Kastrup sogn

(K. kom.) omgives af Bårse hrd. (Ørslev so.), Vordingborg kbst., Smålandshavet, Avnø fjord samt Sværdborg so. Midt igennem so., fra Næs over Stuby til Neder Vindinge Mark, strækker der sig en lang, smal sandryg med talrige grusgrave. Ryggen er antagelig at opfatte som en randmoræne for en istunge, der trængte frem fra sø. over Lolland og Falster. Ø.f. den ligger der et bølget, morænelersklædt bakkeland, der sænker sig ned mod den store Barmose, opr. en sø., sen. mose og efter kanaliseringen af Næs å og anlæg af pumpestationer for en stor del tørlagt og bragt under kultur. Endnu rummer den dog store tørvegrave. Ørslev mose i ø. hører ligeledes delvis til so. Umiddelbart sv.f. sandryggen er overfladen planeret ud til en slette med sandoverflade, og fra de laveste dele heraf (Ilved eng og Geddeholme) er der gravet et kunstigt udløb til Avnø fjord. Fra dette engbælte og ud til kysten strækker der sig et småkuperet bakkeland med leret bund, og her ligger so.s største skov (Oreby skov). Ved Rosenfelt en række småskove s. 297 (Kuskeskov, Hestehave, Valdemarsskov og Langed skov) og helt i ø. Kohave. Gennem so. går jernbanen Næstved-Vordingborg og landevejen mellem de samme to byer.

Areal i alt 1950: 2774 ha. Befolkning 7/11 1950: 1235 indb. fordelt på 335 husstande. (1801: 696, 1850: 945, 1901: 1104, 1930: 1223). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 675 levede af landbrug m.v., 313 af håndværk og industri, 34 af handel og omsætning, 27 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv og 118 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 13 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kastrup (*1231 Kaarlsthorp, o. 1370 Karsthorp; u. 1800) m. kirke, præstegd. og skole (opf. 1860); Neder Vindinge (*1231 Wynning, *1356 Ythræwinninghæ, 1497 Litlewinnige, 1561 Vindingenedre; u. 1795); Stuby (*1231 Stocby, o. 1370 Stuby; u. 1797) m. alderdomshjem og kom.kontor; Næs (*1346 Nees; u. 1795) m. skole (opf. 1860); Oreby (o. 1370 Oreby; u. 1805–06); Ornebjerg (*1231 Ornæbiargh, 1539 Urnebierg; u. 1803). – Saml. af gde og hse: Langed; Ornebjerg Vestermark ; Ornebjerg Søndermark ; Neder Vindinge Mark. – Gårde: Hovedgd. Rosenfelt (i alt 247,4 tdr. hartk., 2108 ha, hvoraf 438 skov; ejdsk. 3676, grv. 2266, deraf under hovedgd. 100,7 tdr. hartk., 580 ha; ejdsk. 1198, grv. 837 og under avlsgd. Oregd. (1560 Oregd.) 52,5 tdr. hartk., 333 ha; ejdsk. 638, grv. 447); Skovvængegd. (11 tdr. hartk., 78 ha; ejdsk. 160, grv. 86); Kildevang.

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat (under Bårse og Mønbo hrdr.s provsti), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hammer so., dog s. 298 under 21. skattekr. (Vordingborg) og amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 156. lægd og har sessionssted i Vordingborg.

Kirken, der sikkert var viet Skt. Clemens, ligger højt og frit nv.f. byen. Den består af romansk kor og skib samt tre sengotiske tilbygninger. Materialet i den romanske del, som er meget skævt udstukket og m. mure af stærkt vekslende tykkelse, er af små kampesten m. hjørnekvadre. Skibet har i n. to, i s. eet bev. vindue m. karme af kridtkvadre; begge døre spores. O. 1500 blev korbuen udvidet, og koret fik een, skibet to krydshvælvinger; i forb. hermed blev murene forhøjet, og koret forsynedes m. nye falsede vinduer og en blændingsprydet gavl m. kamtakker. Fra sa. periode stammer de gotiske tilbygninger, der er af munkesten; sakristiet på korets n.side og tårnet i v. (med jævngl. trappehus i s.) er begge hvælvede og ligesom våbenhuset i s. udstyret m. blændingsgavle; sakristiet har gavlkam m. top- og fodtinder, de to andre har kamtakker. Fra sakristiets gulv stammer nogle glaserede fliser (i Nationalmus.) af Næstvedtype fra henimod 1600. – Kirken er rest. 1951 af H. G. Skovgaard.

Alterbordet er dækket af ny bræddeklædning; fra et ældre alterklæde er bev. et stk. guldbroderi m. initialer og årstal 1776, henvisende til kirkeejerne Reinhard og Elisabeth Iselin. Sengotisk fløjaltertavle fra o. 1500, beslægtet m. Andreastavlen i Keldby på Møn. Midtfiguren er Skt. Clemens, 140 cm høj, omgivet af apostlene; predellaen mangler, fløjenes bagsider utilgængelige. Interessant alterkalk 1575 m. sengotisk krucifiksgruppe og graverede apostelfigurer. Alterstager 1656 m. kirkeværgernes initialer. Alterskranke o. 1800. Unggotisk korbuekrucifiks, o. 1300, mindende om Lilleheddinge, men ringere. Korsets evangelisttegn er gl. Senromansk døbefont af granit m. majuskelskrift: Bondo Friso me fecit (sml. Lundby og Bårse, Mackeprang. D. 100), m. sydty. dåbsfad, hvori drevet fremstilling af bebudelsen. Prædikestol i renæssance, o. 1600, sikkert af Bertel snedker, og en forenklet komposition efter Vordingborg-stolen, noget omdannet; samtidig himmel m. våben (sml. altertavle) og kronet AC (dronning Anna Cathrine 1597–1612). Timeglas o. 1700. Stoleværk m. døre, fra første halvdel af 1800t.; renæssancerygpaneler. Bænk i tårnrummet 1656 m. initialer. Bænkestol (til kirkegangskoner) i våbenhuset fra 1700t. Døren foran våbenhuset er »forfaerdiget af egetrae fra den i 1911 ophuggede fregat Siaelland« m. senromansk dørringsbeslag, fire liljer om løvehoved. Klokker: 1) O. 1500, støbt af Laures Hansen (Uldall. K. 273); 2) Gamst og Lund 1844. – Romansk gravsten af granit af lign. arb. som Absalonstenen i Udby (Bårse hrd. s. 324) m. hjulkors på processionsstav og to uforklarede figurer; i våbenhuset. Brudstykker af renæssancegravfliser, bl.a. m. årstal 1607, er i Nationalmus. Sølvkrans »fra Kvinder i Vordingborg til Minde om Generalinde Oxholm 1882«. – På kgd. et af zink støbt gravmonument (grædende kvinde) m. italiensk indskr., udf. af billedhugger G. Bracony over hans hustru Maria, f. Lakjer, † 1880. Mindesmærke over overkmh. Oscar O’Neill Oxholm, † 1926, og over politibetjent Kaj Søren Johansen, † 1945 (rejst af modstandsbevægelsen).

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 833–40.

Rosenfelt. Ved det vordingborgske ryttergods’ salg 1774 købtes Vordingborg slot, Vordingborg slots ladegård, Avnø og Snertinge (i alt ca. 1580 tdr. hartk.) af konferensråd, baron Reinhard Iselin († 1781) for ca. 174.000 rdl. c. Vordingborg slot kaldte han Iselingen, Vordingborg slots ladegd. Rosenfelt. Hans enke Anna Elisabeth Fabritius-Tengnagel (2. gang g.m. generalmajor J. Fr. Classen, † 1786) oprettede for sine to døtre af 1. ægteskab 30/8 1781 de to stamhuse Iselingen og Rosenfelt. Det sidste, hvortil Avnø var lagt, i alt ca. 770 tdr. hartk., tilfaldt den yngste af dem Anna Elisabeth, g.m. kmh., amtmand P. G. A. Bosc de la Calmette til Marienborg og Liselund († 1803). Ved kgl. bev. af 14/1 1803 blev der givet tilladelse til, at de måtte sælges og substitueres af to fideikommiskapitaler. Disse har bl.a. sen. tilhørt kmh. Ch. R. Bosc de la Calmette og medlemmer af slægten Fabritius-Tengnagel. – Godserne købtes for 600.000 rdl. af skibskapt. og brygger Jens Lind, der allr. 1803 solgte R. og Avnø for 260.000 rdl. til kammerjunker Fr. Hoppe, der 1805 solgte R. for 300.000 til landeværnsløjtn. Rasmus Lange (medejer til 1809) og Fr. Ludv. Hastrup, fra hvilken sidste den 1844 for 380.000 overdroges til kapt., sen. general Oscar O’Neill Oxholm († 1871), og derefter overtoges den af dennes enke Adelaide Maria O’Kelly og søn kmh., hofjægerm. Carl Arthur George O’Neill O. (skøde til sidstn. 1882). Efter hans død 1914 drev hans enke Sophie Marguerite, f. Beck, R. til 1921. Derefter blev den drevet af en administration, indtil s. 299 den ved ejerindens død 1935 arvedes af hendes mands brodersøn gesandt Oscar O’Neill O. († 1949), hvis datter, fru Elsa Oxholm Tillisch, nu ejer den. – Godsark. LAS.

Litt.: A. Pontoppidan i DSlHerreg. II. 1943. 169–74.

Hovedbygn. er en 2 stokv. høj rødstensbygn., opf. 1868–69 i renæssancestil m. spirprydet tårn i midten og korte sidefløje, arkt. H. Sibbern. Anlægget er aksefast m. tilkørsel fra nø. ad en gl. elmeallé gennem den ottekantede avlsgd. til hovedindgangen i tårnet. Avlsgården opførtes af Iselin på den tidl. landsby Stenbjergs plads 1776–77 og er et interessant og velbev. anlæg, udf. efter tegn. af Chr. J. Zuber i form af en langstrakt ottekant, mul. efter motiv fra Fredensborg. Ved langsiderne ligger lade mod ø. og stald (nu indvendig helt nymonteret) mod v. Den gl. kostald brændte 1953. I de skrå hjørner ved tilkørslerne ligger mindre økonomibygn. Alle husene har kraftige gule pilastre på lang- og kortsiderne og er opf. i grundmur, efter sigende delvis af munkesten fra Vordingborg. Ottekantens græsplæner har langs siderne gl. lindetræer. Zuber havde ved ottekantens sv.side givet udkast til en hovedbygn., der ikke blev udført, og til den endnu delvis eksisterende franske have. Den af Sibbern langt sen. opf. hovedbygn. er rest. og forenklet 1938, da en del af de rige renæssanceforsiringer og karnapper blev fjernet.

1351 nævnes Ølrich af »Carsthorp«.

K. so. var siden 1555 anneks til Vordingborg, indtil det 1856 blev selvstændigt pastorat.

Landsbyen Stenbjerg (ø. 1370 Steenbierg) havde ø. 1370 6 gde, i 1700t. 5 gde; den findes endnu på Vid. Selsk. kort 1770, men nedlagdes, og jorderne lagdes under Rosenfelt. Til byen hørte if. Roskildebispens jordeb. 2 jorder, kaldede Deieruth og Ælmæruth. – 1423 omtales gildeshuset i Stuby.

1459 nævnes en gd. Pilegardh.

Skove: I so. forekommer en del skov, således den ved kysten smukt beliggende Oreby skov, hvoraf dog kun en del, 134 ha, ligger i K. so. Terrænet er svagt bølget. Ø. herfor den ret anselige Langemose. Skoven, der overvejende består af løvtræer, er p.gr.af sin beliggenhed noget præget af vinden. Spredt i bøgeskoven findes en ikke ubetydelig mængde gl. ege. Skoven tilfaldt Rosenfelt ved det vordingborgske ryttergods’ opløsning 1774. I Roskildebispens jordebog omtales en gd.(?) Meelbierg, der er øde. Den har formentlig ligget i Oreby skov, hvor navnet Melbjerg (11 m) endnu forekommer. Endv. nævnes der i jordebogen to skove, »Sæbexoræ« (*1231 Sæbæksore) og »Orebyruth«. Til Rosenfelt hører også en hel række småskove, der grupperer sig omkr. herresædet, nemlig Kohave, Hestehave, Geddeholme, Langed skov og Valdemarsskov. Til Skovvængegård helt østl. i so. hører skovene Hekkenfeld og Ørnebjerg Kohave (i alt 16 ha) med flg. træartsfordeling: bøg 11 ha, eg 1 ha, andet løvtræ 2 ha og nåletræ 2 ha.

I so. findes en del af Paludans planteskole, areal i alt 125 ha, grl. 1909.

Fredede oldtidsminder: V.f. Stuby den anselige og velbevarede jættestue Milhøj. I Oreby skov en noget forstyrret jættestue og resterne af et sprængt stenkammer. På Oregårds mark Troldhøj m. jættestue og en anden høj. – Sløjfet: Under Oreby en høj el. dysse.

På skolemarken, ca. 350 m n.f. kirken, har været en hellig kilde, Skt. Clemens kilde (Schmidt. DH. 123).

På Rosenfelt fødtes 1855 overkmh. Oscar O’Neill Oxholm.