ret ensomt i kanten af Sneum enge, består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. Den romanske bygn., der opr. har haft en apsis, der allr. blev nedbrudt i middelalderen, er opført af kvadre og granit samt betydelige mængder tufsten på en skråkantsokkel, der sine steder er hulet. N.siden har bev. sin opr. udformning m. lisener og rundbuefriser på koret over temmelig højt granitparti; (s.sidens er genfremstillet ved en rest. i 1957 ved arkt. J. K.Jepsen). Begge de opr. døre spores, s.døren m. retkantet overligger i rundbuet spejl, n.døren kun kendelig ved de udvendige karmsten. Koret har i s. og n. rundbuede vinduer, skibet i n.-siden to tilsvarende, s.siden to nye vinduer. Korets ø.gavl er vistnok helt fornyet 1891, da den fik et nygotisk vindue (arkt. Estrup). I unggotisk tid, beg. af 1300t., blev der i koret indbygget er krydshvælv m. profilerede ribber og rundstave langs kapperandene. Noget sen. fik skibet tre enklere krydshvælv, og korbuen blev gjort spids. Det sengotiske tårn har krydshvælvet underrum m. delvis lukket, spids tårnbue. Rummet tjener som forhal m. udgang mod v. siden en ombygning 1891, da et våbenhus ved skibets s.side blev fjernet. Tårnets overdel er gentagne s. 871 gange omb. og skalmuret, bl.a. 1772. Det har glatte gavle i ø.-v. m. synligt tagtømmer. – Alterbordet er beklædt m. ungrenæssance-paneler m. rektangulære felter og fladsnit-akantus. Alterprydelsen er et krucifiks fra 1891. Den ældre tavle, et tarveligt renæssancearbejde fra 1600t. m. naiv staffering og nadvermaleri fra 1840, er ophængt i kirken. Ejendommelige, næsten gotisk formede stager m. årst. 1752, initialerne ØD ER IP VI og våben. En madonnafig. fra o. 1500, sikkert fra et sidealter, hænger på skibets n.væg. Romansk granitfont, glatkummet, vestjy. type (Mackeprang.D. 407). Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. fremstilling af bebudelsen. Prædikestol i ret enkel renæssance, 1604. Nyere stoleværk. Orgel 1901. En svær, jernbeslået dørfløj fra beg. af 1200t. ligner meget dem i Grimstrup og Hjortlund (Aarb. 1943. 2). Interessant, sengotisk klokke fra 1443 m. plattysk minuskelindskr. og madonnabill., udført af mesteren »Kort« (Kurt). – Epitafium formet som en oval laurbærkrans m. svævende engle over sgpr. Venzel Galthen, † 1736.

I Sneum å var der, indtil havdiget m. sluse efter stormfloden 1923 blev opført, et betydeligt laksefiskeri, der kunne give 6–700 kg laks og 4–500 kg ørred årligt. Det har i tidens løb givet anledning til mange processer ml. præstekaldet, som opr. havde fiskeretten, og ejerne af Sneumgd., som 1780 erhvervede den.

Forbindelsen ml. Allerup og Darum foregik indtil ind i 1890erne ved færge. Sneum å var tidl. sejlbar; endnu 1830 sejlede skibe op til Sneum kirke, og ved Tømmerby var der ladeplads. Ved Tømmerby holdtes midt i 1800t. marked (vistnok det opr. »Holsted Drikting«, der 1819 flyttedes til Endrupholm og sen. hertil). I slutn. af 1800t. holdtes kvægmarked ved Ålbæk mølle; sen. blev det flyttet til Bramminge.

Ved stormfloderne december 1909 og 5.–6. november 1911 ødelagdes jernbanebroen og -dæmningen ved Sneum å.

Sneumgård oprettede Fr. Munk til Krogsgd. og Oksvang († 1634). 1626 tilhørte den Peder Lange til Kærgd., som 1646 solgte den (1638: 84 tdr. hartk.) til Wenzel Rothkirck til Krogsgd. († 1655), hvis døtre Else og Kirstine Rothkirck ejede den 1664 (84 tdr. hartk.) og 1668 skødede s. 872 den m. gods til oberst Joakim Schack til Bramsløkke og Kærstrup († 1700), hvis enke Elisabeth Rosenkrantz til Møllerup († 1721) 1714 afstod gden til sine stedbørn, af hvilke oberst Niels Rosenkrantz Schack († 1731), der ejede 1/3 af gden, 1716 fik tilskødet 2/3 af S. (87) m. tiender, kirkegods og gods (130, 22 og 331 tdr. hartk.) for 25.668 rdl. af sin broder Otto og sine svogre Chr. Fr. Holstein og Chr. Rathlou. Hans søn Joachim Otto Schack (sen. til Rathlousdal, † 1800) skødede den 1758 (i alt 573 tdr. hartk.) til biskop Peder Hygom († 1764), hvis søn Jacob Peter Hygom (sen. til Palstrup) 1770 skødede den m. tiender, kirkegods og gods (87, 130, 22 og 335 tdr. hartk.) til Hans Erik Saaby til Brandbjerg og Henning Ulrik Nees (tidl. til Lindbjerg). Nees solgte s.å. sin andel til Saaby, som frasolgte tienderne og en del gods og 1774 skødede S. (87 og 152 tdr. hartk.) til Ingeborg Margrethe Termansdatter, enke efter Rasmus Øllgaard til Bramminge, hvis arvinger 1777 skødede den (87 og 207 tdr. hartk.) for 36.500 rdl. til deres medarving landvæsenskommissær Niels Rasmussen Øllgaard († 1783). Hans enke Margrethe Hedevig Fabricius († 1786) ægtede 1784 landvæsenskommissær Hak Kampmann († 1807), som solgte bøndergodset. Deres søn landvæsenskommissær Niels Øllgaard Kampmann døde 1828, hvorefter hans enke Ane Chr. Hedevig f. Jessen († 1854) 1829 fik approberet gdens udparcellering (hpcl. 39 tdr. hartk.) og 1836 solgte den for 32.000 rdl. til cand. jur. A. Mussmann, som 1856 solgte den (1851: 25 tdr. hartk.) for 64.000 rdl. til C. F. C. Danielsen († 1866), efter hvem den solgtes ved auktion 1867 m. laksefiskeri, Darum so.s kongetiende m.m. for 55.000 rdl. til H. Busch. Han udstykkede den og solgte den (17 tdr. hartk.) 1875 for 94.300 kr. til kapt. Hansen, Fanø, og hans broder møller H. P. Hansen fra Spangsbjerg, der sen. blev eneejer og 1913 afhændede den for 130.000 kr. til K. Schiødt. 1914 købte Ribe Amts Udstykningsforening S. for 133.000 kr. og solgte s.å. hovedbygningen m. noget jord til fhv. mejeribestyrer H. C. Nielsen for 48.000 kr., mens resten udstykkedes. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 309–10.

En del af bygningerne, mul. også den gl. hovedbygning, »afbrændtes af fjenden« i 1600t., og de sen. bygninger har ikke været af større anseelse. Den nuv., grundmurede rødstenslænge er opf. 1882 og har gennemgående midterrisalit i to etager og halvt afvalmede gavle; i bygn., der tidl. var stråtækt, men nu hovedsagelig har bliktag, er genanv. fint profilerede døre og gerigter fra 1700t. Der ses ingen spor af grave.

Terpager oprettede Erik Lykke til Skovgd. († 1592) til en hovedgd., efter at han 1578 havde erhvervet kronens rettighed i gden ved mageskifte. 1609 tilhørte den hans enke Margrethe Gøye, men var beboet af en bonde. Den nedlagdes før 1638.

I so. har ligget gden Rygård (1638 Rygaard), 1638 nævnt som en lille gd. n.f. Sneum kirke, samt i Terpager husene Borg (1664 Borre) og Blod (1664 Bloed).

Fredede oldtidsminder: 11 høje, hvoraf den ene indeholder et stenkammer; en af højene er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: 50 høje. Lige nv.f. Bramminge lå en gruppe på 11 høje, hvoraf kun 3 er bev., deribl. den omtalte store høj. – Ved Allerup er der fundet en boplads og en gravplads fra ældre jernalder.

Præstegd. lå indtil 1621 i Sneum, da kongen mageskiftede den til Fr. Munk til Sneumgd. for en gd. i Allerup, som endnu er præstegd.

Tømmerby og Terpager hørte i 1600t. til Bramminge so., men kom så til Sneum so. Halvdelen af disse byers præstetiende hørte indtil 26/6 1847 til Darum præstekald.

Tømmerby og Terpager blev 1938 afgivet fra Sneum kom. til Bramminge kom., men hører stadig til Sneum so.; også før indlemmelsen heri hørte de til Gørding hrd.

I S. so. fødtes 1775 biskoppen N. E. Øllgaard, 1813 politikeren Hack Kampmann, 1879 politikeren Axel Sneum.

Litt.: J. Madsen. Sneum og Tjæreborg Sogne, AarbRibe. 1911–14. 413–61.