Gørlev sogn

(G.-Bakkendrup kom.) omgives af Bakkendrup, Hallenslev, Finderup, Gierslev og Kirke Helsinge so. samt Ars hrd. (Svallerup og St. Fuglede so.). I so. flere enklaver af Bakkendrup. Det yderst jævne og lavtliggende terræn danner en svagt hvælvet ryg med længdeaksen langs landevejen Slagelse-Kalundborg, hvor Slagelsehøje når 24 m. Det jævne terræn har fremmet dannelsen af enge og moser, dels langs Bøstrup å ved ø.grænsen (Rye mose, Ulstrup mose og Jødelands mose) og dels langs Helsinge å, ved hvis regulering Gørlev sø er blevet udtørret. Mindre engarealer findes langs Halleby å, der danner n.grænsen. Jordbunden består de fleste steder af moræneler, men der optræder også grus- og sandaflejringer som ved Ågård, hvor den smalle ryg Langebjerg hæver sig 17 m over omgivelserne. S.f. Gørlev et stort, fladt område med stenfrit ler. Gennem so. går Slagelse-Værslev banen med stat. i Gørlev og landevejen Slagelse-Kalundborg.

Areal i alt 1950: 2154 ha. Befolkning 7/11 1950: 2330 indb. fordelt på 713 husstande. (1801: 630, 1850: 908, 1901: 1317, 1930: 2196).

I sognet byerne: Gørlev (1345 Geerløf; u. 1788), stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 1402 indb. fordelt på 450 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 følgende: 70 levede af landbrug, 665 af håndværk og industri, 175 af handel og omsætning, 91 af transportvirksomhed, 58 af administration og liberale erhverv og 125 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 17 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, præstegd., valgmenighedskirke, centralskole (for G.-Bakkendrup kom.; opf. 1951-53, endnu ikke helt udbygget, arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen) med præliminærkursus og kommunebibl. (1920; 3506 bd.), forskole (fra 1939 i den tidl. friskole), teknisk skole, handelsskole, forsamlingshus, (»Enigheden«, opf. 1893, udv. 1950), missionshus (»Bethlehem«, opf. 1902), alderdomshjem (opf. 1940; arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen; 20 pl.), apotek (opret. 1907), filialer af banker og sparekasser, hotel, afholdshotel, andelsmejeri (opf. 1887, sidst udv. 1947 med osteri og kølehus), ml. (dieselmotor og elektr.), cementfabr., sukkerfabr. (se ndf.), jernstøberi (opret. 1946, 35 arbejdere), gartnerier, biograf (Kino), anlæg, sportsplads, vandværk (opf. 1909), rutebilstat. og fragtbilcentral, telf.central, jernbanestat. og postkontor med telegrafstat.; Rye (1405 Ryghæ; u. 1794) med forskole, missionshus (opf. 1889), forsamlingshus (opf. 1893), maskinstat. og ml. – Saml. af gde og hse: Ulstrup (*1100t. Vlstorp, 1311 Vlfstorp; u. 1795), delvis i en af enklaverne, som hører under Bakkendrup s. 484 so., med forskole (opf. 1900, ombygget 1920); Ornum, delvis i Kirke Helsinge so.; Jødeland; Slibestenen. – Gårde: Hovedgården Ågård (1610 Aagaardt; 81,7 tdr. hartk., 420 ha, deraf 29 skov; ejdsk. 850, grv. 643); Søgård (16,6 tdr. hartk., 123 ha, deraf 36 plantage; ejdsk. 286, grv. 188); Solbjerggd. (13,3 tdr. hartk., 66 ha; ejdsk. 178, grv. 113); Marthagd.; Ålekær.

G. so., der sa.m. Bakkendrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sæby so. og udgør sa.m. Bakkendrup so. 2. udskrivningskr., 338. og 339. lægd. So. har sessionssted i Høng.

Kirken har romansk kor og skib af kamp; et samtidigt tårn er i gotisk tid nedrevet og erstattet med et munkestenstårn. I sa. periode er der på n.siden tilbygget et sakristi ved koret og ved skibet side om side et kapel og et våbenhus med hver sit sadeltag; alle tre tilbygninger er fladloftede. Endvidere er et overhvælvet gotisk våbenhus opf. på s.siden. Kapel og våbenhuse åbner sig mod skibet med store arkadebuer; ndr. våbenhus anvendes nu som orgelhus med et fraskilt materielhus. – Kalkmalerier er 1921 fundet mange steder i kirken. Rothe rest., hvad der kunne bevares. På korbuens underside er o. 1250 malet en herremand, der frembærer en kirkemodel, og hans frue med en messeskjorte i hånden; i sdr. våbenhus hvælv er i 1400t. malet lidelseshist. og Maria himmelkroning. Altertavle med samtidigt alterbordspanel og prædikestol fra o. 1600. Romansk granitfont. Middelald. Maria og Johannes fig. opbevares i kirken. – Ligsten over Peder Olufsen Hulegaard i Ågerup (o. 1700). – Om runesten i våbenhuset se nedf.

Valgmenighedskirken Bethania (under Ubberup valgmenighed (se s. 499) er opf. 1898, indviet 18/12, arkt. Ejvind Mørck, af røde mursten. Altertavlen er malet 1909 af Joak. Skovgaard (den gode hyrde).

Ågård var i beg. af 1600t. 2 bøndergde. De blev lagt sammen og efter 1660 udlagt til rentemester Henrik Müller. Han udvidede den med en bondegd. fra Ågerup m.m. og fik den oprettet til hovedgd. (1688: 59 tdr. hartk. 179 tdr. land under plov). Han overlod den til datteren Drude g.m. Thomas Fincke († 1677). Dennes søn Henrik Fincke († 1705) fik den, og hans enke Karen Gyldensparres beholdt Å., der 1719 tilskødedes kancelliråd R. Melvin g.m. Jacobine Cathrine Fincke, som 1721 solgte den til konferensråd Lars Benzon, hvis broder sen. statholder i Norge Jacob Benzon erhvervede den 1725; han solgte den videre til den tredie broder Peder Benzon († 1737). Ved auktion blev Å. købt af generalmajor P. Scavenius for 18.000 rdl. Han døde umiddelbart efter, og enken Helene Benzon overtog gden., som hun 1753 solgte til købmand i Trondheim William Hammond for 40.000 rdl. 1762 købte kommerceråd Hans Lindholm Å. for 52.000 rdl., og han solgte den 1781 til Christian Lindam for 59.750 rdl. 1787 købte Peter Paul Ferdinand Mourier Å. for 70.000 rdl. Denne forbedrede gden. betydeligt og solgte den 1796 for 112.500 rdl. til kancellisekretær Iver Quistgaard, som 1803 solgte den til kmhr. Bielke og Joachim greve Moltke for 165.000 rdl.; disse solgte den igen 1804 for 195.000 rdl. til Carl Emil greve Moltke til Nørager († 1858), efter hvis død den blev overtaget af Emil greve Moltke, som 1865 solgte den til J. Hellemann († 1899); bøndergodset var blevet under Nørager. 1900 købtes Å. af Johannes Olsen, hvis enke 1911 for 519.900 kr. overdrog den til sønnen J. Hellemann Olsen († 1935), hvorefter dennes søn J. J. Hellemann Olsen overtog den. – På Å. fødtes 1757 præsten og seminarieforst. Eiler Hammond.

Godsark. LAS. Litt.: Aage Valentiner i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 442–45.

Hovedbygningen er et uregelmæssigt anlæg, væsentlig i 3 fløje fra forsk. tid og af forsk. udseende, samt en udløberfløj. S.fløjen af bindingsværk er ældst, formentlig fra midten af 1600t.; hertil knyttet en sidefløj fra o. 1810. Den egl. midtfløj er en smuk rokokobygn. fra midt i 1700t., opf. i den af Eigtved anvendte lisenstil; n. derfor en nyere tilbygn. fra 1906. Alle fløjene er eet stokv. høje.

Til sognet hørte 1610 og 1688 byen Ågerup (jf. under Svallerup so., Ars hrd.) med 4 gde. og 1 mølle, den blev nedlagt og jorderne dels lagt under Sæby dels under Ågård.

*1328 nævnes i sognet Ryegaardt.

Gørlev sukkerfabrik anlagdes 1912 af vestsjæll. landmænd med godsejer Carl Lawaetz i spidsen, aktiekapital 2 mill. kr. Firmaet F. Schichau, Elbing, leverede maskinerne og påtog sig sa.m. Revisionsbanken finansieringen; under 1. verdenskrig blev den ty. kapital trukket ud. 1913–32 var ingeniør Poul Larsen bestyrelsens formand. 1934 overtoges virksomheden af De danske Sukkerfabrikker, der efterhånden har moderniseret og udvidet anlægget, således at fabrikken nu kan oparbejde roer fra 30.000 ha land med 3000 t roer pr. døgn. Fast beskæftigede arbejdere 150; i kampagnen 600. 1952 byggedes et nyt kedel- og turbineanlæg, en kraftcentral, der udvikler 2000 kilowatt alene til fabrikken.

Skove: Med undtagelse af den lille Ågård skov (29 ha), som vestligst løber ud i en langstrakt bakke, og som overvejende er bevokset med nåletræ, er sognet skovløst.

Fredede oldtidsminder: Ved G. en rest af et jættestuekammer; på Ågårds mark en meget stor høj og en mindre på Langebjerg; på Ulstrup mark den anselige Tornhøj. På Rye marker ligger 5 høje, hvoraf de 2 Slagelsehøje er anselige og velbevarede. – Sløjfet: 2 runddysser, 2 langdysser, 3 jættestuer, 15 høje, de fleste omkr. Rye. I en af jættestuerne på Rye mark er fundet ret mange oldsager, mest flintsager. I flere af højene er gjort fund fra ældre og yngre bronzealder. – I Ravnsmose er fundet adsk. benredskaber fra maglemosekulturen. Ved oprensning af Hallebyåen i Ågårds eng er fundet en del oldsager fra ertebøllekulturen. Ved Rye er gjort et betydeligt depotfund fra ældre bronzealder; der er også fundet en bronzealders boplads. Ved Ulstrup er fundet en ældre romersk bronzevase, benyttet som gravurne. I våbenhuset til Gørlev kirke står en runesten, der lå under den gl. trappe og blev fundet, da denne 1921 skulle fornyes. Gørlevstenen er en af vore interessanteste runesten. Indskriften, der har været noget omdiskuteret, lyder i Lis Jacobsens og Erik Moltkes gengivelse: »Thjodvi rejste denne sten efter Odinkar«. Derpå følger hele runealfabetet. Derpå: »Brug kumlet vel.« Dernæst en uforståelig, antagelig magisk formel og endelig: »Jeg satte runerne ret. Gunne, Armund – –.«

Litt.: Johs. Brøndum-Nielsen i AarbHolbæk. 1923. 37–52.

I G. fødtes 1865 forsøgsleder N. P. Nielsen.