Godsted sogn

(Ø. Ulslev-G. kom.) omgives af Engestofte, Slemminge, Musse, Herritslev, Ø. Ulslev og V. Ulslev so. samt Fuglse hrd. (Fuglse og Krønge so.). Mod n. grænser so. til Maribo Søndersø og Hejrede sø, hvoraf henh. 9 og 33 ha hører til so., og ved v.grænsen ligger Røgbølle sø (95 ha til so.). I søerne nogle småholme, tilsammen 1,2 ha. I fortsættelse af Hejrede sø strækker der sig en mosefyldt lavning (Godsø) mod sø., stedvis begrænset af lave skrænter, og hele dette terræn skyldes antagelig en kraftig afsmeltning i slutn. af istiden. So.s centrale dele udgør et småbakket moræneland, der når til 20 m, og som fl. st. falder brat af mod engene langs Røgbølle sø. På den lave søbred hæver sig Staverholm, Lindø og Næsset, der nu er landfaste, samt Stokkemose, alle mere el. mindre skovbevoksede. Meget naturskønt. Andre skove i so. er Kårup Vænge, Lars Jensens Skov, Svinekobbel og Ulriksdal skov.

Areal i alt 1950: 1203 ha. Befolkning 7/11 1950: 357 indb. fordelt på 96 husstande. (1801: 217, 1850: 267, 1901: 306, 1930: 426).

I sognet byerne: Godsted (*1415 Gostædtæ; u. 1804) m. kirke og skole (opf. 1920); Karleby (1501 Karleby; u. o. 1806). – Saml. af gde og hse: Sømod (1610 Sømod); Lille Godsted; Kårup Vænge; Karleby Huse. – Gårde: Hovedgd. Ulriksdal under Engestofte (27,4 tdr. hartk., 158 ha; ejdsk. 356, grv. 237); Ålevad (*1309 Alewath); Ugleholm; Hulbækgd.

G. so., der sa.m. Ø. Ulslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Nysted og hører under de sa. kr. som Våbensted so. So. udgør 2. udskrivningskr., 229. lægd og har sessionssted i Nysted.

Kirken består af romansk kor og skib og moderne våbenhus. En romansk v.forlængelse og et gotisk våbenhus er nedrevet. Den romanske kirke er bygget på høj, uregelmæssig kampestenssyld af munkesten i munkeforbandt og m. hjørnelisener. Koret, der er bygget først, har to sokkelled og i gavlen et blændet, romansk vindue, sidemurenes vinduer må have siddet på de nuv.s plads. Sidemurene har konsoller for en aldrig udf. krydsende rundbuefrise, en sådan følger gavlens taglinier. Af skibets ensartede portaler, der står i murfremspring og har søjlestave i falsene, er s.sidens stadig i brug, mens den anden er tilmuret. Skibet har gesimser af krydsende rundbuer. Allr. i senromansk tid har skibet fået en v.forlængelse, der sen. er nedrevet, men hvis fundamenter angiver så tynde mure, at der næppe har været tale om et tårn. Forlængelsen har været sat i forb. m. skibet ved en rundbuet dobbeltarkade på en rund midtsøjle, der endnu står i skibets v.mur. – Altertavlen er et kbhsk arb. fra 1823; i storstykket var der tidl. et skriftsprog, men 1914 blev indsat et maleri af A. Dorph (Kristus hos Maria og Martha, kopi efter orig. i Stefanskirken i Kbh.). Alterkalken er 1593 skænket af befalingsmand på Nykøbing og Ålholm Fr. Hobe og Sidsel Urne; den svarer ganske til kalken i Torslunde kirke. Samtidig disk. Sengotiske alterstager. Romansk granitdøbefont i eet stykke m. svære tovsnoninger og arkadefrise. Dåbsfadet er et nederl. arb. fra o. 1625 m. indgraveret årst. 1646 og ukendte, adelige våben og initialer. Prædikestol i højrenæssance fra o. 1625 m. himmel, alt svarende til Ø. Ulslev kirkes. En staffering ældre end den nuv. havde årst. 1693. Præstestol i renæssance fra o. 1600. Af et sæt stolestader fra 1576 i ungrenæssance er en gavl m. udsk. årst. og indskr.:»…edt Morten Markes desse stoele goert« indsat i en ungrenæssance degnestol, hvorpå er fastgjort en udskæring m. våbenskjolde, årst. 1578 og initialer for Jørgen Daa til Damsted og fru Kirsten Beck. – En gravsten af gotlandsk kalksten for Niels Henriksen (Neb), † 1339, m. lat. randindskr. og fam. Nebs våben i lavt relief lå tidl. foran alteret, men er nu indsat i korets n.væg.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1071–79.

Ulriksdal er nyere navn for hovedgden Bispensø, en gd., der vist er opf. på reformationstiden som avlsgd. til den nedenn., da ødelagte bispegd. Ålevad. 1537 forlenedes hr. Johan Rantzau († 1565) m. Øn Gaard, der da også kaldes Øen Len, frit på livstid. Efter ham fik sønnen Henrik Rantzau lenet til 1568, da det lagdes under Ålholm len. S. å. nævnes »øen, som kallis Bispens øø«. 1577 forlenedes Jørgen Daa m. Øegaards len, der dog 1580 overgik til Morten Venstermand. 1588 indgik lenet i enkedronn. Sophies livgeding og forlenedes endnu s.å. sa.m. Ålholm len til Frederik Hobe († 1597); på Øens gård skulle bl.a. bo en ladegårdsfoged. Også i den flg. tid bortforlenedes Ø. len sa.m. Ålholm. 1591 istandsattes Ø.s bygn., der var bygfældige. 1596 omtales Øen som ladegd., og en ny lade opførtes. 1589 omtales Øens skove. I matr. 1664 ansattes Bispens Øes Ladegaard til 60 1/2 tdr. hartk., 1688 til 42, 11 tdr. hartk. (m. et dyrket areal på 135,3 tdr. land). 1689 mageskiftede kronen gden bort mod Søllestedgård til hofmarskal, sen. gehejmeråd og stiftsbefalingsmand Henning Ulrik v. Lützow til Søholt m.v., der 1714 opførte en ny hovedbygn. og gav ejendommen navnet Ulriksdal. Ved hans død tilfaldt U. sønnen sen. generalmajor Chr. Fr. v. Lützow († 1759), efter hvem datteren Anna Magdalena Sophie v. Lützow († 1782) arvede den o.a., som hun n.å. ved ægteskab bragte til stiftsbefalingsmand, kmh. Godske Hans v. Krogh († 1808); han solgte 1776 U. (hovedgdstakst hartk. 42 3/8 tdr., bøndergods 199 tdr. og kirketiender 31 1/2 tdr. hartk.) for 37.400 rdl. til etatsråd, vicelandsdommer Jørgen Wichmann til Engestofte (n.å. adlet under navnet Wichfeld) († 1797), der testamenterede U. og Engestofte til brodersønnen, sen. kmh., oberstløjtn. Henning Wichfeld m. forpligtelse til deraf at oprette et stamhus, hvilket skete 1799. U. hørte derefter under stamhuset til dettes overgang til fri ejendom 1923; der afgaves da i h. t. lensloven fra U. 98,24 ha (ca. 17 tdr. hartk.), som udstykkedes i 15 selvstændige brug. Den nuv. ejer af U. (m. hovedparcellen på 27 1/4 tdr. hartk.) er den tidl. besidder af stamhuset Jørgen Adalbert Wichfeld. Gden har gennem lange tidsrum været bortforpagtet, bl.a. til De danske Sukkerfabrikker.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 468 f. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregaarde i Fortid og Nutid. 1938. 64 f. C. C. Haugner. Gamle lollandske Gaarde. 1912. 26. Stedn. XI. 1954. 152. J. Wichfeld. Fortidsminder fra Egnen om Mariebo Sø. 1862. 42–49.

Den af H. U. von Lützow opf. hovedbygn. i eet stokv. m. frontispice brændte 1860. Gården blev genopf. s.å. og har nu en hovedfløj i eet stokv. m. gennemgående frontispice og en n. derfor liggende avlsgård i 2 længer. I hovedbygningens frontispice ud mod haven mod s. sidder brudstykker af v. Lützows og hustrus våbener, tidl. anbragt på den ældre bygn.

Tæt ved gden Ålevad ligger det langstrakte voldsted (31 m fra n. til s., 19 m fra v. til ø.), hvorpå bispegården Ålevad (*1309 Alewath) har ligget. Voldstedet er på de 3 sider omgivet af side enge og har vist nok i sin tid været omflydt af vand, som har stået i forb. m. Røgbølle sø og den lille, nu udtørrede Godsø ø.f. Ålevadsgd.; på den fjerde side er der en dyb kløft, og her, hvor man har fundet spor af bygninger, har vistnok borgen, sandsynligvis omgivet af en særskilt vold og grav, ligget; mod nø., hvor voldbanken løber ud i en spids, har måske hovedindgangen m. et tårn været.

Man kender ikke meget til borgens historie. Den tilhørte i slutn. af 1200t. den fynske bispestol, og det fortælles, at bisp Gisico († 1300) opholdt sig meget på den. Bisp Peder Pagh († 1339) udstedte breve der 1309, 1334 og 1335. Bisp Valdemar Podebusk skal have ombygget Å. og døde der 20/4 1392. Bisp Johan Ovesen († 1420) var 1414 nærværende på Å., bisp Mogens Krafse († 1474) 1472, bisp Karl Rønnow († 1501) 1488, og om bisp Henneke Ulfeldt hedder det (Huitfeldt), at han mest holdt hus på Lolland. 1449 omtales Å. blandt egnens »hofgaarde«. 1466–75 skrev Jesper Krafse sig på Å. og var vel bispens høvedsmand der. Som fogder nævnes ellers 1443 Anders Kjeldsen, 1452 Peder Nielsen, 1481 Mads Remp, 1494–95 Hans Byll, 1499–1502 Anders Pedersen og 1506–09 Anders Lauridsen. Endnu 1511 nævnes Å., sandsynligvis er borgen blevet ødelagt ved lybækkernes og svenskernes hærgninger 1510 og 1511 på Lolland. – Navnet er bev. i den nuv. gd. Ålevad, der 1691 var en fæstegd. i Godsted. by og da skødedes til H. U. v. Lützow m. Bispensø hovedgd. (se ovf.).

Litt.: J. Wichfeld. Fortidsminder fra Egnen om Mariebo Sø. 1862. 26.

I so. har ligget den nu forsv. landsby Røgbølle (*1485 Rogebøll, 1568 og 1688 Røgebølle), nævnt 1485. 1688 havde byen 5 gde. N.å. erhvervede hofmarskal, sen. stiftamtmand Henning Ulrik v. Lützow ved mageskifte m. kronen disse gde m. ret til at lægge dem under Søholt hovedgdstakst.

Kårup Vænge er det tilbageblevne af en enlig gd. Kårupgård (1568 Korup, 1682 Kaarupegaarden), der 1691 hørte under Bispensø hovedgd. (nu Ulriksdal) og m. denne af kronen skødedes til Henning Ulrik v. Lützow. Dens jorder er siden dels lagt under Ulriksdal, dels indtaget til skov.

Fra Røgbølle sø strækker der sig mod nø. hen til Hejrede sø et gl. fæstningsanlæg, bestående af en lang, lige jordvold m. foran liggende mod s. vendt grav. Foran graven spores endnu enkelte steder rester af en lav forvold med grav. Kun den del af volden, som går gennem Fredskoven, er endnu bevaret. Ved dens nordl. side findes her, hvor volden har et svagt knæk, en rund, bastionslignende udvækst (måske en gravhøj). En mindre, arkæologisk undersøgelse af anlægget 1944 gav ikke resultat i form af datering af anlægget el. nærmere oplysninger om dets konstruktive enkeltheder. Man har formodet, at anlægget har været bestemt til at tjene som vejspærring (AarbLollF. 1920. 12). Noget længere mod ø. er der i Hejrede sø et fremspringende næs, Hernæsholm, på hvilket der er fundet fundamenter af en aflang, firkantet bygning. Ruinerne er nu helt overgroet m. krat. Inde mod land har halvøen været dækket af en større, halvmåneformet vold m. foran liggende grave, der endnu tegner sig tydelig i skoven.

V.f. Ulriksdal findes i Røgbølle sø et skovklædt næs, på hvis højeste sted ses rødbrændte mur- og tagsten fra en bygn., hvis udstrækning og karakter i øvrigt ikke kendes. Endelig findes der på det lige n.f. liggende Lindø, der opr. har været afskåret fra land af søen, men som nu er skilt fra land ved en sumpet sænkning, nogle ejendommelige og imponerende bygningsrester, bestående af lange rækker af store kampesten, formodentlig fundamenter for murværk. Heller ikke dette anlæg har været nøjere undersøgt, således at man kan udtale sig om bygningernes opr. karakter el. alder.

1682 nævnes Aalborrig Gaarden (i Karleby) og Thydschehuszet, 1688 Fiskerhuuset og Lusebroehuuset.

Skove: Ulriksdal skov (55 ha), Næsset, Lindø og Staverholm ved Alsø, Kårup Vænge (46 ha) ved Hejrede sø og Lars Jensens Skov (40 ha) med Svinekobbel tilhører alle Engestofte gods. Vækstbetingelserne s. 909 gennemgående gode for de fleste løvtræarter, når man undtager de lavtliggende våde arealer.

Fredede oldtidsminder: I Karleby en større, højtliggende høj. Mange mindesmærker findes i Engestofte skove, hvis tidl. ejer, kmh. J. Wichfeld, var stærkt arkæologisk interesseret og foretog store fredninger på godset. I Lars Jensens Skov findes 44 høje, de allerfleste mindre, men velbev.; kun 5 når 2 m højde; i en af dem findes rester af en jættestue. I Kårup Vænge et dyssekammer m. dæksten og en større høj, der støder op til det store voldanlæg. I den lille skov »Højene«, på knap 2 ha, findes ikke mindre end 43 høje, større og mindre. – Sløjfet: I Ulriksdals skov 2 høje. – På to nærliggende holme i G. mose er udgravet en betydelig boplads fra ertebøllekulturen; i Nationalmus. findes et meget stort fund herfra.

Godsted var anneks til Vester Ulslev 1932–39.

På Ulriksdal fødtes 1760 forf. og teaterdirektør G. H. Olsen.