Vallekilde sogn

(V.-Hørve kom.) omgives af Fårevejle og Hørve so., Tuse hrd. (Svinninge so.), Skippinge hrd. (Særslev og Føllenslev so.) samt Nekseløbugten. Det i v. jævnt bakkede moræneland stiger i østl. retning og bliver samtidig mere uregelmæssigt. Her når Tinghøj 53 m (med trig. stat.). Mod s. hører 43 ha af den udtørrede Svinninge vejle til so., og i randen heraf s. 573 ligger den isolerede bakke Vallebjerg (40 m). Morænen er overvejende leret og relativ god, afbrydes kun af et par mosestrækninger (Tangmose og Hulmose). En lille del af Enghave skov (se under Fårevejle so.) ligger i so. Gennem so. går Hørve-Værslev banen m. stat. i Skippinge (Starreklint) og trinbræt i Bjergesø, samt landevejen Nykøbing-Slagelse.

Areal i alt 1950: 1451 ha. Befolkning 7/11 1950: 1132 indb. fordelt på 328 husstande. (1801: 612, 1850: 970, 1901: 1231, 1930: 1252).

I sognet byerne: Vallekilde (o. 1370 Walekeldæ; u. 1798) med kirke, præstegd., valgmenighedskirke (»Korskirken«), skole, friskole, folkebogsaml. (1938; 3317 bd.), folkehøjskole, højskolehjem, frugtplantage, fjerkræslagteri og posteksp.; Skippinge (1347 Skippinge; u. 1792) med missionshus, ml., jernbanestat. (Starreklinte), telegraf- og posteksp.; Bjergesø (1344 Byerghusægaarth, o. 1370 Byerghuse; u. 1798) med alderdomshjem, (15 pl.), andelsmejeri og jernbanetrinbræt; Starreklinte (*1203 Starklint, o. 1370 Stareklint; u. 1798) med skole (opf. 1849) og andelskølehus. – Saml. af gde og hse: Starreklinte Huse; Bjergesø Hestehave; Bjergesø Tangmose; Skippingemark; Kulhuse; Snavhuse; Vallekilde Huse. – Gårde: Teglværksgården (tidl. under Dragsholm; hovedbygn. badepensionat) og Skippingegd., begge udstykket.

V. so., der sa.m. Hørve so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rørvig so. og udgør 2. udskrivningskr., 2. lægd. So. har sessionssted i Nykøbing.

Kirken er en romansk, snarest senromansk kampestensbygn. m. betydelig anvendelse af frådsten. Den opr. bygn. består af tresidet apsis, kor og skib (Maaleren. 1911). Apsis har lisener om rundbuede murblændinger over en egenartet indskåren sokkelprofil samt gesims: skråkant under retkantled. På kormurene ligeledes lisener. Den rundbuede s.dør er bev., mens n.døren indvendig ses tilmuret som en niche. I apsis et rundbuet i lysningen tilmuret ø.vindue, indvendig i en dyb rundbuet blænding; i korets n.mur et indvendig i murflugt tilmuret rundbuet vindue. Skibet har i n. tre i lysningen tilmurede rundbuevinduer. I apsis er der et skråtstillet, tøndeagtigt hvælv, og den runde apsisbue hviler på to svære, ca. 160 cm høje rundsøjler m. konisk base og terningkapitæl. Bred, rund korbue. En svær senromansk gulvflise m. fletteornamentik og grøn glasur, tilvirket i Sorø (sml. Danm.Kirk. Sorø a. I. 52 fig. 27 fo. th.), fundet ved gravning i koret, opbevares i sakristiet. I sengotisk tid er der indbygget krydshvælv i kor og skib, ligesom der er tilføjet våbenhus i s. af tegl, tårn i v. nederst af kamp, øverst af tegl, m. sen. tilføjet trappehus, i n. kapel, overvejende af kampesten, samt sakristi af tegl. – Alterbordsforside fra 1575 m. korsfæstelsesmaleri og intarsia. Som alterprydelse er 1951 anbragt et sengotisk korbuekrucifiks, o. 1450, m. ældre sidefigurer fra beg. af 1400t. Den tidl. højrenæssancetavle fra 1598 er ophængt i skibet. Sengotiske stager m. snoskafter og to ekstra lysepiber. Romansk granitfont af Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Sydty. fad o. 1550. Prædikestol 1605, renæssance m. joniske hjørnesøjler, sa. værksted som den gl. altertavle. Et par sengotiske processionsstager i Nationalmuseet. To klokker: 1) 1508 af Henricus de Campen m. indskr. på lat. med enkelte gr. ord: »Maria hedder jeg. Måtte min røst og den sande visdom fryde den rettroende og fordrive al synd. . .« (Uldall. 249); 2) 1745 af Bartold Holzmann. I våbenhuset prægtig sengotisk dørfløj med dyreornamentik i smedejern, lignende den i Fårevejle. I koret epitaf af sort marmor over præsten Mikkel Madsen, † 1692, i sakristiet gravsten fra 1614, fundet v. døbefonten, og en gravsten over præsten Mads Mikkelsen, † 1649. I koret gravsten over Peder Jensen Knub, Vindekilde, † 1638, og i tårnrummet sort marmorsten over præsten Ole Pedersen Schytte, † 1759. En del af kirkegårdsmuren er af munkesten, sikkert senmiddelald.

Korskirken (tilh. Vallekilde valgmenighed) er opf. 1882 (indviet 8/10; arkt. A. Bentsen) af røde mursten med lille spir, ombygget 1918–19 (arkt. I. Bentsen), hvorved kirken overhvælvedes, og der tilføjedes apsis og et nyt våbenhus mod v., hjørnetag og spir forhøjedes, det sidste tækket med kobber. Fritstående alterbord af træ. Det tidl. alterbillede af J. Roed (Den fortabte søns hjemkomst) hænger nu på vestre kirkevæg. Dekorationer af Troels Trier. I apsis tre glasmosaikker af J. Skovgaard. Stort kirkeskib (1895, rest. 1952). I våbenhuset børnestue med vugge til dåbsbørnene. – På kgd. er begr. arkt. A. Bentsen, † 1914, præsten Thorv. Helveg, † 1917, biskop H. Fonnesbech-Wulff, † 1934. (Asger Højmark og Uffe Hansen. De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. 1944. 98–110).

Vallekilde folkehøjskole er opret. 1865 af Ernst Trier († 1893) og efterhånden vokset op til en af de betydeligste i landet; det første år havde den 31, de flg. år et stærkt stigende elevtal; den har til 1953 haft godt 24.000 elever. En årrække var der knyttet til den en håndværkerafd., en sløjd- og væverafd. samt en sømands- og fiskerafd.; disse afdelinger er dog atter ophævede. – Af det store bygningskompleks, der med Korskirken, præste- og lærerboliger o.s.v. udgør en hel lille by, nævnes den gl. hovedbygning, der nu kun er anneks til den nye, 1907–08 opf. hovedbygn. (arkt. M. Nyrop, dekoreret af H. Munk) og det 1884 opf. øvelseshus (også af Nyrop). – Af de mange kunstværker knyttet til højskolen nævnes: et 1898 udført karakterfuldt mindesmærke for E. Trier (en firkantet underliggersten fra Palæstina, hvorpå er stillet en kraftig granitstøtte med portrætbuste) af Joakim Skovgaard; i foredragssalen »Ansgar døber moder og barn« af Chr. Dalsgaard; i skolestuerne findes Viggo Pedersens håndtegning: Ernst Trier taler; N. Larsen Stevns: portrætter af Niels og Povl Hansen; Troels Trier: fire store fresker med mytologiske motiver; endv. tegninger af Niels Skovgaard og akvareller af Ernst Trier. – Efter Triers død blev skolen ledet af Povl Hansen indtil 1923, da Uffe Grosen blev leder og ejer af højskolen; fra 1/4 1954 er Jørgen Jessen forstander. Fra nov. 1952 overgik skolen fra privateje til den selvejende institution Vallekilde folkehøjskole.

Litt.: Ernst Trier og Marie Abel. En brevveksling ved Povl Hansen. 1915. Ernst Trier. Femogtyve års skolevirksomhed i Vallekilde. I–II. 1890–94. Ernst Triers efterladte papirer i udvalg ved Povl Hansen 1895 (med indledning af Viggo Pedersen). Povl Hansen. Ernst Trier. I–III. 1928–33. Sa. Mine Minders Bog. 1928. Årsskriftet: Fra Vallekilde Folkehøjskole. 1894–1953 (ved Povl Hansen 1894–1923 og Uffe Grosen 1923–53). Jul i Holbæk. 1933. 13–15. Det skønne Odsherred. 1944. 34–36.

I en gravlund ø.f. højskolen er begr. højskoleforst. Ernst Trier, † 1893, hans datter, Ingeborg Hansen, † 1904, højskoleforst. Povl Hansen, † 1934, og dennes hustru, Sigrid f. Trier, † 1954.

I Vallekilde har ligget en hovedgd. Henrik Skytte skrev sig til den 1376–85, Ingemar Grubbe 1381–90, sønnesønnen Ingemar Grubbe 1449; dennes datter ægtede Peder Jensen Halvegge, der 1471 skrev sig til V. Andre havde dog samtidig part i V. 1410 skriver Anders Jensen sig til V. 1464 nævnes væbner Jep Mortensen af V. Henved 40 m sv. f. kirken er der fundet rester af en middelald. bygning.

Fredede oldtidsminder: 3 langdysser, en ved Starreklinte og 2 ved Bjergesø; en af disse sidste har dæksten over kammeret. 6 høje, hvoribl. de anselige Tinghøj, Barnet og Hanghøj, alle ved V. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, en langdysse, et dyssekammer, 4 ubest., stengrave, 37 høje. – Ved Gl. Dragsmøllegd. en køkkenmødding. Fra Skippinge stammer et depotfund fra slutn. af yngre stenalder, bestående af 7 flintsegle, 5 skaftskrabere og 5 aflange skiveskrabere. I den til so. hørende del af Svinninge vejle er ved skalgravning fundet mange oldsager, navnlig fra yngre stenalder. Fra Starreklinte stammer et offerfund fra yngre bronzealder: 3 brilleformede bøjlenåle og 4 armringe; fra Tangmosen stammer 6 harpikskager fra bronzealderen. Fra Nordgård ved V. har vi et sølvfund fra vikingetiden: 7 sølvarmringe og en sølvstang.

I højskolens have er 1920 plantet to træer til minde om genforeningen.

I Starreklinte fødtes 1863 filmmanden og kunstsamleren Ole Olsen, i Vallekilde so. i øvrigt 1868 Ingeborg Hansen, f. Trier og 1876 arkt. Ivar Bentsen.