Kirke Hyllinge sogn

(H.-Lyndby kom.) omgives af Sæby, Lyndby og Rye so. samt en del af Isefjord (Inderbredning). Det noget ujævne terræn når ved K. Hyllinge kirke til 43 m (trig.stat.), og ned mod Inderbredning danner det ca. 20 m høje, stejle klinter. I den vestl. del flere mindre moser (Maglemose, Havemose). Jorderne er af stærkt vekslende beskaffenhed, dels sandede (i den østl. del), dels grusede (imod v.), mens der er lerede jorder s.f. K. Hyllinge. Gennem so. går landevejen ml. Elverdammen og Biltris.

Areal i alt 1955: 1738 ha. Befolkning 1/10 1955: 965 indb. fordelt på 312 husstande (1801: 590, 1850: 781, 1901: 726, 1930: 1070).

I sognet byerne: Kirke Hyllinge (*1253 Hyulwinge, 1311 Hwilwingæ syndræ; u. 1800) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 367 indb. fordelt på 121 husstande; efter erhverv var fordelingen 1950 flg.: 71 levede af landbrug m.v., 147 af håndværk og industri, 39 af handel, 27 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 30 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke (enligtliggende), præstegd., skole (opret. 1940) m. teknisk skole og bibl. (opret. 1935, 3800 bd.), kom.kontor i den tidl. stationsbygning, forsamlingshus, byanlæg, idrætsplads, afholdsrestaurant, biograf, bank- og sparekassefilialer, andelsmejeri (udv. 1952), bryggeri, maskinstat., posteksp. og telf.central; Nr. Hyllinge (1275 Hwiluingæ nørræ; u. efter 1805) m. børnehjem (Østervang); Kyndeløse (1278 Kyndæzløf, Kyndelosæ; u. 1784 og 1796) m. frostboks; St. Karleby (1257 Karlaeby; u. 1804) m. forsamlingshus, missionshus og stålvarefabr. – Saml. af gde og hse: Smedegde; Ormenavsgde. – Gårde: Østervang.

K. H. so., der sa.m. Lyndby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som K. Såby so. So. udgør 2. udskrivningskr., 391. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den hvidkalkede og teglhængte kirke, bestående af tårn i v., skib og kor m. halvrund apsis og sakristi ved n.siden, ligger højt på et bakkedrag ca. 1 km fra byen. Den ligner i sin nuv. skikkelse m. kamtakkede gavle en alm. landsbykirke, men var i sin oprindelse en særpræget bygn., mul. en af valdemartidens stormandskirker. Den romanske kerne af frådsten er bev. i korpartiet, hvor apsis har halvkuppelhvælv og ydre konsolfrise samt et cirkelvindue bag alteret, nu tilmuret og kun synligt indefra, mens koret på s.siden har spor af en opr., nu tilmuret, præstedør. Også i skibets sidemure er der rester af romansk murværk, dog fuldkomment s. 1164 skalmuret efter en istandsættelse 1762. Før den tid var der over v.gavlen et bredt tårnparti m. tvillingspir, der formentlig var i slægt m. Tveje Merløse og Fjenneslev, men som 3/3 1761 styrtede ned, knuste skibets hvælvinger og dræbte 5 mennesker. Kaldsbogens meddelelse om, at begge tårne styrtede ned, lader næppe nogen tvivl tilbage om kirkens ældre udseende. 1762 påbegyndtes nyopførelsen, der var afsluttet 1763. Herefter fik kirken et nyt tårn, smallere end skibet og opf. af små gule sten og genanvendte frådstenskvadre, foroven afsluttet m. kamtakkede, blændingsprydede gavle. Skibet blev skalmuret, fik nye rundbuede jernvinduer og hvidtedes. I det indre har kor og skib o. 1350 fået krydshvælv, hvoraf skibets blev ødelagt 1761 og derefter erstattet m. et fladt gipsloft. I sengotisk tid byggedes ved korets n.side et sakristi, indvendig krydshvælvet og i det ydre m. kamtakket, blændingsprydet n.gavl. I korbuen er bev. romanske kalkmalerier fra o. 1175: tre cirkelmedaljoner m. brystbilleder, indfattet af båndmønstre; øverst ses Maria, til siderne to apostle, hvoraf den ene er Andreas. I korets krydshvælv er der kalkmalerier fra 1400t., i slægt m. Isefjordsmesteren (ovf. s. 133); der er fremstillet bl.a. Mikael som sjælevejer, Hellig Olavs sejlads, de fordømte og de salige på dommedag. – Over et muret alterbord af munkesten, dækket af et panel fra 1600t., står en udsk. altertavle fra o. 1630 (i slægt m. tavlen i Osted, s. 1136), fagdelt i midtfelt og sidefelter ved kraftige søjler; på siderne store vinger i bruskbarok og over midtfeltet et topstykke m. Chr. IV.s kronede navnetræk. I midtfeltet er på træ malet et nadverbillede fra o. 1750, rest. 1928. Romansk font af granit (Mackeprang. D. 405) m. sydty. dåbsfad af messing o. 1575. På triumfvæggen hænger et korbuekrucifiks fra beg. af 1500t. Det øvr. inventar er præget af ombygn. 1762: prædikestol, degnestol, et par gl. stolestader samt orgelpulpitur; i prædikestolens felter er 1925 indsat apostelmalerier af Ole Søndergaard. I tårnet to klokker: 1) 1598 (Borchardt Gelgeeter) og 2) 1830 (Gamst). I skibets gulv en ligsten over sgpr. Hans Hansen Fieraas, † 1661. På skibets s.væg et sort kalkstensepitafium over Elisabeth Catharina Krone, † 1768 (g.m. sgpr. Johs. Aubertin). I sakristiet epitafium over sgpr. Hans Peter Pohlmann, † 1795, samt mindetavle over sgpr. Jørgen Møinichen, † 1724, og hans 3 nærmeste forgængere. – På kgd. mindesten over skytteforeningsformanden og politikeren L. P. E. Eliasen († 1918).

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 905–20.

Skove: En mindre del af Egholm skov ligger i so.

Fredede oldtidsminder: En runddysse med dæksten, 2 langdysser og 2 jættestuer; af disse sidste er den anseligste Møllehøj ved Kyndeløse (ill. ovf. s. 329), med 2 kamre, der 1938 undersøgtes af Nationalmuseet og gav et rigt fund af flint- og bensager, rav og lerkar; over jættestuetidslaget lå dolktidsbegravelser med flintdolke. Desuden de 2 Skjoldhøje og 2 andre høje. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, en langdysse, 21 høje.

Litt.: NationalmusA. 1939. 19–28.