Gadstrup sogn

(G.-Syv kom.) omgives af Tune hrd. (Snoldelev so.), Ørsted og Syv so. samt Sømme hrd. (Glim og Vor Frue so.). Et stort mosedrag (Gadstrup mose og den udtørrede Ramsømagle sø) deler so. i to dele. De ret jævne og lerede jorder ligger højest mod s. hvor Ryebakke når 59 m. Gennem det skovløse so. går jernbanen Roskilde-Køge.

Areal i alt 1955: 1363 ha. Befolkning 1/10 1955: 700 indb. fordelt på 212 husstande (1801: 389, 1850: 537, 1901: 624, 1930: 785).

I sognet byerne: Gadstrup (*1176 Gadstorp, 1257 Garsthorp; u. 1793) (delvis også i Snoldelev so.) stat.by – bymæssig bebyggelse; den i Gadstrup so. beliggende del havde 1955 i alt 208 indb. fordelt på 79 husstande – m. kirke, præstegd., skole (1914, udv. 1941) m. bibl. (opret. 1869, 2300 bd.), Gadstrup bank (filial af Roskilde Landbobank), Københavns Vandforsynings pumpestat. Resten af byen med stat. m.m. ligger i Snoldelev so.; Ramsømagle (*1241 Ramsøø, 1314 Ramsio maklæ; u. 1793) m. forsamlingshus (1892, udv. 1951) og sportsplads, Ramsølille (1421 Ramsyø lillæ; u. 1799); Brordrup (1257 Brothorp; u. 1801). – Saml. af gde og hse: Ramsø Gde (1421 Ramsyø gardh). – Gårde; Maglegård; Ramsø Søgård.

Gadstrup so., der sa.m. Syv so., udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rorup so. So. udgør 2. udskrivningskr., 394. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken består af romansk skib med senromansk v.forlængelse, der sikkert har båret et †romansk tårn, gotisk v.tårn og langhuskor samt våbenhus i s. Af den romanske kridtkvaderbygning med enkelte frådsten står skibets svære langmure, som ingen oprindelige enkeltheder har bevaret. Allr. i romansk tid, o. 1200, udvidedes skibet mod v. med et †tårn, hvis underrum gennem en stor af to mindre buer opdelt arkade stod i forbindelse med skibet. Sandsynligheden taler for, at tårnet opefter har været tvedelt. I 1300t. fik skibet to fag krydshvælv, og ved samme tid fjernedes det romanske tårn, hvorefter der opførtes et nyt, overvejende af munkesten, med krydshvælvet underrum, hvorfra en spindeltrappe i ndr. tårnbuearkade har ført op til det rummelige mellemstokv., der tyder på, at tårnet har skullet være anseligere end nu. Endnu i gotisk tid opførtes på tårnets n.side et trappehus. Tårnets gavle er helt ommuret 1773. Langhuskoret synes at være opf. o. 1500 af tegl og kridt i bæltemuring. Det dækkes af et krydshvælv, men alle gl. enkeltheder er i øvrigt forsvundet. Våbenhuset i s. er af munkesten, men helt ommuret i 1800t. Et †sakristi ved korets n.side fjernedes 1881 ved en gennemgribende restaurering (arkt. J. D. Herholdt), der helt præger langhusets ydre i nyromansk stil. – Ved en istandsættelse af kirkens indre 1949–51 fandtes rester af et †sidealterbord i det romanske skibs sø.hjørne. Alterbordet dannes af et renæssancepanel fra o. 1600 med arkadefelter. Altertavlen er et renæssance snitværk af Brix Snedker fra o. 1620. Midtfeltets maleri, Kristus og den kananæiske kvinde, er sign. F. C. Lund 1858. Tavlen er ligesom det øvrige inventar istandsat af P. Borre. Fra en gotisk †altertavle stammer en treenighedsgruppe fra slutn. af 1400t. Alterkalk 1713. Stagerne af gotisk form er enten nye eller opdrejede. Romansk granitfont, Kalundborgtype, med palmetfrise (Mackeprang. D. 93). Prædikestol i højrenæssance 1619 af Hans Billedsnider, Køge. Stoleværket er fra 1660erne af Caspar Lubbeke, sidst istandsat 1950–51 (Borre). Degnestol 1630 med sengotiske fyldinger. Klokker: 1) 1504, støbt af Arnold de Wou til klosteret Jerusalem i Friesland, der plyndredes 1571; 2) 1616, Hartvig Quellichmeier. Epitafier: 1) Anna Bernhardsdatter, † 1728; 2) sgpr. Jørgen Larsøn Widbye, † 1742; 3) dennes hustru Anna Sophia Sohl, † 1781. Gravsten: 1) Marren Nielsdatter, † 1619; 2) sgpr. Frederik Munthe, † 1676; 3) Helle Fransdatter Schrøder, † 1714; 4) Ane Marie Münster, † 1821; 5) sgpr. Gutzon Michel Münster, † 1821. Kgd. har i sv. gl. mur, der i ø.hjørnet har portal med køreport og låge.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1124–36.

På kgd. er begr. litteraturhistorikeren lektor Hans Hansen, † 1925.

Efter blodgildet i Roskilde 9/8 1157 flygtede Absalon og lidt sen. Valdemar til en bryde i landsbyen Ramsø. En mindesten om flugten, med indskrift af Th. Gravlund, står i haven til s. 1194 den nordligste gd. i Ramsømagle by; der er dog intet holdepunkt for at udpege en bestemt gd. her som tilflugtssted.

Litt.: Gadstrup og Syv sogne. 1953. 144. Saxos Danesaga II. 1925. 169.

I Ramsø nævnes 1379 en Johannes Olavi (Johan Olsen), der formentlig var væbner og mul. identisk med den Johan Olsen af Ramsømagle, der omtales 1419. – Ramsøgård omtales 1400 og sen. og hørte da under Antvorskov kloster og kom ved reformationen under kronens bestyrelse; gden var allr. 1565 delt i to gde, sen. i flere, der hørte under skiftende herregde.

Litt.: Gadstrup og Syv sogne. 1953. 144–47.

Fredede oldtidsminder: Maglehøj ved Ramsølille og en høj ved Ramsømagle. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse og 3 høje. – Ved Ramsømagle en boplads fra jættestuetid. I en mose ved Gadstrup er fundet 3 bronzehalsringe.

På Ramsølille mark lå Ramsø herreds gl. rettersted (AarbKbhAmt. 1932–33. 323–28).

I Gadstrup so. fødtes 1866 fagforeningsmanden Martin Petersen, 1869 litteraturhistorikeren lektor Hans Hansen.

Litt.: Gadstrup og Syv sogne. 1953.