Fur sogn

(F. kom.) består af den 22 km² store ø Fur i Limfjorden (Livø Bredning). Den skilles fra Salling ved det indtil 36 m dybe og på det smalleste sted kun 500 m brede Fur sund. Den sydl. del af øen er en ret jævn og meget frugtbar moræneflade, der ikke hæver sig væsentlig over 15 m o.h., og som er tæt bebygget. I grel modsætning hertil hæver den nordl. halvdel sig til betydelige højder i en ø.-v.gående bakkeryg, der i Stendal høje (trig.stat.) og Lille Jens’ høj når til 76 m. Ryggen er sat op af en gletsjer fra n. og må betragtes som en randmoræne, men dens særpræg skyldes et utal af kløfter og dybe dalslugter, der åbner sig til alle sider, samt det forhold, at havet i n.kystens indtil 45 m høje stejlklinter har blottet en række profiler i moleret, hvis forskelligt farvede lag ved istrykket er blevet foldede. Hertil kommer de ejendommelige »rødsten«, store blokke af rødfarvede sandstens- el. gruskonglomerater. I en af dalslugterne s. 191 ligger den kendte Rødsten, mens andre findes ved n.strandens Langstedhuller, hvor store blokke ved havets angreb er rullet ned på stranden. Fra bakkekronen er der fl. st. en storslået udsigt over Limfjorden og ned over den lave del af øen. På ø.kysten neden for bakkerne ligger det store lyng- og plantagedækkede, marine forland Færker hede, der løber ud i de to spidser Færker odde og Engelst odde, omgivende Færker vig. Hævet stenalderhavbund findes også ved Grønør, i Faskær mod nv. og i det inddigede og opdyrkede Vojel kær. Fur rummer i sin nordl. del et af Danmarks ejendommeligste naturscenerier, der årligt besøges af titusinder af turister. Moleret er mod ø. genstand for brydning og industriel udnyttelse. Forbindelsen med Salling sker med en færge fra Stenerodde til Branden.

Areal i alt 1955: 2223 ha, Befolkning 26/9 1960: 1473 indb. fordelt på 449 husstande (1801: 398, 1950: 994, 1901: 1550, 1930: 1556, 1955: 1468). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 665 levede af landbrug m.v., 360 af håndværk og industri, 66 af handel og omsætning, 109 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv, 195 af aldersrente, pension, formue olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. Fur (*1100t. Phur, *1200t. Fuur) kirke m. præstegd.; de i en række liggende sammenbyggede byer: Hvirp (1664 Huirp), Nederby (1664 Nederbye), Madsbad (1664 Maszbai) og Debel (*1440 Dibbel, 1664 Debbell) m. 2 skoler, bibl. (i forsamlingshuset; opret. 1870; 3100 bd.), missionshus (opf. 1928), forsamlingshus (udv. 1958), alderdomshjem (opf. 1921, udv. 1960), museum, afholdshotel, Fur Ø’s Spare- og Laanekasse (opret. 1873; 31/3 1961 var indskuddene 6,8 mill. kr., s. 192 reserverne 522.000 kr.), andelsmejeri (opf. 1925), posteksp., telf.central og maskinstat.; Engelst (*1440 Engelsz, 1683 Engelst); Vojel (*1440 Ochelsz, 1664 Woiel). – Saml. af gde og hse: Dalager; Anshede; Præstegde (1532 Prestegordt); Sundgde (1664 Sunde); Lundgde (*1410 Lundegordt); Grisselgde (*1440 Greszved, 1664 Griszelgaard); Pikhede; Stisager; Søndergde; Kønsborg (1683 Kønigsbierg); Holm; Koldkilde; Stenøre m. havn (anl. 1953), færgegd. og færgeforb. til Branden (Selde so., Nørre hrd.). – Gårde: Bjergegd. (*1420 Beregard); Dalsgd. (1683 Daels Gaard); Blegager. På øens n.kyst vinkelfyr. I so. 5 molerværker.

F. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Åsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 288. lægd og har sessionssted i Skive.

Den lange kirke, indv. til Skt. Morten, består af romansk skib og kor med apsis samt sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus mod n. Apsis, koret og den østl. del af skibets n.mur er opf. af rødsten på dobbelt skråkantsokkel, dels af sa. materiale, dels af granit. Resten af skibet er af granit, s.siden (omsat 1892) på enkelt sokkel. Apsis, nu cementpudset, er smykket med blindarkader. Skibet er mul. forlænget allr. i romansk tid. Profilerede sokkelsten, nu tilfældigt indmuret i tårn og våbenhus, og buekvadre (i kgd.sdiget) kunne tænkes at stamme fra et rigere udformet v.parti. Det romanske apsisvindue samt to vinduer i skibets n.side er i brug, yderligere ses to tilmurede n.vinduer i koret. N.døren, med tympanon, er lidt udv., s.døren forsv. Den glatpudsede korbue er vist udvidet. Apsis, der har opr. halvkuppelhvælv, er i senmiddelalderen adskilt fra koret med en mur, og samtidig er i koret indbygget et ottedelt hvælv. Skibet har bjælkeloft. Det slanke sengotiske tårn, af kvadre og munkesten, har cirkelblændinger i n.gavlen. Højt på v.siden er indsat en sten med udhugget menneskeansigt. En fritrappe og en højtsiddende dør på n.siden giver adgang til de øvre stokværk. Det hvælvede tårnrum (tidl. gravkapel, hvori præsten Peder Schiwe, † 1695, og hustru har hvilet) har en bred rundbue mod skibet. Fra sa. tid som tårnet er det af kvadre og mursten byggede våbenhus. S.f. skibet skal efter sigende findes fundamenter til et våbenhus eller kapel. Den blytækte kirke er, med undt. af granitmurværket, hvidkalket. Det indre istandsattes 1899–1900 samt i begrænset omfang o. 1950. – En kalkmalet renæssancedekoration på korhvælvingen, fire engle med skriftbånd (Es. 6,3), overhvidtedes 1936. – Alterbordspanel fra 1951. Den trefløjede altertavle er 1948 dannet af de to bev. sidefløje m. apostelfigurer fra en sengotisk altertavle samt et nyt midtfelt, hvori et lille krucifiks. Den tidl. altertavle med maleri (den korsfæstede) fra slutn. af 1800t. opbevares i kirken. Alterstager fra 1500t. med små løvefigurer som fødder. Romansk granitdøbefont m. reliefhugne dyre- (løve, drage, ørn) og menneskefigurer samt bladranker (Mackeprang. D. 296f.). Dåbsfad af Nürnberg-type (o. 1550–75) med indgraverede initialer ASS – IPD – MTS. Prædikestol i renæssancestil fra beg. af 1600t. med relieffer (korsfæstelsen og evangelisterne) og malede allegorier. Den anselige stol, der skal have været anbragt som lektoriestol tværs over korbuen, er restaureret af Magnus Petersen 1900. På de øverste stolegavle i s.siden står årst. 1645 og init. KHDA (præstekonen Karen Henriksdatter Arctander). De øvr. stolestader er af ny dato. En stor lysekrone er givet af fenrik Hans Olufsen og hustru 1703. I kirken kirkeskib, 3-mastet skonnert »Salvator«, og series pastorum. Mod v. et pulpitur med orgel fra 1899. – I våbenhuset et ovalt stenepitafium over ovenn. sgpr. mag. Peder Schiwe (Schevius), opsat af enken Dorothea Sidenburg, samt en mindesten over Juliane Bechmann, f. Bønnelycke, † i præstegården 1839. På kgd. et ligkapel.

1279 måtte hr. Jens Andersen skøde det gods på Fur, som han havde købt af Peder Rød, til provst Troels af Viborg. Mikkel Aagesen (Vendelbo) af Fur nævnes 1319, hans søn Jens Mikkelsen (Vendelbo) af Fur 1365; dennes datter Maren gav 1410 sin fædrene hovedgd. Lundgård og alt sit øvr. gods på Fur til Viborg domkapitel. Her henlagdes »hovedgden på Fur« og Fur kirke til ærkedegnen, mens Lundgd. og den forsv. Vargård henlagdes til kantoren. – Efter reformationen søgte Ivar Krabbe til Østergd. 1549 forgæves at få tilkendt Lundgd. Endnu 1663 hørte L. (12 tdr. hartk.) til kapitelsgodset, men 1696 var den (5 tdr. hartk.) udlagt til ryttergods. 1718 skødede kongen L. og det meste af øen for 6494 rdl. i kroner til Niels Ibsen til Tvis s. 193 kloster; 1731 tilhørte den Andreas Kjærulf til Bjørnsholm, derpå P. E. Braës til Kokkedal († 1771), 1778 kbmd. Niels Færch i Nibe († 1790), derefter hans søn kbmd. And. Færch († 1800), hvis svigersønner byfoged N. Bassesen og Frans Hvass til Randrup arvede 2/3 af øen; sidstn.s enke ægtede 1807 Thyge Thygesen, der solgte øen til beboerne.

Ved midten af 1400t. omtales på øen en gd. Vargård (*1440 Wargaard).

Fur birk. Da kapitlet i Viborg blev sekulariseret 1440, kom hgden under ærkedegnen, der fik ret til at udnævne birkefogden ved tinget. 1456 bekræftede Chr. I kapitlets birkerettighed til Fur, som det frit har haft af arilds tid. 26/11 1687 blev birket forenet med de 4 hrdr. i Salling, og Åsted og Krejbjerg birker til én jurisdiktion.

Ca. 1680 blev Fur lands birketing holdt ved kirken.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 199. 277. JySaml. 4. Rk. III. 1917–19. 396.

Rødsten har været benyttet som bygningsmateriale. – I Rødstenen, i en af dalslugterne, findes en hule, og til stenen knytter sig sagnet om bjergmanden, der spåede Valdemar Atterdag. – I Røverstuen, en fordybning i bakkerne, skal der tidl. have boet røvere. – 1809 foretoges s. 194 af Preus, to mand fra Segeborg og 4 krigsfanger udgravning af en ret lang stolle i moleret ved stranden.

I Helligkildedalen på Fur fandtes 3 helligkilder (Schmidt. DH. 138).

Fur museum, opret. 1953, indeholder en betydelig geologisk samling, navnlig af forsteninger fra moleret, samt en samling af historiske og kulturhistoriske sager fra øen.

Skove: Egl. større skovbevoksninger findes ikke, men på den nordl. del af øen med bl.a. Færker hede findes en del spredte, mindre, ofte kummerligt udseende plantager.

Øen Fur siges i ValdJb. dengang at have haft »hus« og hare; ligeledes skal den tidl. have været dækket af store fyrreskove, hvad moserne endnu udviser, og hvis sidste rester skal være ødelagt af de kejserlige tropper 1627.

Fredede oldtidsminder: 24 høje; større er Manhøj og den af en stor gravning kløftede Odinshøj. Højt og smukt ligger de 4 Smediehøje og de to Stendalhøje. – Sløjfet el. ødelagt: 6 langdysser, jættestuen Holmshøj, 2 ubestemmelige stengrave og 53 høje; en af langdysserne, Kæmpegraven, var 75 m lang med to kamre og mange randsten. I en høj ved Debel fandtes et bronzesværd, og dækstenen over kisten var helt dækket af skålgruber. – 3 små køkkenmøddinger kendes fra Færker hede, og der kendes også flere yngre stenalders bopladser fra øen, således en fra den grubekeramiske kultur ved Engelst: nær denne by er der også fundet et depot af 13 bredæggede flintøkser og 7 flintdolke. En boplads med husrester fra ældre jernalder er påvist nær Smediehøjene.

I Fur so. fødtes 1870 politikeren C. N. Hauge.

Litt.: R. H. Kruse. Beskr. over Øen F., JySaml. I. 375 ff. Hans Kyrre. Furboerne, Danm. Folkem. 9. 1912. N. Olesen-Husted. Fattigvæsenet paa Fur i det attende Aarh., AarbSkive. 1912. 61–74. C. Klitgaard. Hexeri paa Fur, smst. 1915. 60–65.