Gunderup sogn

(G.-Nøvling kom.) omgives af Romdrup, Lillevorde og Gudum so., Hellum hrd. (Komdrup, Blenstrup og Gerding so.) samt Volsted, Ferslev og Nøvling so. Grænsen til Hellum hrd. dannes af Lindenborg å, der strømmer mod ø. i en bred tunneldal, som i litorinatid blev til en fjordarm fra Kattegat. Også Romdrup å, der danner skel til Lillevorde og Gudum, løber i et tidl. stenaldersund. Det meste af so. er et stedvis meget stærkt bakket morænelandskab (St. Harebjerg 81 m, Bavnehøje 75 m (hvorfra god udsigt), Pimphøj 66 m, Grønhøj 64 m), og i dette har dybe erosionsdale skåret sig ned som ved Skovstrup, ved Oppelstrup og især omkring Flamsted (Borredal, Risdal), s. 1008 hvor de lyng- og skovbevoksede bakkesider ned mod Lindenborg å er af stor malerisk skønhed. Mere kendt er dog de smukke Lundby bakker (i alt 85 ha), hvoraf en stor del i so. Bakkernes stejle toppe og krydsende dalsystemer, bevokset med lyng, gyvel og skov, er et af Ålborgegnens mest benyttede udflugtssteder. Højeste punkt er her Risbjerg (83 m, trig.stat.). De tidl. meget udstrakte heder (ca. 200 ha) v.f. Gunderup er næsten alle opdyrkede og udstykkede eller beplantede. Jorderne er mod v. noget sandede og grusede, i øvrigt jævnt gode. Foruden de mange plantager er der også lidt løvskov (v.f. Flamsted). Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hadsund (Vårst stat.) og landevejen mellem de sa. byer.

Areal i alt 1955: 5260 ha. Befolkning 1/10 1955: 2018 indb. fordelt på 548 husstande (1801: 951, 1850: 1222, 1901: 1761, 1930: 2053).

I sognet byerne: Gunderup (1268 Gunørstorp, 1355 Gondorp; u. 1789) m. kirke, præstegd., alderdomshjem (opf. 1961) og frugtplantage; Vårst stationsby (1462 Varste, Varst, 1467 Warstedh, Warst; u. 1789) – bymæssig bebyggelse med 1955: 396 indb. fordelt på 124 husstande (1930:380 indb.) – m. skole (opf. 1915, fællesskole for Vårst og Torderup) m. Gunderup-Nøvling folkebibl. (opret. 1923, 3000 bd.), baptistkirke, afholdshotel (Lykkesholm) m. forsamlingssal og biograf, filial af Landbosparekassen, Ålborg (opret. 1954), andelsmejeri (opret. 1905, indtil 1910 fællesmejeri), A/S Vårst Savværk & Trævarefabr., Teknodyn Maskin- og Trævarefabr., betonvarefabr., ml., teglværk, 3 grusgrave, jernbanestat. og posteksp.; Fjellerad (*1445 Fiælroff, 1462 Felroff, 1470 Fielro; u. 1786) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 273 indb. fordelt på 79 husstande (1930: 269 indb.) – m. skole (opf. 1955, arkt. Villy G. Hansen og K. W. Orland, Ålborg; fællesskole for Fjellerad, Håls, Flamsted, Gunderup og Oppelstrup), afholdshotel (opf. 1900) m. forsamlingssal, kom.kontor (opf. 1936), Gunderup-Nøvling Pastorats Sparekasse (opret. 1869, flyttet fra Skovstrup til Fjellerad 1950; 31/3 1960: indskud 128.000 kr., reserver 32.000 kr.), bryggeri, andelsmejeri (Damgård, opret. 1886, nuv. bygn. opf. 1914), maskinstat. og telf.central; Håls (*1450 Hadelss, 1462 Hadelz, 1471 Haels; u. 1788); Oppelstrup (*1446 Oppelstrup; u. 1795); Skovstrup (1472 Skowstrop); Torderup (*1450 Torup, 1491 Tordwp; u. før 1805); Flamsted (*1370 Flamsted) m. grusgrave; Lundby (1552 Lundby); Essendrup. – Saml. af gde og hse: Flamsted s. 1009 Mark. – Gårde: Lundbygd. (8,8 tdr. hartk., 104 ha; ejdv. 280, grv. 131); Vestmarkgd.; Teglgården; Arndrupgd. (*1465 Arendrup).

G. so., der sa. m. Nøvling so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum-Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ferslev so., dog under amtets 3. folketingsopstillingskr. (Bælum). So. udgør 5. udskrivningskr., 431. (a og b) lægd og har sessionssted i Gudumholm.

Den meget anselige kirke (udvendig 34,8 m lang og 10,4 m bred) består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn i v., korsarmskapel i s. samt sakristi og våbenhus mod n. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge dørene er bev., den rundbuede n.dør m. profilerede kragsten, udvendig rundbuet, indvendig retkantet afsluttet. I dens tærskel er indhugget et kors (Mackeprang. JG. 5). S.døren er tilmuret. Endv. er der på korets s.side en tilmuret portal, hvis rundbuestil ledsages hele vejen rundt af en svær rundstav, der forneden hviler på kraftigt profilerede, klokkeagtige baser (Mackeprang. JG. 11–12). I skibets n.side to tilmurede rundbuevinduer, og i korets ø.side er fire monolitoverliggere sammensat til to højtsiddende, tilmurede cirkelvinduer. Murene, især s.sidens, er stærkt omsat, og en romansk billedkvader (en hånd og en nøgle) er tilfældigt placeret (Mackeprang. JG. 313). Indvendig står den usædvanlig høje korbue m. karnissokkel og profilerede kragbånd vistnok helt uændret. I sengotisk tid er der i kor og skib indbygget krydshvælv, ét i koret, fire i skibet, og fra nogenlunde sa. tid stammer alle tilbygningerne. Det rummelige s.kapel åbner sig mod skibet ved to spidsbuede arkader og overdækkes af to krydshvælv. Kapellet har to store, falsede spidsbuevinduer og en tilmuret rundbuedør mod v. Trappen til prædikestolens tidl. plads var ført op gennem arkadepillen. Udvendig har kapellet en kamtakgavl m. sengotisk højblændinger. Sakristiet har otteribbet krydshvælv og små, falsede spidsbuevinduer; det er vistnok ændret 1741 (årstal i mursten indridset før brænding). Tårnet er opf. af genanv. kvadre og gule munkesten, og dets underrum har rund tårnbue. Overdelen s. 1010 skalmuret 1794, jerncifre for E. v. Schimmelmann. Hovedistandsættelse 1941 (arkt. E. Packness). – I s.kapellet er 1930 afdækket talr. kalkmalerier fra sengotisk tid – på arkadepillen Maria i solgisel, på hvælvene Bebudelsen, Besøgelsen, De hellige tre Konger, Kristi dåb, Korsfæstelsen og Dommedag, alt istandsat af E. Lind. Et par våbenskjolde over slægten Rod til Vårst er ikke bevaret. – Alterbordet er dækket af arabeskmalet panelværk o. 1590, og altertavlen, en lutheransk fløjtavle 1537–38 m. malerier fra 1700t. af Diederich Widemeier (Kristi forklarelse og bag på fløjene dydeskikkelser), har 1915–41 været i Nationalmus. En tidl. tavle fra 1898, kopi efter Carl Bloch: Jairi datter, og en endnu tidl. fra o. 1790, Emmaus, er ophængt i kirken. I s.kapellet er 1941 fundet rest af muret sidealter. Kalk skænket til Nøvling kirke 1632 af Poul Christensen. En †kalk var 1694 givet af Chr. Gyldenløve (Pont.Atlas. V. 56). Balusterformede barokstager. Prægtig romansk granitfont m. dobbeltløver, hvis haler er sammenknyttet (Mackeprang. D. 218, 219, 221). Lille, sengotisk krucifiks, o. 1500, er opsat på en bruskbarok epitafieramme. Prædikestol i nyklassicisme o. 1790. En †klokke, 1444, vist af Petrus de Randrusia (Uldall. 159), er omstøbt 1875. – I sakristiet gravsten over sgpr. Markvard Hansen † 1687. Ligkapel opf. 1955. På kgd. monument 1865 over tolv da. soldater, faldet i træfningen i Lundby 3/7 1864. – Om runestenene se ndf.

På kgd. er begr. afholdsføreren Claus Johannsen, † 1931.

†Torderup kirke er nævnt 1450, 1500, 1525 og endnu 1662 (i Viborg stifts kirkeregnskaber), og sognet er nævnt 1491 og 1547; bygn. er nedbrudt totalt, uvist hvornår, men endnu på Pont.Atlas’ tid sås der spor efter den, ligesom der ved gravning er konstateret fundamenter. Et nærliggende hus er opf. af munkesten fra den.

Vårstgård ejedes af Morten Roed 1462 og 1469; 1493 og 1508 af sønnen Thomes Roed, hvis enke Anne Johansdatter Vognsen (af Stenshede) levede på gården endnu 1537. V. ejedes derefter af sønnerne Tord (1547) og Morten Roed (fra 1537, †1558 som slægtens sidste mand); med søsteren Maren Roed kom V. til Enevold Kruse til Vingegård (†o. 1570). Sønnen Thomes Kruse ejede den til sin død 1566, og endnu 1573 beboedes den af enken Kirstine Friis (af Vadskærgd.). 1580 og 1581 skrives sønnen Christoffer Kruse til V.; sen. skrives han til Tulsted (K. Gjerding. V. og familien Roed, JySaml. 2. Rk. III. 449f.). O. 1700 blev V. delt i 4 gårde, hvoraf den største er Stensgård. Denne overtog Claus Johannsen i fæste efter faderen 1865 og købte den 1872 (Claus Johannsen. Erindringer fra et langt Liv. 1928).

Flamstedgård fik Niels Mouridsen Benderup til Tustrup († 1605) 1575 ved mageskifte m. kronen. Han var g. m. Maren Christensdatter Høeg (Banner), hvis søster Anne 1589 boede i F. 1680 og 1778 var den (20 tdr. hartk.) en bondegård under Restrup.

Rasmus Nielsen Skade († 1602) nævnes 1582 til Holmgård, 1584 til Skovsholm, mul. den sa. gd.

Lundbygård, samlet mod slutn. af 1700t. af 2 gde, var en bortforpagtet gd., som Friedrich v. Buchwald til Gudumlund 1789 solgte (13 og 47 tdr. hartk.) for 11.000 rdl. til forp. Jens Schmith († 1800); efter hans enkes død 1810 kom den til sønnen Johannes Fr. Schmith († 1812). Enken Ane Kirstine Nissen, der 1814–1831 var g. m. P. Bierring, beholdt gden til sin død 1835, hvorefter den tilfaldt sønnen Claus N. Schmith († 1867). Sen. tilhørte den sønnen Claus Schmith og hans enke, efter hvem den 1916 overtoges af sønnerne Claus og Jørgen Schmith, af hvilke den sidste († 1957) blev eneejer og efterlod gden til fru Johanne Jensen (f. Schmith) og hendes datter frk. Inger Jensen, efter at Sundby bakker var solgt til Ålborg kommune.

Litt.: DLandbr. VI. 650–51.

1882 købte Peder Knudsen Sørensen Vestmarkgd. af Lindenborg grevskab, og efter ham kom den til sønnen Søren Knudsen og sønnesønnen Chr. Knudsen, den nuv. ejer.

S.f. Arndrupgård ved Fjellerad har ligget en landsby Arndrup (*1465 Arendrup, *1483 Arendrop). En gd. Færgeodde (*1443 Feriodde), som bl.a. har været i Viborgbispens eje, har formodentlig ligget ved et overfartssted over Lindenborg å. Gden kaldtes i midten af 1800t. Færgeålgården og marken endnu Fæjols- el. Fjolsmarken. Oppelstrup var tidl. delt i Østerby (1683 Østerbye) og Vesterby (1463 Westerbii).

Ved Lundby krat rejstes 1888 en mindesten (en tidl. overligger fra en runddysse på Vårst mark) for stavnsbåndets løsning (m. bl.a. kronprins Frederiks (Fr. VI.) portrætmedaljon og navnene Reventlow, Colbjørnsen og Bernstorff). Et andet mindesmærke (i bøgeskoven) er s. 1011 rejst over en eng. løjtnant, nedskudt her af tyskerne under 2. verdenskrig. – På det sted i Lundby bakker, hvor maleren Andersen-Lundbys barndomshjem har ligget, rejstes 1919 en granitmindesten m. hans portrætmedaljon, udf. af billedhugger Villefrance, Ålborg, og skænket af tandlæge Schmith, Ålborg. – På slagmarken ved amtsvejen, s.f. Lundby, afsløredes 3/7 1914 et granitmindesmærke, et 3 m højt kors som Visbykorset, til minde om kampen 3/7 1864, tegnet af arkt. Hother Paludan, Ålborg (F. C. Schiøtt. Affairen ved L. d. 3. Juli 1864. 1877. P. M. Kr. Lundsgaard. Ved Lundby 3. Juli 1864, HimmerlKjær. I. 1912. 1 ff.). – Ved amtsvejen n.f. Gunderup ved vejen til Oppelstrup er rejst en mindesten for baptisthøjskolens forstander i Gistrup 1891–1928, L. K. Christoffersen. Her lå Danske Baptisters første højskole (åbnet 1891, nu nedbrudt), som han ledede; stenen rejst 1951 af Gistrup-Tølløse Højskoles elevforening.

I Fjellerad oprettede Thomas Bjørnbak († 1889) en folkehøjskole, der o. 1900 flyttedes til Gudumholm og nedlagdes 1908. I Fjellerad over for den gl. højskolegd. er rejst en mindesten for Th. Bjørnbak (Th. Bjørnbak. Bidr. til Bedømmelsen af vore Folkehøjskoler. Rønne. 1870; DFolkehøjsk. I. 1939. 204).

Herredets tingsted har en tid (1600t.) ligget ved Oppelstrup (JySaml. 4. Rk. II. 339 ff.). Pont.Atlas nævner nv.f. Gunderup kirke en Tinghøj, »hvor i forrige tider skal være holdet Ting«. Jf. også s. 1013.

Gunderup birk nævnes 1442 (Heise. Dipl. Vibergense. 347).

Skove: Lundby krat ejes for de 75 ha.s vedkommende af Ålborg kom. Ca. 65 ha af arealet, der er bevokset m. skov og lyng, henligger som grønt område for ålborgenserne, for hvem det er et søgt udflugtssted. Der findes et traktørsted. I so.s sydvestl. del findes enkelte plantager, således Fjellerad plantage, 31 ha, anl. 1890.

Fredede oldtidsminder: Den anselige Kobbelhøj ved Lundby m. et 3 1/2 m langt jættestuekammer m. to dæksten og en 7 m lang gang. Ved Lundby en hellekiste. Dernæst 37 høje, hvoraf flere er anselige: Eshøj og Gl. Tinghøj på Oppelstrup mark og Kongehøj s.f. Lundby. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langdysser, hvoraf den ene, ved Fjellerad, havde et 5-kantet kammer, et ubestemmeligt stenkammer og 40 høje.

Ved Lundbygård er fundet en lerkargrav fra ældre romersk jernalder og ved Lundby en hustomt fra keltisk jernalder.

I kirkens våbenhus står to runesten. Den ene, der opr. har stået ved en høj på Håls mark, har indskr.: Toke rejste disse stene(?) og gjorde disse kumler efter sin måg Abe (el. Ebbe), en velbyrdig thegn, og (efter) sin moder Tove. De ligger begge i denne høj. Abe (el. Ebbe) undte Toke sit gods efter sig. Den anden sten, der blev fundet indmuret i kirkeladen, har indskr.: Østen satte denne sten efter sin fader Asulv.

Litt.: DRun. 179–82. Henrik Møller. Et 1000-årigt Runeminde. HimmerlKjær. XXIII. 1934. 316–37.

Håls bro, hvoraf der er fundet tilhugne kvadre, også i bueform, stammer fra middelalderen, da adelvejen til Ålborg gik herover. Den nævnes første gang 1511 (Hadels bro). Ødelagt under svenskekrigene, så der kun var kørevase og gangspang til 1753, da grev Adam Moltke til Lindenborg byggede en buet træbro, 22 alen lang, der først afløstes 1891 af en cementbro, som fornyedes 1958. Flere kvadre fra den gl. bro har i mange år været trappesten til Håls skole og til grundsten i flere huse i nærheden af broen, navnlig til Håls bro kro, der blev opf. sa. m. træbroen 1753, men som forlængst er nedlagt.

Da Søren Glud, g. m. en søster til Sophie Amalie Moth, var biskop, blev Gunderup og Nøvling kald 9/2 1675 henlagt til Viborg domkirke og 21/7 1680 til Viborg bispestol som et vikariat, og bisperne holdt residerende kapellaner el. vicepastorer her (»pastores vicarii«). Ved reskr. af 15/6 1832 blev det atter et selvstændigt kald mod at svare til bispestolen en årl. afgift af 250 rdl.

I Gunderup so. fødtes 1730 præsten P. B. Gjørup. I et hus i Lundby bakker fødtes 1840 maleren Anders Andersen-Lundby. I Stensgd. fødtes 1841 afholdsføreren Claus Johannsen (Vårst).

Litt.: F. Elle Jensen. Om Baptismen i G., HimmerlKjær, XLVL. 1957. 95–107. Henrik Møller. Mindestenen i Lundbykrat, HimmerlKjær. XIX. 1930. 117f. Alexander Rasmussen. Et Besøg paa Gudumlund Aar 1776, HimmerlKjær. XI. 1922. 257–269.