(H.-Ting Jellinge kom.) omgives af Ø. Flakkebjerg hrd. (Krummerup, Førslev, Kvislemark og Fyrendal so.) samt Venslev, Hyllested og Ting Jellinge so. Det jævnt bakkede og lerede land flader ud både mod n. og s. og afvandes af Saltø å, der danner so.skel mod v. og s. Kun længst i n. har åen dannet en markeret dal. Gennem det skovløse so. går jernbanen Slagelse-Næstved (Sandved stat.) og en landevej mellem Fuglebjerg og vejen Skælskør-Næstved.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1004 ha. Befolkning 7/11 1950: 865 indb. fordelt på 261 husstande. (1801: 276, 1850: 446, 1901: 679, 1930: 855).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Hårslev (1336 Harsløøf; u. 1795) m. kirke, præstegd. (opf. 1910), skole (opf. 1943, arkt. Amby) med kommunebibl. (opret. 1945; 1367 bd.; delvis anbragt i Sandved skole), efterskole (opret. 1943, under omdannelse til Sydvestsjællands Ungdomsskole), forsamlingshus (opf. 1904), Spare- og Laanekassen for Hyllested, Haarslev og Tingjellinge Sogne (opret. 1867; indskud 31/3 1954 2,3 mill. kr., reserver 0,1 mill. kr.); Sandved stationsby (1520 Sandwet; u. 1794) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 391 indb. fordelt på 131 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 16 levede af landbrug m.v., 167 af håndværk og industri, 56 af handel og omsætning, 40 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv og 42 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. missionshus (Bethania, opf. 1908), skole (opf. 1908) m. bibl. (se ovf.), hotel, filialer af Banken for Slagelse og Omegn og Skælskør Laane- og Diskontobank, mejeri, mælkekondenseringsfabr. (opret. 1947), vandværk, jernbanestat., posteksp., telegrafstat. og telf.central; en del af Bendslev (1477 Byntzløff; u. 1794), resten i Krummerup so.; en del af Sønder Jellinge (1417 Søndræ Jælinge; u. 1794), resten i Hyllested so. – Gårde: Stillemosegd.
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
H. so., der sa.m. Ting Jellinge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Rude og hører under 16. retskr. (Skælskør), 12. politikr. (Skælskør-Korsør), Slagelse amtsstuedistrikt, Herlufsholm lægekr., 17. skattekr. (Skælskør), 16. skyldkr. (Sorø amtr.kr.), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 3. forligskr. (Rude). So. udgør 2. udskrivningskr., 302. lægd og har sessionssted i Skælskør.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er en romansk bygn., kor og skib, af rå og kløvet kamp, frådsten og enkelte kridtkvadre, m. tilhugne hjørnekvadre. Korets ø.vindue er blændet, i skibet spores fem opr. vinduer, det vestligste mod n. er af frådsten, nu blændet. Kun s.døren spores. Den udvidede s. 878 korbue har opr. kragbånd af frådsten. I senmiddelalderen fik koret eet og skibet tre krydshvælv, og på skibets n.side, ud for n.døren, rejstes et tårn af munkesten, forbundet m. skibet ved en opr. ganske lav, kun ca. i m lang mellembygn. I ny tid forhøjedes denne og fik en tilbygn. på v.siden, og tårnets to nederste stokv. sloges sammen og benyttes nu som våbenhus. – Sengotisk, trefløjet altertavle o. 1525, rest. 1937, m. relieffer af Jesu barndomshist. i midtskabet og apostelfigurer i fløjene; 1632 erstattedes det opr. midterrelief af to smukke figurgrupper, korsfæstelsen og nadveren, sikkert af Abel Schrøder. På tavlens bagside indsk. degnerække 1681–1879. Smuk alterkalk 1572; alterstager af gotisk form. Romansk granitfont af Kalundborgtype (Mackeprang. D. 96). Gotisk korbuekrucifiks o. 1400 i Nationalmus. Prædikestol o.1825–50. To klokker: i) 1626 (Felix Fuchs), 2) 1852 (H. Gamst og H.C. Lund).
Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.
Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 859–66.
I Jellinge nævnes 1337 en Niels Spinck 1399–1427, væbn. Peder Ebbesen (Blaa). 1416–17 nævnes Hartvig Tralow i (Sønder) Jellinge, 1427 Povl Jeppesen i J.
Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.
Fredede oldtidsminder findes ikke i so., men der har været en dysse ved Sandved og en mindre høj ved Hårslev.
Der nævnes en helligkilde i sognet, mul. identisk med Marthas (Mertes) kilde i Hyllested so. (Schmidt.DH. 121).
I Hårslev-Ting Jellinge var ordsprogsamleren E. Mau sgpr. 1834–50 (jf. Aug. F. Schmidt i AarbSorø. 1954).
I Hårslev fødtes 1744 godsejer William Halling.
Litt.: E. Mau i KirkehistSaml. I. Rk. I. 1849–52. 510–23.