Stokkemarke sogn

(S. kom.) omgives af Fuglse hrd. (Bandholm og Østofte so.), Ryde, Søllested, Halsted og Vesterborg so., Lollands Nørre hrd. (Birket so.) samt Smålandshavet. På n.kysten skærer Blans vig sig ind, mens den tidl. Keldervig v.f. Blans Hoved er inddæmmet og tørlagt. Heri den tidl. ø Frenkholm. Terrænet her omkring har en småbakket karakter, mens resten af so. er en jævn moræneflade med højeste punkt 14 m. Gennem so. strømmer Ørby å og danner mod nv. skel til Birket so. Den dominerende jordbundstype er mod s. det fede moræneler, mod n. noget mere sandet. Rundt om i so. en række mere el. mindre skovbevoksede moser og enge (Blans mose, Stokkemarke mose, Tranemose) og en hel del skov (Skifterne, Hestehave, Løjetmose skov, Løjet skov, Kongeskov, Tjennemarke skov, Skyttevænge, dele af Søllested skov, Stensgård skov, Bøllesminde skov, Ugleholt samt Ørby skov). Et besøgt udflugts- og badested er Blans Hoved. Gennem so. går hovedvej 7 (Maribo-Nakskov) og landevejene Bandholm-Birket-Nakskov og Sørup-Højreby. – Til so. hører øen Lindholm (10 ha). Dens østl. del er dækket af tæt skov, mens v.siden er en græsklædt slette, kendt fra J. C. Ellehammers første forsøg med sin selvkonstruerede flyvemaskine 1906.

Areal i alt 1950: 4759 ha. Befolkning 7/11 1950: 2237 indb. fordelt på 651 husstande. (1801: 1272, 1850: 1804, 1901: 2116, 1930: 2406). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1315 levede af landbrug m.v., 435 af håndværk og industri, 125 af handel og omsætning, 60 af transportvirksomhed, 52 af administration og liberale erhverv og 234 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 16 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Stokkemarke (*1231 Stockæmarc; u. ml. 1809–14) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 515 indb. fordelt på 157 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950: 82 levede af landbrug m.v., 211 af håndværk og industri, 75 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv og 78 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole, teknisk skole, bibl. (opret. 1936, 2400 bd., i sa. bygn. som kom.kontoret), alderdomshjem (opf. 1915, 30 pl.), kom.kontor (indret. 1937 i det gl. el.værk sa.m. teknisk skole), forsamlingsgd. m. kro (nyrest. 1952), idrætsanlæg (anl. 1942), filialer af Landmandsbanken, Loll.s Handels- og Landbrugsbank, Maribo Bank og Loll.s s. 748 Landbostands Sparekasse, andelsmejeri m. osteri (opf. 1953), andelskølehus (anl. 1947), vandværk (anl. 1937), maskinfabrik, saftstat. for Maribo Sukkerfabrik, posteksp. og telf.central; Blans (*1413 Blang skoff, 1572 Blans, Blanntz; u. 1815) m. skole og havn (ved Blans Hoved); Keldernæs (o. 1560 Kiellenees; u. 1815) m. skole, kontor for Maribo Bank og telf.central; Saltvig (o. 1560 Saltuig; u. 1810); Abed (*1488 Abet, 1572 Abett; u. efter 1805) m. skole og forsøgsstat. (i den tidl. folkehøjskole, se ndf.); Tjennemarke (*1231 Thianæmarc; u. efter 1805) m. skole og maskinstat.; Løjet (1572 Løgits Tredi[n]g). – Saml. af gde og hse: Brandsmose; Stokkemarke Skovhuse (1572 Skouhusz); Nissemose Huse; Koblet; Lundejorden; Stokkenæs Gårde (o. 1560 Stockenes gard); Gallemose Huse; Keldernæsskov; Broerne. – Gårde: Hovedgd. Knuthenlund, hvorunder Abed Mejerigd. (i alt 68,2 tdr. hartk., 525 ha, hvoraf 184 skov; ejdsk. 1270, grv. 768, heraf under hovedgd. 58,5 tdr. hartk., 293 ha; ejdsk. 1078, grv. 665); hovedgd. Ørbygård (o. 1560 Øreby gaard, 14,4 tdr. hartk., 69 ha; ejdsk. 210, grv. 127); Bøllesminde (12,1 tdr. hartk., 85 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 220, grv. 134); Stokkemarkegd., tilh. De danske Sukkerfabrikker; Surholtgd.; Maglebøgegd.; Vildmosegd.; Abed Mejerigd.; Klavserodgd.; Avlsmosegd.; Vindfælde m. avlscenter.

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Maribo og hører under 30. retskr. (Maribo kbst. og birk med Rødby kbst. og Fuglse hrd. samt Fejø birk), 21. politikr. (Maribo-Rødby), Maribo amtstuedistrikt m. amtstue i Maribo, Østlollands lægekr. (Sakskøbing), 26. skattekr. (Maribo), 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 232. lægd og har sessionssted i Maribo.

Den meget anselige kirke (viet Skt. Clemens) består af senromansk kor og skib, unggotisk apsis, gotisk sakristi mod n., våbenhus mod s. og v.tårn samt moderne våbenhus v.f. tårnet, alt af tegl. Koret, hvis opr. skråkantsokkel ses i sakristiet, har hjørnelisener og tandsnitfrise under savskifte. På n.siden ses på sakristiloftet fremspring for en præstedør og ø.f. dette et rundbuevindue, forhugget i gotisk tid og nu tilmuret i inderflugt. S.siden har haft et par tvillingvinduer. Korets taggavl, der dækkes af apsistaget, er af savskifter delt i ligebenede trekanter og har i toppen et blændingskors. Det opr. kortag synes at have været bræddeklædt m. rygås og tagkøl. Skibet har hjørnelisener, der ikke går om gavlene, og dets frise er som korets. Den rundbuede, tilmurede s.portal står i et fremspring m. savskifte øverst, og n.portalen, ligeledes tilmuret, har over dørbuen en tvillingblænding m. spærstik. V.gavlen, der ses fra tårnet, har i trekanten et romansk vindue under et savskifte og øverst et blændingskors. I det indre er ingen opr. enkeltheder bev. ud over spor af skråkonsoller af Gloslundetype i korets overvægge. Allr. i slutn. af 1200t. er der ved korets ø.side opf. en tresidet apsis. Et relikviegemme (fundet 1835, nu i Nationalmus.) af bly m. runeindskr. »æpiskopus gisiko« kan rimeligvis henføres til Odensebispen Gisike’s (gen)indvielse af alteret efter apsidens opførelse. Apsis har bred skråkantsokkel, og i midtfaget sidder to falsede spidsbuevinduer. Sidemurene har haft hver et tilsvarende. Gesimsen har frise af store rundbuer, sidefagene tre, midtfaget fire. Det indre dækkes af et trapezformet krydshvælv. Sengotiske tilbygninger er sakristiet m. spidsbuevinduer i ø. og n. Den glatte gavl har en cirkelblænding i toppen, og rummet er dækket af et krydshvælv. Våbenhuset i s., der nu anvendes som ligkapel, viser ingen gl. enkeltheder. Det usædvanlig kraftige v.tårn har i s. et stort, mangefalset spidsbuevindue, og et lignende har siddet i v. Tårnrummet dækkes af et stjernehvælv, og ved nø.hjørnet er der et rummeligt trappehus, opr. m. adgang fra tårnrummet. Den brede trappe fortsættes fra mellemstokv. ligeløbende i murtykkelsen. Klokkestokv. har til alle sider fire fladbuede glamhuller under fire høje kamtakgavle m. høj- og cirkelblændinger. Hjørnerne ml. de nederste kamtakker er vistnok sen. udfyldt m. diagonale murstykker m. skjoldblænding. I tagkrydset sidder et lille spir, men tagværkerne tyder på, at der har været et større. I det indre er korbuen udvidet samtidig med, at der i gotisk tid er indsat et krydshvælv i koret. Skibet har fladt, gipset loft. Et våbenhus mod n., hvis tag spores over portalen, er nedbrudt, s. 749 uvist når. Det nuv. våbenhus i v., der går helt ud til vejen, er opf. i ny tid af gl. munkesten. †Glasmalerier, vistnok fra 1519, bl.a. m. Globs våben, jomfru Maria, Kristi gravlæggelse og flere helgener, var bev. endnu 1833. I apsidens ø.vinduer er 1937 indsat glasmalerier af J. Th. Skovgaard. – Som alterprydelse tjener siden 1938 et sengotisk korbuekrucifiks fra slutn. af 1400t. på fornyet korstræ og moderne predella. Fra en sengotisk †fløjaltertavle findes i Nationalmus. et stort relief af Skt. Jørgen og dragen, og fra en †barokaltertavle fra slutn. af 1600t. hænger et nadvermaleri på skibets n.væg. 1878–1926 stod en afstøbning af Thorvaldsens Kristus på alteret. Alterkalk 1724. Sengotiske stager svarende til dem i Græshave. Døbefonten er fra 1840, og fadet er nederl., o. 1650 m. Skt. Jørgen og dragen, givet 1697. Prædikestol i højrenæssance o. 1590, svarende til dem i Købelev (1593) og Horslunde, rest. 1937. Ualm. smuk og kraftig barok lysekrone fra 1695, givet af sgpr. Mathias Carstensen Atche. Tårnuret er vistnok fra 1692. Klokker: 1) 1400t., skriftløs. 2) 1554, Karsten Middeldorp, Lybæk. 3) 1596. – Epitaf o. 1680 over sgpr. Hans Pedersen Halsen, † 1691, m. hustru og syv børn, godt maleri. Gravsten: 1) o. 1610 over sgpr. Mads Brun og hustru; 2) sgpr. Hans Frederiksen Mule, † 1626, og hustru, figursten. 3) o. 1640 m. sekundær indskr. over Jørgen Bølle, † 1796; 4) sgpr. Hans Clausøn Cassel, † 1664. I kirken maleri af sgpr. Chr. Ludv. Galschiøt, malet 1881 af J. Roed.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 449–66.

I Saltvig, nær stranden skal have ligget et Skt. Olafs kapel i forb. m. et marked, der ophævedes 1646. En gravning 1950 på det sted, der af lokal tradition udpeges som dets plads, viste sparsomme murrester, vistn. fra en teglovn, og i nærheden betydelige rester af et middelald. kalkbrænderi.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 467.

Ladegden Knuthenlund fik Adam Christopher greve Knuth († 1736) 1729 oprettet ved nedlæggelse af landsbyerne Bregerup (*1231 Brikæthorp, 1682 Brekorpe Bye, m. 5 gde) og Ugleholt s. 750 (1610 Wlleholdt, 1682 Ugle Holtt, m. 2 gde), i alt 8 gde og 5 hse m. 54 tdr. hartk. K. lagdes under det 1714 opret. grevskab Knuthenborg (se s. 856) og forblev herunder til 1913, da den tillige m. avlsgden Bøllesminde (se ndf.) solgtes for 680.000 kr. til mejeriejer J. P. H. Hansen († 1937), der s.å. frasolgte B. 1938 overtoges K. tillige m. Abed mejeri for 818.500 kr. af sønnen, den nuv. ejer, landbrugskand. M. E. Hovmand-Hansen.

Bøllesminde hed tidl. (Vidsk. Selsk. kort 1776) Tranegård og er formentlig opstået ved sammenlægning af et par bøndergde. I 1780erne var den bortfæstet til forp. Jacob Bølle, der opf. nye bygn. og kaldte den B. 1820 blev den forpagtergd. under Knuthenlund og solgtes 1913 med denne til J. P. H. Hansen, der s.å. afhændede B. for 170.000 kr. til Christen Højgaard, der 1916 solgte den. I de flg. år havde den hastigt skiftende ejere, indtil den 1922 købtes af A. M. Andersen, der 1953 solgte den til propr. A. Larsen.

Stensgård var mul. en gl. adelsgd. 1727 afstod Adam Christopher greve Knuth til Knuthenborg den til Christian greve Danneskiold-Samsøe til Lundegård (nu Kristiansdal), der overdrog den til Jens baron Krag-Juel-Vind til Juellinge. 1912 blev S. nedlagt og jorden lagt under Hellingegd. (se s. 781).

Ørbygård(e) nævnes fra o. 1560 og omtales snart i ental, snart i flertal. Den ses undertiden forvekslet med Orebygård i Musse hrd. I beg. af 1700t. tilhørte den kronen og lå under Halstedkloster. Den havde ca. 16 1/2 td. hartk. og fulgte med, da kongen 1719 overdrog Halstedkloster til Jens baron Juel-Vind. Den var siden en forpagtergd. under baroniet Juellinge. 1922 udstykkedes ca. 15 tdr. hartk. af den i h. t. lensafløsningsloven; resten solgtes 1949 til fru E. Munk Petersen.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. VIII. 1942. 47–50.

I jordebøger og matrikler fra 1500t. og sen. deles sognet i ottinger, nemlig Vester-Otting (1620 Westerbye), Øster-, Saltvig-, Tjennemarke-, Abeds-, Keldernæs-, Blans- og Skov-Otting (o. 1560 Skou Otting), det omfattede bl.a. Ugleholt skov og det nuv. Knuthenlund. Bemærkelsesværdigt er, at de to Stokkemarkegårde nærmest kirken ikke var regnet med til nogen otting. Det synes, som om de tidl. har udgjort een stor gård. Grev Johan d. Milde har 1332 skrevet et brev, dat. 5/4, »på vor gård Stokkemarke«.

Litt.: N. Holtse. Om gårdenes beliggenhed i Stokkemarke by før udskiftningen, AarbLollF. 1952–54. 307–20.

1682 nævnes i so. gårdene Kragegaarden (i Keldernæs), Kyllinge Gaard (i Abed) og Skoufsgaard (i Skovotting).

Abed højskole indviedes 3/12 1867 på en af etatsråd L. Jørgensen skænket grund; forstander var cand. polyt. H. P. G. Jensen. 1886 oprettedes realklasse, 1891 havebrugsafdeling, men sidst i 90erne nedlagdes skolen, og bygn. overgik til den af De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger 1903 oprettede Abed Planteavlsstation, hvis opgave var gennem forædling at skabe nye kornsorter. Forstander, dr. agro. h. c. H. A. B. Vestergaard øvede her i 40 år et overordentlig resultatrigt arbejde og skabte en række værdifulde Abed-sorter, især af byg, havre, hvede og ærter. 1943 overtog hans søn Erl. Vestergaard ledelsen. (DFolkehøjsk. I. 1939. 241 f. H. A. B. Vestergaard. Abed Planteavlsstation. 1928).

Skove: I so. findes ikke få skove. Den største Ugleholt (211 ha) med Jysted bakke tilhører Knuthenlund. Træartsfordelingen er: bøg 140 ha, eg 6 ha, a. løvtræ 5 ha, nåletræ 27 ha, ubev. 33 ha. Der findes en hejrekoloni. Nø. herfor i retning af kysten ligger Ørby skov (18 ha), der som de sydligere småskove Stensgård skov (19 ha) og Kyllingeskov (12 ha), på hver sin side af hovedvej 7, og den i so.s sydøstl. hjørne liggende Løjetmose skov (32 ha) tilhører Halstedkloster. Under Søllestedgård hører Søllested skov (ca. 150 ha, hvoraf ca. 60 i Stokkemarke s.) og sydøstligere Skyttevænge (15 ha) samt de sammenhængende skove Lillerod, Tjennemarke Hestehave og Kongeskov, i alt ca. 120 ha. I Søllestedgårds skove dominerer bøg og gran, hvorimod der kun er mindre mængder eg. Mod ø. grænser Kongeskov op til den under Øllingsøgård hørende Løjet skov (68 ha). Endv. har Knuthenborg skovbesiddelser i so., således Stokkemarke Hestehave (30 ha) og helt mod n. ved Blans vig Skifterne (124 ha, hvoraf godt halvdelen i Stokkemarke s.). Lidt vestligere ved Keldernæs det lille skovparti Trelunde, hvoraf de to benævnes Jyden og Hestehaven. Tre forsk. gårde ejer dem. Andre småskove er Tammetang (6 ha) under præsteembedet, Bøllesminde Dyrehave (14 ha, heraf bøg 12 og nåletræ 2) og Bøllesminde Hestehave (28 ha, heraf bøg 14, eg 3, a. løvtræ 6 og nåletræ 4 ha). De sidste har hver sin ejer.

Sognet er det på oldtidsmindesmærker rigeste i herredet. Fredet er: Ved Stensgd. en anselig langdysse m. mange randsten; dækstenen, der har mange skålgruber, er skredet ned. S.f. Knuthenlund jættestuen Torhøj, hvis kammer, hvoraf halvdelen er bortgravet, har et lille sidekammer. I Ugleholt en ret stor jættestue; ved Keldernæs en meget anselig og velbev. jættestue m. et 8 1/2 m langt, 1 1/2 m højt kammer. Af høje er der 4 i Ugleholt, een under Stokkemarke og 2 under Keldernæs. – Sløjfet: En runddysse, 5 langdysser, en jættestue, 4 ubest. stengrave og 36 høje; af disse sidste lå to grupper med henh. 8 og 6 høje nø.f. Stokkemarke og nær disse, på Keldernæs mark, en gruppe m. 6 høje. I øvrigt har der n.f. Keldernæs været 6, ved Blans 7 høje. På Abed mark har der været 2 bautasten. – På Blans Hoved har der været en boplads fra jættestuetid. I en nu sløjfet høj ved Blans var der en ret rig grav fra ældre bronzealders sen. del m. sværd, guldarmring m.m. På Abed mark er fundet en urnegravplads fra ældre jernalder og 8 stk. overhugget ringguld fra germansk jernalder.

Den ejendommelige kilde Kogekilden fandtes tæt n.f. Keldernæs ud imod stranden (Schmidt. DH. 125. AarbLollF. 1924. 50).

Genforeningssten på kgd., rejst 1921, bornh. granit, tilhugget og udsmykket af billedhugger Schiøler efter tegn. af Axel Cederholm.

Om den fra C. Bergs politiske historie kendte Keldernæsaffære (ministeriet Estrups aktion mod lærer H. Andersen i K.) se Folketingets Forhandl. 1874–75. Sp. 1144–1260, 1266–71. Frode Aagaard. C. Berg. 1929. 27–29. – Keldernæsmordet fandt sted 11/12 1949.

På Stensgd. fødtes 1831 botanikeren E. Rostrup, i S. so. i øvrigt 1747 præsten P. D. Bast.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. VIII. Maribo og Fejø Birker. 1942. 7–56. – Om Lindholm: Achton Friis. DØ. II. 344–48.

Til herredet hører endv. dele af Halsted og Vesterborg sogne (se under Lollands Nørre hrd.) sø.f. Halsted å.