Sejlstrup sogn

(Vejby-S. kom.) omgives af Rakkeby, Vrå og Vejby so. samt Vennebjerg hrd. (Jelstrup og Harreslev so.). Liver ås smukke, anselige dalstrøg skærer gennem so. og modtager tilløb fra Stenvad å, der danner skel til Vejby, samt Rakkeby å, der løber på skellet til Rakkeby. En række andre små tilløb fra n. har udskåret sig betydelige dale med stejle sider ned i den hævede havbund fra senglacialtiden. Jorderne i det skovløse so. er lerede og frugtbare.

Areal i alt 1955: 1052 ha. Befolkning 1/10 1955: 364 indb. fordelt på 95 husstande. (1801: 233, 1850: 442, 1901: 468, 1930: 421).

I so. ligger Sejlstrup kirke (1335 Sighælstorp) og byen Smidstrup (1343 Smithstorp; u. 1796) m. forsamlingshus (opf. 1908), andelsmejeri (opret. 1915) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Stagsted (1611 Stagstedtt); Smidstrup Hede; Smidstrup Sletting; Smidstrup Huse; Ålstrup (1343 Arnstorp); Sejlstrup Mark. – Gårde: hovedgd. Sejlstrupgd. (1537 Seylstrup Gaard) (13,9 tdr. hartk., 103 ha; ejdsk. 425, grv. 127); Smidstrupgd.; Ågård (1552 Aagaardtt) (10,8 tdr. hartk., 89 ha; ejdsk. 286, grv. 124).

S. so., der sa. m. Vejby so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tårs so. So. udgør 5. udskrivningskr., 506. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Kirken er frit og smukt beliggende; den består af romansk kor og skib og nyt våbenhus mod s. Den lille romanske kirke er opf. af granitkvadre på profileret sokkel. Den opr. n.dør er tilmuret, den sdr. stadig i brug. Et romansk n.vindue i koret og ét i skibet er udvidet indv. Skib og kor har bjælkeloft. 1907 underkastedes kirken en større istandsættelse, store dele af murenes indersider er omsat i tegl. – Alterbillede af Anna E. Munch fra 1931 (velsignende Kristus). Den tidl. altertavle fra 1600t. er nu i Vends. hist. Museum, og et sengotisk krucifiks, der en tid har tjent som alterudsmykning, hænger nu på skibets n.væg. Romansk granitalter. Alterstager fra 1638 med lensmanden Niels Friis’ og Sofie Krabbes våben og navnecifre. Meget ødelagt granitfont. Den gl. prædikestol, der brændte under kirkens istandsættelse, var fra 1600t. og havde Otte Banners og Ingeborg Skeels fædrene og mødrene våben.

Sejlstrupgård nævnes tidligst 1335 og tilhørte da væbn. Markvard Ratztorp (Rostrup) til Labinggård og Åkær († tidligst 1353), der formentlig har solgt den til Børglum bispestol. I hvert fald i biskop Mogens Jensen Grubbes tid 1354–65 lå den under bispen, idet han beholdt bl.a. S., da han 1365 blev biskop i Ribe, hvorover hans eftermand biskop Jens Mikkelsen 1367 klagede til paven. 1394 opholdt biskop Svend (Moltke) sig på S., og af hans efterfølgere har bisperne Gerhard Pedersen Gyldenstierne († 1453) og Jakob (Jep) Friis (af Haraldskær) († 1486) udstedt breve herfra. Af biskoppelige lensmænd (el. fogder) omtales 1465 Jes Thomesen, 1480 Peder Villadsen, 1480 Henrik Friis (af Haraldskær), sen. til Odden, 1486 og 1494 Markor Jensen (Rodsteen) († tidligst 1532), 1499 Anders Nielsen, 1513 Laurids Konge. I Clementsfejden afbrændtes S. 1534; den lå da lidt n.f. kirken og flyttedes ved genopbygningen formentlig til sin nuv. plads. Gden inddroges ved reformationen sa. m. det øvrige bispegods under kronen. 1535–41 var den pantsat til Sivert Svin (Smalsted) († tidligst 1546), 1541–44 til Enevold Jensen Seefeld til Visborggård († 1557), derefter havde Christoffer Gøye til Clausholm m.v. († 1584) den til 1560. De flg. lensmænd var: Otte Banner til Asdal († 1585), fra 1578 frit på livstid for ham og hans hustru Ingeborg Skeel til Voergård († 1604). 1604–05 var S. len derefter under Ålborghus, men blev atter selvstændigt og indehavdes 1605–08 af Enevold Kruse til Hjermeslevgård († 1621), 1608–17 af Jørgen Friis (af Haraldskær) til Krastrup († 1617), 1617–18 af Gunde Lange til Bregningd. († 1652), 1618–27 af Anders Friis (af Haraldskær) s. 321 til Hungstrup m.v. († 1644), 1627–29 af rigsråd, sen. kansler Chr. Thomesen (Sehested) († 1657), (men lenet var fra efteråret 1627-juni 1629 besat af tyske tropper), 1629–32 af ritmester Reinhold Heidersdorff (Heidenstrup) til Rugballegård (Tørrild hrd.), 1632–40 af Niels Friis (af Haraldskær) til Krastrup († 1639), 1640–51 af Sten Holgersen Bille til Billeskov († 1654). 1651 udlagdes S. m. en del gods som brugeligt pant til borgm. i Arensburg (på Øsel) Jacob Kohl, hvis søn Henrik Kohl bestyrede gd. og gods, indtil S. og det meste af godset ved faderens død 1656 af arvingerne udlagdes til dennes hollandske kreditorer Galtie Grates og Andreas Peitersen van Stawerns enke og søn Peiter Andreasen van Stawern. Disse bortforpagtede fra 1660 S. til Iver Poulsen (Wilholt), indtil gden m. det tilliggende gods 1684 ved dom tilkendtes kongen på grund af skatterestancer; fra 1685 var den bortforpagtet til Helmich Galskyt til Kornumgård; men 1687 skødedes S. ladegd. m. ml. (90 tdr. hartk.) til sekretær Peter (sen. baron) Rodsteen († 1714) på egne og søskendes vegne; han fik 1688 kgl. bevilling at måtte indløse gods, der før havde ligget til S. ladegd., og som ikke nu var underlagt andre sædegde. 1689 fik gden adelige sædegdsfriheder mod komplettering af bøndergodset i løbet af 3 år. Hans farbroder, admiral Jens Rodsten til Hovedstrup (Hads hrd.) solgte s.å. S. (90 tdr. glt. hartk.) m. 24 tdr. hartk. tiender til assessor, sen. amtmand Arnold (Arent) Chr. Dyssel († 1714), der bragte gd. og gods på fode igen. (1688-matriklen har for S. 48,20 tdr. hartk. m. 131,8 tdr. land under plov). På auktionen efter ham 1715 købtes S. (55 1/2 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 40 tdr. hartk. tiender og 398 1/2 tdr. hartk. fæstegods for 30.382 rdl. af hans sønner, sen. oberst Martin Dyssel († 1746), 1716 adlet under navnet Falkenskiold, og Arnold Chr. Dyssel. Sidstn. erhvervede 1717 også broderens halvdel for 15.500 rdl., men solgte den n.å. – nu med 446 1/8 tdr. hartk. fæstegods – til propr. Jesper Jespersen til Høgholt m.v. (adlet 1718). Efter hans død 1746 lod kreditorerne n.å. S. stille til auktion, hvorved den for 20.500 rdl. kom til kancellirådinde Ane Lassen til Rødslet († tidligst 1747), enke efter Peder Tøgersen Lassen († 1737). Sønnen Mathias Lassen til Bjørnsholm afhændede 1749 S. (55 1/2 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 40 tdr. hartk. tiender og 426 tdr. hartk. fæstegods for 23.500 rdl. i da. 8- og 10- skillingsstykker til købmand i Hjørring Peder Biering († 1784 på Tidemandsholm), der o. 1751 tog ophold på S. Han overdrog 1768 S. for 40.000 rdl. til svigersønnen, sen. justitsråd Erik Hansen Wilsbech († 1810), der 1798 solgte S. (50 1/2 tdr. hartk.) m. 40 tdr. hartk. tiender og 310 tdr. hartk. fæstegods for 65.000 rdl. til propr. Arent Hassel Rasmussen. Denne fik 1798 bevilling, at gden måtte beholde sin sædegdsfrihed, også når fæstegodset bortsolgtes, og n.å. bevilling at udparcellere hovedgdsjorden. 1805 skødede han hovedparcellen m.v. (27 tdr. hartk.) for 12.500 rdl. til forp., sen. kammerråd og landvæsenskommissær Rasmus Høyer († 1854), som efter ny bevilling af 1810 fortsatte udstykningen. Hovedparcellen (21 tdr. hartk.) m.v. overdrog han 1848 for 40.000 rbdl. til sin søn, propr. Jens Juulby Høyer († 1880), der 1865 afhændede den (m. 22 tdr. hartk.) for 80.000 rdl. til købmand i Lønstrup Axel Rosenkrantz Segelcke, efter hvis død 1881 sønnen, propr. Severin Peter Vincentz Segelcke overtog den for 200.000 kr. 1912 solgtes S. af ham til et konsortium, af hvilket forv. på S. Knud Christiansen snart efter udkøbte de øvrige medlemmer, slagteridir. Hans Østergaard og kbmd. Chr. Nielsen, og blev eneejer; 1917 tilkøbtes 12 ha. 1947 købtes gden for 500.000 kr. af et konsortium, der frasolgte en del jord og 1948 overdrog den til et af medlemmerne, propr. Niels Aage Christensen; denne solgte 1952 til J. W. Olesen, der yderligere frasolgte jord og 1954 for 698.000 kr. solgte hovedparcellen med de efter brand nyopførte bygn. til Hans A. Christensen og sønnen Chr. P. Christensen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Klitgaard. S. Slots Hist. 1335–1685 i JySaml. 5. Rk. IV. 1938–40. 252–89. Georg Østergaard. S. 1926. C. Rise Hansen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 350–54. DLandbr. VII. 1935. 334–36.

Hovedbygn., der er opf. 1774 af E. H. Wilsbech ca. 1000 m ø.f. det gl. voldsted, er en grundmuret, nu firefløjet bygn. i ét stokv. med port vestligt i hovedfløjen, der ligger mod s. Den havde tidl. en bred kvistgavl over s.façaden, men denne ændredes efter en brand 1951 til en lang, vandret afdækket forhøjning, og der anbragtes på taget et lille spir med ur.

Paa flad Mark ca. 700 m n.f. Kirken og ca. 1000 m v.f. Sejlstrupgaard ligger det nu næsten til Ukendelighed overpløjede Voldsted fra det middelald. Sejlstrup. Voldstedet har haft en nærmest kvadratisk Borgbanke, omgivet af Grav og Ydervold. Uden for Volden har der været en Lavning, der maaske har haft Karakter af Voldgrav. Der er ikke gjort Fund af Bygningsrester paa Voldstedet.

Ved S. lå i hvert fald fra 1600t. en vandml., Sejlstrup Møllegård, hvis mølledam (ca. 7 ha) udtørredes o. 1880. Ejendommen overdroges af Rasmus Høyer til datteren Else Høyer († s. 322 1878), der siden afstod den til en brodersøn. Ved en udstykning af møllegden købtes en parcel herfra af ejeren af Sejlstrup Knud Christiansen (se ovf.) og lagdes under S. (jf. Georg Østergaard. Sejlstrup. 1926. 81,87).

Ved Sejlstrupgd. lå 1688 gden Bachen, under Smidstrup nævnes 1611 og sen. Nørgaard.

Smidstrup højskole oprettedes 1855 af politikeren Lars Bjørnbaks broder Thomas Bjørnbak († 1889), der fra 1844 var lærer i Smidstrup. Han ledede skolen i en lignende ånd som broderens i Viby. 1866 overtog han Fjellerad højskole i Fleskum hrd., og Smidstrup højskole fortsattes under forskellige forstandere til 1882 (DFolkehøjsk. I. 1939. 203).

Af oldtidsminder findes der kun 3 overpløjede høje omkr. Smidstrup.

Ved klemmebrevet af 1555 bestemtes, at kirken skulle nedbrydes og sognefolket søge til Harreslev kirke; det skete dog ikke, men so. blev anneks til Harreslev indtil 1860, da det (reskr. 27/11 1857) blev anneks til Vejby.

Litt.: C. Klitgaard. Bidrag til Harreslev-Rakkeby-Sejlstrups Præstehistorie, AarbVends. 1938. 213–24.