Vrangstrup sogn

(Sandby-V. kom.), herredets mindste, ligger i nø.hjørnet af hrd. og omgives af Sandby og Tyvelse so. samt Sorø amt (Alsted so. i Alsted hrd. og Sigersted, Høm og Vetterslev so. i Ringsted hrd.). Længst mod n. i so. løber Susåen, der her ændrer retning fra nv. til sv., samtidig med at den optager Ringsted å. Ved sammenløbet findes en del enge, hvorover dog rager en 20 m høj grusterrasse straks n.f. Ringsted å. I øvrigt udgøres største delen af so. af en ret jævn morænelersflade, der ligger i en højde af 20–25 m, men helt i v. hæver landet sig til en fladbakke med højder på 45–50 m, og også her er jorden af ret god beskaffenhed. Gennem det skovløse so. går jernbanen Ringsted-Næstved (Vrangstrup stat.) og en landevej fra Engelstofte over Tyvelse til Vetterslev bro.

Areal i alt 1950: 426 ha. Befolkning 7/11 1950: 163 indb. fordelt på 45 husstande. (1801: 143, 1850: 153, 1901: 160, 1930: 204).

I sognet byen Vrangstrup (o. 1370 Vrangstorp; u. 1798) m. kirke, skole, jernbanestat., post- og telegrafeksp. – Saml. af gde og hse: Grønlandsgårde; Vrangstrup Huse. – Gårde: Vrangstrupgd.

V. so., der sa.m. Sandby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tybjerg so. So. udgør 2. udskrivningskr., 135. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken ligger tæt ved Susåen, hegnet af gl. kampestensdiger med høje asketræer. Kirkegården er aldrig blevet udvidet, og både i det ydre og indre har kirken bev. meget af sit gl. præg. Den lille, teglhængte bygn. har kor og skib fra romansk tid af kampesten; dertil kun få udvidelser: en korforlængelse og et våbenhus mod s. med tagrytter. Grundplanen er forbavsende skæv. Der er spor af flere romanske vinduer, et på korets n.side, et på skibets s.side og 2 på skibets n.side. Af de 2 døre, der begge er bev. i opr. stand, er den nordl. tilmuret, mens s.døren m. rundbuet yderkarm endnu bruges. Korforlængelsen fra o. 1475 af munkesten i munkeskifte har blændingsløs syvtakket taggavl (delvis ommuret m. små teglsten). Kirken er dækket m. gotiske hvælv, 2 fag i koret og 2 i skibet. Skibets gesimser og gavle er ombygget i sengotisk tid. Våbenhuset mod s. er sengotisk af munkesten i munkeskifte; over den rundbuede dør i spidsbuet spejl er bev. den nederste del af våbenhusets blændingsgavl, s. 260 idet de øvre partier omdannedes i 1700t. ved opførelsen af lille tårn af egebindingsværk (i våbenhusets indre støttet af 2 stolper). På skibets n.væg fandtes 1893 nogle rester af senromanske kalkmalerier, der atter tildækkedes. Hvælvingernes sengotiske malerier fremdroges 1893 og 1915; der er fremstilling af en tronende Kristus i korets østligste kappe samt af Skt. Jørgen og den hellige Martin af Tours i skibets ø.fag; i øvrigt storbladet sengotisk rankeværk. På det murede alterbord står en barok altertavle fra Abel Schrøders værksted o. 1650; opbygn. som Sandbytavlen, men mere sammentrængt. Kalken har på foden en graveret indskr. m. årst. 1576 og navnene på sgpr. Niels Larsen og kirkeværge Per Nielsen. Romansk granitfont af een sten, delvis indmuret i triumfvæggen; formen minder om Sandbyfonten (Mackeprang. D. 77 ff). Fad af sydty. arbejde; på randen graveret årst. 1602 og våbenskjolde samt Jens Falsters, † 1600, Anne Hansdatter (Baden) og E. v. Thümens, † 1612, navnetræk (sidstn. ejer af Sandbygd.). Prædikestolen er ligesom altertavlen i urolig, flammet bruskbarok, skåret o. 1650 på Abel Schrøders værksted; på himlen ses Fr. III.s og Sofie Amalies kronede navnetræk samt Fr. Reedtz’ våbenskjold. 1949–50 underkastedes kirkens indre en gennemgribende rest. (arkt. Marinus Andersen), hvorved altertavlens og prædikestolens træværk rensedes, ligesom gl. gavle m. foldeværk til stolestaderne fremdroges påny og opstilledes på deres opr. plads. I den gl., jernbundne pengeblok, der også rensedes, fandtes gemt i sprækker adsk. gl. mønter, den ældste fra o. 1400; mønterne opbev. nu ved blokken. I spiret hænger en klokke fra 1588 (Borchardt Gelgheter).

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 705–11.

En Laurids Lauridsen ejede i 1300t. gods i Vrangstrup, og efter ham hans arvinger Anders Ovesen (Hvide), som 1394 tilskøder dronn. Margrete gods i V., og svigersønnen Jens »Niæfssøn som kalles Swey«, som 1348 tilskøder kong Valdemar sin del af gods i V. (ÆDA. I. 51, 131). Gever Meinstorp i V. nævnes ved 1408. 1421–22 nævnes væbn. Mads Jensen (Ulfeldt) af V. og 1426–28 Jens Madsen (Ulfeldt).

At der i gl. dage har været handelssejlads langt op ad Suså, og at sejladsen endog skal have strakt sig helt op til Vrangstrup – ja sagnet vil endog vide, at kirken opr. har været pakhus for Lübeckerne – er urigtigt, da det af Fr. II udstedte brev af 1564, der omtaler en havn ved Næsby, gælder den III. 688 nævnte Skibsholm havn ved udløbet af Tudeå el. Næsby å (se Johs. Steenstrup. Har Suså i den hist. Tid været en sejlbar Strøm?, i HistTidsskr. 7. Rk. VI. 1905–06. 108–15). Derimod er det mul. rigtigt, at der her ved åen har ligget en indsø, hvis rester er moserne Viemade og Gydemade (*1260 Gydemath), og over hvilken der førte et bredt dige, som for en del endnu benyttes til sognevej. Efter sagnet skal dette dige have udgjort en del af en befæstning. Yngre sjæll. krønike beretter om to møder i Vrangstrup 1355. Dette gentager Arild Huitfeldt (I. 510) og tilføjer, at der …»var bygget et slot ud mod søen og grave om, som endnu er synlige, på Vrangstrup sø«.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en dysse og 6 høje, hvoraf den ene vistnok har indeholdt en jættestue.

Sv.f. V. ved Tyvelse sogneskel har der været en hellig kilde (Schmidt. DH. 122).

Litt.: Jf. Sandby so.